Hvem kan bruge systemet Virksomheder, der skal have en miljøgodkendelse, kan benytte systemet til at ansøge om miljøgodkendelse. Det gælder både ansøgninger om nyetablering såvel som ændringer af eksisterende virksomheder.
En virksomhed skal have en miljøgodkendelse, når den er på listen i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1 eller 2.
Godkendelsesbekendtgørelsen findes her
Ansøgningssystemet ændrer ikke på gældende lovgivning, og de oplysninger, der kræves i forbindelse med en ansøgning om miljøgodkendelse, er de samme, som er angivet i godkendelsesbekendtgørelsen. Der ændres heller ikke på hvilken myndighed, der skal behandle ansøgningen.
Fordelen ved at bruge ansøgningssystemet er, at det giver bedre overblik over hvilke oplysninger virksomheden skal levere, og at virksomheden bliver guidet gennem ansøgningen med vejledende tekster.
Når en virksomhed har udfyldt en ansøgning og sendt den via systemet, modtager kommunen en mail med ansøgningen. I de tilfælde, hvor et miljøcenter er godkendelsesmyndighed, sendes der også en kopi af ansøgningen til miljøcentret.
Godkendelsesmyndigheden har ikke adgang til systemet og kan ikke rette eller kommentere ansøgningen inde i systemet.
Hvorfor Erhvervslivet og kommunerne har anbefalet en standardisering og forenkling af arbejdsgangen til miljøgodkendelse af virksomheder, og denne digitalisering er en måde at imødekomme dette ønske. Desuden er ansøgningssystemet med til at efterleve den offentlige digitaliseringsstrategi ved at virksomhederne kan ansøge om miljøgodkendelse via virksomhedsportalen virk.dk.
Status og det videre arbejde i forhold til systemetUdarbejdelse af en ansøgning om miljøgodkendelse er forholdsvis kompleks, idet den kræver mange forskellige oplysninger alt efter typen af virksomhed. IT-systemet er skræddersyet til en stor del af de virksomhedstyper, som er omfattet af branchebilag (bilag 5 i godkendelsesbekendtgørelsen), mens det for de øvrige virksomhedstyper har en mere generel brugerflade.
Systemet er indtil videre frivilligt for virksomhederne at bruge. Systemet er en første udgave, og det er et system, som endnu ikke er finjusteret.
Tilpasninger af ansøgningssystemet kan kun ske med hjælp og input fra de virksomheder og kommuner, der bruger systemet. Derfor opfordrer Miljøstyrelsen virksomheder og myndigheder til at komme med forbedringsforslag. Miljøstyrelsen vil løbende vurdere og prioritere forbedringsforslag i forhold til de ressourcer, der er til at videreudvikle systemet. Input sendes til pr. e-mail til . skriv ”Input til Industri ansøgningssystemet i Emnefeltet.
Virksomhedernes adgang til systemet Virksomhederne får adgang til systemet via virk.dk, som er virksomhedernes digitale indgang til det offentlige.
For at kunne bruge det elektroniske ansøgningssystem skal virksomheden have en digital signatur.
Læs mere om digital signatur på
www.digitalsignatur.dk virk.dk
Bestil en digital signatur på virk.dk
Man kan få hjælp hos Virk-support på telefon 72 20 00 39 fra mandag-fredag kl. 10-15.
Udover virksomhedens CVR-nummer skal P-nummeret anvendes. P-nr. er det 10-cifrede produktionsenhedsnummer, der angiver den fysiske beliggenhed for hvert sted, hvorfra virksomheden driver sine aktiviteter. Der kan således være flere P-numre tilknyttet et CVR-nr.
Yderligere oplysninger vedrørende P-nr. fås på www.cvr.dk eller ved at kontakte Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på telefon 33 30 77 00.
Brugerrettigheder til indberetningssystemet For at sikre, at det kun er personer, som er udpeget af virksomheden til at ansøge om miljøgodkendelse, skal der tilknyttes rettighed til den digitale signatur, som skal bruges.
Det er virksomhedens egen ”Virk.dk”-administrator, som kan gøre dette under ”brugeradministration” på Virk.dk.
Når virksomheden er logget på systemetI ansøgningssystemet er der hjælp at hente på hvert eneste trin i form af en firkant med spørgsmålstegn, og derfor er det ikke nødvendigt med en længere forklaring af systemet her. Start med enten at klikke på ”Start ny sag” eller arbejd videre på en eksisterende sag.
Når en ny sag startes, vælges en sag af typen ”miljøgodkendelse”, og du er i gang. Ansøgningssystemet er fælles med indberetning af grønne regnskaber. Sagstypen er afgørende for, om det er et grønt regnskab eller en miljøansøgning, der fås adgang til.
Den digitale signatur sikrer, at det kun er virksomheden, der er logget på, der kan se ansøgningen, inden den er sendt til myndigheden.
Nyhedsbrevet orienterer kommunale medarbejdere, der arbejder med miljøgodkendelser og tilsyn, om Miljøstyrelsens aktiviteter, nye regler, høringer og arrangementer.