Klare og forståelige regler og miljøkrav vil i fremtiden spare landets autoværksteder for noget besvær og tidsforbrug. Det sker, når Bekendtgørelsen om miljøkrav til autoværksteder ændres fra 1. juli i år. Ændringen vil gøre det lettere for autoværkstederne at forstå og efterleve miljøkravene. Før skulle autoværkstederne føre en driftsjournal med detaljerede oplysninger. Fra 1. juli skal branchen i stedet leve op til mere enkle dokumentationskrav, der ikke er ligeså tidskrævende. Derudover er der fjernet krav og regler, der i dag er reguleret i anden lovgivning. Sproget i bekendtgørelsen er blevet mere enkelt og forståeligt.Du kan læse den nye bekendtgørelse her Den nye bekendtgørelse ophæver den gamle autoværkstedsbekendtgørelse nr. 922 af 5. december 1997. Yderligere oplysninger: Jens Michael Povlsen, AC-tekniker i Miljøstyrelsen, email: , tlf. 7254 4141