Miljøstyrelsen regulerer de udledninger af forurenende stoffer, der sker forbindelse med olieudvinding og -efterforskning i Nordsøen. Det drejer sig først om fremmest om olie- og kemikalieudslip til havet og udslip af gasarter til luften. Miljøstyrelsen fører endvidere tilsyn med offshore aktiviteterne ved besøg på produktions- og boreplatformene i Nordsøen. Læs her de ofte stillede spørgsmål om olie- og gasproduktion i Nordsøen.
Hvordan reguleres udledning af gasarter til luften i forbindelse med olieproduktion?
Regulering af gasudledninger (NOx, VOC, CH4 og SO2) til luften sker først og fremmest gennem de handlingsplaner, som udarbejdes i samarbejde mellem Miljøministeriet og operatørerne. Se mere herom under særskilt FAQ om Miljøministeriets offshore-handlingsplan.
Hvad indebærer offshore-handlingsplanen?
Offshore-handlingsplanen er en frivillig aftale mellem miljøministeren og de danske operatører. I planen er der opstillet mål for, hvordan miljøbelastningen af havet kan reduceres. Den første handlingsplan kom i 2005. Miljøministeren udarbejder hvert år en statusrapport til Folketingets miljø- og planlægningsudvalg om, hvordan det går med opfyldelsen af off-shorehandlingsplanen.
Hvilke bekæmpelsesmetoder anvendes i forbindelse med oliespild i Nordsøen?
Udgangspunktet er, at alle oliespild, som kan bekæmpes, skal bekæmpes. Det kan blandt andet ske ved at olien bliver dæmmet ind med flydespærrer for derefter at blive samlet op. Generelt anvendes dispergeringsmidler (kemisk bekæmpelse) ikke i den danske del af Nordsøen. I særlige tilfælde kan Miljøstyrelsen dog give tilladelse til anvendelse af kemisk bekæmpelse. De specifikke krav til metoder og udstyr og til, hvor hurtigt indsatsen skal ske, er beskrevet i de enkelte operatørers beredskabsplaner.
Hvem regulerer olieudvinding og efterforskning i Grønland?
Grønlands Selvstyre har i henhold til Lov om Grønlands Selvstyre kompetencen for råstofområdet i Grønland, herunder olieudvinding og efterforskning på havet og godkendelse af de oliespildberedskabsplaner, som operatørerne skal udarbejde i forbindelse hermed.
Hvordan reguleres olieudvinding internationalt og hvad er OSPAR?
Oslo-Paris havmiljøkonventionen (OSPAR) udstikker rammerne for samarbejdet om beskyttelse af havmiljøet i Nordøst Atlanten inkl. Nordsøen. OSPAR omfatter landene: Danmark, Frankrig, Irland, Island, Nederlandene, Norge, Spanien, Storbritannien (UK), Tyskland. De fire lande med fed skrift dækker tæt på 100 % af den samlede produktion af olie og gas i OSPAR området. OSPAR har udarbejdet en Strategi for Offshore Olie & Gas Industrien, hvis formål er at forbygge og eliminere forurening fra offshore aktiviteter og at beskytte OSPAR havområdet mod de negative effekter af offshore aktiviteter for at sikre menneskers sundhed og bevare de marine økosystemer. Dette sker gennem beslutninger og anbefalinger, som indeholder retningslinjer for, hvorledes udledningerne af olie og kemikaler fra offshore aktiviteterne til havet skal reguleres og minimeres. OSPARs aktiviteter på offshore området implementeres af den såkaldte Offshore Industry Committee (OIC), som omfatter repræsentanter fra myndigheder, operatører, kemikalieleverandører og NGO’er og EU.
Hvordan er status for miljøindsatsen i forbindelse med udvinding fra olieproduktionen i den danske del af Nordsøen sammenlignet med de øvrige Nordsølande?
OSPARs Offshore Industry Committee (OIC) indsamler hvert år data om udledning af kemikalier og olie til havet fra OSPAR landenes olie & gas installationer i Nordøst Atlanten. I den årlige danske statusrapport (se FAQ om Offshorehandlingsplanen) foretages der en sammenligning af udledningerne af kemikaler og olie i den danske del af nordsøen med udledningerne i de andre landres havområder.
Hvad er beredskabskomiteen?
Myndighedernes Beredskabskomite, der omfatter Energistyrelsen, Miljøstyrelsen, Forsvarskommandoen, Søfartsstyrelsen og Politiet i Esbjerg, er etableret med henblik på at forebygge uheld og sikre en hurtig og koordineret indsats i forbindelse med eventuelle større ulykker på havet, herunder ulykker i form af større oliespild fra offshore aktiviteter. Beredskabskomiteens medlemmer overvåger de forholdsregler, som den driftsansvarlige virksomhed for et offshoreanlæg træffer i tilfælde af en større ulykke på anlægget, og bistår myndighederne i samordningen af rednings- og bekæmpelsesforanstaltninger. Rammerne for komitéens arbejde er opstillet i Bekendtgørelse om Myndighedernes Beredskabskomité i medfør af offshoresikkerhedsloven.
Læs bekendtgørelsen
Hvad skal operatørerne gøre, hvis der sker et oliespild?
Operatøren skal have en beredskabsplan for oliespild ved uheld, som er godkendt af Miljøstyrelsen. Planen beskriver, hvordan operatørne skal informere myndighederne om spild og den indsats, de skal iværksætte for at bekæmpe spild. Kravene til indberetning af uheld og til indholdet af beredskabsplanerne er indeholdt i Miljøministeriets bekendtgørelser om hhv. indberetning i henhold til lov om beskyttelse af havmiljøet og om beredskab i tilfælde af forurening af havet fra visse havanlæg.
Hvilke overordnede krav er der fra Miljøstyrelsen til virksomheder (kaldet operatører) inden for olieudvinding og – efterforskning?
Operatørerne skal have en udledningstilladelse fra Miljøstyrelsen, som definerer hvilke kemikalier, der må anvendes og hvor store mængder af olie og kemikalier, der må udledes i forbindelse med udvinding og efterforskning. Reguleringen sker i henhold til lov om beskyttelse af havmiljøetLæs bekendtgørelse af lov om beskyttelse af havmiljøet De enkelte operatører skal udarbejde beredskabsplaner, der beskriver deres beredskab og indsats i forbindelse med utilsigtede olieudslip.
Hvilken betydning har ejerforhold for miljøgodkendelsen?
En listevirksomhed er omfattet af kravene under Godkendelsesbekendtgørelsen, uanset hvor mange, der ejer den. Er der flere ejere, må en af dem eller dem alle i fællesskab påtage sig at være ansvarlig i forhold til miljøgodkendelsen. Vilkårene retter sig til virksomheden, uanset hvor mange som ejer den.
Er det tilladt at bruge Mostanol, som består af en blanding af 70 % Ethanol og 30 % Isopropanol som frostsikringsmiddel i jordvarmeanlæg?
I § 12 stk. 1 i jordvarmebekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1019 af 25. oktober 2009) er angivet tilladte frostsikringsmidler i jordvarmeanlæg. Ifølge § 12 stk. 2 kan alternativer hertil anvendes såfremt det kan godtgøres at de stoffer der bruges i jordvarmeanlæg ikke kan danne sundhedsskadelige eller tungt ned¬brydelige mellemprodukter, både under aerobe og anaerobe forhold, og at stoffet er lige så let nedbrydeligt i jord og grundvand og ikke mere toksisk for mennesker og miljø. Det betyder, at hvis der ønskes at anvende andre stoffer end de navngivne stoffer i bekendtgørelsen så skal der stilles krav om saglig og uafhængig dokumentation for vandopløselighed, flygtighed, sorption, nedbrydelighed i jord og grundvand samt stoffets toksiske egenskaber. De navngivne stoffer som er tilladt anvendt som frostsikringsvæsker i et jordvarmeanlæg omfatter Ethanol eller IPA-sprit, som består af Ethanol denatureret med 10 % Isopropanol. Det oplyses at Mostanol ligner IPA-sprit blot med et ændret blandingsforhold imellem ethanol og isopropanol. I miljøprojekt nr. 1238 fra 2008 om jordvarmeoplag er det oplyst at der ikke er grundlag for at vurdere ethanol og isopropanol forskelligt med hensyn til nedbrydelighed og toksicitet. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at såfremt Mostanol ikke indeholder andre stoffer end de her oplyste og dermed ligner IPA-sprit blot med et ændret blandingsforhold imellem ethanol og isopropanol, så vil det ikke ændre stoffets miljømæssige egenskaber væsentligt. Derfor ser Miljøstyrelsen intet til hinder for at, at myndigheden tillader at Mostanol kan anvendes som frostsikringsmiddel i jordvarmeanlæg.
Hvornår skal blandinger og produkter med farlige stoffer klassificeres som giftige eller meget giftige?
Blandinger og produkter skal behandles sidestillet med rene stoffer, hvis de overholder de koncentrationsgrænser, der er fastsat i overensstemmelse med deres egenskaber i de tre bekendtgørelser, som ligger til grund for klassifikation af kemikalier i Danmark: [329/2002] [1164/2010] [533/2003] Det indebærer, at en blanding eller et produkt skal klassificeres af den virksomhed, som ønsker at oplagre blandingen eller produktet, hvis ikke leverandøren allerede har klassificeret det. Hvis blandingen eller produktet efter de nævnte tre bekendtgørelser får en klassifikation, som også findes i risikobekendtgørelsen, er den samlede mængde af blandingen eller produktet et farligt stof i risikobekendtgørelsens forstand. Således skal blandinger og produkter klassificeres som giftige (T), når de indeholder mere end 1 % af et farligt stof, der er klassificeret som giftigt, og som meget giftige (T+), når de indeholder mere end 7 % af et farligt stof, der er klassificeret som meget giftigt. Hvis der derfor på virksomheden er 5 tons eller mere meget giftig blanding eller produkt (T+) med 50 kg eller mere af det rene meget giftige stof, er virksomheden som udgangspunkt en risikovirksomhed (kolonne 2), og med 200 kg eller mere af det rene meget giftige stof er virksomheden en kolonne 3-virksomhed. Tærskelmængderne for giftige stoffer (T) er 50 tons for kolonne 2 og 200 tons for kolonne 3.