EU

Væsentlige dele af reguleringen af miljøområdet bygger på EU-retsakter, f.eks. direktiver.

Et af de direktiver, der betyder meget for den danske regulering af virksomheder og landbrug, er IPPC- direktivet (Europaparlamentets og Rådets direktiv 2008/1/EF af 15. januar 2008 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening). Formålet med direktivet er bl.a. at sikre en mere sammenhængende godkendelsesproces for forurenende virksomheder.

IPPC-direktivet erstattes af det nye IE-direktiv (Industrial Emissions Directive). Det er trådt i kraft d. 6. januar 2011 og skal inden d. 6. januar 2013 implementeres i dansk ret gennem ændring af love og bekendtgørelser.

IED- direktivet samler syv eksisterende direktiver om industriemissioner i et direktiv:

• IPPC-direktivet (Miljøbeskyttelsesloven, Husdyrgodkendelsesloven og godkendelsesbekendtgørelser),
• Forbrændingsdirektivet(2000/76) (Bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg, der forbrænder affald),
• Direktivet om store fyringsanlæg (2001/80) (Bekendtgørelse nr. 808 af 25. september 2003 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg),
• Direktivet om emission af organiske opløsningsmidler (1999/13) (Bekendtgørelse nr. 350 af 29. maj 2002 - VOC-bekendtgørelsen) og
• Tre direktivet rettet mod titanium-dioxid-industrien (78/176, 82/883 og 92/112 – ikke relevante for Danmark med undtagelse af bekendtgørelse nr. 832 af 15. oktober 1993 om forbud mod tilførsel og udledning af affald fra titandioxidindustrien til offentlige spildevandsanlæg, vandløb, søer eller havet).