Forurening af kviksølv stammer primært fra afbrænding af kul og affald og fra minedrift og industri. Organisk kviksølv er den mest giftige form og optages nemmere af planter og dyr end uorganisk kviksølv.
Læs mere om kviksølv på Miljøstyrelsens hjemmeside
Det arktiske miljøovervågningsprogram (AMAP) har gennem de sidste 10 år gennemført to større undersøgelser af forureningssituationen i Arktis, hvor kviksølv og en lang række andre miljøfremmede stoffer er blevet undersøgt.
Arktisk Råd har iværksat en handlingsplan for at nedsætte forurening i de arktiske områder, hvor kviksølv er en af de største prioriteringer. Programmet hedder ACAP - Arctic Council Action Plan to Eliminate Pollution in the Arctic
Arctic Mercury Releases Inventory (pdf, 867 kb) er en opgørelse, der sammenfatter og diskuterer udslip, anvendelser og bortskaffelsesmængder af kviksølv i de otte arktiske lande. Desuden diskuteres regulering og tekniske foranstaltninger til reduktion af kviksølvudslip. Opgørelsen er baseret på information rapporteret fra de enkelte lande. De væsentligste kilder til udslip var kulbaseret energiproduktion, primær metaludvinding (guld, kobber, nikkel, zink, bly etc.) og forbrænding af husholdningsaffald. De atmosfæriske udledninger pr. indbygger er lavest i Sverige, Finland og Norge; lidt større i Canada, Danmark og Rusland, og højst i USA.
Faktaarket Fact sheet Mercury in the Arctic (876 kb pdf) opsummerer den eksisterende viden om kviksølv i Arktis. Det er udarbejdet i januar 2005 i tæt samarbejde med miljøovervågningsprogrammet AMAP (Arctic Monitoring and Assessment Programme) og ACAP (Arctic Council Action Plan) under Arktisk Råd. Læs faktaarket på russisk (pdf, 535kb).
Læs mere:
Reduction of atmospheric mercury emissions - Questionnaire on emissions and related topics (pdf, 206kb) November 2002
Arctic Council Action Plan (ACAP) Mercury Project - U.S. Environmental Protection Agency Response to Questionnaire (pdf, 60kb), August 2003
Nationale data fra: