FAQ Jord

Det er regionerne, der udfører opgaven med at kortlægge/registrere, prioritere og forvalte den offentlige indsats overfor jordforurening i Danmark. Kortlægningen sker på 2 niveauer, henholdsvis vidensniveau 1 (V1) og vidensniveau 2 (V2). Hvis din ejendom bliver kortlagt skal dette meddeles dig i et kortlægningsbrev fra regionen.

Et areal kan kortlægges på vidensniveau 1 (måske forurenet), hvis der er kendskab til aktiviteter, der kan have forårsaget forurening på arealet, og der dermed er en mistanke om forurening på arealet.

Kortlægning på vidensniveau 2 (konstateret forurenet) forudsætter dokumentation for forureningen. Kortlægningen på vidensniveau 2 bygger derfor som hovedregel på tekniske undersøgelser af jorden.

Hvis din boliggrund er kortlagt på vidensniveau 1 (måske forurenet), kan du kræve, at regionen undersøger grunden indenfor 2 år (d. 1. januar 2008 ændres denne frist til 1 år). Det sker uden omkostninger for dig. Hvis der ikke bliver fundet forurening, udgår din grund af kortlægningen.

Ønsker du at finde oplysninger om, hvorvidt din ejendom er kortlagt som forurenet, kan du henvende dig til regionen. Det er regionerne, der kortlægger forurenede arealer i Danmark. Desuden registreres kortlagte arealer i Kort og Matrikelstyrelsens matrikelregister. Kortlægningen vil derudover blive noteret i tingbogen.

Se matrikelregisteret på Kort og Matrikelstyrelsens hjemmeside

Da regionerne endnu ikke er færdige med at kortlægge alle forurenede grunde i Danmark, kan en ejendom godt være forurenet, men endnu ikke kortlagt af regionen.
Du kan evt. selv undersøge ejendommens historie, f.eks. om der tidligere har været aktiviteter på grunden, der muligvis kan have forurenet, ved at besøge kommunens byggesagsarkiv, lokalhistoriske arkiver, snakke med naboer og se på beliggenheden af grunden i forhold til andre forureninger.

Se en liste over en række aktiviteter, som kan have forårsaget forurening her

En tredje måde hvorpå du kan få noget at vide om en ejendoms forureningstilstand, er gennem forureningsundersøgelser af jorden. I dette tilfælde anbefales det, at du tager kontakt til regionen og følger regionens råd og vejledning for sådanne undersøgelser.

I mange byområder, typisk de ældre, er der risiko for, at jorden er lettere forurenet. Den lettere forurenede jord er ofte et resultat af diffus forurening. Den diffuse jordforurening er opstået gennem længere tids spredning, opblanding eller fortynding af forureningsbidrag, som stammer fra flere forureningskilder, så som bilers udstødning, industriens røg- og støvemissioner mv. De lettere forurenede arealer, skulle fra 1. januar 2007 ikke længere kortlægges.

I stedet vil alle byzoner som udgangspunkt pr. 1. januar 2008 blive områdeklassificeret som lettere forurenede områder. Det er kommunen, der står for områdeklassificeringen af lettere forurenede områder.

Kommunen kan løbende vælge at inddrage/udtage større sammenhængende områder af områdeklassificeringen. Enkeltejendomme kan ikke udtages af områdeklassificeringen.

Hvis du ikke selv er skyld i en forurening, kan du ikke blive tvunget til at betale for, at den bliver fjernet (Se spørgsmål og svar om private olietanke, udslip).

Du skal dog være opmærksom på, at grunden kan falde i værdi og være vanskeligere at sælge. Dertil kommer, at det kan blive dyrere end normalt at lave ombygninger og lignende på en forurenet grund, da kommunen kan stille vilkår til byggeriets udførelse (Se også spørgsmål: Kan jeg bygge på min kortlagte boliggrund?).

Desuden kan bortskaffelse af forurenet jord være forbundet med omkostninger. Derudover har du også i nogle tilfælde pligt til at opretholde belægningen eller et uforurenet jordlag på din ejendom.

Hvis du støder på jord, som lugter (f.eks. af olie) eller er misfarvet, skal du med det samme give kommunen besked herom.

Hos kommunen kan du få at vide, om der er tale om en kendt forurening, og om det er kommunen eller regionen, der kan fortælle dig, hvordan du skal forholde dig til forureningen.

Regionens indsats
I Danmark er det regionerne, der står for den offentlige indsats på jordforureningsområdet. Således er det regionerne, der rådgiver om anvendelsen af en forurenet grund og står for en eventuel oprydning af grunden.

Boligejendomme er omfattet af den offentlige indsats mod jordforurening, som regionerne udfører. Den offentlige indsats kan ske ved råd og vejledning, ved afskærmning af forureningen, ved udskiftning af jorden eller ved gennemførelse af andre tiltag.

Regionens indsats sker i en miljø- og sundhedsprioriteret rækkefølge, og afhængigt af prioriteringen i regionen, kan der gå langt tid, inden regionen når til din boligejendom.

Hvis den offentlige indsats består af rådgivning om ejendommens anvendelse, vil du almindeligvis få besked om dette allerede i kortlægningsbrevet fra regionen.

Værditabsordningen
Som boligejer har du under visse betingelser mulighed for at få fjernet forureningen ved hjælp af værditabsordningen. Opfylder du betingelserne for at blive tilmeldt værditabsordningen, kan du mod en egenbetaling på op til 40.000 kr. få ryddet din ejendom op.

Ofte vil grunden dog stadig være kortlagt efterfølgende, da det kun er den del af forureningen, der udgør en risiko for boliganvendelsen, der fjernes. Således efterlades ofte dybere liggende forurening.

Oprensning efter værditabsordningen foregår efter "først-til-mølle princippet" og betyder i praksis, at boligejerne springer regionernes miljø- og sundhedsmæssigt prioriterede oprensningsindsats over.

Regionen afgør, om en ejendom opfylder betingelserne for at kunne tilmeldes ordningen. Der er i øjeblikket en venteliste på at få en oprydning med værditabsordningen.

Læs mere om værditabsordningen her

Frivillig oprydning
Du kan også vælge at foretage en såkaldt frivillig oprydning, det vil sige, at du selv betaler for at få fjernet forureningen (se også spørgsmål: Kan jeg komme af med kortlægningen?).

Ja, i det fleste tilfælde er det muligt. Først og fremmest skal du vide, at hvis din boliggrund er kortlagt som "måske forurenet" (kaldet vidensniveau 1), kan du kræve, at regionen undersøger grunden indenfor 2 år (d. 1. januar 2008 ændres fristen til 1 år). Det sker uden omkostninger for dig. Hvis der ikke bliver fundet forurening, slettes kortlægningen på ejendommen.

Er din grund kortlagt på V2, kan du vælge at foretage en frivillig oprydning, det vil sige, at du selv betaler for at få fjernet forureningen. I dette tilfælde skal regionen godkende, at forureningen er fjernet, før kortlægningen kan slettes. Derfor anbefales det, at du tager kontakt til regionen og følger regionens råd og vejledning for oprydningen.

Den 1. januar 2007 er det indført at kortlægningen på V2-kortlagte boligejendomme skal nuanceres ud fra den risiko forureningen udgør for anvendelsen af ejendommen (se spørgsmål: Kan jeg sælge min kortlagte boliggrund?).

Erfaringerne viser, at det kan være svært at sælge boligejendomme med en kortlagt forurening, blandt andet fordi banker og kreditforeninger i en årrække har været forsigtige med at give lån i forbindelse med kortlagte ejendomme. Ofte gælder det dog, at jo mere attraktiv ejendommen i øvrigt er, jo nemmere er det at sælge den.

En ny nuancering af kortlægningen er blevet indført 1. januar 2007. Nuanceringssystemet er inspireret af systemet om tilstandsrapporter ved huskøb, og er en forenklet og standardiseret måde, hvorpå regionen kan formidle oplysninger om et forurenet areal. Det forventes, at systemet vil forbedre låntagnings- mulighederne for ejere og købere af forurenede kortlagte grunde.

Nuanceringssystemet gælder kun for boligejendomme. Kortlægningen kan nuanceres som enten F0, F1 eller F2, afhængigt af den risiko forureningen udgør for boliganvendelsen. Regionen nuancerer automatisk alle boligejendomme, der bliver kortlagt på vidensniveau 2 efter 1. januar 2007.

Hvis din boligejendom blev kortlagt på vidensniveau 2 før 1. januar 2007, skal du selv anmode regionen om at nuancere kortlægningen.

Hvis du vil lave bygge- og anlægsarbejder på din kortlagte ejendom, skal du have projektet godkendt af kommune.

Kommunen kan stille krav om, at du for egen regning udfører nødvendige forureningsundersøgelser eller på anden måde dokumenterer, at det planlagte bygge- og anlægsarbejde er miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

Der er også hensynet til en evt. senere offentlig indsats, der skal varetages. Kommunen kan i den forbindelse også stille vilkår til selve arbejdets udførelse.

Kontakt derfor altid kommunen, hvis du planlægger at lave bygge- og anlægsarbejde på din kortlagte ejendom.

Lige fra den ene ende af skalaen til den anden. I bedste fald udgør forureningen ikke et problem i dagligdagen, men kun hvis den forurenede jord bliver gravet op og flyttet hen til et område med sårbart grundvand eller placeret i f.eks. en børnehave. I andre tilfælde er der risiko for at forureningen kan skade helbredet på kort eller lang sigt.

Størstedelen af de forurenede grunde i Danmark befinder sig i den lette ende af skalaen. Sundhedsrisikoen ved lettere forurenet jord svarer til den sundhedsrisiko, der er forbundet med at spise almindelig dansk kost.

Man kan sikre sig mod sundhedsrisikoen ved at undgå for meget direkte hudkontakt med jorden. Det er især vigtigt at undgå, at børn har kontakt med jorden.

I kortlægningsbrevet fra regionen vil det ofte være beskrevet, hvori risikoen på den enkelte grund består. Ellers skal regionen oplyse det, når du henvender dig.

I forbindelse med salg af erhvervsgrunde har ejendomsmæglere pligt til at indhente forureningsoplysninger fra regionen og kommunen. Undersøg derfor altid først om ejendomsmægleren eller evt. sælgeren har oplysninger om forurening på grunden.

Du kan også selv finde ud af, om en ejendom er kortlagt, ved at henvende dig til regionen. Det er regionerne, der kortlægger forurenede arealer i Danmark. Desuden registreres kortlagte arealer i Kort og Matrikelstyrelsens matrikelregister.

Se matrikelregistret på Kort og Matrikelstyrelsens hjemmeside

Der findes også et grønt ejendomsskema, som kommunen udfylder, når de er blevet bedt om oplysninger om en ejendom f.eks. i forbindelse med en ejendomshandel. I det grønne ejendomsskema skal kommunen blandt andet oplyse, om de har kendskab til, om ejendommen er kortlagt på V1 eller V2. Derudover skal kommunen oplyse, om der er lettere forurening på ejendommen.

Læs bekendtgørelse om definition af lettere forurenet jord på Retsinformations hjemmeside her  

Da regionerne endnu ikke er færdige med at kortlægge alle forurenede grunde i Danmark, kan en ejendom godt være forurenet, men endnu ikke kortlagt af regionen.

Du kan evt. selv undersøge ejendommens historie, f.eks. om der tidligere har været aktiviteter på grunden, der muligvis kan have forurenet, ved at besøge kommunens byggesagsarkiv, lokalhistoriske arkiver, snakke med naboer og se på beliggenheden af grunden i forhold til andre forureninger.

Se liste over en række aktiviteter, som kan have forårsaget forurening her

En tredje måde du kan få noget at vide om en ejendoms forureningstilstand er gennem forureningsundersøgelser af jorden. I dette tilfælde anbefales det, at du tager kontakt til regionen og følger regionens råd og vejledning for sådanne undersøgelser.

I mange byområder, typisk de ældre, er der risiko for, at jorden er lettere forurenet. Den lettere forurenede jord er ofte et resultat af diffus forurening. Den diffuse jordforurening er opstået gennem længere tids spredning, opblanding eller fortynding af forureningsbidrag, som stammer fra flere forureningskilder, så som bilers udstødning, industriens røg- og støvemissioner mv. De lettere forurenede arealer, skulle fra 1. januar 2007 ikke længere kortlægges.

I stedet vil alle byzoner som udgangspunkt pr. 1. januar 2008 blive område- klassificeret som lettere forurenede områder. Det er kommunen, der står for områdeklassificeringen af lettere forurenede områder.

Kommunen kan løbende vælge at inddrage/udtage større sammenhængende områder af område- klassificeringen. Enkeltejendomme kan ikke udtages af områdeklassificeringen.

Hvis virksomheden ikke selv er skyld i en forurening, kan virksomheden som hovedregel ikke blive tvunget til at betale for, at forureningen bliver fjernet. Dog kan en virksomhed i drift være bundet af et påbud om undersøgelse eller oprydning udstedt til en tidligere driftsherre, jf. jordforureningslovens § 45.

Det er i nogle tilfælde dyrere end normalt at lave ombygninger og lignende på virksomhed på en forurenet grund - navnlig hvis der skal fjernes jord fra grunden.

Hvis der er kortlagte alment tilgængelige udendørsarealer på virksomhedens område, kan kommunen desuden pålægge virksomheden mindre omkostningskrævende foranstaltninger, f.eks. indhegning og flisedækning, hvor der kan vise sig en sundhedsmæssig risiko.

Det gælder i øvrigt for mange erhvervsgrunde, at de har samme brugsværdi, hvad enten de er kortlagt som forurenede eller ej.

Den offentlige indsats på jordforureningsområdet foretages af regionerne. Indsatsen sker i en miljø- og sundhedsprioriteret rækkefølge på de offentlige indsatsområder, der er beskrevet i jordforureningsloven.

En erhvervsejendom på en forurenet grund er typisk kun omfattet af den offentlige jordforureningsindsats, hvis forureningen udgør en risiko for grundvandsinteresserne i området.

Ligger din erhvervsvirksomhed inden for det offentlige indsatsområde, vil forureningen indgå som en del af regionens offentlige jordforureningsindsats. Afhængigt af prioriteringen i regionen, kan der dog gå langt tid, før regionen når til din forurenede grund.

Ja, i de fleste tilfælde er det muligt. Er arealet kortlagt på vidensniveau 1, kan virksomheden selv betale for en teknisk undersøgelse. Omfanget af denne undersøgelse foreslås aftalt med regionen, da det efterfølgende er regionen, der skal vurdere, om arealet, på baggrund af undersøgelsesresultaterne kan tages ud af kortlægningen.

Er der derimod konstateret forurening på grunden, og arealet er kortlagt på vidensniveau 2, kan virksomheden vælge at foretage en frivillig oprydning, dvs. selv betale for fjernelsen af forureningen. Da regionen skal godkende, at forureningen er fjernet, før kortlægningen kan slettes, anbefales det, at du tager kontakt til regionen og følger regionens råd og vejledning for oprydningen.

En erhvervsejendom på en forurenet grund er typisk kun omfattet af den offentlige jordforureningsindsats, hvis forureningen udgør en risiko for grundvandsinteresserne i området.

Såfremt en erhvervsvirksomhed på en forurenet grund er omfattet af den offentlige jordforureningsindsats, skal alle bygge- og anlægsarbejder godkendes af kommunen. Der vil være information herom i det kortlægningsbrev, som virksomheden modtager fra regionen.

Er dette ikke tilfældet, kan virksomheden uden særlig godkendelse efter jordforureningsloven foretage ændringer inden for erhverv, butik, kontor og lignende. Ændringer til særlige formål af typen bolig, institution og offentligt tilgængeligt arealer etc. skal imidlertid altid godkendes af kommunen.

Generelt gælder det, at virksomheden skal anmelde flytning af jord fra forurenede arealer eller muligt forurenede arealer til kommunen.

Der kan opstå indeklimaproblemer som følge af en forurening. I så fald er sagen et arbejdsmiljøspørgsmål og derfor et anliggende mellem arbejdstilsynet og virksomheden.

Efter 2001 gælder det for reglerne i jordforureningsloven og miljøbeskyttelsesloven, at en virksomhed kan mødes med undersøgelses- eller oprensningspåbud fra den tilsynsførende myndighed for forureninger, som virksomheden selv er årsag til, uanset om forureningen skyldes grov uagtsomhed eller blot et hændeligt uheld.

I tilfælde hvor grunden er forurenet i forvejen, kan der ved en oprensning af den nye forurening opstå problemer med at skelne mellem forurening, der er sket før hhv. efter 2001.

Det er regionerne, der udfører opgaven med at kortlægge/registrere, prioritere og forvalte den offentlige indsats overfor jordforurening i Danmark. Kortlægningen sker på 2 niveauer, henholdsvis vidensniveau 1 (V1) og vidensniveau 2 (V2). Hvis din ejendom bliver kortlagt skal dette meddeles dig i et kortlægningsbrev fra regionen.

Et areal kan kortlægges på vidensniveau 1 (måske forurenet), hvis der er kendskab til aktiviteter, der kan have forårsaget forurening på arealet, og der dermed er en mistanke om forurening på arealet.

Kortlægning på vidensniveau 2 (konstateret forurenet) forudsætter dokumentation for forureningen. Kortlægningen på vidensniveau 2 bygger derfor som hovedregel på tekniske undersøgelser af jorden.

Undersøg altid først om ejendomsmægleren eller sælgeren har indhentet oplysninger om, hvorvidt grunden er kortlagt på V1 eller V2, eller om grunden er lettere forurenet. Det har ejendomsmægleren pligt til i forbindelse med et boligsalg.

Du kan også selv finde ud af, om en ejendom er kortlagt, ved at henvende dig til regionen. Det er regionerne, der kortlægger forurenede arealer i Danmark. Desuden registreres kortlagte arealer i Kort og Matrikelstyrelsens matrikelregister.Kortlægningen vil derudover blive noteret i tingbogen.

Se matrikelregistret på Kort og Matrikelstyrelsens hjemmeside 

Der findes også et grønt ejendomsskema, som kommunen udfylder, når de er blevet bedt om oplysninger om en ejendom f.eks. i forbindelse med en ejendomshandel. I det grønne ejendomsskema skal kommunen blandt andet oplyse, om de har kendskab til, om ejendommen er kortlagt på V1 eller V2. Derudover skal kommunen oplyse, om der er lettere forurening på ejendommen.
 
Læs bekendtgørelsen om definition af lettere forurenet jord på Retsinformations hjemmeside her

Da regionerne endnu ikke er færdige med at kortlægge alle forurenede grunde i Danmark, kan en ejendom godt være forurenet, men endnu ikke kortlagt af regionen.

Du kan evt. selv undersøge ejendommens historie, f.eks. om der tidligere har været aktiviteter på grunden, der muligvis kan have forurenet, ved at besøge kommunens byggesagsarkiv, lokalhistoriske arkiver, snakke med naboer og se på beliggenheden af grunden i forhold til andre forureninger.

Se liste over en række aktiviteter, som kan have forårsaget forurening her

En tredje måde hvorpå du kan få noget at vide om en ejendoms forureningstilstand, er gennem forureningsundersøgelser af jorden. I dette tilfælde anbefales det, at du tager kontakt til regionen og følger regionens råd og vejledning for sådanne undersøgelser.

I mange byområder, typisk de ældre, er der risiko for, at jorden er lettere forurenet. Den lettere forurenede jord, er ofte et resultat af diffus forurening. Den diffuse jordforurening er opstået gennem længere tids spredning, opblanding eller fortynding af forureningsbidrag, som stammer fra flere forureningskilder, så som bilers udstødning, industriens røg- og støvemissioner mv.

De lettere forurenede arealer, skulle fra 1. januar 2007 ikke længere kortlægges. I stedet vil alle byzoner som udgangspunkt pr. 1. januar 2008 blive områdeklassificeret som lettere forurenede områder.

Det er kommunen, der står for områdeklassificeringen af lettere forurenede områder. Kommunen kan løbende vælge at inddrage/udtage større sammenhængende områder af område- klassificeringen. Enkeltejendomme kan ikke udtages af områdeklassificeringen.

Nej, du kan aldrig være sikker på, at der ikke dukker nye oplysninger op om forureninger, man ikke kendte i forvejen.

For at mindske denne risiko kan du evt. undersøge ejendommens historie eller aftale med ejeren, at der skal laves forureningsundersøgelser af grunden jf. spørgsmål 2.

Hvis du ikke selv er skyld i en forurening, kan du ikke blive tvunget til at betale for, at den bliver fjernet (se spørgsmål og svar om private olietanke, udslip).

Du skal dog være opmærksom på, at grunden kan falde i værdi og være vanskeligere at sælge. Dertil kommer, at det kan blive dyrere end normalt at lave ombygninger og lignende på en forurenet grund, da kommunen kan stille vilkår til byggeriets udførelse (se også spørgsmål: Kan jeg bygge på min kortlagte boliggrund?).

Desuden kan bortskaffelse af forurenet jord være forbundet med omkostninger. Derudover har du også i nogle tilfælde pligt til at opretholde belægningen eller et uforurenet jordlag på din ejendom.

Regionens indsats
I Danmark er det regionerne, der står for den offentlige indsats på jordforureningsområdet. Således er det regionerne, der rådgiver om anvendelsen af en forurenet grund og står for en eventuel oprydning af grunden.

Boligejendomme er omfattet af den offentlige indsats mod jordforurening, som regionerne udfører. Den offentlige indsats kan ske ved råd og vejledning, ved afskærmning af forureningen, ved udskiftning af jorden eller ved gennemførelse af andre tiltag.

Regionens indsats sker i en miljø- og sundhedsprioriteret rækkefølge, og afhængigt af prioriteringen i regionen, kan der gå langt tid, inden regionen når til din boligejendom.

Hvis den offentlige indsats består af rådgivning om ejendommens anvendelse, vil du almindeligvis få besked om dette allerede i kortlægningsbrevet fra regionen.

Værditabsordningen
Som boligejer har du, under visse betingelser, mulighed for at få fjernet forureningen ved hjælp af værditabsordningen. Opfylder du betingelserne for at blive tilmeldt værditabsordningen, kan du mod en egenbetaling på op til 40.000 kr. få ryddet din ejendom op.

Ofte vil grunden dog stadig være kortlagt efterfølgende, da det kun er den del af forureningen, der udgør en risiko for boliganvendelsen, der fjernes. Således efterlades ofte dybere liggende forurening.

Oprensning efter værditabsordningen foregår efter "først-til-mølle princippet" og betyder i praksis, at boligejerne springer regionernes miljø- og sundhedsmæssigt prioriterede oprensningsindsats over. Regionerne afgør, om en ejendom opfylder betingelserne for at kunne tilmeldes ordningen. Der er i øjeblikket en venteliste på at få en oprydning med værditabsordningen.

Læs mere om værditabsordningen her

Frivillig oprydning
Du kan også vælge at foretage en såkaldt frivillig oprydning, det vil sige, at du selv betaler for at få fjernet forureningen (se også spørgsmål:Kan jeg komme af med kortlægningen?).

Du kan eventuelt rejse et civilretligt mangelskrav mod den tidligere ejer, hvis du efter købet af en ejendom opdager, at den er forurenet.

Selv om sælger ikke har kendt til forureningen og ikke selv har forårsaget forureningen, kan forureningen evt. betragtes som en skjult mangel. Hvis en domstol afgør, at forureningen betyder en væsentlig værdiforringelse i forhold til den pris, du har givet for ejendommen, kan sælger blive dømt til at betale et forholdsmæssigt afslag i prisen på ejendommen.

Hvis sælgeren derimod kendte til forureningen og har holdt oplysninger om forureningen skjult under salget, kan der evt. rejses en erstatningssag.

Erfaringerne viser, at det kan være sværere at sælge boligejendomme med en kortlagt forurening end andre ejendomme, blandt andet fordi banker og kreditforeninger i en årrække har været forsigtige med at give lån i forbindelse med kortlagte ejendomme. Ofte gælder det dog, at jo mere attraktiv ejendommen i øvrigt er, jo nemmere er det at sælge den.

En ny nuancering af kortlægningen er blevet indført 1. januar 2007. Nuanceringssystemet er inspireret af systemet om tilstandsrapporter ved huskøb og er en forenklet og standardiseret måde, hvorpå regionen kan formidle oplysninger om et forurenet areal. Det forventes, at systemet vil forbedre låntagnings- mulighederne for ejere og købere af forurenede, kortlagte grunde.

Nuanceringssystemet gælder kun for boligejendomme. Kortlægningen kan nuanceres som enten F0, F1 eller F2, afhængigt af den risiko forureningen udgør for boliganvendelsen. Regionen nuancerer automatisk alle boligejendomme, der bliver kortlagt på vidensniveau 2 efter 1. januar 2007.

Hvis din boligejendom blev kortlagt på vidensniveau 2 før 1. januar 2007, skal du selv anmode regionen om at nuancere kortlægningen.

Lige fra den ene ende af skalaen til den anden. I bedste fald udgør forureningen ikke et problem i dagligdagen, men kun hvis den forurenede jord bliver gravet op og flyttet hen til et område med sårbart grundvand eller placeret i f.eks. en børnehave. I andre tilfælde er der risiko for at forureningen kan skade helbredet på kort eller lang sigt.

Størstedelen af de forurenede grunde i Danmark befinder sig i den lette ende af skalaen. Sundhedsrisikoen ved lettere forurenet jord svarer til den sundhedsrisiko, der er forbundet med at spise almindelig dansk kost.

Man kan sikre sig mod sundhedsrisikoen ved at undgå for meget direkte hudkontakt med jorden. Det er især vigtigt at undgå, at børn har kontakt med jorden.

I kortlægningsbrevet fra regionen vil det ofte være beskrevet, hvori risikoen på den enkelte grund består. Ellers skal regionen oplyse det, når du henvender dig.

Det er regionerne, der udfører opgaven med at kortlægge/registrere, prioritere og forvalte den offentlige indsats overfor jordforurening i Danmark. Kortlægningen sker på 2 niveauer, henholdsvis vidensniveau 1 (V1) og vidensniveau 2 (V2). Hvis din ejendom bliver kortlagt skal dette meddeles dig i et kortlægningsbrev fra regionen.

Et areal kan kortlægges på vidensniveau 1 (måske forurenet), hvis der er kendskab til aktiviteter, der kan have forårsaget forurening på arealet, og der dermed er en mistanke om forurening på arealet.

Kortlægning på vidensniveau 2 (konstateret forurenet) forudsætter dokumentation for forureningen. Kortlægningen på vidensniveau 2 bygger derfor som hovedregel på tekniske undersøgelser af jorden.

Når en grund bliver kortlagt på vidensniveau 1 eller vidensniveau 2, informerer regionen altid grundens ejer. Ejeren har herefter pligt til at fortælle sine lejere om de ting, de skal være opmærksomme på. Du er naturligvis velkommen til selv at kontakte regionen for yderligere information. Er I flere lejere, kan I f.eks. spørge regionen, om de vil medvirke ved et fællesmøde.

I mange byområder, typisk de ældre, er der risiko for, at jorden er lettere forurenet. Den lettere forurenede jord er ofte et resultat af diffus forurening. Den diffuse jordforurening er opstået gennem længere tids spredning, opblanding eller fortynding af forureningsbidrag, som stammer fra flere forureningskilder, så som bilers udstødning, industriens røg- og støvemissioner mv.

De lettere forurenede arealer skulle fra 1. januar 2007 ikke længere kortlægges. I stedet vil alle byzoner som udgangspunkt pr. 1. januar 2008 blive områdeklassificeret som lettere forurenede områder.

Det er kommunen, der står for områdeklassificeringen af lettere forurenede områder. Kommunen kan løbende vælge at inddrage/udtage større sammenhængende områder af områdeklassificeringen. Enkeltejendomme kan ikke udtages af områdeklassificeringen.

Du kan blive udsat for en sundhedsrisiko, hvis jorden er forurenet. Derfor er det vigtigt, at du kender rådgivningen fra regionen. I de fleste tilfælde er du dog på den sikre side, hvis du undgår at have direkte kontakt med den forurenede jord.

Hvis regionen skønner, at du som beboer er udsat for risiko inde eller ude, vil der blive ydet særlig rådgivning eller måske endda lavet tekniske løsninger til at formindske risikoen.

Du har i nogle tilfælde pligt til at opretholde belægningen eller et uforurenet jordlag på ejendommen.

Derudover er det dit eget ansvar at overholde de råd regionen giver om brug af arealerne, f.eks. ved havearbejde.

Endelig kan du som lejer blive nødt til at tåle ulemper i forbindelse med oprensning eller byggetekniske foranstaltninger.

Det er regionerne, der udfører opgaven med at kortlægge/registrere, prioritere og forvalte den offentlige indsats overfor jordforurening i Danmark. Kortlægningen sker på 2 niveauer, henholdsvis vidensniveau 1 (V1) og vidensniveau 2 (V2). Hvis din ejendom bliver kortlagt skal dette meddeles dig i et kortlægningsbrev fra regionen.

Et areal kan kortlægges på vidensniveau 1 (måske forurenet), hvis der er kendskab til aktiviteter, der kan have forårsaget forurening på arealet, og der dermed er en mistanke om forurening på arealet.

Kortlægning på vidensniveau 2 (konstateret forurenet) forudsætter dokumentation for forureningen. Kortlægningen på vidensniveau 2 bygger derfor som hovedregel på tekniske undersøgelser af jorden.

Boligejendomme er omfattet af den offentlige indsats mod jordforurening, som regionen udfører. Den offentlige indsats kan ske ved råd og vejledning, ved afskærmning af forureningen, ved udskiftning af jorden eller ved gennemførelse af andre tiltag. Regionens indsats sker i en miljø- og sundhedsprioriteret rækkefølge.

Det er regionerne, der udfører opgaven med at kortlægge/registrere, prioritere og forvalte den offentlige indsats overfor jordforurening i Danmark. Kortlægningen sker på 2 niveauer, henholdsvis vidensniveau 1 (V1) og vidensniveau 2 (V2).

Et areal kan kortlægges på vidensniveau 1 (måske forurenet), hvis der er kendskab til aktiviteter, der kan have forårsaget forurening på arealet, og der dermed er en mistanke om forurening på arealet.

Kortlægning på vidensniveau 2 (konstateret forurenet) forudsætter dokumentation for forureningen.

Kortlægningen på vidensniveau 2 bygger derfor som hovedregel på tekniske undersøgelser af jorden.

På de fleste regioners hjemmesider kan du finde oplysninger om, hvorvidt en specifik ejendom er kortlagt.

Du kan også kontakte regionen direkte eller finde oplysninger om kortlagte ejendomme på Kort og Matrikelstyrelsens hjemmeside.

Læs mere på Kort og Matrikelstyrelsens hjemmeside

I mange byområder, typisk de ældre, er der risiko for, at jorden er lettere forurenet. Den lettere forurenede jord er ofte et resultat af diffus forurening. Den diffuse jordforurening er opstået gennem længere tids spredning, opblanding eller fortynding af forureningsbidrag, som stammer fra flere forureningskilder, så som bilers udstødning, industriens røg- og støvemissioner mv.

De lettere forurenede arealer skulle fra 1. januar 2007 ikke længere kortlægges. I stedet vil alle byzoner som udgangspunkt pr. 1. januar 2008 blive områdeklassificeret som lettere forurenede områder.

Det er kommunen, der står for områdeklassificeringen af lettere forurenede områder. Kommunen kan løbende vælge at inddrage/udtage større sammenhængende områder af områdeklassificeringen. Enkeltejendomme kan ikke udtages af områdeklassificeringen.

Det kan forekomme, at en forurening spreder sig til nabogrunden. Der kan være tale om spredning fra flydende forureninger, støv eller dampe, der flytter sig i jorden eller er opløst i grundvandet. Eksempler herpå er forurening fra olietanke, der typisk er placeret tæt på skel, eller klorerede opløsningsmidler fra vaskerier, der spredes med grundvandet. Risikoen for spredning afhænger af forureningens omfang og alder.

Regionen vil kunne oplyse, om der kan være risiko for forureningsspredning i det konkrete tilfælde. Derudover er der den diffuse forurening, der spredes gennem luften. Den diffuse forurening stammer typisk fra flere forureningskilder, så som bilers udstødning, industriens røg- og støvemissioner mv. De fleste ældre byområder er lettere forurenet som følge heraf.

Nej, kun i sjældne tilfælde. Forureningsspredning fra en kortlagt grund kan forekomme, men det er noget, regionen overvejer og tager højde for i kortlægningen.

I de tilfælde hvor forureningen skal fjernes, må man dog som nabo tåle, at arbejdet kan brede sig ind på ens grund, men skader som følge af dette arbejde bliver erstattet efter principperne i erstatningsretten og reglerne i jordforureningsloven.

Nej, såfremt brugen af et anlæg varigt ophører, skal ejeren sørge for, at anlægget sløjfes i overensstemmelse med reglerne. Miljøstyrelsen fortolker reglen således, at tanken skal sløjfes forskriftsmæssigt umiddelbart efter, at tanken er taget varigt ud af brug

Det er et underlag der ikke ændrer stabilitet. Hovedsagen er at tanken står stabilt og bliver ved med det. I praksis kan underlaget være alt fra jord til eksempelvis stabilgrus, fliser, asfalt eller beton. Det er vigtigt at sikre at underlaget ikke bliver ”vasket væk” af f.eks. regnvand. Der er set sager hvor tanke er væltet pga. underminering. Ejer eller bruger har iøvrigt som et led i vedligeholdelsen pligt til at sikre at tanken fortsat står på et varigt stabilt underlag.

Det er en konkret vurdering hvornår en tank er taget varigt ud af brug. Men eksempelvis er den taget varigt ud af brug, når en anden varmeforsyning er installeret. Tanken vil også kunne være taget varigt ud af brug, når den er tømt for olie, eller når der ikke tappes olie til brug for oliefyret.
Tankejeren kan eksempelvis tømme tanken/lade være med at tappe olie i en periode, fx hen over sommeren, for senere at fylde tanken/tappe olie igen. Her kan tanken ikke siges at være taget varigt ud af brug.
Modsat kan tankejeren tømme tanken/lade være med at tappe olie i en periode, fordi han venter på, at tanken bliver fjernet. Her er tanken taget varigt ud af brug.

I dette bilag 1 og 2   kan du ud fra typegodkendelsesnummeret se hvilken type tank du har. Da din tank er fra før 1999, skal du afkode med hjælp fra bilag 1.
Nummeret 06 001 står for:
06: Fabrikantens nr.
0:Ståltank med polyester
0: Cylindrisk ståltank
1: Ståltank: Behandlet efter bilag III (i den da gældende olietankbek. nr. 386 af 21. august 1980)
Det drejer sig altså om en cylindrisk ståltank, beklædt med polyester og med indvendig koorosionsbeskyttende belægning jf. bilag 3 i 1980-bek.   
Tankens levetid er sat til 50 år jf. § 44, stk. 1, nr. 1. Den skal sløjfes i år 2022.

Først og fremmest skal du kontakte kommunen, som kan se, om olietanken er registeret, og/eller om den er sløjfet efter reglerne i olietankbekendtgørelsen.
Såfremt der er sket en olieforurening fra den gamle nedlagte olietank som man aldrig selv har anvendt, kan man ikke som ny ejer blive mødt med et krav om oprensning af forureningen. Forureningen vil dog blive kortlagt af regionerne, og en evt. oprydning vil indgå i regionernes almindelige indsats og prioritering af forurenede grunde.
Det er den til enhver tid værende grundejer, som er ansvarlig for at tanke, der ikke er i brug, og ikke er sløjfet forskriftsmæssigt, bliver det. Det vil sige, at tanken skal tømmes og afblændes eller fjernes. Hvis tanken ikke fjernes, kan det i nogle situationer være hensigtsmæssigt at fylde tanken med sand, for at hindre sammenskridning af jorden. 

Hvis du beslutter at bruge andre opvarmningskilder end dit oliefyr, er det vigtigt, at du sørger for, at din olietank bliver sløjfet efter reglerne. Olietanke, der skal sløjfes, skal tømmes for restindhold. Herefter skal tanken fjernes, eller påfyldningsstudsen og udluftningsrøret afmonteres og tanken blændes af, så det ikke længere er muligt at fylde fyringsolie ned i tanken. Husk også at meddele kommunen, at du har sløjfet tanken, og hvordan dette er sket

Sløjfningsterminerne må som udgangspunkt ikke overskrides, men der er nogle enkelte undtagelser bl.a. ved flaskehalsproblemer og for områder hvor der er planlagt kollektiv varmeforsyning.
Undertagelserne er beskrevet her
Tanke under 6000 liter er underlagt et "levetidssystem". Dvs. alle mindre tanke har en fastsat levetid, som primært er bestemt  ud fra betragtninger om korrosionshastigheder. Afhængig af om tanken er korrosionsbeskyttet indvendigt, udvendigt eller begge dele, har den således en forudbestemt holdbarhed. Systemet med levetider beror på en gennemsnitsbetragtning, hvor den enkelte tank ikke skal vurderes konkret, idet en sådan inspektion besværliggøres af, at de små tanke ikke har mandehul, så man kan inspicere tanken indefra. Endvidere er det ikke tilladt at renovere små tanke, hvorfor en evt. gevinst ved en konkret vurdering betragtes som lille i forhold til omkostningerne

Ifølge olietankbekendtgørelsen skal olietanke sløjfes, såfremt de tages varigt ud af brug til opbevaring af mineralolie. Ved sløjfning skal tanken tømmes og enten fjernes, eller påfyldningsstuds og udluftningsrør skal afmonteres og tanken skal afblændes, således at påfyldning ikke kan finde sted.
Man kan herefter godt tage tanken i brug til opbevaring af regnvand, så længe at tilledningsrøret ikke er udformet og placeret således, at det kan forveksles med en påfyldningsstuds til fyringsolie, eksempelvis ved at koble tilledningsrøret med tagrenden. Man må derimod ikke udsprede forurenet vand på jorden, og med mindre tanken er rengjort grundigt, vil der findes olierester i det opsamlede vand. Miljøstyrelsen kan således ikke anbefale, at man bruger tidligere olietanke til opsamling af regnvand.
Du kan endvidere læse Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 fra 1999, hvor det i afsnit 14.2.1 fremgår, at Miljøstyrelsen ikke kan anbefale, at man anvender tanke på denne måde, da tankene skal højtryksspules for at blive helt rene. 
Vejledningen finder du her

En udskiftning af en tank skal betragtes som en etablering. Ved en etablering skal man sikre at de anvendte rør mellem olietank og fyr er typegodkendte. For nogle olietanke vil man ikke blive mødt med et krav om udskiftning af rør idet rørene opfylder de gældede krav til rør, selvom de er ”gamle”. Dette gælder eksempelvis for overjordiske villatanke, med overjordiske kobberrør.

Rør der er placeret i en betonkasse kan betragtes som overjordiske rør, såfremt miljøet i betonkasse kan sammenlignes med "fri luft" (der må ikke stå vand i betonkassen).

Hvis du har olieudslip, skal du straks stoppe udslippet, hvis du kan, og straks herefter anmelde udslippet til kommunen og Topdanmark, hvor olieselskaberne har tegnet en forsikring.

Det er lovpligtigt, at ejere af olietanke har en ansvarsforsikring, der dækker i tilfælde af olieudslip. Det har du imidlertid automatisk, hvis du får leveret fyringsolie fra et af de olieselskaber i Danmark, der er medlem af Oliebranchens Fællesrepræsentation - eller olieleverandører, der bliver forsynet med olie fra en af disse.
For at være dækket af forsikringen er det et krav, at olietanken og rørsystemet opfylder reglerne for, hvornår et olieanlæg er lovligt. Hvis dette ikke er tilfældet, kan oliebranchens forsikringsselskab afvise at dække skaden, og i så fald skal du selv betale for at få fjernet forureningen.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din olietank opfylder reglerne, anbefaler Miljøstyrelsen, at du får foretaget et tjek i forbindelse med det årlige besøg af skorstensfejer eller oliefyrstekniker.
Der blev i 2005 udarbejdet en pjece, som specielt var rettet mod private oliefyrsejere og -brugere.
Pjecen er revideret i 2007.
Du kan se pjecen her (pdf, 162 KB).

Det er regionerne, der udfører opgaven med at kortlægge/registrere, prioritere og forvalte den offentlige indsats overfor jordforurening i Danmark. Kortlægningen sker på 2 niveauer, henholdsvis vidensniveau 1 (V1) og vidensniveau 2 (V2). Hvis din ejendom bliver kortlagt skal dette meddeles dig i et kortlægningsbrev fra regionen.

Et areal kan kortlægges på vidensniveau 1 (måske forurenet), hvis der er kendskab til aktiviteter, der kan have forårsaget forurening på arealet, og der dermed er en mistanke om forurening på arealet.

Kortlægning på vidensniveau 2 (konstateret forurenet) forudsætter dokumentation for forureningen. Kortlægningen på vidensniveau 2 bygger derfor som hovedregel på tekniske undersøgelser af jorden.

Normalt er der ingen grund til at tro, at jorden skulle være forurenet, men hvis der er tale om et sted med megen tung trafik, eller hvis der har ligget ældre virksomheder på grunden eller i nærheden af den, så kan der være en forøget risiko for forurening.

Man skal også være opmærksom på, om jorden på stedet eventuelt er tilført fra et andet sted, før institutionen blev indrettet, eller om der tidligere har været en virksomhed på grunden, der kan have forurenet.

Ønsker du at finde oplysninger om, hvorvidt fx jeres børnehave er kortlagt som forurenet, kan du henvende dig til regionen eller til ejeren af børneinstitutionen. Derudover registreres kortlagte arealer i Kort og Matrikelstyrelsens matrikelregister.

Se matrikelregistret på Kort og Matrikelstyrelsens hjemmeside

Da regionerne endnu ikke er færdige med at kortlægge alle forurenede grunde i Danmark, kan en ejendom godt være forurenet, selv om den ikke kortlagt af regionen.

Det er en del af regionernes systematiske arbejde med kortlægning af forurenede ejendomme at vurdere, om der kan være en risiko for jordforurening på den enkelte institution. Når der er en konkret formodning eller kendskab til forurening, vil institutionen blive kortlagt efter jordforureningsloven. Det vil ske med en skriftlig meddelelse fra regionen til ejeren, dvs. som regel til kommunen.

I mange byområder, typisk de ældre, er der risiko for, at jorden er lettere forurenet. Den lettere forurenede jord, er ofte et resultat af diffus forurening. Den diffuse jordforurening er opstået gennem længere tids spredning, opblanding eller fortynding af forureningsbidrag, som stammer fra flere forureningskilder, så som bilers udstødning, industriens røg- og støvemissioner mv.

De lettere forurenede arealer skulle fra 1. januar 2007 ikke længere kortlægges. I stedet vil alle byzoner som udgangspunkt pr. 1. januar 2008 blive områdeklassificeret som lettere forurenede områder.

Det er kommunen, der står for områdeklassificeringen af lettere forurenede områder. Kommunen kan løbende vælge at inddrage/udtage større sammenhængende områder af områdeklassificeringen. Enkeltejendomme kan ikke udtages af områdeklassificeringen.

Institutionens leder kan oplyse dig om status for eventuelle undersøgelser og miljøvurderinger. Det kan desuden anbefales at lade henvendelser fra forældre til kommune og region gå gennem lederen eller forældrebestyrelsen.

I de tilfælde, hvor der bliver tale om en forureningssag, vil du blive informeret om forureningen f.eks. ved et forældrearrangement, hvor regionen eller kommunen og ofte også embedslægen medvirker.

Børneinstitutioner er omfattet af den offentlige indsats mod jordforurening, som regionerne udfører. Den offentlige indsats kan ske ved råd og vejledning, ved afskærmning af forureningen, ved udskiftning af jorden eller ved gennemførelse af andre tiltag. Regionens indsats sker i en miljø- og sundhedsprioriteret rækkefølge, og afhængigt af prioriteringen i regionen kan der gå lang tid, inden regionen når til din børneinstitution.

I mange tilfælde vælger kommunerne selv som daginstitutionsmyndighed eller ejer af institutionen at påtage sig opgaven med undersøgelse og oprensning eller anden form for sikring af børnene i institutionen.

Børn er blandt de dele af befolkningen, der er mest sårbare overfor en eventuel påvirkning fra en forurening.

Derfor indgår beskyttelsen af særligt følsomme grupper, så som børn, ved fastsættelse af kvalitetskriterierne for forurenet jord. Mange grænseværdier er således fastsat af hensyn til børns kontakt med forurenet jord. Når forureningen overskrider grænseværdierne, er det derfor vigtigt at mindske børnenes kontakt med jorden tilsvarende.

Der er mange måder at begrænse børns kontakt med forureningen på og dermed mindske sundhedsrisikoen. Først og fremmest skal man undgå, at børn spiser jord og sutter på snavset legetøj mv. Dernæst skal muligheden for hudkontakt med jorden mindskes. Det kan f.eks. gøres ved anlæg af græsdække, fliser, sandkasser med bund eller tæt buskads. En meget vigtig ting er desuden at sørge for, at børnene vasker hænder flere gange om dagen, og at der holdes en høj hygiejne indendørs i institutionen.

Størstedelen af de forurenede grunde i Danmark befinder sig dog i den lettere ende af skalaen. Sundhedsrisikoen på denne jord svarer til den sundhedsrisiko, der er forbundet med at spise almindelig dansk kost.

Det er regionerne, der udfører opgaven med at kortlægge/registrere, prioritere og forvalte den offentlige indsats overfor jordforurening i Danmark. Kortlægningen sker på 2 niveauer, henholdsvis vidensniveau 1 (V1) og vidensniveau 2 (V2).

Hvis din ejendom bliver kortlagt skal dette meddeles dig i et kortlægningsbrev fra regionen.
Et areal kan kortlægges på vidensniveau 1 (måske forurenet), hvis der er kendskab til aktiviteter, der kan have forårsaget forurening på arealet, og der dermed er en mistanke om forurening på arealet.

Kortlægning på vidensniveau 2 (konstateret forurenet) forudsætter dokumentation for forureningen.

Kortlægningen på vidensniveau 2 bygger derfor som hovedregel på tekniske undersøgelser af jorden.

Hvis din boliggrund er kortlagt på vidensniveau 1 (måske forurenet), kan du kræve, at regionen undersøger grunden inden for 2 år (d. 1. januar 2008 ændres denne frist til 1 år). Det sker uden omkostninger for dig. Hvis der ikke bliver fundet forurening, udgår din grund af kortlægningen.
Som ejer eller bruger af en kortlagt grund skal du i en række situationer søge kommunen om tilladelse, før du ændrer forholdene på grunden.

Formålet med Oliebranchens Miljøpulje er at undersøge og oprense forureninger på nedlagte benzinstationer, som skyldes detailsalg af motorbrændstof. Fristen for at tilmelde benzinstationer til OM udløb den 1. februar 2005.

Oliebranchens Miljøpulje er resultatet af en miljøaftale mellem samtlige olieselskaber, der sælger benzin i Danmark, og en række offentlige myndigheder.

Aftalen er fra 1992. Aftalens parter er Miljøstyrelsen, Danske Regioner, KL, Frederiksberg Kommune, Københavns Kommune og Oliebranchens Fællesrepræsentation. Miljøstyrelsen er sekretariat for Miljøpuljerådet.

Miljøpuljerådet prioriterer, i hvilken rækkefølge de ejendomme, der er tilmeldt OM, skal undersøges og evt. oprenses. De grunde, hvor jordforureningen truer sundheden eller grundvandet, bliver ryddet op først.

Det forventes, at de sidste grunde vil blive undersøgt/oprenset i 2010. Undersøgelse og oprensning af en evt. forurening foregår i et sammenhængende forløb. På enkelte grunde strækker indsatsen sig over flere år.

Der er tre muligheder for at få fremrykket en undersøgelse/oprensning med Oliebranchens Miljøpulje:

1. Hvis du har et konkret byggeprojekt for det kommende år. Skriv til Miljøstyrelsen og oplys, hvad der skal ske på grunden, om tidsplanen for projektet, byggetilladelse og lignende. Miljøpuljerådet tager stilling til ansøgningerne på det årlige møde i slutningen af oktober.

2. Hvis der er et akut miljømæssigt problem på grund af en benzinforurening. Efter indstilling fra regionen afgør Miljøpuljerådets formand, om sagen kan fremrykkes. Dette sker løbende, når sagerne opstår.

3. Hvis du får kreditproblemer, når du ønsker at sælge, at bygge til eller at gennemføre større vedligeholdelsesarbejder på huset, kan du få fremrykket undersøgelsen/oprensningen af din ejendom. Du skal have modtaget to uafhængige, skriftlige kreditafslag i forbindelse med et aktuelt byggeprojekt eller salg. Afslagene skal alene være begrundet med ejendommens forureningsstatus. De to kreditafslag og en salgsopstilling eller en beskrivelse af byggeprojektet med eventuel byggetilladelse sender du til Miljøstyrelsen sammen med et udfyldt ansøgningsskema. Skemaet fås hos regionen eller fra Miljøstyrelsens hjemmeside. Fremprioriteringen sker løbende, når sagerne opstår, men maksimalt 40 sager kan rykkes frem årligt.

Nej, indsatsen finansieres gennem prisen på benzin og derved af alle bilejere i Danmark i fællesskab. OM administrerer undersøgelses- og oprensningsprocessen i samarbejde med regionen, mens Miljøstyrelsen er sekretariat for Miljøpuljerådet, der står for prioriteringen af, hvornår en grund skal undersøges/oprenses.

Ja, tilmeldingen til OM følger ejendommen. Du skal dog ved salg huske at oplyse om tilmeldingen til OM, og om, at din ejendom er kortlagt på vidensniveau 1 eller vidensniveau 2, hvis det er tilfældet.

Nogen gange er det ikke muligt at fjerne hele forureningen, f.eks. hvis forureningen ligger under en bygning eller meget langt nede i jorden. Ofte er det heller ikke miljø- eller sundhedsmæssigt nødvendigt at fjerne hele forureningen.

OM fjerner den forurening, der udgør en risiko for ejendommens nuværende brug og/eller grundvand. Hvis der er forurening fra andre erhverv på grunden, f.eks. et autoværksted, fjerner OM ikke denne forurening, da en sådan forurening ikke er med i OM-aftalen.

Det er uhyre sjældent, at det er nødvendigt at rive et hus ned. Hvis forureningen under huset er meget kraftig, kan der ske afdampning fra forureningen, som kan give et indeklimaproblem. I den situation vil man ofte løse problemet ved at tætne gulvet og ventilere jorden under huset.

Alternativt findes der oprensningsmetoder, som foregår på stedet, således at forureningen kan nedbrydes på stedet uden at jorden fjernes.

Når OM arbejder på din grund, kan det ikke undgås, at f.eks. belægninger brydes op. Inden oprensningen går i gang, aftaler OM skriftligt med grundejer, hvordan bygninger, haveanlæg, belægninger osv. reetableres, når arbejdet er slut.

Nej, erfaringen viser, at der kan være forurening fra benzinsalget, også selv om det er mange år siden, det lukkede.

Ja, i nogle tilfælde er der sket en fejl ved tilmeldingen, så aktiviteterne på grunden ikke er omfattet af OM’s arbejde.

F.eks. kan tankanlægget have tilhørt en vognmandsvirksomhed, således at der ikke har været detailsalg af benzin. Fejlen opdages nogle gange først, når OM går i gang med at planlægge undersøgelsen og indsamler supplerende oplysninger.

Regionen vurderer, om området ved detailsalget er tilstrækkeligt undersøgt, og om oprensningen er tilstrækkelig i forhold til grundvandet og den nuværende brug af ejendommen. Regionen vurderer desuden, om der er en restforurening, der skal kortlægges efter jordforureningsloven.

Amterne udarbejdede, ved tilmeldingen af de nedlagte benzinstationer til OM, en oprensningsplan for de tilmeldte grunde. I planen indstillede amterne, hvilke af de tilmeldte grunde OM skal tage sig af i de enkelte år. Regionerne overtog pr. 1. januar amternes opgaver, så hvis du har spørgsmål til oprensningsplanerne, skal du kontakte regionen.

Kontaktoplysninger finder du på www.danmark.dk 

Har du spørgsmål til en konkret grund, som OM er ved at undersøge eller rense op, kan du kontakte sekretariatet for Oliebranchens Miljøpulje på adressen:

Landemærket 10, 5. sal,
1002 København K,
telefon 33 45 65 30

eller via hjemmesiden www.oliebranchen.dk