Regeringen har nedsat et tværministerielt udvalg om optimeret og målrettet håndhævelse af erhvervsregulering (Håndhævelsesudvalget).
Formålet er at udvikle en kontrol- og sanktionsstrategi for det statslige tilsyn for at sikre, at håndhævelsen målrettes områder, hvor problemerne er størst og hvor risikoen ved overtrædelser er mest alvorlige.
Kontrol- og sanktionsstrategien vil indeholde nogle overordnede principper og målsætninger, som myndighederne kan bruge til at målrette, prioritere og tilrettelægge håndhævelsesindsatsen.
Strategien forventes færdig i efteråret 2010, og vil bl.a. indeholde principper for fastlæggelse af relevant kontrolniveau, forholdet mellem kontrol og sanktioner, differentieret kontrolindsats (med- og modspillere), samt systematiske effektvurderinger af håndhævelsesindsatsen.
Håndhævelsesudvalget har deltagelse af Erhvervs- og Økonomiministeriet (formand), Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, Fødevareministeriet, Justitsministeriet, Miljøministeriet og Skatteministeriet.
[Link til kommissorium]
Nyhedsbrevet orienterer kommunale medarbejdere, der arbejder med miljøgodkendelser og tilsyn, om Miljøstyrelsens aktiviteter, nye regler, høringer og arrangementer.