Industrien er den største kilde til blandt andet luftforurening og støj. Derfor sættes der grænser for forureningen fra virksomheder, og der føres tilsyn med dem. Herunder kan du læse de ofte stillede spørgsmål om industri, eksempelvis om brugerbetaling, godkendelse af listevirksomheder, jordvarmeanlæg og olie- og gasproduktion i Nordsøen.
Kan tilsyn, vejledning og dialog være indeholdt i et affaldsgebyr efter miljøbeskyttelseslovens § 48, og hvilken betydning har svaret for brugerbetalingspligten?
Der kan ikke opkræves brugerbetaling for aktiviteter, der indgår i beregningen af andre gebyrer. Efter miljøbeskyttelseslovens § 48 kan der ske gebyrfinansiering af en række udgifter på affaldsområdet, herunder blandt andet planlægning, etablering, drift og administration af affaldsordninger. Tilsyn er ikke en udgift, der kan gebyrfinansieres efter miljøbeskyttelseslovens § 48 (Se f.eks. MAD 1997.1035). Hvis der føres tilsyn på en virksomhed, som er omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsens § 2, skal der betales brugerbetaling for dette tilsyn, uanset om virksomheden også betaler et affaldsgebyr. Udgifter til vejledning og dialog kan derimod gebyrfinansieres efter miljøbeskyttelseslovens § 48. Hvis en erhvervsaffaldskonsulents vejledning og dialog i en konkret kommune indgår i grundlaget for beregning af renovationsgebyr, kan der ikke opkræves brugerbetaling efter brugerbetalingsbekendtgørelsen for denne vejledning og dialog, selv om arbejdet helt eller delvist kunne falde ind under ordlyden af denne bekendtgørelse. Aktiviteten indgår allerede i beregningen af renovationsgebyret.
Brugerbetaling efter risikobekendtgørelsen?
Risikobekendtgørelsen omfatter godkendelsespligtige virksomheder, men handler også om det koordinerende arbejde mellem risikomyndighederne, hvor miljømyndigheden kun er en enkelt medspiller.
Alle risikovirksomheder er godkendelsespligtige, enten fordi de er godkendelsespligtige i forvejen, eller fordi de er omfattet af listepunkt J 103 eller J 201.
Også på risikoområdet må der kun opkræves brugerbetaling for arbejde i forbindelse med miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 og 9. De almindelige principper for brugerbetaling, som udtrykt i bilag 2 til bekendtgørelsen, finder med andre ord fortsat anvendelse.
Der kan således ikke kræves betaling for arbejdet med at koordinere andre myndigheders indsats og samarbejdet med disse myndigheder, eller for underretning af andre myndigheder samt andre opgaver, der ikke vedrører virksomhedens miljøforhold.
Der kan også være aktiviteter, som ikke eller kun delvis er belagt med brugerbetaling, selv om det fremgår af skemaet nedenfor, at der kan opkræves brugerbetaling. Dette kan eksempelvis være tilfældet ved generel videnopbygning ved en medarbejder.
Her følger et skema for miljømyndighedens arbejde efter risikobekendtgørelsen, og retten til at opkræve brugerbetaling, paragraf for paragraf.
Bestemmelse
Brugerbetaling?
§ 1
Ikke brugerbetaling - vedrører bekendtgørelsens anvendelsesområde og definitioner.
§ 2
Brugerbetaling for § 2, stk. 3: Miljømyndigheden skal indhente en udtalelse om egnetheden af en foreslået placering. Udtalelsen lægges til grund for arbejdet med afgørelsen efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5.
Ikke brugerbetaling for andet arbejde efter denne bestemmelse.
§ 3
Brugerbetaling for arbejdet med § 3, stk. 2.
Ikke brugerbetaling efter øvrige bestemmelser, da de retter sig imod virksomheden.
§§ 4 og 5
Brugerbetaling for arbejdet med de fremsendte oplysninger i relation til miljøgodkendelsen.
Ikke brugerbetaling for fremsendelse af materialet til andre myndigheder.
Ikke brugerbetaling for arbejde i forbindelse med eksterne beredskabsplaner.
§ 6
Brugerbetaling for arbejdet med de fremsendte oplysninger (sikkerhedsrapporter, interne beredskabsplaner, anmeldelse mv.) i relation til miljøgodkendelsen.
§§ 7-9
Ikke brugerbetaling. Bestemmelser rettet mod virksomheden.
§ 10
Brugerbetaling forarbejdet med miljøgodkendelse af risikovirksomheden, herunder de særlige vilkår, der skal stilles som følge af virksomhedens særlige karakter, jf. stk. 3.
Brugerbetaling for koordinering med de andre risikomyndigheder i direkte relation med arbejdet med miljøgodkendelsen, herunder for koordinationsarbejdet i forbindelse med at indhente yderligere oplysninger på miljøområdet, jf. § 10, stk. 5.
Brugerbetaling for arbejde i forbindelse med tilladelse til at påbegynde bygge- og anlægsarbejder, jf. § 10, stk. 10.
Ikke brugerbetaling i andre tilfælde.
§ 11
Brugerbetaling for inspektionsarbejde efter miljøbeskyttelsesloven i samme omfang som brugerbetaling for øvrigt tilsynsarbejde.
Brugerbetaling for koordinering af inspektioner med de andre risikomyndigheder i direkte relation med arbejdet med tilsynet efter miljøbeskyttelsesloven.
§§ 12 og 13
Ikke brugerbetaling. Bestemmelserne er enten rettet mod virksomheden eller andre myndigheder. I den udstrækning miljømyndighederne har opgaver efter disse bestemmelser, er arbejdetikke relateret til miljøbeskyttelsesloven.
§ 14
Brugerbetaling for samordningsarbejdet med miljøgodkendelse af risikovirksomheden, herunder de særlige vilkår om miljøbeskyttelse, der skal stilles som følge af virksomhedens særlige karakter.
Brugerbetaling for arbejdet med at fremskaffe og formidle miljøoplysninger til brug ved underretning efter stk. 2 til risikovirksomheden om dominoforhold.
Ikke brugerbetaling for øvrige opgaver.
§ 15
Brugerbetaling for arbejdet med særskilt annoncering af modtagelsen af en sikkerhedsrapport.
Ikke brugerbetaling, hvis offentliggørelse sker samtidig med offentliggørelsen af, at der er truffet afgørelse om miljøgodkendelse eller revurdering.
Øvrige bestemmelser
Ikke brugerbetaling.
Hvor meget brugerbetaling kan der opkræves, når to eller flere medarbejdere samarbejder om tilsynet med en enkelt § 2-virksomhed?
Ressourceforbruget til tilsyn med de enkelte virksomheder varierer. Tilsynsmyndigheden skal vurdere, hvor meget tid og hvor mange ressourcer, der er nødvendige for at føre tilsynet. Myndigheden skal efter den almindelige forvaltningsret kunne begrunde nødvendigheden af de foretagne sagsbehandlingsskridt, herunder at proportionalitetsprincippet overholdes. Vurderes det således i en konkret situation, at det er nødvendigt, at to eller flere medarbejdere tager på tilsyn sammen, eller samarbejder om sagen i øvrigt, kan der opkræves brugerbetaling for det samlede tidsforbrug. Der skal foretages en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.
Skal der opkræves brugerbetaling for sagsbehandlingen ved anmodning om aktindsigt efter forvaltningslovens eller offentlighedslovens regler?
Da der kun skal opkræves brugerbetaling for aktiviteter efter kapitel 5 og kapitel 9 i miljøbeskyttelsesloven, er aktindsigt efter forvaltningslovens eller offentlighedslovens regler ikke omfattet af brugerbetalingspligten.Se forvaltningsloven her Se offentlighedsloven her
Skal der opkræves brugerbetaling for tidsforbruget i forbindelse med annoncering af miljøgodkendelse?
Nej, annoncering er ikke omfattet af brugerbetalingspligten, idet reglerne herom findes i miljøbeskyttelseslovens kapitel 10 samt i kapitel 6 i husdyrgodkendelsesloven.Se brugerbetalingsbekendtgørelsen herSe miljøbeskyttelsesloven her Se husdyrgodkendelsesloven her
Kan der opkræves brugerbetaling for det arbejde, som kommunen udfører i forbindelse med sagsbehandling af ansøgning om fritagelse for pligten til at benytte den kommunale ordning for forbrændingsegnet og deponeringsegnet affald?
Først og fremmest skal der gøres opmærksom på, at for at kunne forlange brugerbetaling skal der være tale om en virksomhed, som er omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsens § 2 og en opgave som nævnt i bekendtgørelsens § 1. Ganske overordnet er det således, at når en kommunal ordning for forbrændingsegnet og deponeringsegnet affald er fastlagt i regulativet for erhvervsaffald, og regulativet er trådt i kraft, er virksomheden forpligtet til at benytte ordningen, jf. affaldsbekendtgørelsens § 43 . Dog kan kommunalbestyrelsens i medfør af affaldsbekendtgørelsens § 44 efter ansøgning meddele en virksomhed fritagelse for benyttelsespligten i § 43. Spørgsmålet er således, om der kan forlanges brugerbetaling for det arbejde, som kommunen udfører i forbindelse med sagsbehandling af en ansøgning efter affaldsbekendtgørelsens § 44 om fritagelse for pligten til at benytte den kommunale ordning for forbrændingsegnet og deponeringsegnet affald. Hjemlen for ovennævnte regler i affaldsbekendtgørelsen er miljøbeskyttelseslovens §§ 44 og 45, som er placeret i lovens kapitel 6. Derfor kan der ikke forlanges brugerbetaling for behandling af en fritagelsesansøgning for benyttelsespligten for affald. Årsagen til dette er, at i henhold til brugerbetalingsbekendtgørelsens § 1 kan der for så vidt angår miljøbeskyttelsesloven alene opkræves brugerbetaling for opgaver udført i medfør af lovens kapitel 5 og 9 eller regler udstedt i medfør deraf. Derimod kan der opkræves brugerbetaling for et evt. efterfølgende tilsyn med, at virksomheden overholder betingelser for fritagelse, da denne opgave udføres med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens kap. 9.Bekendtgørelse nr. 463 af 21. maj 2007 om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse og lov om miljøbeskyttelse m.v. af husdyrbrug (brugerbetalingsbekendtgørelsen)Bekendtgørelse nr. 1632 af 21. december 2010 om affald (affaldsbekendtgørelsen)
Skal der opkræves brugerbetaling for arbejdet efter bekendtgørelse om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand (10-års beholderkontrol)?
Bekendtgørelsen om beholderkontrol er fastsat med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven. Bekendtgørelsens §§ 5 og 6 giver kommunalbestyrelsen hjemmel til at meddele brugeren påbud i bestemte situationer. Efter bekendtgørelsens § 11, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen, blandt andet på baggrund af udarbejdede tilstandsrapporter, vurdere om beholderne fortsat overholder kravene til beholdernes tæthed og styrke ifølge husdyrgødningsbekendtgørelsen. Disse regler er fastsat med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens kapitel 9. Derfor skal der opkræves brugerbetaling for det tidsforbrug, anvendes ved udførelsen af dette arbejde. I bekendtgørelsens § 26 står, at miljøbeskyttelseslovens kapitel 9 gælder for tilsyn og håndhævelse. Dermed er også det generelle tilsyn med, at bekendtgørelsens regler overholdes, er omfattet af brugerbetalingspligten.
Se bekendtgørelsen om beholderkontrol her Se miljøbeskyttelsesloven her Se brugerbetalingsbekendtgørelsen her
Er sagsbehandling i forbindelse med anmeldelse efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 19 for visse typer af erhvervsmæssigt nødvendig byggeri på eksisterende husdyrbrug omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsen?
Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 19 har hjemmel i husdyrgodkendelseslovens § 17, stk. 3. Efter brugerbetalingsbekendtgørelsen skal der opkræves brugerbetaling for godkendelse efter lovens § 11, § 12 og § 16, samt påbuds-, forbuds- og revurderingssager efter lovens §§ 39-43, samt ved revurdering efter husdyrgodkendelsesloven, selv om husdyrbruget endnu ikke er omfattet af en godkendelse efter lovens § 11, § 12 eller § 16, jf. lovens § 103, stk. 3. Sagsbehandling efter bekendtgørelsens § 19 er altså ikke omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsen. Men hvis det viser sig, at anmeldelsen også indeholder oplysninger om f.eks. staldbyggeri, som kræver en miljøgodkendelse, skal kommunen gøre opmærksom på dette, og kommunen kan herefter forlange brugerbetaling for godkendelsesarbejdet. Tilsyn med overholdelse af bekendtgørelsens § 19 er omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsen, når tilsynet er rettet mod en konkret virksomhed, der er omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsens § 2.
Se husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen herSe husdyrgodkendelsesloven herSe brugerbetalingsbekendtgørelsen her
Skal der opkræves brugerbetaling for aktiviteter der foretages i forbindelse med nedlukning af deponeringsanlæg?
Svaret på dette spørgsmål forudsætter, at der er tale om aktiviteter, der reguleres efter miljøbeskyttelsesloven, og ikke jordforureningslovens bestemmelser, da der ikke skal opkræves brugerbetaling for aktiviteter med hjemmel i jordforureningslov. Som eksempel på aktiviteter, der foretages i forbindelse med nedlukning af et deponeringsanlæg, kan nævnes gennemførelse af analyseprogrammer, forureningsovervågning, dialog med ejeren og udstedelse af påbud. En virksomhed skal alene betale for miljøtilsyn i den tid, hvor den er i drift. Der foretages efterbehandling efter de vilkår, der er fastsat for behandlingen efter miljøbeskyttelseslovens § 34, stk. 2, selv om anlægget ikke modtager nyt affald. Efterbehandlingen er en naturlig del af at drive et deponeringsanlæg, og Miljøstyrelsen anser derfor deponeringsanlægget for at være "i drift" i denne periode også. Der skal således opkræves brugerbetaling for tilsyn med overholdelsen af vilkår og påbud om efterbehandling og for tilsyn med, at reglerne i miljøbeskyttelsesloven overholdes. Tilsyn i form af analyseprogrammer og forureningsovervågning er omfattet af brugerbetalingspligten, da det er en del af nedlukningsarbejdet. Ressourceforbruget i forbindelse med dialog med ejeren medregnes i det omfang, der er tale om dialog om forhold, der er reguleret i forhold til den konkrete virksomhed eller som overvejes reguleret ved påbud, da denne dialog er en integreret del af tilsynsarbejdet. Vejledning om reglernes konkrete anvendelse på en virksomhed og om hvordan de kan opfyldes, skal også medregnes. Derimod er almindelig, generel vejledning om gældende regler m.v. ikke omfattet. Miljøbeskyttelseslovens § 41 e fastslår, at der for anlæg for deponering af affald kan meddeles påbud efter § 41, stk. 1, om nedlukning og efterbehandling, selv om anlægget ikke længere modtager affald med henblik på deponering. Disse påbud kan meddeles, indtil anlægget ikke længere udgør en fare for miljøet. Da brugerbetalingsbekendtgørelsen omfatter aktiviteter med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, skal der også opkræves brugerbetaling for behandling af sager om påbud efter § 41, jf. § 41 e, i forhold til deponeringsanlægget.Se miljøbeskyttelsesloven herSe brugerbetalingsbekendtgørelsen her
Skal der opkræves brugerbetaling for behandling af anmeldelse af etablering af autoværksteder og tilsyn hermed?
Krav om anmeldelse om etablering af autoværksteder, og kommunens pligt til at behandle anmeldelsen, fremgår af autoværkstedsbekendtgørelsens kapitel 3. Disse bestemmelser har hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 7. Da § 7 står i lovens kapitel 2, skal der ikke opkræves brugerbetaling for den tid, der bruges på sagsbehandlingen af anmeldelserne. Der skal derimod opkræves brugerbetaling for tilsyn med autoværkstedsbekendtgørelsens overholdelse på de enkelte virksomheder, idet dette tilsyn udføres i henhold til miljøbeskyttelseslovens kapitel 9, jf. bekendtgørelsens § 18.Se autoværkstedsbekendtgørelsen herSe miljøbeskyttelsesloven her
Skal der opkræves brugerbetaling for anmeldelse af, og tilsyn med, etablering og sløjfning af olietanke?
Reglerne i olietanksbekendtgørelsens kapitel 5 og 6 om anmeldelse af etablering og sløjfning af nedgravede anlæg er fastsat med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 4 og 5. Da bestemmelserne således har ophæng i lovens kapitel 3, og ikke i kapitel 5 eller 9, skal der ikke opkræves brugerbetaling for tidsforbruget i forbindelse med anmeldelse af etablering og sløjfning af olietanke. Et efterfølgende tilsyn med, at olietanksbekendtgørelsens regler overholdes, er omfattet af brugerbetalingspligten, når tilsynet retter sig mod en konkret virksomhed, der er omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsens § 2.Se olietankbekendtgørelsen herSe brugerbetalingsbekendtgørelsen her
Skal der opkræves brugerbetaling for sagsbehandling i forbindelse med anmeldelse af og tilsyn med vindmøller?
Vindmøller, vindmølleparker og vindmøllegrupper, der reguleres af bekendtgørelse om støj fra vindmøller (vindmøllebekendtgørelsen), er omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsens § 2, med undtagelse af vindmøller under 25 kilowatt. Sagsbehandling i forbindelse med anmeldelse efter vindmøllebekendtgørelsen er ikke omfattet af pligten af brugerbetaling, da disse sagsbehandlingsregler ikke har ophæng i den miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 eller 9. Tilsyn med bekendtgørelsens overholdelse skal medregnes i brugerbetalingen, da tilsynet sker efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 9.
Se vindmøllebekendtgørelsen herSe brugerbetalingsbekendtgørelsen herSe miljøbeskyttelsesloven her
Skal der opkræves brugerbetaling for den forureningsbedømmelse, som kommunen skal foretage af dambruget efter § 15, stk. 1, i ferskvandsdambrugsbekendtgørelsen?
Ja. Reglen i ferskvandsdambrugsbekendtgørelsen § 15, stk. 1, har hjemmel i miljøbeskyttelseslovens kapitel 9. Bestemmelsen fastsætter nærmere regler om, hvordan kommunen skal udføre kapitel 9-tilsynet. Det betyder, at der er brugerbetalingspligt for de godkendelsespligtige ferskvandsdambrug, når kommunen fører tilsyn efter bekendtgørelsens § 15, stk. 1, herunder også når der foretages en forureningsbedømmelse ved dambruget.Se ferskvandsdambrugsbekendtgørelsenSe miljøbeskyttelsesloven her Se brugerbetalingsbekendtgørelsen her
I hvilket omfang kan tilsynsmyndigheden vælge at anvende fremmede tjenesteydelser i forbindelse med godkendelse og tilsyn?
Der kan ikke gives et generelt svar. Der skal foretages en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.
Der er ikke fastsat særlige regler for, hvornår myndigheden kan anvende fremmede tjenesteydelser til løsningen af opgaver, og hvornår myndigheden selv skal stå for opgaveløsningen, da det er forudsat, at myndigheden selv foretager denne afvejning - også under hensyntagen til, at den selv skal betale ca. 40 % af prisen for den fremmede tjenesteydelse.
Myndigheden skal kunne begrunde nødvendigheden af alle de foretagne sagsbehandlingsskridt, og proportionalitetsprincippet skal være opfyldt.
I de tilfælde, hvor der anvendes fremmede tjenesteydelser til løsning af bestemte opgaver, betaler virksomheden 57,79 % af regningsbeløbet eksklusiv moms. Resten betaler tilsynsmyndigheden.
Bemærk, at for godkendelsespligtige husdyrbrug, omfattet af husdyrgodkendelsesloven, udgør brugerbetalingen for godkendelsesarbejdet efter §§ 11, 12 eller 16 i husdyrgodkendelsesloven 80 % af det samlede beløb. Er der anvendt fremmede tjenesteydelser, udgør brugerbetalingen dermed 80 % af det beløb, som opstår ved at tage 57,79 % af regningsbeløbet for tjenesteydelsen, eksklusiv moms.
Se miljøbeskyttelsesloven her Se husdyrgodkendelsesloven herSe brugerbetalingsbekendtgørelsen her
Skal der opkræves brugerbetaling for tidsforbruget i forbindelse med håndhævelse efter lovens § 30?
Der skal opkræves brugerbetaling såfremt virksomheden, anlægget eller indretningen m.v. eller husdyrbruget m.v. er omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsens § 2, og godkendelses- eller tilsynsmyndigheden: • har behandlet en ansøgning om godkendelse eller andre opgaver efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, • har behandlet en ansøgning om godkendelse efter kapitel 3 og opgaver efter kapitel 4 i husdyrgodkendelsesloven, • har ført tilsyn efter kapitel 9 i miljøbeskyttelsesloven, eller • har ført tilsyn efter kapitel 5 i husdyrgodkendelsesloven. Håndhævelse i form af påbud og forbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30 skal der ikke opkræves brugerbetaling for, idet der er tale om en aktivitet efter lovens kapitel 4 – og ikke efter kapitel 5 eller 9, hvilket er en af betingelserne for at kunne opkræve brugerbetaling.
Se miljøbeskyttelsesloven herSe husdyrgodkendelsesloven herSe brugerbetalingsbekendtgørelsen her
Skal der opkræves brugerbetaling for sagsbehandling af håndværks- og hobbyvirksomheder?
Brugerbetalingsbekendtgørelsen omfatter de virksomheder, der er opregnet i bekendtgørelsens § 2. Virksomheden skal have en vis varig eller vedvarende karakter for at være omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsen. Enkeltmandsvirksomheder uden ansatte er også omfattet af bekendtgørelsen. Listen i bilag 1 til bekendtgørelsen omfatter virksomheder, der tidligere var omfattet af bilaget til anmeldebekendtgørelsen, som nu er ophævet. For virksomhedstyper, hvor der ikke er fastsat en nedre grænse i bilag 1, er det i praksis antaget, at helt bagatelagtige forhold ikke er omfattet. Håndværks- og detailvirksomhed er dog som udgangspunkt kun omfattet af bekendtgørelsen, når de eksplicit er nævnt, se eksempelvis listepunkt F 56. Rent hobbyprægede aktiviteter er ikke omfattet af bekendtgørelsens bilag 1, men kan være omfattet af andre grunde, for eksempel, hvis der er tale om et autoværksted.Se brugerbetalingsbekendtgørelsen her
Hvilke muligheder har virksomheder og landbrug for at gøre indsigelse over regningen og det anvendte timeforbrug?
Der er ingen klageadgang til Miljøstyrelsen på dette punkt. Der er mulighed for at klage til Statsforvaltningen for det pågældende område og anmode om at denne tager sagen op. I tilfælde af ulovlighed har Statsforvaltningen forskellige handlemuligheder. Endelig kan sagen indbringes for domstolene. Virksomheden eller landbruget har endvidere mulighed for selv at undersøge ret og rimelighed i tilsynsmyndighedernes timeforbrug. Der er i bekendtgørelsen krav om, at opkrævningen skal afspejle det timeforbrug myndighederne har haft i forhold til den konkrete virksomhed. Se nærmere om bekendtgørelsens krav til opkrævningen og tidsregistrering under spørgsmålet: Opkrævning af brugerbetaling - registrering Virksomheden eller landbruget kan udbede sig en yderligere specifikation af regningen, end det der kræves i brugerbetalingsbekendtgørelsen fx tidsforbruget fordelt på dage. Ligeledes kan virksomheden eller landbruget udbede sig en begrundelse for det anvendte timetal eventuelt suppleret af aktindsigt i sagen efter forvaltningsloven. Myndigheden bør i overensstemmelse med god forvaltningsskik besvare disse henvendelser, og ud fra sagen redegøre for hvilke sagsbehandlingsskridt, der har været foretaget. På baggrund af myndighedens svar bør det kunne vurderes, om der er beregnet brugerbetaling for aktiviteter omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsen.
Er aktiviteter efter jordforureningsloven omfattet af brugerbetalingspligten?
Der skal opkræves brugerbetaling såfremt virksomheden, anlægget eller indretningen m.v. eller husdyrbruget m.v. er omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsens § 2, og godkendelses- eller tilsynsmyndigheden: • har behandlet en ansøgning om godkendelse eller andre opgaver efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, • har behandlet en ansøgning om godkendelse efter kapitel 3 og opgaver efter kapitel 4 i husdyrgodkendelsesloven, • har ført tilsyn efter kapitel 9 i miljøbeskyttelsesloven, eller • har ført tilsyn efter kapitel 5 i husdyrgodkendelsesloven. Aktiviteter efter regler i jordforureningsloven er derfor ikke omfattet af brugerbetalingspligten.Se jordforureningsloven herSe brugerbetalingsbekendtgørelsen herSe miljøbeskyttelsesloven herSe husdyrgodkendelsesloven her
Kan der tages brugerbetaling for arbejdet med journalisering, som led i godkendelses- og tilsynssager efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 og kapitel 9 eller lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug kapitel 3, 4 og 5?
Der kan ikke tages brugerbetaling for dette arbejde. Det skyldes, at pligten til journalisering kan udledes af forvaltningslovens regler. Der er således ikke tale om aktiviteter efter reglerne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 og 9 eller i lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug kapitel 3, 4 og 5.
Skal der opkræves brugerbetaling for behandling af sager om jordvarmeanlæg?
Tilladelsesarbejdet i henhold til jordvarmebekendtgørelsen har hjemmel i miljøbeskyttelseslovens kapitel 3. Dette kapitel i miljøbeskyttelsesloven er ikke omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsens § 1 (det er kun kapitel 5 og 9). Derfor kan der ikke opkræves brugerbetaling i forbindelse med arbejde efter jordvarmebekendtgørelsen. Hvis tilsynet retter sig mod en konkret virksomhed, der er omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsens § 2, kan der dog også opkræves brugerbetaling i forbindelse med tilsynsarbejde, der omfatter jordvarmeanlæg.Se jordvarmebekendtgørelsen herSe miljøbeskyttelsesloven herSe brugerbetalingsbekendtgørelsen her
Skal der tages brugerbetaling for den tid der anvendes i forbindelse med krydsoverensstemmelse?
Der skal opkræves brugerbetaling såfremt virksomheden, anlægget eller indretningen m.v. eller husdyrbruget m.v. er omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsens § 2, og godkendelses- eller tilsynsmyndigheden: • har behandlet en ansøgning om godkendelse eller andre opgaver efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, • har behandlet en ansøgning om godkendelse efter kapitel 3 og opgaver efter kapitel 4 i husdyrgodkendelsesloven, • har ført tilsyn efter kapitel 9 i miljøbeskyttelsesloven, eller • har ført tilsyn efter kapitel 5 i husdyrgodkendelsesloven. Selve tilsynet med krydsoverensstemmelsesreglerne på miljøområdet, der alle er fastsat med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven, er omfattet af brugerbetalingspligten, såfremt de enkelte landbrug er omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsens § 2. Begrundelsen er, at tilsynet med krydsoverensstemmelse føres efter de gældende regler i miljøbeskyttelseslovens kapitel 9. Kontrollen med krydsoverensstemmelse er en del af det antal tilsyn, som kommunerne udfører efter aftalen om minimumsfrekvenser, som er indgået mellem miljøministeren og KL. Krydsoverensstemmelseskontrollen erstatter ikke det almindelige tilsyn med bedrifterne, men kvalificerer det kun. Ligeledes har tilsynsmyndigheden på samme måde som altid pligt til at håndhæve den til enhver tid gældende miljølovgivning, der måtte findes overtrådt, selvom overtrædelsen konstateres på et tilsyn, der omfatter krydsoverensstemmelseskontrollen. Tilsynet er således et kapitel 9-tilsyn. Krydsoverensstemmelsesforpligtelserne, der følger af forordningerne om krydsoverensstemmelse jf. forordning nr. 1782/2003 og forordning 795/2004 for kontrolmyndigheden, f.eks. risikoanalyse, udvælgelse af den ene procent af bedrifterne, der skal have gennemført krydsoverensstemmelseskontrol, vurdering af manglende overholdelse mht. dens alvor, omfang og varighed samt udfyldelse og indsendelse af særskilte kontrolrapporter, er ikke omfattet af brugerbetalingspligten, eftersom disse forpligtelser har ophæng i forordningerne, og ikke i miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 eller 9.Se Bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse herSe brugerbetalingsbekendtgørelsen herSe miljøbeskyttelsesloven herSe husdyrgodkendelsesloven her
Hvad ligger der i ordet "tilberedning af madvarer", der indgår i listepunkt F 56 på brugerbetalingsbekendtgørelsens bilag 1?
Ved "tilberedning af madvarer" forstås f.eks. røgning, stegning, kogning eller lignende, som medfører lugtgener. Det betyder, at opskæring af kød eller lignende, der ikke medfører lugtgener, ikke er omfattet af begrebet "tilberedning af madvarer".
Skal der opkræves gebyr for miljøvagters tilsynsaktivitet og hvilken timetakst skal der tages?
Der skal opkræves brugerbetaling såfremt virksomheden, anlægget eller indretningen m.v. eller husdyrbruget m.v. er omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsens § 2, og godkendelses- eller tilsynsmyndigheden: • har behandlet en ansøgning om godkendelse eller andre opgaver efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, • har behandlet en ansøgning om godkendelse efter kapitel 3 og opgaver efter kapitel 4 i husdyrgodkendelsesloven, • har ført tilsyn efter kapitel 9 i miljøbeskyttelsesloven, eller • har ført tilsyn efter kapitel 5 i husdyrgodkendelsesloven. Det fremgår af afsnit 2 i bekendtgørelsens bilag 2, at et beredskab, herunder både miljøvagter og et særligt beredskab over for konkrete virksomheder, kun skal medregnes i det omfang, der foretages aktivt tilsynsarbejde i forhold til forurening fra en konkret virksomhed. Det "passive" beredskab skal således ikke medregnes. Dette gælder også, hvis der er et særligt beredskab over for en eller nogle få virksomheder. Der skal betales almindelig timetakst for miljøvagternes tilsyn.
Se brugerbetalingsbekendtgørelsen herSe miljøbeskyttelsesloven her Se husdyrgodkendelsesloven her
Skal der opkræves brugerbetaling i forbindelse med naboklager og i givet fald hvornår?
Der skal opkræves brugerbetaling såfremt virksomheden, anlægget eller indretningen m.v. eller husdyrbruget m.v. er omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsens § 2, og godkendelses- eller tilsynsmyndigheden: • har behandlet en ansøgning om godkendelse eller andre opgaver efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, • har behandlet en ansøgning om godkendelse efter kapitel 3 og opgaver efter kapitel 4 i husdyrgodkendelsesloven, • har ført tilsyn efter kapitel 9 i miljøbeskyttelsesloven, eller • har ført tilsyn efter kapitel 5 i husdyrgodkendelsesloven. Der skal som udgangspunkt ikke opkræves brugerbetaling for tilsyn begrundet i en naboklage. Dog skal der opkræves brugerbetaling i forbindelse med naboklager fra det tidspunkt, hvor tilsynsmyndigheden konstaterer, at virksomhedens forhold er sådanne, så de giver anledning til en fortsat tilsynsindsats. Et eksempel kan være en naboklage om støj, hvor tilsynsmyndigheden tager ud på virksomheden for at se nærmere på, om virksomheden har overholdt de givne støjvilkår. Det kan på stedet hverken afvises eller bekræftes, at virksomheden overtræder sine vilkår, og sagen må derfor undersøges nærmere ved en fortsat tilsynsindsats. Fra det tidspunkt, hvor tilsynsmyndigheden vurderer, at der er behov for nærmere undersøgelse, skal der opkræves brugerbetaling. Brugerbetalingspligten er ikke afhængig af, om klagen senere viser sig at være berettiget eller kan afvises som uberettiget. Det skal således betales for udførelsen af tilsyn på virksomheden, uanset, om der ved tilsynet viser sig at være sket overtrædelser af godkendelsens vilkår, relevante regler eller der i øvrigt konstateres uacceptable miljøforhold eller ej. Hvis en naboklage ikke giver anledning til en fortsat tilsynsindsats, skal der ikke opkræves brugerbetaling for den tid, der er anvendt i forbindelse med at analysere og vurdere indholdet i naboklagen.Se brugerbetalingsbekendtgørelsen herSe miljøbeskyttelsesloven herSe husdyrgodkendelsesloven her
Er der nogen nedre grænser i brugerbetalingsbekendtgørelsens bilag 1 for, hvornår en virksomhed er omfattet af bekendtgørelsen?
Bekendtgørelsens bilag 1 har sine rødder i bilaget til den nu ophævede anmeldebekendtgørelse. I de oprindelige lister over godkendelsespligtige og anmeldepligtige virksomheder udgjorde de grænseværdier, som var nævnt i anmeldebekendtgørelsen, overgrænsen for, hvornår virksomheden var anmeldepligtig. Når grænsen blev overskredet, var virksomheden godkendelsespligtig. Denne regel holder ikke helt med de nuværende lister over godkendelsespligtige virksomheder. Både efter godkendelsesbekendtgørelsen og efter brugerbetalingsbekendtgørelsen gælder der kun en nedre grænse for, hvornår en virksomhed er omfattet af det pågældende listepunkt, hvis der er angivet en nedre grænse. I praksis er det dog antaget, at helt bagatelagtige forhold hverken er omfattet af godkendelsespligt eller af brugerbetalingsbekendtgørelsenSe brugerbetalingsbekendtgørelsen herSe godkendelsesbekendtgørelsen her Se miljøbeskyttelsesloven her
Er sagsbehandling i forbindelse med offentlighedsfasen (enhver har ret til at se ansøgningsmaterialet og kommentere på det) ved godkendelse af de (i)-mærkede virksomheder omfattet af brugerbetalingspligten?
Der skal opkræves brugerbetaling såfremt virksomheden, anlægget eller indretningen m.v. eller husdyrbruget m.v. er omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsens § 2, og godkendelses- eller tilsynsmyndigheden: • har behandlet en ansøgning om godkendelse eller andre opgaver efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, • har behandlet en ansøgning om godkendelse efter kapitel 3 og opgaver efter kapitel 4 i husdyrgodkendelsesloven, • har ført tilsyn efter kapitel 9 i miljøbeskyttelsesloven, eller • har ført tilsyn efter kapitel 5 i husdyrgodkendelsesloven. Det fremgår af godkendelsesbekendtgørelsens kapitel 6, at der skal ske forudgående offentlighed i forbindelse med godkendelsen af i-mærkede virksomheder. Det indebærer bl.a., at enhver har ret til at se ansøgningsmaterialet og kommentere på det inden for en nærmere fastsat frist. Da bekendtgørelsens regler vedrørende særlige krav til godkendelsesbehandlingen for (i)-mærkede virksomheder i bekendtgørelsens kapitel 6 har ophæng i miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, er sagsbehandlingen i forbindelse med borgernes adgang til at se ansøgningsmaterialet i forbindelse med godkendelsesbehandlingen af en (i)-mærket virksomhed omfattet af brugerbetalingspligten.
Hvordan skal brugerbetalingen registreres?
Ifølge brugerbetalingsbekendtgørelsens bilag 2, afsnit 3, gælder følgende regler for registrering: Til brug for opgørelsen af det tidsforbrug, som udløser brugerbetaling, foretages en registrering i forhold til den enkelte virksomhed af den tid, som miljømedarbejderne anvender på de relevante aktiviteter. Tidsforbruget opgøres pr. kategori, pr. dag, til nærmeste halve time. Tidsforbrug på under 15 minutter på en kategori på en dag registreres derfor ikke. For listevirksomheder (undtagen husdyrbrug) opdeles registreringen mindst i følgende kategorier: 1) Godkendelse – aktiviteter på virksomheden 2) Godkendelse – aktiviteter uden for virksomheden 3) Tilsyn m.v. – aktiviteter på virksomheden 4) Tilsyn m.v. – aktiviteter uden for virksomheden For godkendelsespligtige husdyrbrug m.v. omfattet af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug opdeles registreringen mindst i følgende kategorier: 1) Godkendelse efter § 11 eller af § 12-aktiviteter på husdyrbruget 2) Godkendelse efter § 11 eller af § 12-aktiviteter uden for husdyrbruget 3) Godkendelse af § 16-aktiviteter på bedriftens arealer 4) Godkendelse af § 16-aktiviteter uden for bedriftens arealer 5) Tilsyn m.v. - aktiviteter på husdyrbruget 6) Tilsyn m.v. - aktiviteter uden for husdyrbruget 7) Tilsyn m.v. - § 16-aktiviteter på bedriften 8) Tilsyn m.v. - § 16-aktiviteter uden for bedriften For andre virksomheder opdeles registreringen mindst i følgende kategorier: 1) Tilsyn m.v. – aktiviteter på virksomheden 2) Tilsyn m.v. – aktiviteter uden for virksomheden For andre husdyrbrug m.v. opdeles registreringen mindst i følgende kategorier: 1) Tilsyn m.v. - aktiviteter på virksomheden 2) Tilsyn m.v. - aktiviteter uden for virksomheden Alle aktiviteter, der ikke indgår i behandlingen af en godkendelsesansøgning medregnes under tilsyn m.v. Når myndighederne opkræver brugerbetaling, skal det samlede tidsforbrug for det pågældende år eller den pågældende godkendelsesbehandling oplyses, opdelt i de oven for nævnte kategorier. For så vidt angår fremmede tjenesteydelser, skal det samlede beløb oplyses, opdelt i de oven for nævnte kategorier.Se brugerbetalingsbekendtgørelsen her
Har kommunalbestyrelsen pligt til at oplyse, at der opkræves brugerbetaling?
Der er ikke en generel pligt til at oplyse forud for sagsbehandlingen, at der vil blive opkrævet brugerbetaling for sagsbehandlingen. Det vil dog være en væsentlig oplysning for ansøger at vide, at der vil blive opkrævet brugerbetaling, fordi denne betaling opkræves efter den faktiske tid, godkendelsesmyndigheden bruger på den pågældende sag. Brugerbetaling skal betales for behandling af sager efter miljøbeskyttelseslovens § 33 eller husdyrgodkendelseslovens §§ 11, 12 eller 16, uanset om virksomheden m.v. eller husdyrbruget m.v. fejlagtigt har indsendt ansøgning efter en forkert bestemmelse i miljøbeskyttelsesloven eller husdyrgodkendelsesloven. Hvis den pågældende virksomhed fejlagtigt mente, at den for eksempel skulle søge tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19 (som ikke er brugerbetalingsbelagt), men at det rettelig drejer sig eksempelvis om en ansøgning om godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33 eller husdyrgodkendelseslovens §§ 11, 12 eller 16, kan myndigheden først opkræve brugerbetaling fra det tidspunkt, hvor den har gjort virksomheden (husdyrbruget) opmærksom på misforståelsen.Se miljøbeskyttelsesloven herSe husdyrgodkendelsesloven herSe brugerbetalingsbekendtgørelsen her
Hvordan opkræves brugerbetaling for revurderinger af miljøgodkendelser omfattet af husdyrgodkendelsesloven?
Efter brugerbetalingsbekendtgørelsens bilag 2 fastsættes brugerbetalingen for godkendelsesarbejdet efter husdyrgodkendelseslovens § 11, § 12 eller § 16 af godkendelsespligtige husdyrbrug mv. til 80 % af det samlede beløb, der følger af de offentliggjorte takster. Denne reduktion gælder uanset om der har været anvendt konsulentbistand eller myndigheden selv har udført en brugerbe¬talings¬belagt aktivitet. Der betales enten 80 % af timetaksten for kommunalbestyrelsens eget arbejde eller 80 % af 57,78 % af regningsbeløbet ved konsulentbistand. Der skal ikke foretages reduktion i forbindelse med revurderinger af miljøgodkendelser omfattet af husdyrgodkendelsesloven. Revurderinger er omfattet af husdyrgodkendelseslovens kap. 4, og revurderinger meddeles ved et påbud efter § 39. Der er således ikke tale om godkendelsesarbejde efter husdyrgodkendelseslovens § 11, § 12 eller § 16 og derfor beregnes arbejdet med revurderinger efter husdyrgodkendelsesloven fuldt ud i henhold til de fastlagte takster i bilag 2. Revurderinger af godkendelser registreres i henhold til brugerbetalingsbekendtgørelsen i øvrigt som tilsynsarbejde.Se husdyrgodkendelsesloven herSe brugerbetalingsbekendtgørelsen her
I hvilket omfang skal arbejde efter reglerne i rottebekendtgørelsen medregnes i brugerbetalingen?
Der skal opkræves brugerbetaling, såfremt virksomheden, anlægget eller indretningen m.v. eller husdyrbruget m.v. er omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsens § 2, og godkendelses- eller tilsynsmyndigheden: • har behandlet en ansøgning om godkendelse eller andre opgaver efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, • har behandlet en ansøgning om godkendelse efter kapitel 3 og opgaver efter kapitel 4 i husdyrgodkendelsesloven, • har ført tilsyn efter kapitel 9 i miljøbeskyttelsesloven, eller • har ført tilsyn efter kapitel 5 i husdyrgodkendelsesloven. Aktiviteter, der indgår i beregningen af andre gebyrer medregnes ikke i brugerbetalingen. Der er med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 18 fastsat bestemmelser angående gebyr i rottebekendtgørelsens § 16. Med denne bestemmelse er der givet kommunalbestyrelsen adgang til at forlange et gebyr til dækning af omkostningerne ved den kommunale rottebekæmpelse. Dette betyder, at såfremt en kommune opkræver gebyr for rottebekæmpelsen, skal der ikke tillige opkræves brugerbetaling. Hvis det viser sig, at kommunen ikke opkræver gebyrer på området, gælder følgende: Reglerne i Rottebekendtgørelsen §§ 6-8 vedrørende tilsyn er fastsat i medfør af miljøbeskyttelseslovens §§ 67 og 73. Da bestemmelserne dermed har ophæng i miljøbeskyttelseslovens kapitel 9, skal der opkræves brugerbetaling i forbindelse med tilsyn på den enkelte virksomhed, hvis denne er omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsen. Reglerne i rottebekendtgørelsen vedrørende påbud har hverken ophæng i miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 eller kapitel 9, hvorfor der ikke skal opkræves brugerbetaling for sagsbehandlingen i forbindelse med udstedelse af påbud. Det efterfølgende tilsyn med, at reglerne i rottebekendtgørelsen overholdes, herunder meddelte påbud, er omfattet af pligten til brugerbetaling, jf. ovenfor.Se rottebekendtgørelsen herSe brugerbetalingsbekendtgørelsen herSe miljøbeskyttelsesloven her Se husdyrgodkendelsesloven her
Er selvhjælpshandlinger efter reglerne i miljøbeskyttelsesloven og lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug omfattet af brugerbetalingspligten?
Efter miljøbeskyttelseslovens § 69, stk. 1, nr. 4, og lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug § 48 kan myndighederne foretage selvhjælpshandlinger, hvis påbudte foranstaltninger ikke er gennemført inden for den givne frist. Selvhjælpshandlinger efter reglerne i miljøbeskyttelsesloven og husdyrgodkendelsesloven skal ikke medregnes i brugerbetalingen. Der er særskilte regler i loven om refusionskrav efter selvhjælpshandlinger, og betalingen for selvhjælpshandlinger, herunder også myndighedens tidsanvendelse, skal udelukkende behandles efter disse regler.Se miljøbeskyttelsesloven herSe husdyrgodkendelsesloven herSe brugerbetalingsbekendtgørelsen her
Skal der opkræves brugerbetaling for tilsyn med slambekendtgørelsen?
Der skal opkræves brugerbetaling såfremt virksomheden, anlægget eller indretningen m.v. eller husdyrbruget m.v. er omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsens § 2, og godkendelses- eller tilsynsmyndigheden: • har behandlet en ansøgning om godkendelse eller andre opgaver efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, • har behandlet en ansøgning om godkendelse efter kapitel 3 og opgaver efter kapitel 4 i husdyrgodkendelsesloven, • har ført tilsyn efter kapitel 9 i miljøbeskyttelsesloven, eller • har ført tilsyn efter kapitel 5 i husdyrgodkendelsesloven. Slambekendtgørelsens regler er fastsat med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven. Bekendtgørelsens tilsynsregler er fastsat med hjemmel i lovens §§ 67 og 73. Tilsynet med slambekendtgørelsens overholdelse er dermed et kapitel 9-tilsyn, og der skal derfor opkræves brugerbetaling for tidsforbruget i forbindelse med udøvelsen af tilsynet.Se slambekendtgørelsen her Se brugerbetalingsbekendtgørelsen her Se miljøbeskyttelsesloven her Se husdyrgodkendelsesloven her
Hvornår skal der opkræves brugerbetaling for tidsforbruget i forbindelse med udarbejdelse af en miljøgodkendelse eller tilsyn med en virksomhed?
Der skal opkræves brugerbetaling såfremt virksomheden, anlægget eller indretningen m.v. eller husdyrbruget m.v. er omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsens § 2, og godkendelses- eller tilsynsmyndigheden: • har behandlet en ansøgning om godkendelse eller andre opgaver efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, • har behandlet en ansøgning om godkendelse efter kapitel 3 og opgaver efter kapitel 4 i husdyrgodkendelsesloven, • har ført tilsyn efter kapitel 9 i miljøbeskyttelsesloven, eller • har ført tilsyn efter kapitel 5 i husdyrgodkendelsesloven. Ifølge brugerbetalingsbekendtgørelsens § 4, stk. 1, opkræver myndigheden hvert år i november måned brugerbetaling hos de virksomheder m.v., hvor myndigheden har udført brugerbetalingspligtige opgaver i perioden 1. november det forgående år til 1. november det indeværnede år. For godkendelsessager gælder den særregel, at der kan opkræves særskilt brugerbetaling for behandling af en godkendelsesansøgning, når behandlingen er afsluttet, jf. § 4, stk. 2. En tilsvarende regel gælder ikke for tilsyn uanset omstændighederne, dvs. brugerbetaling for tilsyn skal altid opkræves i november. Myndigheden fastsætter forfaldsdatoen, jf. § 4, stk. 3. Der skal være en rimelig frist.Se miljøbeskyttelsesloven herSe husdyrgodkendelsesloven herSe brugerbetalingsbekendtgørelsen her
Kan der tages brugerbetaling for den tid tilsynsmyndigheden bruger på tidsregistrering og opkrævning af brugerbetaling?
Der kan ikke tages brugerbetaling for dette arbejde. Det skyldes, at arbejdet med tidsregistrering og opkrævning af brugerbetaling er aktiviteter efter reglerne i brugerbetalingsbekendtgørelsen og ikke aktiviteter efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 og kapitel 9, eller lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.Se brugerbetalingsbekendtgørelsen herSe miljøbeskyttelsesloven herSe husdyrgodkendelsesloven her
Skal der opkræves brugerbetaling for kontrol med en virksomheds egenkontroloplysninger?
Der skal opkræves brugerbetaling såfremt virksomheden, anlægget eller indretningen m.v. eller husdyrbruget m.v. er omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsens § 2, og godkendelses- eller tilsynsmyndigheden: • har behandlet en ansøgning om godkendelse eller andre opgaver efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, • har behandlet en ansøgning om godkendelse efter kapitel 3 og opgaver efter kapitel 4 i husdyrgodkendelsesloven, • har ført tilsyn efter kapitel 9 i miljøbeskyttelsesloven, eller • har ført tilsyn efter kapitel 5 i husdyrgodkendelsesloven. Kontrol af, at en virksomhed overholder de vilkår, der er fastsat i forbindelse med godkendelser og tilladelser efter loven, er en del af det tilsyn, som kommunerne skal føre, jf. miljøbeskyttelseslovens § 65, stk. 2, nr. 2, og lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug § 44, stk. 2. Tilsynet omfatter også tilsyn med, at virksomhedens egenkontrolresultater er korrekte. Der skal derfor opkræves brugerbetaling for dette tilsyn, hvis der er tale om en konkret virksomhed, der er omfattet af bekendtgørelsens § 2.Se brugerbetalingsbekendtgørelsen herSe miljøbeskyttelsesloven herSe husdyrgodkendelsesloven her
Hvad skal der opkræves i brugerbetaling, når der føres tilsyn på en virksomhed, hvor der er flere aktiviteter, hvoraf nogle ikke er omfattede af bekendtgørelsen – f.eks. et autoværksted med tilhørende benzinstation.
Der skal opkræves brugerbetaling såfremt virksomheden, anlægget eller indretningen m.v. eller husdyrbruget m.v. er omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsens § 2, og godkendelses- eller tilsynsmyndigheden: • har behandlet en ansøgning om godkendelse eller andre opgaver efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, • har behandlet en ansøgning om godkendelse efter kapitel 3 og opgaver efter kapitel 4 i husdyrgodkendelsesloven, • har ført tilsyn efter kapitel 9 i miljøbeskyttelsesloven, eller • har ført tilsyn efter kapitel 5 i husdyrgodkendelsesloven. Det betyder, at hvis medarbejderen er på tilsyn på et autoværksted med tilknyttet benzinstation, skal der kun kræves brugerbetaling for tidsforbruget i forbindelse med tilsyn på autoværkstedet, idet benzinstationer ikke er omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsens § 2.
Se brugerbetalingsbekendtgørelsen herSe miljøbeskyttelsesloven herSe husdyrgodkendelsesloven her
Skal der opkræves brugerbetaling for tidsforbruget i forbindelse med håndhævelse efter miljøbeskyttelseslovens §§ 41, 42 og 69?
Der skal opkræves brugerbetaling såfremt virksomheden, anlægget eller indretningen m.v. eller husdyrbruget m.v. er omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsens § 2, og godkendelses- eller tilsynsmyndigheden: • har behandlet en ansøgning om godkendelse eller andre opgaver efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, • har behandlet en ansøgning om godkendelse efter kapitel 3 og opgaver efter kapitel 4 i husdyrgodkendelsesloven, • har ført tilsyn efter kapitel 9 i miljøbeskyttelsesloven, eller • har ført tilsyn efter kapitel 5 i husdyrgodkendelsesloven. Påbud og forbud efter lovens §§ 41 og 42 er kapitel 5-aktiviteter, og er dermed omfattet af brugerbetalingspligten, hvis påbuddet gives i forhold til en virksomhed, der er omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsens § 2. Påbud og forbud efter lovens § 69 er kapitel 9-aktiviteter, som også er omfattet af brugerbetalingspligten. Det gælder dog ikke selvhjælpshandlinger efter § 69, stk. 1, nr. 4, da der findes særskilte regler i miljøbeskyttelsesloven om refusionskrav efter selvhjælpshandlinger, og betalingen for selvhjælpshandlinger, herunder også myndighedens tidsanvendelse, skal udelukkende behandles efter disse regler.Se miljøbeskyttelsesloven herSe husdyrgodkendelsesloven her Se brugerbetalingsbekendtgørelsen her
Skal der opkræves brugerbetaling for tidsforbruget i forbindelse med udarbejdelse af en spildevandstilladelse til direkte udledning fra en listevirksomhed?
Der skal opkræves brugerbetaling såfremt virksomheden, anlægget eller indretningen m.v. eller husdyrbruget m.v. er omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsens § 2, og godkendelses- eller tilsynsmyndigheden: • har behandlet en ansøgning om godkendelse eller andre opgaver efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, • har behandlet en ansøgning om godkendelse efter kapitel 3 og opgaver efter kapitel 4 i husdyrgodkendelsesloven, • har ført tilsyn efter kapitel 9 i miljøbeskyttelsesloven, eller • har ført tilsyn efter kapitel 5 i husdyrgodkendelsesloven. Ifølge miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1 og stk. 2, giver kommunalbestyrelsen tilladelse til, at spildevand tilføres vandløb, søer eller havet. Der er tale om aktiviteter efter lovens kapitel 4. Ifølge lovens § 34, stk. 4, behandles spørgsmål om tilladelse til udledning af spildevand direkte til vandløb, søer eller havet fra en listevirksomhed samtidig med afgørelsen om godkendelse efter kapitel 5, og indgår i godkendelsen. Vilkår for udledningen skal fastsættes efter reglerne i kapitel 5. I forhold til brugerbetaling betyder dette, at tidsforbruget i forbindelse med udarbejdelsen af en tilladelse til direkte udledning af spildevand fra en listevirksomhed er en kapitel 5-aktivitet, og dermed er tidsforbruget omfattet af brugerbetalingspligten.
Skal der opkræves brugerbetaling for tidsforbruget i forbindelse med udarbejdelse af en spildevandstilladelse til en ikke-listevirksomhed?
Der skal opkræves brugerbetaling såfremt virksomheden, anlægget eller indretningen m.v. eller husdyrbruget m.v. er omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsens § 2, og godkendelses- eller tilsynsmyndigheden: • har behandlet en ansøgning om godkendelse eller andre opgaver efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, • har behandlet en ansøgning om godkendelse efter kapitel 3 og opgaver efter kapitel 4 i husdyrgodkendelsesloven, • har ført tilsyn efter kapitel 9 i miljøbeskyttelsesloven, eller • har ført tilsyn efter kapitel 5 i husdyrgodkendelsesloven. Miljøbeskyttelseslovens § 28 omhandler tilladelse til udledning af spildevand. Der er tale om en aktivitet efter lovens kapitel 4. Da der kun skal opkræves brugerbetaling for aktiviteter efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 og 9, skal der ikke opkræves brugerbetaling for tidsforbruget i forbindelse med udarbejdelse af spildevandstilladelsen efter kapitel 4.Se miljøbeskyttelsesloven herSe husdyrgodkendelsesloven her Se brugerbetalingsbekendtgørelsen her
Kan der tages brugerbetaling for den tid myndigheden bruger på yderligere at specificere udsendte regninger for brugerbetaling, og for den tid myndigheden bruger på at begrunde timeantallet, opkrævningen og sagsbehandlingen?
Der kan ikke tages brugerbetaling for disse aktiviteter. Det skyldes, at der her er tale om aktiviteter der kan udledes af de generelle regler om god forvaltningsskik og evt. forvaltningslovens regler om aktindsigt, hvis der har været indgivet begæring om aktindsigt. Der er således ikke tale om aktiviteter efter reglerne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 og 9 eller lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug kapitel 3, 4 og 5.Se miljøbeskyttelsesloven herSe husdyrgodkendelsesloven her Se brugerbetalingsbekendtgørelsen her
Skal der opkræves brugerbetaling for tilsyn på grund af et uheld, der medfører udslip?
Tidsforbrug i forbindelse med en akut indsats og efterfølgende tilsyn på grund af et uheld med udslip kan ikke karakteriseres som tilsynsarbejde, som der kan forlanges brugerbetaling for. Udgifter ved de foranstaltninger, som iværksættes for at begrænse skaderne i forbindelse med akutte forureningsuheld afholdes foreløbig af kommunalbestyrelsen som beredskabsmyndighed. Kommunen kan i stedet for opkrævning af brugerbetaling som hovedregel pålægge virksomheden de udgifter, som kommunen har haft på grund af uheldet og det efterfølgende udslip. Udgangspunktet er, at den en¬de¬lige betaling påhviler skadevolderen, der i overensstemmelse med dansk rets almindelige erstatningsregler må betale de udgifter, som offentlige myndigheder har afholdt til gennemførelse af afhjælpende for¬anstaltninger, herunder for tidsforbruget i forbindelse med et opfølgende tilsyn. Det er en forudsætning for at kunne rejse krav om betaling af udgifter i forbindelse med et uheld, at udgifterne kan dokumenteres. Derfor er der også væsentligt at kunne dokumentere tidsforbrug til både den akutte indsats og nødvendig opfølgning. For beredskab i forbindelse med strandrensning gælder særlige regler.
Skal der opkræves brugerbetaling for tidsforbruget i forbindelse med vejledning og dialog med en virksomhed, der er omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsens § 2?
Der skal opkræves brugerbetaling såfremt virksomheden, anlægget eller indretningen m.v. eller husdyrbruget m.v. er omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsens § 2, og godkendelses- eller tilsynsmyndigheden: • har behandlet en ansøgning om godkendelse eller andre opgaver efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, • har behandlet en ansøgning om godkendelse efter kapitel 3 og opgaver efter kapitel 4 i husdyrgodkendelsesloven, • har ført tilsyn efter kapitel 9 i miljøbeskyttelsesloven, eller • har ført tilsyn efter kapitel 5 i husdyrgodkendelsesloven. En stor del af såvel godkendelses- som tilsynsarbejdet er dialogbaseret. I det omfang, der er tale om dialog om forhold, der er reguleret i forhold til den konkrete virksomhed eller som overvejes reguleret ved påbud eller vilkår, er det en integreret del af godkendelses- og tilsynsarbejdet, og ressourceanvendelsen skal medregnes. Vejledning om reglernes konkrete anvendelse på en virksomhed og om, hvordan man kan opfylde dem, skal således også medregnes. Derimod er almindelig, generel vejledning om gældende regler m.v. ikke omfattet. Dialog om forhold, der ikke er eller kan reguleres i forhold til virksomheden (f.eks. frivillig indførelse af miljøledelsessystemer og renere produkter) skal kun medregnes, hvis den er en integreret og nødvendig del af en godkendelses- eller tilsynsopgave. Som eksempler på tilfælde, hvor dialogen er en integreret del af godkendelses- eller tilsynsarbejde og altså skal medregnes, kan nævnes: • Dialog om miljøledelsessystem i forbindelse med en godkendelsesbehandling, hvor virksomhedens miljøledelsessystem vil have betydning for udformning af egenkontrolvilkår. • Dialog om virksomhedens miljøledelsessystem og virksomhedens åbenhed herom til brug for kategoriseringen af virksomheden/tilrettelæggelse af tilsynet. Dialog om forhold, som ikke er reguleret i forhold til den konkrete virksomhed, og som der ikke er tale om at give den påbud eller vilkår om, og som ikke er en integreret og nødvendig del af de egentlige godkendelses- og tilsynsopgaver, skal ikke medregnes. Man skal således ikke medregne drøftelser, som måske nok har taget afsæt i en godkendelsesansøgning eller et konkret tilsyn, men som ikke er nødvendig for nogen af parterne i denne forbindelse - altså som hverken er nødvendig for myndighedens behandling af ansøgningen eller tilrettelæggelse af (det differentierede) tilsyn, eller er affødt af virksomhedens behov for konkret vejledning. Aktiviteter vedrørende netværk som f.eks. Green Network, skal ikke medregnes.
Er sagsbehandlingen af forhåndsanmeldelser efter §§ 31 og 32 i husdyrgødningsbekendtgørelsen omfattet af brugerbetalingspligten?
Nej, sagsbehandlingen er ikke omfattet af brugerbetalingspligten, da reglerne ikke har ophæng i miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 eller 9, hvilket er en betingelse for at kunne opkræve brugerbetaling.
Er det tilladt at bruge Mostanol, som består af en blanding af 70 % Ethanol og 30 % Isopropanol som frostsikringsmiddel i jordvarmeanlæg?
I § 12 stk. 1 i jordvarmebekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1019 af 25. oktober 2009) er angivet tilladte frostsikringsmidler i jordvarmeanlæg. Ifølge § 12 stk. 2 kan alternativer hertil anvendes såfremt det kan godtgøres at de stoffer der bruges i jordvarmeanlæg ikke kan danne sundhedsskadelige eller tungt ned¬brydelige mellemprodukter, både under aerobe og anaerobe forhold, og at stoffet er lige så let nedbrydeligt i jord og grundvand og ikke mere toksisk for mennesker og miljø. Det betyder, at hvis der ønskes at anvende andre stoffer end de navngivne stoffer i bekendtgørelsen så skal der stilles krav om saglig og uafhængig dokumentation for vandopløselighed, flygtighed, sorption, nedbrydelighed i jord og grundvand samt stoffets toksiske egenskaber. De navngivne stoffer som er tilladt anvendt som frostsikringsvæsker i et jordvarmeanlæg omfatter Ethanol eller IPA-sprit, som består af Ethanol denatureret med 10 % Isopropanol. Det oplyses at Mostanol ligner IPA-sprit blot med et ændret blandingsforhold imellem ethanol og isopropanol. I miljøprojekt nr. 1238 fra 2008 om jordvarmeoplag er det oplyst at der ikke er grundlag for at vurdere ethanol og isopropanol forskelligt med hensyn til nedbrydelighed og toksicitet. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at såfremt Mostanol ikke indeholder andre stoffer end de her oplyste og dermed ligner IPA-sprit blot med et ændret blandingsforhold imellem ethanol og isopropanol, så vil det ikke ændre stoffets miljømæssige egenskaber væsentligt. Derfor ser Miljøstyrelsen intet til hinder for at, at myndigheden tillader at Mostanol kan anvendes som frostsikringsmiddel i jordvarmeanlæg.
Hvornår kan der gives tilladelse til jordvarmeanlæg med glykol, som er tilsat antikorrosionsmidler og andre tilsætningsstoffer?
I jordvarmeanlæg med brine er det efter jordvarmebekendtgørelsens § 12 litra 2 blandt andet tilladt at bruge ethylenglykol eller propylenglykol som frostsikringsmiddel. Det pågældende produkt skal have en udtømmende deklaration af indholdet, herunder indholdet af antikorrosionsmidler og andre tilsætningsstoffer. Indeholder frostsikringsmidlet andre stoffer end de u¬middelbart tilladte stoffer(ethylenglykol, propylenglykol, ethanol og IPA-sprit) skal kommunen, efter Jordvarmebekendtgørelsens § 12 stk 2, litra 1-2, på baggrund af oplysninger fra ansøger vurdere, om disse stoffer kan danner sundhedsskadelige eller tungt nedbrydelige mellemprodukter, både under aerobe og anaerobe forhold, og om stoffet er lige så let nedbrydeligt i jord og grundvand og ikke mere toksisk for mennesker og miljø end de umiddelbart tilladte stoffer. Normalt bliver glykolen tilsat omkring 6 % korrosionsinhibitor, fordi glykol i ren form er aggressivt over for de materialer, som indgår i jordvarmeanlæggets varmeslanger. Korrosionsinhibitoren består af ca. 50 % vand og 50 % aktive stoffer, fordelt på 2-6 forskellige stoffer. Efter jordvarmebekendtgørelsen § 12 litra 2 stk 3 må frostsikringsmidlet højstudgøre 35 % af den samlede væske, somkaldes brine, i jordvarmeanlægget. De aktive stoffer i korrosionsinhibitor vil dermed udgøre ca. 1 % af den samlede mængde brine i jordvarmeanlægget. Kommunen skal derfor vurdere om antikorrosionsmidler og andre tilsætningsstoffer end dem nævnt i Jordvarmebekendtgørelsen ikke kan danne sundhedsskadelige eller tungt nedbrydelige mellemprodukter, hverken under aerobe eller anaerobe forhold. Stoffet/stofferne skal tillige være let nedbrydeligt i jord og grundvand og ikke mere toksisk for mennesker og miljø end de øvrige stoffer, som indgår i brinen. Miljøstyrelsen har kendskab til, at følgende stoffer bruges i antikorrosionsmidler, og styrelsen har vurderet disse stoffers egnethed som korrosionsinhibitor i jordvarmeanlæg.
Tilsætningsstof
Vurdering
Konklusion
Ethylhexansyre
Vurderes på nuværende grundlag ikke at være mere problematisk for miljøet med hensyn til giftighed og nedbrydelighed end ethanol.
Kan på nuværende tidspunkt anbefales som tilsætningsstof i jordvarmeanlæg
Natrium-2-ethylhexanoat
Kan på nuværende tidspunkt anbefales som tilsætningsstof i jordvarme-anlæg
NaOH
Tolyltriazol
Stoffet er klassificeret som meget giftigt for organismer, der lever i vand, samtidig med at det vurderes ikke at være let nedbrydeligt.
Det kan ikke på nuværende grundlag udelukkes, at dette stof kan udgøre et problem.
Kan ikke på nuværende tidspunkt anbefales som tilsætningsstof i jordvarmeanlæg
Hvad betyder det, at et Jordvarmeanlæg er omfattet af VVM bekendtgørelsen?
Anlægstyper omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1 og 2 skal anmeldes til kommunen efter VVM- bekendtgørelsens bestemmelser (bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010), før der må gives tilladelse til etablering, ændring eller udvidelse.
Visse jordvarmeanlæg er omfattet af bilag 2 i VVM bekendtgørelsen. Anlægstyperne på bilag 2 er karakteriserede ved, at de muligvis kan påvirke miljøet væsentligt. Det er derfor obligatorisk, at foretage en vurdering af om det pågældende anlægsprojekt må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt ved en screening. Det gælder også ændringer og udvidelser, der kan være til skade for miljøet - bilag 2, pkt. 14. Screeningen skal foretages på grundlag af screeningskriterierne i bilag 3.
Hvis screeningen viser, at anlægsprojektet må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, er der VVM-pligt. Hvis screeningen viser, at anlægsprojektet må antages ikke at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, slutter sagsbehandlingen med, at myndigheden meddeler bygherren, at anlægsprojektet ikke er VVM-pligtigt, og annoncerer dette.
I Miljøprojekt om jordvarme er visse miljømæssige påvirkninger og risici vurderet i forbindelse med jordvarmeboringer. Projektet har anbefalet, hvilke krav der bør stilles for at anlægget kan få en minimal miljømæssig påvirkning og risici. Derfor må det forventes at anlæg der lever op til kravene i jordvarmebekendtgørelsen ikke forureningsmæssigt må forventes at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet.
En screening udelukker ikke, at der skal søges tilladelse eller fortages anmeldelse efter andre regler, ligesom tilladelse eller anmeldelse efter andre regler ikke erstatter screeningen.
For yderligere afklaring af hvilke anlæg der er omfattet af VVM-reglerne kan Naturstyrelsen kontaktes.
Hvilke jordvarmeanlæg er omfattet af reglerne i VVM- bekendtgørelsen?
Et industrielt horisontalt jordvarmeanlæg vil være omfattet under energiindustri som et industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand og eventuelt også som et industrianlæg til transport af gas, damp og varmt vand, under bilag 2, nr. 3, litra a og b i VVM-bekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010),.
Et almindeligt horisontalt jordvarmeanlæg, beregnet til at forsyne en enkelt husstand, er ikke et "industrielt anlæg", fordi der skal være flere husstande før der er tale om et "industrielt anlæg", hvorfor det ikke er omfattet af VVM-reglerne
En jordvarmeboring (vertikalt jordvarmeanlæg), hvor dybden af anlæggets boringer overstiger 10 m, vurderes at være omfattet af VVM-reglerne under bilag 2, nr. 2c, dybdeboringer. Dette er gældende selvom der ikke er tale om "udvindings"-boringer, idet sådanne boringer også vil kunne påvirke miljøet væsentligt.
Hvad menes med at samlinger skal være tilgængelige for inspektion?
Jordvarmebekendtgørelsens § 15 stk. 1, forlanger, at samlinger skal være tilgængelige for inspektion. Miljøstyrelsen forstår bestemmelsen således, at samlingen som minimum skal være markeret på en ledningsplan og at der ikke er nogen hindringer for inspektion eller evt. reparation. Ledningsplanen skal være nemt tilgængelig og klart angive, hvor anlæg og samlinger findes.
Fortolkningen gives med forbehold for Miljøklagenævnets afgørelse i en konkret klagesag.
Hvordan håndteres nye typer af jordvarmeanlæg?
Bekendtgørelsen er tænkt som standardbestemmelser for traditionelt udformede jordvarmeanlæg, som beskrevet nærmere i Miljøprojektet om jordvarme. Hvis der bliver søgt tilladelse til etablering af anlæg, der i konstruktion eller placering afviger fra traditionelle anlæg, kan kommunalbestyrelsen fortsat meddele tilladelse til et sådant anlæg, men hjemlen skal i så fald hentes udelukkende i § 19 i miljøbeskyttelsesloven. Hjemmel til dette findes i jordvarme bekendtgørelsens §6, stk. 3: ”Denne bekendtgørelse er ikke til hinder for, at kommunalbestyrelsen efter lovens § 19 tillader andre jordvarmeanlæg end forudsat efter bekendtgørelsen, når lovens beskyttelseshensyn er tilgodeset.” Om et anlæg er omfattet af jordvarmebekendtgørelsen må bero på kommunalbestyrelsen vurdering i den konkrete sag. For en tilladelse til jordvarmeanlæg, der er givet i efter § 19 i miljøbeskyttelsesloven, anbefaler Miljøstyrelsen at kommunalbestyrelsen i videst muligt omfang, og såfremt det er relevant, medtager standardbestemmelser for jordvarmeanlæg, som beskrevet i bekendtgørelsen dvs. krav til slanger, brine eller afstandskrav.
Hvilken betydning har ejerforhold for miljøgodkendelsen?
En listevirksomhed er omfattet af kravene under Godkendelsesbekendtgørelsen, uanset hvor mange, der ejer den. Er der flere ejere, må en af dem eller dem alle i fællesskab påtage sig at være ansvarlig i forhold til miljøgodkendelsen. Vilkårene retter sig til virksomheden, uanset hvor mange som ejer den.
Hvordan skal en virksomheds produktionsareal defineres?
Produktionsarealet regnes som den del af virksomheden, der rent faktisk anvendes til produktionen. Det vil sige at råvarelagre, frokoststue, administrationskontorer og kontrolrum ikke skal regnes med. Derimod kan et færdigvarelager medregnes, hvis det bidrager til forurening fra virksomheden, f.eks. i form af afdampning.
Hvornår skal et forsøgsprojekt miljøgodkendes?
Alle forurenende aktiviteter på en listevirksomhed, er omfattet af krav om miljøgodkendelse. Men hvis der er tale om en forsøgsproduktion, som løber mindre en seks måneder, skal den ikke nødvendigvis miljøgodkendes. Det forudsætter f.eks. at anlægget er miljøgodkendt, og at produktionsmængderne er så små, at udledningerne ikke har betydning for virksomhedens generelle belastning af omgivelserne.Se retningslinjer for hvornår forsøgsaktiviteter kan gennemføres uden godkendelse i Miljøstyrelsens Orientering nr. 4 fra 1987
Hvordan håndteres biaktiviteter i forhold til miljøgodkendelse?
Hvis der på en virksomhed er en forurenende aktivitet, som er omfattet af et listepunkt i godkendelsesbekendtgørelsen, skal hele virksomheden godkendes, også selvom den pågældende aktivitet kun er en biaktivitet på virksomheden.
Kan en klage over en miljøgodkendelse have opsættende virkning?
En virksomhed kan udnytte en godkendelse, når den er givet, uanset om der foreligger en eventuel klage over afgørelsen. Udnyttelsen af godkendelsen sker på virksomhedens eget ansvar.
Hvornår skal en miljøgodkendelse revurderes?
En miljøgodkendelse til I-mærkede virksomheder skal tages op til revurdering senest otte år efter at godkendelsen er givet første gang. Herefter skal den tages op til revurdering mindst hvert tiende år. Øvrige virksomheder revurderes efter behov, men inden for de første otte år vil det typisk kun ske under særlige omstændigheder. Det kan være i forbindelse med ny viden om forureningens skadelige virkning, ved uforudsete miljømæssige konsekvenser eller ved væsentlige ændringer i bedst tilgængelige teknik (BAT).
Hvornår skal man have en tillægsgodkendelse?
Hvis et anlæg ændres eller udvides, og retsbeskyttelsen under den eksisterende godkendelse ikke er udløbet, kan der gives en tillægsgodkendelse, med mindre virksomheden og myndigheden er enige om, at erstatte den eksisterende godkendelse med en ny.
Kan en miljøgodkendelse udløbe?
En miljøgodkendelse udløber kun, hvis den er givet som en midlertidig godkendelse. I så fald skal det fremgå af afgørelsen, at den er tidsbegrænset og udløber på et nærmere angivet tidspunkt. I alle andre tilfælde fortsætter retten til at udnytte en godkendelse, indtil myndigheden ændrer godkendelsen. Ændringer kan f.eks. ske ved en revurdering eller ved en ny godkendelse som følge af ændringer eller udvidelser.
Kan der dispenseres fra standardvilkårene?
Hvis det teknisk og økonomisk er muligt at leve op til standardvilkårene, skal de overholdes. Myndigheden kan under visse forudsætninger, f.eks. øget overvågning, give en forlænget frist for overholdelse af kravene. Hvis en virksomhed ikke kan leve op til standardvilkår, uden at den påføres uforholdsmæssigt store omkostninger, kan vilkårene helt eller delvist fraviges. Det samme gælder, hvis den miljømæssige forbedring vil være marginal i forhold til omkostningerne.
Hvornår overgår en allerede miljøgodkendt virksomhed til standardvilkår?
En allerede miljøgodkendt virksomhed kan overgå til standardvilkår, når der kræves en ny miljøgodkendelse i forbindelse med at et anlæg ændres eller udvides. Det kan også blive aktuelt, når en godkendelse uden standardvilkår er otte år gammel. På det tidspunkt kan tilsynsmyndigheden tage godkendelsen op til revision. Myndigheden er forpligtet til at anvende standardvilkår i forbindelse med revisionen. Virksomheden kan også selv anmode om at få revideret den eksisterende godkendelse.
Hvad er branchebilag?
Der er udarbejdet en række forskellige branchebilag, som definerer standardvilkår for specifikke brancher. Ved godkendelse af en ny virksomhed eller aktivitet, som er omfattet af et branchebilag, skal myndigheden anvende de standardvilkår, som er listet i branchebilaget. Hvis myndigheden i sin afgørelse afviger fra standardvilkårene, skal det begrundes.Se mere om branchebilag
Hvad er standardvilkår?
For omkring ca. 4.000 af de mindre forurenende virksomheder, som er listet på bilag 2 i Godkendelsesbekendtgørelsen, har Miljøstyrelsen, i samarbejde med de respektive virksomheder og kommuner, udarbejdet nogle standardvilkår. Standardvilkårene er udviklet for at forenkle godkendelsessystemet. De er udarbejdet, så de samtidig dækker kravene til den bedst tilgængelige teknik (BAT).Se mere om standardvilkår i bekendtgørelsens bilag 5
Hvad er I-mærkede virksomheder?
I-mærkede virksomheder og aktiviteter er omfattet af EU's IED direktiv – det tidligere IPPC direktiv. IED direktivet forventes implementeret i dansk lovgivning inden udgangen af 2012. Både kommunen og Miljøstyrelsen kan være godkendelses- og tilsynsmyndighed i forhold til I-mærkede virksomheder og aktiviteter. Myndigheder må ikke give en miljøgodkendelse til en I-mærket virksomhed, før offentligheden har haft lejlighed til at udtale sig om afgørelsen. Det gælder både ved etablering, væsentlige ændringer eller udvidelser af virksomheden.
Hvilke miljøforhold er omfattet af krav om godkendelse?
Godkendelsesbekendtgørelsen omfatter grænser for udledning af stoffer, der kan forurene vand, jord og luft, samt grænser for lugt, støj og vibrationer. Der stilles krav om egenkontrol. Virksomheden skal kunne redegøre for indretning, forebyggelse og forholdsregler i tilfælde af uheld. Virksomheden skal redegøre for deres anvendelse af den bedst tilgængelige teknik. Se FAQ om BAT [link]. Hvis driften ophører, stilles der også krav, f.eks. i forhold til hvordan virksomheden bortskaffer miljøskadelige stoffer.Se mere i Godkendelsesbekendtgørelsen
Hvilke myndigheder kan give en miljøgodkendelse til listevirksomheder?
Hovedreglen er, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om godkendelse af en listevirksomhed. Miljøstyrelsen er dog godkendelses- og tilsynsmyndighed for 260 af de virksomheder, som anses for særligt miljøbelastende. Det er de virksomheder som er S-mærkede på bilag 1 i godkendelsesbekendtgørelsen. Hertil kommer visse kraft- og varme producerende anlæg, visse anlæg til nyttiggørelse og bortskaffelse af farligt affald samt enkelte virksomheder, som miljøstyrelsen har besluttet at overtage (paragraf 82 i Miljøbeskyttelsesloven).
Hvilke virksomheder skal have en miljøgodkendelse?
I Godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1 og 2 er oplistet en række forurenede brancher og aktiviteter [link]. I 2011 er omkring 6.000 forurenende virksomheder omfattet af bekendtgørelsens lister. Disse såkaldte listevirksomheder skal have en miljøgodkendelse, når de etableres, og når der sker væsentlige ændringer eller udvidelser af virksomhedens drift. Nogle af virksomheder har kemikalie oplag af en sådan størrelse at de desuden er omfattet af risikolovgivningen. Disse såkaldte risikovirksomheder skal, udover den gængse miljøgodkendelse, leve op til særlige krav i forhold til forebyggelse og håndtering af større uheld.Se mere under risikovirksomheder
Er det nødvendigt at lave præstationskontrol for en nødkedel?
For et nødanlæg kan der stilles lempede kontrolvilkår i forhold til kontrolkravene i standardvilkårene for gasoliefyrede kedler. En mulighed kunne være, at den første præstationsprøvning på nødkedlen gennemføres til dokumentation af, at anlægget overholder godkendelsens emissionsgrænser, og i stedet for de ifølge standardvilkår, efterfølgende årlige præstationsmålinger, kunne kontrollen evt. gennemføres med en frekvens på hvert 8.-10. år, fx i forbindelse med en revurdering af godkendelsen, og under forudsætning af at anlægget overholder godkendelsens emissionsgrænser samt at anlægget alene anvendes som et nødanlæg.
Er et solfangeranlæg med en ”indfyret effekt” på 10 MW omfattet af listepunkt G 201, eller kan anlægget reguleres efter § 42 i miljøbeskyttelsesloven?
Miljøstyrelsen kan som en vejledning med forbehold af Miljøklagenævnets afgørelse i en konkret klagesag oplyse, at Miljøstyrelsen ikke anser solfangeranlæg for at være godkendelsespligtige, da der som udgangspunkt ikke er risiko for væsentlig forurening fra anlæggene. Et solfangeranlæg er principielt omfattet af begrebet ”faste anlæg til energiproduktion” i miljøbeskyttelseslovens § 42, og det vil derfor være muligt at meddele påbud om forureningsbegrænsende foranstaltninger, hvis det skulle være nødvendigt, eksempelvis på grund af støj fra tilsluttede pumper eller lignende.
Standard vilkår 14, indeholder anvisninger for opbevaring af affald. Heri er ikke nævnt affald fra fræsning og drejning, der indeholder køle-smøremidler. Hvorledes skal det opbevares?
I standardvilkårene for A205 har det været tiltænkt, at affald fra fræsning og drejning, der indeholder køle-smøremidler, er omfattet af vilkår 11.
Hvorledes opgøres den samlede effekt for fyringsanlæg som, udover det egentlige anlæg, også har tilknyttet reserveanlæg og lejlighedsvist spidsbelastningsanlæg?
På et energianlæg, bestående af et fast anlæg som suppleres med en spidsbelastningkedel om vinteren, ex. et flisfyr med supplement af en oliefyret kedel, der skal spidsbelastningskedlens effekt medtages ved beregningen af den samlede effekt. Det følger af, at listepunkt G202, taler om den samlede indfyrede effekt. Specielt for gartnerier, der har etableret reserve-/nødanlæg og lejlighedsvist også spidsbelastningsanlæg, gælder at såfremt det ikke er muligt at udnytte 5 MW eller derover, skal fyringsanlæggene ikke godkendes, selvom den samlede kapacitetsgrænse på 5 MW overskrides, jf. godkendelsesvejledningens s. 10, hvorefter det afgørende for, hvornår minimumsgrænsen for godkendelsespligt er overskredet, er hvorvidt virksomheden ved sin normale drift producerer mere, end kapaciteten angiver.
Kan vilkår 4 fortolkes således, at transport af ikke-miljøbehandlede køretøjer kan foregå på ubefæstet areal i det tilfælde, at eventuelle lækager er håndteret?
Ja, det er rigtigt forstået: Ikke-miljøbehandlede biler, der ikke (mere) har lækager, som skal håndteres (jf. vilkår 3), må gerne transporteres på ubefæstet areal.
Hvordan reguleres udledning af gasarter til luften i forbindelse med olieproduktion?
Regulering af gasudledninger (NOx, VOC, CH4 og SO2) til luften sker først og fremmest gennem de handlingsplaner, som udarbejdes i samarbejde mellem Miljøministeriet og operatørerne. Se mere herom under særskilt FAQ om Miljøministeriets offshore-handlingsplan.
Hvad indebærer offshore-handlingsplanen?
Offshore-handlingsplanen er en frivillig aftale mellem miljøministeren og de danske operatører. I planen er der opstillet mål for, hvordan miljøbelastningen af havet kan reduceres. Den første handlingsplan kom i 2005. Miljøministeren udarbejder hvert år en statusrapport til Folketingets miljø- og planlægningsudvalg om, hvordan det går med opfyldelsen af off-shorehandlingsplanen.
Hvilke bekæmpelsesmetoder anvendes i forbindelse med oliespild i Nordsøen?
Udgangspunktet er, at alle oliespild, som kan bekæmpes, skal bekæmpes. Det kan blandt andet ske ved at olien bliver dæmmet ind med flydespærrer for derefter at blive samlet op. Generelt anvendes dispergeringsmidler (kemisk bekæmpelse) ikke i den danske del af Nordsøen. I særlige tilfælde kan Miljøstyrelsen dog give tilladelse til anvendelse af kemisk bekæmpelse. De specifikke krav til metoder og udstyr og til, hvor hurtigt indsatsen skal ske, er beskrevet i de enkelte operatørers beredskabsplaner.
Hvem regulerer olieudvinding og efterforskning i Grønland?
Grønlands Selvstyre har i henhold til Lov om Grønlands Selvstyre kompetencen for råstofområdet i Grønland, herunder olieudvinding og efterforskning på havet og godkendelse af de oliespildberedskabsplaner, som operatørerne skal udarbejde i forbindelse hermed.
Hvordan reguleres olieudvinding internationalt og hvad er OSPAR?
Oslo-Paris havmiljøkonventionen (OSPAR) udstikker rammerne for samarbejdet om beskyttelse af havmiljøet i Nordøst Atlanten inkl. Nordsøen. OSPAR omfatter landene: Danmark, Frankrig, Irland, Island, Nederlandene, Norge, Spanien, Storbritannien (UK), Tyskland. De fire lande med fed skrift dækker tæt på 100 % af den samlede produktion af olie og gas i OSPAR området. OSPAR har udarbejdet en Strategi for Offshore Olie & Gas Industrien, hvis formål er at forbygge og eliminere forurening fra offshore aktiviteter og at beskytte OSPAR havområdet mod de negative effekter af offshore aktiviteter for at sikre menneskers sundhed og bevare de marine økosystemer. Dette sker gennem beslutninger og anbefalinger, som indeholder retningslinjer for, hvorledes udledningerne af olie og kemikaler fra offshore aktiviteterne til havet skal reguleres og minimeres. OSPARs aktiviteter på offshore området implementeres af den såkaldte Offshore Industry Committee (OIC), som omfatter repræsentanter fra myndigheder, operatører, kemikalieleverandører og NGO’er og EU.
Hvordan er status for miljøindsatsen i forbindelse med udvinding fra olieproduktionen i den danske del af Nordsøen sammenlignet med de øvrige Nordsølande?
OSPARs Offshore Industry Committee (OIC) indsamler hvert år data om udledning af kemikalier og olie til havet fra OSPAR landenes olie & gas installationer i Nordøst Atlanten. I den årlige danske statusrapport (se FAQ om Offshorehandlingsplanen) foretages der en sammenligning af udledningerne af kemikaler og olie i den danske del af nordsøen med udledningerne i de andre landres havområder.
Hvad er beredskabskomiteen?
Myndighedernes Beredskabskomite, der omfatter Energistyrelsen, Miljøstyrelsen, Forsvarskommandoen, Søfartsstyrelsen og Politiet i Esbjerg, er etableret med henblik på at forebygge uheld og sikre en hurtig og koordineret indsats i forbindelse med eventuelle større ulykker på havet, herunder ulykker i form af større oliespild fra offshore aktiviteter. Beredskabskomiteens medlemmer overvåger de forholdsregler, som den driftsansvarlige virksomhed for et offshoreanlæg træffer i tilfælde af en større ulykke på anlægget, og bistår myndighederne i samordningen af rednings- og bekæmpelsesforanstaltninger. Rammerne for komitéens arbejde er opstillet i Bekendtgørelse om Myndighedernes Beredskabskomité i medfør af offshoresikkerhedsloven.
Læs bekendtgørelsen
Hvad skal operatørerne gøre, hvis der sker et oliespild?
Operatøren skal have en beredskabsplan for oliespild ved uheld, som er godkendt af Miljøstyrelsen. Planen beskriver, hvordan operatørne skal informere myndighederne om spild og den indsats, de skal iværksætte for at bekæmpe spild. Kravene til indberetning af uheld og til indholdet af beredskabsplanerne er indeholdt i Miljøministeriets bekendtgørelser om hhv. indberetning i henhold til lov om beskyttelse af havmiljøet og om beredskab i tilfælde af forurening af havet fra visse havanlæg.
Hvilke overordnede krav er der fra Miljøstyrelsen til virksomheder (kaldet operatører) inden for olieudvinding og – efterforskning?
Operatørerne skal have en udledningstilladelse fra Miljøstyrelsen, som definerer hvilke kemikalier, der må anvendes og hvor store mængder af olie og kemikalier, der må udledes i forbindelse med udvinding og efterforskning. Reguleringen sker i henhold til lov om beskyttelse af havmiljøetLæs bekendtgørelse af lov om beskyttelse af havmiljøet De enkelte operatører skal udarbejde beredskabsplaner, der beskriver deres beredskab og indsats i forbindelse med utilsigtede olieudslip.
Hvornår skal blandinger og produkter med farlige stoffer klassificeres som giftige eller meget giftige?
Blandinger og produkter skal behandles sidestillet med rene stoffer, hvis de overholder de koncentrationsgrænser, der er fastsat i overensstemmelse med deres egenskaber i de tre bekendtgørelser, som ligger til grund for klassifikation af kemikalier i Danmark: [329/2002] [1164/2010] [533/2003] Det indebærer, at en blanding eller et produkt skal klassificeres af den virksomhed, som ønsker at oplagre blandingen eller produktet, hvis ikke leverandøren allerede har klassificeret det. Hvis blandingen eller produktet efter de nævnte tre bekendtgørelser får en klassifikation, som også findes i risikobekendtgørelsen, er den samlede mængde af blandingen eller produktet et farligt stof i risikobekendtgørelsens forstand. Således skal blandinger og produkter klassificeres som giftige (T), når de indeholder mere end 1 % af et farligt stof, der er klassificeret som giftigt, og som meget giftige (T+), når de indeholder mere end 7 % af et farligt stof, der er klassificeret som meget giftigt. Hvis der derfor på virksomheden er 5 tons eller mere meget giftig blanding eller produkt (T+) med 50 kg eller mere af det rene meget giftige stof, er virksomheden som udgangspunkt en risikovirksomhed (kolonne 2), og med 200 kg eller mere af det rene meget giftige stof er virksomheden en kolonne 3-virksomhed. Tærskelmængderne for giftige stoffer (T) er 50 tons for kolonne 2 og 200 tons for kolonne 3.
Ved opgørelsen af mængden af fyrværkeri medtages mængder for fyrværkeriemballagen, altså krudt og pap?
Fyrværkeri er kategoriseret som et EKSPLOSIV, og tærskelværdier fremgår dermed af bilag 1, del 2, da der ikke er tale om et navngivent stof. Afhængig af produkternes fareklasse hører det enten under pkt. 4 - hvis stoffet, produktet eller genstanden er omfattet af UN/ADR fareklasse 1.4 - eller punkt 5 hvis stoffet, produktet eller genstanden er omfattet af UN/ADR fareklasse 1.1, 1.2, 1.3, 1.5, 1.6 eller risikosætning R2 eller R3. Generelt gælder det for stoffer omfattet af risikobekendtgørelsens bilag 1, at: "Blandinger og kemiske produkter behandles sidestillet med rene stoffer, forudsat at de overholder de koncentrationsgrænser, der er fastsat i overensstemmelse med deres egenskaber i Miljøministeriets bekendtgørelse om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter, bekendtgørelse af listen over farlige stoffer og bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler som anført i del 2, note 1, i dette bilag, medmindre den procentvise sammensætning eller anden form for beskrivelse specifikt er anført". Specielt for pyrotekniske artikler er der i regi af myndighedssamarbejdet på risikoområdet (CCA) lavet en vejledende fortolkning. Heraf fremgår, at hvis NEM er kendt, skal den anvendes ved vurdering af risikobekendtgørelsens tærskelværdier. Hvis det ikke er muligt at få en opgørelse over NEM-vægten, eller der er tvivl om NEM-vægten, må bruttovægten anvendes. Der findes i dag EU-bestemmelser som foreskiver mærkning med NEM-vægt, hvilket også fremgik af et enkelt af dine fotos, hvor det var muligt at se NEM-vægten på emballagen.
Når et militært anlæg anvendes delvist til civilt formål er det så omfattet af reglerne i risikobekendtgørelsen? Eller hvad er rækkevidden af undtagelsesbestemmelsen for militære anlæg eller lagre i § 1, stk. 6, nr. 1, i risikobekendtgørelsen?
Bestemmelsen i risikobekendtgørelsens § 1, stk. 6, nr. 1, omfatter anlæg og lagre, der drives af Forsvaret. Hvis et anlæg eller lager, der ejes af Forsvaret, anvendes af civile myndigheder eller civile juridiske eller fysiske personer, vil anlægget eller lagret imidlertid være omfattet af risikobekendtgørelsen. Miljøstyrelsen vurderer ikke, at enhver anvendelse til civilt formål vil betyde, at anlægget eller lagret bliver omfattet af risikobekendtgørelsen. Det må afhænge af en konkret vurdering, hvornår omfanget af anvendelsen til civilt formål får et sådant omfang, at risikobekendtgørelsen skal finde anvendelse, men undtagelsen i § 1, stk. 6, nr. 1, er en undtagelse fra hovedreglen i Sevesodirektivet , og EF-Domstolen har i en sag om en lignende undtagelse i VVM-direktivet (Sag nr. C 435/97, præmis 65) udtalt, at en sådan undtagelsesbestemmelse skal fortolkes indskrænkende og at undtagelsesbestemmelsen kun finder anvendelse, hvis benyttelsen af anlægget er overvejende militær. Afgørelsen om rækkevidden af undtagelsen i risikobekendtgørelsens § 1, stk. 6, nr. 1, kan påklages til Miljøklagenævnet. Denne udtalelse omfatter ikke spørgsmålet om godkendelsespligt efter miljøbeskyttelsesloven. Der findes ikke en undtagelse for militære anlæg i godkendelsesbekendtgørelsen , der svarer til undtagelsen i risikobekendtgørelsen, og et spørgsmål om eventuel godkendelsespligt er derfor uafhængigt af, om brugen af anlægget eller lageret er civil eller militær.Se Rådets direktiv 96/82/EF af 9. december 1996 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer med senere ændringer (Serveso-direktivet) herSe Bekendtgørelse nr. 1640 af 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomhed som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 284 af 25. marts 2010 (godkendelsesbekendtgørelsen) her
Passer hexan under listepunktet olieprodukter i liste 1, bilag 1?
Nej, kategorierne benzin og naphta, petroleum (herunder flybrændstof) og gasolie i listepunktet Olieprodukter er alle blandings produkter udvundet af råolie. Rene stoffer som for eksempel hexan eller pentan, som ofte indgår i disse blandinger, er ikke dækket af dette listepunkt. EU- Kommissionen har udgivet en serie spørgsmål og svar på, hvordan direktiv 96/82/EC skal fortolkes under titlen: ”Council Directive 96/82/EC – Agreed questions and answers” fra februar 2005. I dette dokument er der to relevante spørgsmål med tilhørende svar, nemlig A-85 og A-86. I A-85 defineres ”petroleum products”. Der konkluderes, at ”petroleum products” i det engelske sprog er synonymt med råolie. Derfor er det kun produkter, som bliver udvundet fra råolie, som passer under denne kategori. Derudover bliver der gjort rede for, hvordan ”petroleum products” kan inddeles under de tre kategorier. De modsvarer kategorierne benzin og napfta, petroleum og gasolie i risikobekendtgørelsens bilag 1 del 1. Det foreslås, at produktionsforholdene kan bruges til at kategorisere, hvilken produktgruppe en fraktion hører under. I A-86 diskuteres, om pentan hører under ”petroleum products” og EU- Kommissionen svarer klart nej. På baggrund af A-86 mener Miljøstyrelsen, at et rent stof såsom hexan skal betragtes under de generelle risikovurderinger under del 2 i annex 1, der modsvarer del 2 i bilag 1 til risikobekendtgørelsen. Miljøstyrelsen anser at kategorien olieprodukter skal forstås som en fraktion af råolie bestående af en række af stoffer, der bredt modsvarer et af punkterne 9a, 9b og 9c.
Hvilke større uheld på risikovirksomheder skal indberettes til Miljøstyrelsen?
Sker der et større uheld på en risikovirksomhed, skal uheldet rapporteres til EU-Kommissionen. Det er Miljøstyrelsen, som har opgaven med at rapportere større uheld til kommissionen. Når en myndighed modtager oplysninger fra en risikovirksomhed om et større uheld, skal kommunen eller Miljøstyrelsen Roskilde, Odense eller Aarhus snarest muligt indberette uheldet til Miljøstyrelsen.
Kriterierne for et større uheld drejer sig hovedsageligt om udslip af farlige stoffer over en vis mængde, og hvilke skader der er sket på mennesker, ejendom, natur eller miljø.Formularen til indberetningen af et større uheld på en risikovirksomhed kan du se her
EU-Kommissionen har oprettet en database med oplysningerne om de større uheld, som alle har mulighed for at se og bruge i arbejdet med at forebygge større uheld. Der er i 2011 ca. 800 større uheld i databasen.Du kan se alle uheld rapporteret i eMARS-databasen her Virksomheders og myndigheders forpligtelse til rapportering af større uheld fremgår af risikobekendtgørelsens §§ 9 og 16.Risikobekendtgørelsen kan du læse her
Hvornår regnes 5 års frist for ajourføring af sikkerhedsdokumentation?
Hvilken dato skal man bruge ved fastsættelse af dato for, hvornår risikovirksomheder skal indsende et ajourført sikkerhedsdokument for kol. 2 virksomheder eller en ajourført sikkerhedsrapport for kol. 3 virksomheder?
Det fremgår ikke direkte af den danske risikobekendtgørelse, hvilken dato man skal bruge. Ifølge EU’s Sevesodirektiv om risiko for større uheld med farlige stoffer, er datoen for virksomhedens indsendelse af sikkerhedsdokumentation afgørende for, hvornår der senest skal indsendes materiale igen.
Miljøstyrelsen vil derfor foreslå, at myndighederne beder virksomheden om at sende en endelig opdateret version af sikkerhedsdokumentationen, når sagsbehandlingen er afsluttet. Myndighederne accepterer/godkender den endelige opdaterede version, og 5 års frist for ajourføring regnes da fra den dato, virksomheden indsendte sin opdatering.
Har myndighederne ikke bedt om at få indsendt en opdateret samlet version, så vil det være det sidst fremsendte dokument, der datomæssigt bør henvises til og 5 års fristen regnes fra.
En godkendt/accepteret sikkerhedsdokumentation skal ifølge risikobekendtgørelsen fortsat ajourføres, når forholdene begrunder det, f.eks. når virksomheden foretager anlægs- eller procesmæssige ændringer eller nye oplysninger om stoffer og processers farlighed, der berører virksomhedens sikkerhedsforhold.
I de tilfælde bør myndighederne forholde sig til de ændringer i sikkerhedsdokumentationen, der omhandler eller er afledt af det konkrete ændringsprojekt. Det behøver ikke omhandle hele virksomhedens sikkerhedsforhold, men kan gøre det. Er ændringerne af afgørende betydning for virksomhedens sikkerhedsforhold som helhed, bør myndighederne kræve, at hele sikkerhedsdokumentationen ajourføres.
Der henvises til risikobekendtgørelsens § 7.
Hvordan indplaceres ammoniumnitratholdige gødninger i Risikobekendtgørelsens bilag 1, del 1?
Hvordan indplaceres nedenstående to ammoniumnitratholdige gødninger i Risikobekendtgørelsens bilag 1, del 1?
Begge gødninger, der indeholder 27 vægtprocent nitrogen, er afledt af ammoniumnitrat. Gødningerne kan ikke gå i selvnærende dekomponering, og de opfylder kravene i detonerbarhedsprøven nævnt i Gødningsforordningen. Har mængden af dolomit i gødningerne betydning for indplacering? Har opdelingen i Gruppe A, B eller C betydning jf. bek. om nitratholdige gødningsstoffer?
Det er nødvendigt at kende både gødningens egenskaber og den præcise sammensætning (recept) af en gødning, for at indplacering kan ske korrekt. Virksomheden/producenten skal levere de nødvendige oplysninger.
Miljøstyrelsen vurderer, at de nævnte gødninger er omfattet af bemærkning 3 pind 1, Risikobekendtgørelsens bilag 1, del 1, da de nævnte er gødninger, samt:
Miljøstyrelsen kan oplyse, at detonerbarhedsprøven er defineret i artikel 27 bilag III i Gødningsforordningen og gælder for alle tre pinde i bemærkning 3. Opdelingen i gruppe A, B eller C anvendes ikke efter meddelelse af Gødningsforordningen.
Miljøstyrelsen kan supplerende oplyse, at den samlede lagerkapacitet for gødningstyper omfattet af risikobekendtgørelsen er afgørende for vurdering af, om oplaget bliver omfattet af kolonne 2 eller 3. Andre danske bekendtgørelser om gødning, f.eks.
skal ikke anvendes ved indplacering i risikobekendtgørelsen. Virksomheden skal overholde bestemmelser nævnt i bekendtgørelserne f.eks. om opbevaring. Myndigheden kan dog stille supplerende vilkår af hensyn til minimering af risiko for mennesker og miljø f.eks. i form af vilkår, der begrænser oplagsmængden for gødningstyper omfattet af risikobekendtgørelsen.
Miljøstyrelsens skal gøre opmærksom på, at dette svar er en fortolkning af regler, og der tages derfor forbehold for Natur- og Miljøklagenævnets stillingtagen i klagesager om en konkret virksomhed.
Hvilke forhold bør indgå i en miljøgodkendelsen af en virksomhed, der ønsker at oplagre skiftende stoffer i sine lagertanke?
Forhold, som kan reguleres ved virksomhedens miljøgodkendelse, omfatter en beskrivelse af risikoscenarier i tilfælde af uheld. Denne beskrivelse kan omfatte stoffer med sammenlignelige egenskaber i forhold til de pågældende lagertanke med tilhørende rørforbindelser, ventiler o.l. Ved sammenlignelige egenskaber tænker Miljøstyrelsen i denne forbindelse på forhold som stoffernes fysiske egenskaber og deres reaktionsmønster i tanken og over for de materialer, den pågældende tank er fremstillet af. Hvis virksomheden ønsker at oplagre stoffer, hvor stoffernes egenskaber og reaktionsmønstre er forskellige, men hvor stofferne vurderes at kunne oplagres i samme tank efter rensning af tanken, må virksomheden beskrive stofgrupperne hver for sig. Hvis alle stoffer ikke er kendt på forhånd, kan miljømyndigheden indsætte vilkår om, at nye stoffer skal anmeldes med dokumentation for, at det pågældende stof kan opbevares uden forøget fare for forurening i forhold til det niveau, som er lagt til grund i miljøgodkendelsen. For såvel miljømæssige som brandtekniske forhold gælder, at en risikovirksomheds sikkerhedsdokumentation må dække de uheldsscenarier, som kan opstå. Hvis der er mange forskellige stoffer involveret, vil det også være nødvendigt at gennemgå mange scenarier eller at scenarierne bliver meget omfattende. Der er dermed ikke efter risikobekendtgørelsen noget til hinder for, at virksomheden i sin sikkerhedsdokumentation kan beskrive risikoforholdene ved hjælp af stofgrupper i stedet for at nævne de enkelte stoffer hver for sig, men stofferne i hver gruppe skal være sammenlignelige for så vidt angår deres risici.