Ny online miljøportal - Green21 - giver ti konkrete værktøjer til, hvordan små og mellemstore virksomheder kan styrke deres konkurrenceevne på det grønne marked.
Hvordan kan vi designe vores produkter mere miljøvenligt? Og hvilke miljøtiltag er nødvendige for at styrke vores konkurrenceevne? På den nye miljøportal Green21.dk kan danske virksomheder finde ti håndgribelige værktøjer til, hvordan de kan gøre sig klar til en ny grøn og ressourceeffektiv økonomi.
Aktivt miljøarbejde er en vej for små og mellemstore virksomheder til at styrke konkurrenceevnen. Derfor er Miljøministeriet, Aalborg Universitet, miljø- og udviklingsorganisationen Green Cross Denmark og DI gået sammen om at lave den nye miljøportal.
Læs Miljøministerens pressemeddelelse om Green21
Deltag i workshop og få idéer til din grønne virksomhedDu kan høre mere om portalen og blive inspireret til hvordan miljø kan fungere som grundlag for vækst i din virksomhed, på to workshops, enten den 26. november i Roskilde eller 3. december i Århus.
Læs mere om de to workshops og tilmeld dig