Det er et grundlæggende princip i miljøbeskyttelsesloven, at den samlede forurening af omgivelserne skal forhindres eller begrænses mest muligt. Derfor skal alle forurenende virksomheder, der er opført som såkaldte listevirksomheder i godkendelsesbekendtgørelsen (nr. 1640 af 13. december 2006), miljøgodkendes af en myndighed. Her kan du læse de oftest stillede spørgsmål og svar om miljøgodkendelse af listevirksomheder.
Hvilken betydning har ejerforhold for miljøgodkendelsen?
En listevirksomhed er omfattet af kravene under Godkendelsesbekendtgørelsen, uanset hvor mange, der ejer den. Er der flere ejere, må en af dem eller dem alle i fællesskab påtage sig at være ansvarlig i forhold til miljøgodkendelsen. Vilkårene retter sig til virksomheden, uanset hvor mange som ejer den.
Hvordan skal en virksomheds produktionsareal defineres?
Produktionsarealet regnes som den del af virksomheden, der rent faktisk anvendes til produktionen. Det vil sige at råvarelagre, frokoststue, administrationskontorer og kontrolrum ikke skal regnes med. Derimod kan et færdigvarelager medregnes, hvis det bidrager til forurening fra virksomheden, f.eks. i form af afdampning.
Hvornår skal et forsøgsprojekt miljøgodkendes?
Alle forurenende aktiviteter på en listevirksomhed, er omfattet af krav om miljøgodkendelse. Men hvis der er tale om en forsøgsproduktion, som løber mindre en seks måneder, skal den ikke nødvendigvis miljøgodkendes. Det forudsætter f.eks. at anlægget er miljøgodkendt, og at produktionsmængderne er så små, at udledningerne ikke har betydning for virksomhedens generelle belastning af omgivelserne.Se retningslinjer for hvornår forsøgsaktiviteter kan gennemføres uden godkendelse i Miljøstyrelsens Orientering nr. 4 fra 1987
Hvordan håndteres biaktiviteter i forhold til miljøgodkendelse?
Hvis der på en virksomhed er en forurenende aktivitet, som er omfattet af et listepunkt i godkendelsesbekendtgørelsen, skal hele virksomheden godkendes, også selvom den pågældende aktivitet kun er en biaktivitet på virksomheden.
Kan en klage over en miljøgodkendelse have opsættende virkning?
En virksomhed kan udnytte en godkendelse, når den er givet, uanset om der foreligger en eventuel klage over afgørelsen. Udnyttelsen af godkendelsen sker på virksomhedens eget ansvar.
Hvornår skal en miljøgodkendelse revurderes?
En miljøgodkendelse til I-mærkede virksomheder skal tages op til revurdering senest otte år efter at godkendelsen er givet første gang. Herefter skal den tages op til revurdering mindst hvert tiende år. Øvrige virksomheder revurderes efter behov, men inden for de første otte år vil det typisk kun ske under særlige omstændigheder. Det kan være i forbindelse med ny viden om forureningens skadelige virkning, ved uforudsete miljømæssige konsekvenser eller ved væsentlige ændringer i bedst tilgængelige teknik (BAT).
Hvornår skal man have en tillægsgodkendelse?
Hvis et anlæg ændres eller udvides, og retsbeskyttelsen under den eksisterende godkendelse ikke er udløbet, kan der gives en tillægsgodkendelse, med mindre virksomheden og myndigheden er enige om, at erstatte den eksisterende godkendelse med en ny.
Kan en miljøgodkendelse udløbe?
En miljøgodkendelse udløber kun, hvis den er givet som en midlertidig godkendelse. I så fald skal det fremgå af afgørelsen, at den er tidsbegrænset og udløber på et nærmere angivet tidspunkt. I alle andre tilfælde fortsætter retten til at udnytte en godkendelse, indtil myndigheden ændrer godkendelsen. Ændringer kan f.eks. ske ved en revurdering eller ved en ny godkendelse som følge af ændringer eller udvidelser.
Kan der dispenseres fra standardvilkårene?
Hvis det teknisk og økonomisk er muligt at leve op til standardvilkårene, skal de overholdes. Myndigheden kan under visse forudsætninger, f.eks. øget overvågning, give en forlænget frist for overholdelse af kravene. Hvis en virksomhed ikke kan leve op til standardvilkår, uden at den påføres uforholdsmæssigt store omkostninger, kan vilkårene helt eller delvist fraviges. Det samme gælder, hvis den miljømæssige forbedring vil være marginal i forhold til omkostningerne.
Hvornår overgår en allerede miljøgodkendt virksomhed til standardvilkår?
En allerede miljøgodkendt virksomhed kan overgå til standardvilkår, når der kræves en ny miljøgodkendelse i forbindelse med at et anlæg ændres eller udvides. Det kan også blive aktuelt, når en godkendelse uden standardvilkår er otte år gammel. På det tidspunkt kan tilsynsmyndigheden tage godkendelsen op til revision. Myndigheden er forpligtet til at anvende standardvilkår i forbindelse med revisionen. Virksomheden kan også selv anmode om at få revideret den eksisterende godkendelse.
Hvad er branchebilag?
Der er udarbejdet en række forskellige branchebilag, som definerer standardvilkår for specifikke brancher. Ved godkendelse af en ny virksomhed eller aktivitet, som er omfattet af et branchebilag, skal myndigheden anvende de standardvilkår, som er listet i branchebilaget. Hvis myndigheden i sin afgørelse afviger fra standardvilkårene, skal det begrundes.Se mere om branchebilag
Hvad er standardvilkår?
For omkring ca. 4.000 af de mindre forurenende virksomheder, som er listet på bilag 2 i Godkendelsesbekendtgørelsen, har Miljøstyrelsen, i samarbejde med de respektive virksomheder og kommuner, udarbejdet nogle standardvilkår. Standardvilkårene er udviklet for at forenkle godkendelsessystemet. De er udarbejdet, så de samtidig dækker kravene til den bedst tilgængelige teknik (BAT).Se mere om standardvilkår i bekendtgørelsens bilag 5
Hvad er I-mærkede virksomheder?
I-mærkede virksomheder og aktiviteter er omfattet af EU's IED direktiv – det tidligere IPPC direktiv. IED direktivet forventes implementeret i dansk lovgivning inden udgangen af 2012. Både kommunen og Miljøstyrelsen kan være godkendelses- og tilsynsmyndighed i forhold til I-mærkede virksomheder og aktiviteter. Myndigheder må ikke give en miljøgodkendelse til en I-mærket virksomhed, før offentligheden har haft lejlighed til at udtale sig om afgørelsen. Det gælder både ved etablering, væsentlige ændringer eller udvidelser af virksomheden.
Hvilke miljøforhold er omfattet af krav om godkendelse?
Godkendelsesbekendtgørelsen omfatter grænser for udledning af stoffer, der kan forurene vand, jord og luft, samt grænser for lugt, støj og vibrationer. Der stilles krav om egenkontrol. Virksomheden skal kunne redegøre for indretning, forebyggelse og forholdsregler i tilfælde af uheld. Virksomheden skal redegøre for deres anvendelse af den bedst tilgængelige teknik. Se FAQ om BAT [link]. Hvis driften ophører, stilles der også krav, f.eks. i forhold til hvordan virksomheden bortskaffer miljøskadelige stoffer.Se mere i Godkendelsesbekendtgørelsen
Hvilke myndigheder kan give en miljøgodkendelse til listevirksomheder?
Hovedreglen er, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om godkendelse af en listevirksomhed. Miljøstyrelsen er dog godkendelses- og tilsynsmyndighed for 260 af de virksomheder, som anses for særligt miljøbelastende. Det er de virksomheder som er S-mærkede på bilag 1 i godkendelsesbekendtgørelsen. Hertil kommer visse kraft- og varme producerende anlæg, visse anlæg til nyttiggørelse og bortskaffelse af farligt affald samt enkelte virksomheder, som miljøstyrelsen har besluttet at overtage (paragraf 82 i Miljøbeskyttelsesloven).
Hvilke virksomheder skal have en miljøgodkendelse?
I Godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1 og 2 er oplistet en række forurenede brancher og aktiviteter [link]. I 2011 er omkring 6.000 forurenende virksomheder omfattet af bekendtgørelsens lister. Disse såkaldte listevirksomheder skal have en miljøgodkendelse, når de etableres, og når der sker væsentlige ændringer eller udvidelser af virksomhedens drift. Nogle af virksomheder har kemikalie oplag af en sådan størrelse at de desuden er omfattet af risikolovgivningen. Disse såkaldte risikovirksomheder skal, udover den gængse miljøgodkendelse, leve op til særlige krav i forhold til forebyggelse og håndtering af større uheld.Se mere under risikovirksomheder
Er det nødvendigt at lave præstationskontrol for en nødkedel?
For et nødanlæg kan der stilles lempede kontrolvilkår i forhold til kontrolkravene i standardvilkårene for gasoliefyrede kedler. En mulighed kunne være, at den første præstationsprøvning på nødkedlen gennemføres til dokumentation af, at anlægget overholder godkendelsens emissionsgrænser, og i stedet for de ifølge standardvilkår, efterfølgende årlige præstationsmålinger, kunne kontrollen evt. gennemføres med en frekvens på hvert 8.-10. år, fx i forbindelse med en revurdering af godkendelsen, og under forudsætning af at anlægget overholder godkendelsens emissionsgrænser samt at anlægget alene anvendes som et nødanlæg.
Er et solfangeranlæg med en ”indfyret effekt” på 10 MW omfattet af listepunkt G 201, eller kan anlægget reguleres efter § 42 i miljøbeskyttelsesloven?
Miljøstyrelsen kan som en vejledning med forbehold af Miljøklagenævnets afgørelse i en konkret klagesag oplyse, at Miljøstyrelsen ikke anser solfangeranlæg for at være godkendelsespligtige, da der som udgangspunkt ikke er risiko for væsentlig forurening fra anlæggene. Et solfangeranlæg er principielt omfattet af begrebet ”faste anlæg til energiproduktion” i miljøbeskyttelseslovens § 42, og det vil derfor være muligt at meddele påbud om forureningsbegrænsende foranstaltninger, hvis det skulle være nødvendigt, eksempelvis på grund af støj fra tilsluttede pumper eller lignende.
Standard vilkår 14, indeholder anvisninger for opbevaring af affald. Heri er ikke nævnt affald fra fræsning og drejning, der indeholder køle-smøremidler. Hvorledes skal det opbevares?
I standardvilkårene for A205 har det været tiltænkt, at affald fra fræsning og drejning, der indeholder køle-smøremidler, er omfattet af vilkår 11.
Hvorledes opgøres den samlede effekt for fyringsanlæg som, udover det egentlige anlæg, også har tilknyttet reserveanlæg og lejlighedsvist spidsbelastningsanlæg?
På et energianlæg, bestående af et fast anlæg som suppleres med en spidsbelastningkedel om vinteren, ex. et flisfyr med supplement af en oliefyret kedel, der skal spidsbelastningskedlens effekt medtages ved beregningen af den samlede effekt. Det følger af, at listepunkt G202, taler om den samlede indfyrede effekt. Specielt for gartnerier, der har etableret reserve-/nødanlæg og lejlighedsvist også spidsbelastningsanlæg, gælder at såfremt det ikke er muligt at udnytte 5 MW eller derover, skal fyringsanlæggene ikke godkendes, selvom den samlede kapacitetsgrænse på 5 MW overskrides, jf. godkendelsesvejledningens s. 10, hvorefter det afgørende for, hvornår minimumsgrænsen for godkendelsespligt er overskredet, er hvorvidt virksomheden ved sin normale drift producerer mere, end kapaciteten angiver.
Kan vilkår 4 fortolkes således, at transport af ikke-miljøbehandlede køretøjer kan foregå på ubefæstet areal i det tilfælde, at eventuelle lækager er håndteret?
Ja, det er rigtigt forstået: Ikke-miljøbehandlede biler, der ikke (mere) har lækager, som skal håndteres (jf. vilkår 3), må gerne transporteres på ubefæstet areal.
Hvornår skal blandinger og produkter med farlige stoffer klassificeres som giftige eller meget giftige?
Blandinger og produkter skal behandles sidestillet med rene stoffer, hvis de overholder de koncentrationsgrænser, der er fastsat i overensstemmelse med deres egenskaber i de tre bekendtgørelser, som ligger til grund for klassifikation af kemikalier i Danmark: [329/2002] [1164/2010] [533/2003] Det indebærer, at en blanding eller et produkt skal klassificeres af den virksomhed, som ønsker at oplagre blandingen eller produktet, hvis ikke leverandøren allerede har klassificeret det. Hvis blandingen eller produktet efter de nævnte tre bekendtgørelser får en klassifikation, som også findes i risikobekendtgørelsen, er den samlede mængde af blandingen eller produktet et farligt stof i risikobekendtgørelsens forstand. Således skal blandinger og produkter klassificeres som giftige (T), når de indeholder mere end 1 % af et farligt stof, der er klassificeret som giftigt, og som meget giftige (T+), når de indeholder mere end 7 % af et farligt stof, der er klassificeret som meget giftigt. Hvis der derfor på virksomheden er 5 tons eller mere meget giftig blanding eller produkt (T+) med 50 kg eller mere af det rene meget giftige stof, er virksomheden som udgangspunkt en risikovirksomhed (kolonne 2), og med 200 kg eller mere af det rene meget giftige stof er virksomheden en kolonne 3-virksomhed. Tærskelmængderne for giftige stoffer (T) er 50 tons for kolonne 2 og 200 tons for kolonne 3.
Ved opgørelsen af mængden af fyrværkeri medtages mængder for fyrværkeriemballagen, altså krudt og pap?
Fyrværkeri er kategoriseret som et EKSPLOSIV, og tærskelværdier fremgår dermed af bilag 1, del 2, da der ikke er tale om et navngivent stof. Afhængig af produkternes fareklasse hører det enten under pkt. 4 - hvis stoffet, produktet eller genstanden er omfattet af UN/ADR fareklasse 1.4 - eller punkt 5 hvis stoffet, produktet eller genstanden er omfattet af UN/ADR fareklasse 1.1, 1.2, 1.3, 1.5, 1.6 eller risikosætning R2 eller R3. Generelt gælder det for stoffer omfattet af risikobekendtgørelsens bilag 1, at: "Blandinger og kemiske produkter behandles sidestillet med rene stoffer, forudsat at de overholder de koncentrationsgrænser, der er fastsat i overensstemmelse med deres egenskaber i Miljøministeriets bekendtgørelse om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter, bekendtgørelse af listen over farlige stoffer og bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler som anført i del 2, note 1, i dette bilag, medmindre den procentvise sammensætning eller anden form for beskrivelse specifikt er anført". Specielt for pyrotekniske artikler er der i regi af myndighedssamarbejdet på risikoområdet (CCA) lavet en vejledende fortolkning. Heraf fremgår, at hvis NEM er kendt, skal den anvendes ved vurdering af risikobekendtgørelsens tærskelværdier. Hvis det ikke er muligt at få en opgørelse over NEM-vægten, eller der er tvivl om NEM-vægten, må bruttovægten anvendes. Der findes i dag EU-bestemmelser som foreskiver mærkning med NEM-vægt, hvilket også fremgik af et enkelt af dine fotos, hvor det var muligt at se NEM-vægten på emballagen.
Når et militært anlæg anvendes delvist til civilt formål er det så omfattet af reglerne i risikobekendtgørelsen? Eller hvad er rækkevidden af undtagelsesbestemmelsen for militære anlæg eller lagre i § 1, stk. 6, nr. 1, i risikobekendtgørelsen?
Bestemmelsen i risikobekendtgørelsens § 1, stk. 6, nr. 1, omfatter anlæg og lagre, der drives af Forsvaret. Hvis et anlæg eller lager, der ejes af Forsvaret, anvendes af civile myndigheder eller civile juridiske eller fysiske personer, vil anlægget eller lagret imidlertid være omfattet af risikobekendtgørelsen. Miljøstyrelsen vurderer ikke, at enhver anvendelse til civilt formål vil betyde, at anlægget eller lagret bliver omfattet af risikobekendtgørelsen. Det må afhænge af en konkret vurdering, hvornår omfanget af anvendelsen til civilt formål får et sådant omfang, at risikobekendtgørelsen skal finde anvendelse, men undtagelsen i § 1, stk. 6, nr. 1, er en undtagelse fra hovedreglen i Sevesodirektivet , og EF-Domstolen har i en sag om en lignende undtagelse i VVM-direktivet (Sag nr. C 435/97, præmis 65) udtalt, at en sådan undtagelsesbestemmelse skal fortolkes indskrænkende og at undtagelsesbestemmelsen kun finder anvendelse, hvis benyttelsen af anlægget er overvejende militær. Afgørelsen om rækkevidden af undtagelsen i risikobekendtgørelsens § 1, stk. 6, nr. 1, kan påklages til Miljøklagenævnet. Denne udtalelse omfatter ikke spørgsmålet om godkendelsespligt efter miljøbeskyttelsesloven. Der findes ikke en undtagelse for militære anlæg i godkendelsesbekendtgørelsen , der svarer til undtagelsen i risikobekendtgørelsen, og et spørgsmål om eventuel godkendelsespligt er derfor uafhængigt af, om brugen af anlægget eller lageret er civil eller militær.Se Rådets direktiv 96/82/EF af 9. december 1996 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer med senere ændringer (Serveso-direktivet) herSe Bekendtgørelse nr. 1640 af 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomhed som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 284 af 25. marts 2010 (godkendelsesbekendtgørelsen) her
Passer hexan under listepunktet olieprodukter i liste 1, bilag 1?
Nej, kategorierne benzin og naphta, petroleum (herunder flybrændstof) og gasolie i listepunktet Olieprodukter er alle blandings produkter udvundet af råolie. Rene stoffer som for eksempel hexan eller pentan, som ofte indgår i disse blandinger, er ikke dækket af dette listepunkt. EU- Kommissionen har udgivet en serie spørgsmål og svar på, hvordan direktiv 96/82/EC skal fortolkes under titlen: ”Council Directive 96/82/EC – Agreed questions and answers” fra februar 2005. I dette dokument er der to relevante spørgsmål med tilhørende svar, nemlig A-85 og A-86. I A-85 defineres ”petroleum products”. Der konkluderes, at ”petroleum products” i det engelske sprog er synonymt med råolie. Derfor er det kun produkter, som bliver udvundet fra råolie, som passer under denne kategori. Derudover bliver der gjort rede for, hvordan ”petroleum products” kan inddeles under de tre kategorier. De modsvarer kategorierne benzin og napfta, petroleum og gasolie i risikobekendtgørelsens bilag 1 del 1. Det foreslås, at produktionsforholdene kan bruges til at kategorisere, hvilken produktgruppe en fraktion hører under. I A-86 diskuteres, om pentan hører under ”petroleum products” og EU- Kommissionen svarer klart nej. På baggrund af A-86 mener Miljøstyrelsen, at et rent stof såsom hexan skal betragtes under de generelle risikovurderinger under del 2 i annex 1, der modsvarer del 2 i bilag 1 til risikobekendtgørelsen. Miljøstyrelsen anser at kategorien olieprodukter skal forstås som en fraktion af råolie bestående af en række af stoffer, der bredt modsvarer et af punkterne 9a, 9b og 9c.
Hvilke større uheld på risikovirksomheder skal indberettes til Miljøstyrelsen?
Sker der et større uheld på en risikovirksomhed, skal uheldet rapporteres til EU-Kommissionen. Det er Miljøstyrelsen, som har opgaven med at rapportere større uheld til kommissionen. Når en myndighed modtager oplysninger fra en risikovirksomhed om et større uheld, skal kommunen eller Miljøstyrelsen Roskilde, Odense eller Aarhus snarest muligt indberette uheldet til Miljøstyrelsen.
Kriterierne for et større uheld drejer sig hovedsageligt om udslip af farlige stoffer over en vis mængde, og hvilke skader der er sket på mennesker, ejendom, natur eller miljø.Formularen til indberetningen af et større uheld på en risikovirksomhed kan du se her
EU-Kommissionen har oprettet en database med oplysningerne om de større uheld, som alle har mulighed for at se og bruge i arbejdet med at forebygge større uheld. Der er i 2011 ca. 800 større uheld i databasen.Du kan se alle uheld rapporteret i eMARS-databasen her Virksomheders og myndigheders forpligtelse til rapportering af større uheld fremgår af risikobekendtgørelsens §§ 9 og 16.Risikobekendtgørelsen kan du læse her
Hvornår regnes 5 års frist for ajourføring af sikkerhedsdokumentation?
Hvilken dato skal man bruge ved fastsættelse af dato for, hvornår risikovirksomheder skal indsende et ajourført sikkerhedsdokument for kol. 2 virksomheder eller en ajourført sikkerhedsrapport for kol. 3 virksomheder?
Det fremgår ikke direkte af den danske risikobekendtgørelse, hvilken dato man skal bruge. Ifølge EU’s Sevesodirektiv om risiko for større uheld med farlige stoffer, er datoen for virksomhedens indsendelse af sikkerhedsdokumentation afgørende for, hvornår der senest skal indsendes materiale igen.
Miljøstyrelsen vil derfor foreslå, at myndighederne beder virksomheden om at sende en endelig opdateret version af sikkerhedsdokumentationen, når sagsbehandlingen er afsluttet. Myndighederne accepterer/godkender den endelige opdaterede version, og 5 års frist for ajourføring regnes da fra den dato, virksomheden indsendte sin opdatering.
Har myndighederne ikke bedt om at få indsendt en opdateret samlet version, så vil det være det sidst fremsendte dokument, der datomæssigt bør henvises til og 5 års fristen regnes fra.
En godkendt/accepteret sikkerhedsdokumentation skal ifølge risikobekendtgørelsen fortsat ajourføres, når forholdene begrunder det, f.eks. når virksomheden foretager anlægs- eller procesmæssige ændringer eller nye oplysninger om stoffer og processers farlighed, der berører virksomhedens sikkerhedsforhold.
I de tilfælde bør myndighederne forholde sig til de ændringer i sikkerhedsdokumentationen, der omhandler eller er afledt af det konkrete ændringsprojekt. Det behøver ikke omhandle hele virksomhedens sikkerhedsforhold, men kan gøre det. Er ændringerne af afgørende betydning for virksomhedens sikkerhedsforhold som helhed, bør myndighederne kræve, at hele sikkerhedsdokumentationen ajourføres.
Der henvises til risikobekendtgørelsens § 7.
Hvordan indplaceres ammoniumnitratholdige gødninger i Risikobekendtgørelsens bilag 1, del 1?
Hvordan indplaceres nedenstående to ammoniumnitratholdige gødninger i Risikobekendtgørelsens bilag 1, del 1?
Begge gødninger, der indeholder 27 vægtprocent nitrogen, er afledt af ammoniumnitrat. Gødningerne kan ikke gå i selvnærende dekomponering, og de opfylder kravene i detonerbarhedsprøven nævnt i Gødningsforordningen. Har mængden af dolomit i gødningerne betydning for indplacering? Har opdelingen i Gruppe A, B eller C betydning jf. bek. om nitratholdige gødningsstoffer?
Det er nødvendigt at kende både gødningens egenskaber og den præcise sammensætning (recept) af en gødning, for at indplacering kan ske korrekt. Virksomheden/producenten skal levere de nødvendige oplysninger.
Miljøstyrelsen vurderer, at de nævnte gødninger er omfattet af bemærkning 3 pind 1, Risikobekendtgørelsens bilag 1, del 1, da de nævnte er gødninger, samt:
Miljøstyrelsen kan oplyse, at detonerbarhedsprøven er defineret i artikel 27 bilag III i Gødningsforordningen og gælder for alle tre pinde i bemærkning 3. Opdelingen i gruppe A, B eller C anvendes ikke efter meddelelse af Gødningsforordningen.
Miljøstyrelsen kan supplerende oplyse, at den samlede lagerkapacitet for gødningstyper omfattet af risikobekendtgørelsen er afgørende for vurdering af, om oplaget bliver omfattet af kolonne 2 eller 3. Andre danske bekendtgørelser om gødning, f.eks.
skal ikke anvendes ved indplacering i risikobekendtgørelsen. Virksomheden skal overholde bestemmelser nævnt i bekendtgørelserne f.eks. om opbevaring. Myndigheden kan dog stille supplerende vilkår af hensyn til minimering af risiko for mennesker og miljø f.eks. i form af vilkår, der begrænser oplagsmængden for gødningstyper omfattet af risikobekendtgørelsen.
Miljøstyrelsens skal gøre opmærksom på, at dette svar er en fortolkning af regler, og der tages derfor forbehold for Natur- og Miljøklagenævnets stillingtagen i klagesager om en konkret virksomhed.
Hvilke forhold bør indgå i en miljøgodkendelsen af en virksomhed, der ønsker at oplagre skiftende stoffer i sine lagertanke?
Forhold, som kan reguleres ved virksomhedens miljøgodkendelse, omfatter en beskrivelse af risikoscenarier i tilfælde af uheld. Denne beskrivelse kan omfatte stoffer med sammenlignelige egenskaber i forhold til de pågældende lagertanke med tilhørende rørforbindelser, ventiler o.l. Ved sammenlignelige egenskaber tænker Miljøstyrelsen i denne forbindelse på forhold som stoffernes fysiske egenskaber og deres reaktionsmønster i tanken og over for de materialer, den pågældende tank er fremstillet af. Hvis virksomheden ønsker at oplagre stoffer, hvor stoffernes egenskaber og reaktionsmønstre er forskellige, men hvor stofferne vurderes at kunne oplagres i samme tank efter rensning af tanken, må virksomheden beskrive stofgrupperne hver for sig. Hvis alle stoffer ikke er kendt på forhånd, kan miljømyndigheden indsætte vilkår om, at nye stoffer skal anmeldes med dokumentation for, at det pågældende stof kan opbevares uden forøget fare for forurening i forhold til det niveau, som er lagt til grund i miljøgodkendelsen. For såvel miljømæssige som brandtekniske forhold gælder, at en risikovirksomheds sikkerhedsdokumentation må dække de uheldsscenarier, som kan opstå. Hvis der er mange forskellige stoffer involveret, vil det også være nødvendigt at gennemgå mange scenarier eller at scenarierne bliver meget omfattende. Der er dermed ikke efter risikobekendtgørelsen noget til hinder for, at virksomheden i sin sikkerhedsdokumentation kan beskrive risikoforholdene ved hjælp af stofgrupper i stedet for at nævne de enkelte stoffer hver for sig, men stofferne i hver gruppe skal være sammenlignelige for så vidt angår deres risici.
Er det tilladt at bruge Mostanol, som består af en blanding af 70 % Ethanol og 30 % Isopropanol som frostsikringsmiddel i jordvarmeanlæg?
I § 12 stk. 1 i jordvarmebekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1019 af 25. oktober 2009) er angivet tilladte frostsikringsmidler i jordvarmeanlæg. Ifølge § 12 stk. 2 kan alternativer hertil anvendes såfremt det kan godtgøres at de stoffer der bruges i jordvarmeanlæg ikke kan danne sundhedsskadelige eller tungt ned¬brydelige mellemprodukter, både under aerobe og anaerobe forhold, og at stoffet er lige så let nedbrydeligt i jord og grundvand og ikke mere toksisk for mennesker og miljø. Det betyder, at hvis der ønskes at anvende andre stoffer end de navngivne stoffer i bekendtgørelsen så skal der stilles krav om saglig og uafhængig dokumentation for vandopløselighed, flygtighed, sorption, nedbrydelighed i jord og grundvand samt stoffets toksiske egenskaber. De navngivne stoffer som er tilladt anvendt som frostsikringsvæsker i et jordvarmeanlæg omfatter Ethanol eller IPA-sprit, som består af Ethanol denatureret med 10 % Isopropanol. Det oplyses at Mostanol ligner IPA-sprit blot med et ændret blandingsforhold imellem ethanol og isopropanol. I miljøprojekt nr. 1238 fra 2008 om jordvarmeoplag er det oplyst at der ikke er grundlag for at vurdere ethanol og isopropanol forskelligt med hensyn til nedbrydelighed og toksicitet. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at såfremt Mostanol ikke indeholder andre stoffer end de her oplyste og dermed ligner IPA-sprit blot med et ændret blandingsforhold imellem ethanol og isopropanol, så vil det ikke ændre stoffets miljømæssige egenskaber væsentligt. Derfor ser Miljøstyrelsen intet til hinder for at, at myndigheden tillader at Mostanol kan anvendes som frostsikringsmiddel i jordvarmeanlæg.