Gasmotorbekendtgørelsen Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider (NOx), uforbrændte carbonhybrider (UHC) og carbonmonooxid (CO) mv. fra motorer og turbiner, her kaldet gasmotorbekendtgørelsen, afløser en tidligere bekendtgørelse fra 1998. Bekendtgørelsen gælder nu også for motorer og turbiner, der anvender LPG, biogas, dieselolie, gasolie, fuelolie og vegetabilsk olie.
Emissionsgrænseværdien for CO for forgasningsanlæg forhøjes, da erfaringerne har vist, at emissionsgrænseværdien for CO ikke kan overholdes for gasmotorer, der anvender forgasningsgas som brændsel. Denne højere grænseværdi giver ikke anledning til væsentlig luftforurening.
Der indføres en emissionsgrænseværdi for lugt for nye motorer og turbiner, der anvender naturgas, LPG forgasningsgas.
Der fastsættes emissionsgrænseværdier for nye gasmotorer, der anvender biogas som brændsel, på baggrund af bedste tilgængelige teknik. De bestående ca. 30 anlæg skal først overholde grænseværdierne i 2013.
Der fastsættes endvidere emissionsgrænseværdier for nye motorer og turbiner, der anvender gasolie, dieselolie, fuelolie og vegetabilsk olie.
Standardvilkår for G 201 og G 202 Standardvilkårene fremgår af henholdsvis afsnit 2 og 3 i bilag 5 til godkendelsesbekendtgørelsen.
Begge afsnit skal ses i sammenhæng med den ny gasmotorbekendtgørelse, fordi emissionsgrænseværdierne for gasmotorer og gasturbiner, der fyrer med forgasningsgas, biogas, naturgas og LPG, er fastsat direkte i gasmotorbekendtgørelsen.
Disse emissionsgrænseværdier gælder direkte for de kraftvarmeproducerende anlæg, selvom anlæggene er omfattet af en godkendelsen. Det betyder, at der ikke skal fastsættes emissionsgrænsevædier for disse gasmotorer og gasturbiner i godkendelsen.
Standardvilkårene indeholder derimod de relevante egenkontrolvilkår samt andre relevante vilkår i forhold til de samlede anlæg, herunder gasmotorer og gasturbiner. Når Miljøstyrelsen har valgt denne konstruktion, skyldes det, at der siden gasmotorbekendtgørelsen fra 1998 har været fastsat emissionsgrænseværdier for gasmotorer og gasturbiner med en samlet indfyret effekt større end 120 KW, og den tidligere bekendtgørelse fastsatte desuden krav i form af emissionsgrænseværdier til eksisterende anlæg med virkning fra fra 20. oktober 2006. Disse regler er videreført med den nuværende gasmotorbekendtgørelse.
Emissionsgrænseværdierne i vilkår 1 i afsnit 2.4 og 3.4 er identiske med Luftvejledningens grænseværdier, bortset fra emissionsgrænseværdierne for støv fra anlæg, der fyres med stenkul, pet-coke og brunkul eller andre brændsler af tilsvarende kvalitet, hvor Miljøstyrelsen har fastsat en emissionsgrænseværdi på 25 mg/normal m3. Denne sidste værdi kan opnås ved anvendelse af f.eks. posefiltre.
Samlet indfyret effekt Ved en samlet indfyret effekt forstås summen af effekterne på alle de af virksomhedens kedler, motorer og turbiner uanset størrelse, der anvender ovennævnte brændsler. Bemærk at nødanlæg ikke skal medregnes ved opgørelse af den samlede indfyrede effekt, jf. afsnit 2.1 og 3.1. Nødanlæg på den aktuelle virksomhed skal således ikke medregnes, hvis det kun anvendes i stedet for et andet anlæg.
Et nødanlæg på en virksomhed, som ikke i sig selv er godkendelsepligtig, er godkendelsespligtigt, hvis anlæggets kapacitet gør det godkendelsespligtigt.
Nedre kvantitetsgrænseværdier for anvendelse af visse brændsler Fuelolie, orimulsion og andre brændsler af tilsvarende kvalitet må ikke anvendes i anlæg med en indfyret effekt, der er mindre end 2 MW. Kul, petcoke og brunkul må ikke anvendes i anlæg med en indfyret effekt, der er mindre end 5 MW.
Automatisk kontrol og AMS-kontrol AMS-kontrol er en emissionskontrol, hvor kontrollen udføres af et automatisk målende system. Automatisk kontrol dækker herudover de situationer, hvor der måles fysiske parametre såsom O2-koncentration og temperatur.
Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder. Der henvises til kapitel 4 om beregning af skorstenshøjder i Luftvejledningen.