(Download i pdf)
Formål og indhold Fra den 1. januar 2005 skal kommunerne anvende standardvilkår, når de udfærdiger godkendelser til autoophugningsvirksomheder, der er omfattet af punkt K 209 på listen i bilag 2 til godkendelsesbekendtgørelsen. Standardvilkårene fremgår af afsnit 1 i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 5. Reglerne, om hvornår og hvordan standardvilkårene skal anvendes, fremgår af godkendelsesbekendtgørelsen.
Standardvilkårene for autoophugningsvirksomheder er udarbejdet i samarbejde med repræsentanter for lokale myndigheder og branchen.
Denne læsevejledning henvender sig både til de godkendende myndigheder og til virksomhederne. Der fokuseres på miljøgodkendelse af autoophugning efter miljøbeskyttelseslovens kap. 5, men samtidig berøres i nødvendigt omfang anden miljøregulering af relevans for autoophuggere, særligt bilskrotbekendtgørelsen, som på visse områder har tæt sammenhæng til standardvilkårene.
Man kan læse nærmere om reglerne i bilskrotbekendtgørelsen på www.bilordning.dk.
Bekendtgørelsen kan læses her.
Indhold 1. Generelle oplysninger om branchen 2. Anvendelsesområdet for standardvilkårene - Miljøstyrelsens bemærkninger til afsnit 1.1. 3. Oversigt over de væsentligste miljøforhold - Miljøstyrelsens bemærkninger til afsnit 1.2. 4. Oplysningskrav - Miljøstyrelsens bemærkninger til afsnit 1.3. 5. Standardvilkår - Miljøstyrelsen bemærkninger til afsnit 1.4. 6. Oversigt over affaldsarter ved autoophug.
1. Generelle oplysninger om branchen Ved autoophug adskilles udtjente køretøjer i en række affaldsfraktioner, som herefter håndteres med henblik på genbrug, genvinding af materialer eller anden forsvarlig håndtering af de forskellige affaldsfraktioner.
Særskilt behandling og miljøbehandling af køretøjer Ved særskilt behandling af udtjente motorkøretøjer udtages en række specifikt nævnte stoffer, materialer og komponenter, der fremgår af bilag 1 og 2 til bilskrotbekendtgørelsen. Et køretøj, som har været igennem særskilt behandling, betegnes som et særskilt behandlet køretøj.
Bilskrotbekendtgørelsen fastsætter også, hvorledes den særskilte behandling skal foregå (bilag 3). Behandlingen omfatter bl.a. gennemblæsning eller sugning, gennemboring, afskæring og demontering af dele og komponenter ved hjælp af diverse elektriske eller trykluftdrevne hånd- og specialværktøjer samt skærebrænder. Desuden lukkes huller i de forskellige beholdere mv. efter endt tømning. Endelig fastsætter bekendtgørelsen, hvordan de forskellige affaldsfraktioner skal håndteres (bilag 4).
I standardvilkårene benævnes udtagning af de stoffer, materialer og komponenter, som er omfattet af bilag 1 til bilskrotbekendtgørelsen, som miljøbehandling, og et køretøj betegnes som et miljøbehandlet køretøj, når det har gennemgået en miljøbehandling.
På nogle virksomheder sker den særskilte behandling i to arbejdsgange med miljøbehandlingen først. På andre virksomheder er de to behandlinger mere eller mindre slået sammen i én arbejdsgang.
Efterbehandling af særskilt behandlede køretøjer I en del tilfælde fjernes yderligere nogle stoffer, materialer eller komponenter fra det særskilt behandlede køretøj før shredning. Behandlingen betegnes i standardvilkårene som efterbehandling.
Ved efterbehandling demonteres stoffer, materialer eller komponenterne som oftest med henblik på genanvendelse eller salg som reservedele, typisk til reparation af skadede biler eller udskiftning af ældre, slidte dele og komponenter. Der kan være tale om dele lige fra lygter til motorer, gearkasser eller bagtøj.
Vask Nogle virksomheder har indrettet en vaskeplads for motorer og visse andre løsdele. Pladsen er normalt indrettet under tag med afskærmning, og der anvendes typisk højtryksrenser/damprenser. Herudover har nogle få virksomheder lukkede vaskeanlæg. En del steder anvendes ingen vaskekemikalier, og nogle steder anvendes ikke-emulgerende vaskekemikalier. Vaskevandet ledes som regel til sandfang og olieudskiller. Nogle få virksomheder har installeret anlæg til rensning og recirkulering af vaskevandet.
Flatning Flatning af karosserier sker enten ved hjælp af en presse eller direkte i transportcontaineren ved hjælp af lastbilens grab. Flatning foregår typisk i forbindelse med afhentning af karosserier og strækker sig sjældent over særligt lang tid.
Autoophugning i kombination med andre aktiviteter Særskilt behandling af udtjente køretøjer og/eller efterbehandling af særskilt behandlede køretøjer foregår ofte som en delaktivitet på et autoværksted eller på en affaldsvirksomhed som f.eks. en skrothandler |1|.
2. Anvendelsesområdet for standardvilkårene - Miljøstyrelsens bemærkninger til afsnit 1.1. I dette afsnit er det præciseret, hvilke virksomheder der er omfattet af standardvilkårene. Der er ingen nedre grænse for, hvornår en autoophugningsvirksomhed er omfattet af listepunktet K 209, men Miljøstyrelsen har i Orientering nr. 5 fra 1993, Brancheorientering for ophugningsbranchen, anbefalet, at en autoophugningsvirksomhed betragtes som godkendelsespligtig, hvis det drejer sig om:
Ophugningsanlæg, herunder bilophugning, hvis en virksomhed eller privatperson årligt modtager mere end 10 biler til ophugning, og/eller hvis en virksomhed eller privatperson på/ved virksomhedens eller ejerens grund ved gentagne inspektioner i forbindelse med miljømyndighedernes tilsyn har mere end 5 biler stående til påbegyndt ophugning.
Miljøstyrelsen anbefaler, at denne praksis videreføres.
Sammenhæng til bilskrotbekendtgørelsen Bilskrotbekendtgørelsen har til formål at sikre, at der sker en kontrolleret affaldsbehandling, og omfatter bl.a.
Standardvilkårene er udarbejdet således, at de forhold, der er omfattet af bilskrotbekendtgørelsens bestemmelser, ikke er omfattet af standardvilkårene. Standardvilkårene supplerer derfor bilskrotbekendtgørelsens bestemmelser på de områder, hvor det er vurderet at være relevant for en miljøgodkendelse.
Bilskrotbekendtgørelsen foretager en entydig opdeling af autoophugningsvirksomheder i:
1. Virksomheder, der må foretage særskilt behandling af udtjente køretøjer. 2. Øvrige virksomheder, der udelukkende må efterbehandle særskilt behandlede køretøjer.
Derfor opererer standardvilkårene med samme opdeling.
3. Oversigt over de væsentligste miljøforhold - Miljøstyrelsens bemærkninger til afsnit 1.2. Formålet med dette afsnit er at præcisere, hvad der er de væsentligste kilder til forurening i forbindelse med driften af autoophugningsvirksomheder. Bortset fra støj og spildevand er de nævnte kilder reguleret af et eller flere af standardvilkårene.
En række af standardvilkårene omfatter forhold, der skal være i orden, men som ikke nødvendigvis anses som særligt væsentlige miljøproblemer. Sådanne forhold fremgår derfor ikke af oversigten i skemaet.
4. Oplysningskrav - Miljøstyrelsens bemærkninger til afsnit 1.3. Punkt B 5): Hoved- og biaktivitet Selvom der foregår særskilt behandling af udtjente køretøjer og/eller efterbehandling af særskilt behandlede køretøjer på f.eks. et autoværksted eller hos en skrothandler, omfatter standardvilkårene kun de aktiviteter, der vedrører særskilt behandling af køretøjer og/eller efterbehandling heraf.
Punkt H 18): Spildevand Dette punkt er kun relevant for virksomheder, der søger om tilladelse til at aflede spildevand. Oplysningskravene svarer til de generelle oplysningskrav for alle øvrige virksomheder på bilag 2- dog er spørgsmålet om store udledninger af kvælstof (N) og fosfor (P) er udeladt.
Punkt H 23): Affald Ved opgivelse af de forventede maksimale oplagsmængder bør virksomheden tage udgangs-punkt i, at der sikres et passende flow af især de væsentligste affaldsfraktioner ud af virksomheden. Der kan f.eks. tages udgangspunkt i, at affald maksimalt opbevares på virksomheden i et år eller, hvis virksomheden er tilmeldt en afhentningsordning for affald, i afhentningshyppigheden.
5. Standardvilkår - Miljøstyrelsen bemærkninger til afsnit 1.4. Vilkår 2 Skadede køretøjer, der indgår som bevismateriale i en retssag eller i en forsikringssag, og som derfor ikke er frigivet som affald af ejeren, skal ikke håndteres efter bilskrotbekendtgørelsen. Sådanne skadede køretøjer står ofte hos en autoophugger, mens der sker den nødvendige afklaring af sagen. I langt de fleste tilfælde vil der gå nogle måneder, fra det skadede køretøj afleveres hos en autoophugger, til det bliver frigivet som affald, og dermed bliver omfattet af bilskrotbekendtgørelsen. Da sådanne skadede køretøjer i mange tilfælde vil have lækager, hvorfra der lækker olie eller kemikalier, er oplag og evt. tømning af disse køretøjer for lækkende væsker omfattet af standardvilkårene.
Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at definitionen af ”impermeabelt areal” svarer til den definition, som findes i bilskrotbekendtgørelsen.
Vilkår 6 Dette vilkår supplerer bestemmelserne i bilskrotbekendtgørelsens § 9 stk. 2, som fastsætter, at miljøbehandlingen skal foregå på et impermeabelt areal.
Vilkår 7 Bilskrotbekendtgørelsen stiller krav om, at miljøbehandling skal foregå på impermeabelt areal. Miljøbehandling omfatter imidlertid ikke demontering af motorer, gearkasser og bagtøj. Derfor er disse komponenter medtaget i dette vilkår.
Vilkår 11 og 12 Det bemærkes, at der i dette vilkår er fastsat lavere afkasthøjder end i autoværkstedsbekendtgørelsen. Det er sket ud fra en vurdering af, at de processer, som er årsag til de forskellige typer af luftforurening, typisk forekommer i mindre omfang hos en autoophugger end på et autoværksted.
Af forenklingshensyn er der ikke taget hensyn til andre tagflader omkring afkastene (sådan som det generelt anbefales i Miljøstyrelsens Luftvejledning), idet det er Miljøstyrelsens vurdering, at der ikke er tale om emissioner af væsentlig betydning.
Vilkår 13 Dette vilkår er kun relevant, hvis arbejdsmiljømyndighederne har krævet udsugning etableret ved arbejdspladser, hvor der håndteres asbest.
Vilkår 15 Man skal være opmærksom på, at hele miljøbehandlingen af udtjente køretøjer skal ske senest en måned efter modtagelsen af det udtjente køretøj, jf. bilskrotbekendtgørelsens § 9, stk. 3. Miljøstyrelsen har valgt ikke at fastsætte en kortere frist i standardvilkårene.
Vilkår 24 Ved fastsættelse af de maksimale oplagsmængder bør godkendelsesmyndigheden sikre, at der er et passende flow af de væsentligste affaldsfraktioner ud af virksomheden.
Vilkår 27 Miljøstyrelsen forventer, at bestemmelsen typisk vil blive brugt i de særlige situationer, hvor der er tale om impermeable arealer, hvor der foregår et betydeligt spild, og hvor myndigheden ikke mener, at den selv kan vurdere, om vedligeholdelsen af belægningen er tilstrækkelig.
Vilkår 28 Registreringen af datoer for modtagelse og for miljøbehandling skal muliggøre kontrollen med fristen for miljøbehandling af de kasserede køretøjer. For skadede køretøjer er det således den dato, hvor køretøjet evt. frigives til affaldsbehandling, der kræves registreret.
Med hensyn til registrering af mængden af de oplagrede affaldsarter, for hvilke der er fastsat vilkår om max. oplag, går Miljøstyrelsen ud fra, at tilsynsmyndigheden aftaler med den enkelte virksomhed, hvordan de oplagrede mængder af de konkrete affaldsarter opgøres.
Vilkår 29 - 34 Standardvilkårene 29- 34 retter sig mod virksomheder, som kun må foretage efterbehandling af særskilt behandlede køretøjer, og som eventuelt modtager og oplagrer ikke-miljøbehandlede køretøjer forinden videresendelse til virksomheder, der må miljøbehandle køretøjer. Oplagring af udtjente eller skadede køretøjer hos virksomheder, der kun må efterbehandle køretøjer, er ligeledes omfattet af disse vilkår.
For disse virksomheder er vilkårene 6, 10, 13, 15, 16, 24 og 28 ikke relevante, da de alle omhandler forhold i relation til særskilt behandling af køretøjer.
Vilkår 31 Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at denne frist ikke har noget at gøre med fristen til at få foretaget miljøbehandlingen af køretøjer, jf. bilskrotbekendtgørelsens § 9 stk. 3.
6. Oversigt over affaldsarter ved autoophug.
Ikke-jernmetal
160118
Farligt affald er fremhævet med fed skrift
Noter:|1| Omfattet af punkt K 206 i bilag 2:"nyttiggørelse af ikke farligt affald" i godkendelsesbekendtgørelsen
Miljøstyrelsen samordner på vegne af miljøministeren de kommunale beredskabsplaner for olie- og kemikaliforurening efter forhandling med de berørte kommuner.