FAQ Jordvarmeanlæg

I § 12 stk. 1 i jordvarmebekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1019 af 25. oktober 2009) er angivet tilladte frostsikringsmidler i jordvarmeanlæg. Ifølge § 12 stk. 2 kan alternativer hertil anvendes såfremt det kan godtgøres at de stoffer der bruges i jordvarmeanlæg ikke kan danne sundhedsskadelige eller tungt ned¬brydelige mellemprodukter, både under aerobe og anaerobe forhold, og at stoffet er lige så let nedbrydeligt i jord og grundvand og ikke mere toksisk for mennesker og miljø.

Det betyder, at hvis der ønskes at anvende andre stoffer end de navngivne stoffer i bekendtgørelsen så skal der stilles krav om saglig og uafhængig dokumentation for vandopløselighed, flygtighed, sorption, nedbrydelighed i jord og grundvand samt stoffets toksiske egenskaber.

De navngivne stoffer som er tilladt anvendt som frostsikringsvæsker i et jordvarmeanlæg omfatter Ethanol eller IPA-sprit, som består af Ethanol denatureret med 10 % Isopropanol.  Det oplyses at Mostanol ligner IPA-sprit blot med et ændret blandingsforhold imellem ethanol og isopropanol. I miljøprojekt nr. 1238 fra 2008 om jordvarmeoplag er det oplyst at der ikke er grundlag for at vurdere ethanol og isopropanol forskelligt med hensyn til nedbrydelighed og toksicitet.

Det er Miljøstyrelsens vurdering, at såfremt Mostanol ikke indeholder andre stoffer end de her oplyste og dermed ligner IPA-sprit blot med et ændret blandingsforhold imellem ethanol og isopropanol, så vil det ikke ændre stoffets miljømæssige egenskaber væsentligt.

Derfor ser Miljøstyrelsen intet til hinder for at, at myndigheden tillader at Mostanol kan anvendes som frostsikringsmiddel i jordvarmeanlæg.

I jordvarmeanlæg med brine er det efter jordvarmebekendtgørelsens § 12 litra 2 blandt andet tilladt at bruge ethylenglykol eller propylenglykol som frostsikringsmiddel. Det pågældende produkt skal have en udtømmende deklaration af indholdet, herunder indholdet af antikorrosionsmidler og andre tilsætningsstoffer.

Indeholder frostsikringsmidlet andre stoffer end de u¬middelbart tilladte stoffer(ethylenglykol, propylenglykol, ethanol og IPA-sprit) skal kommunen, efter Jordvarmebekendtgørelsens § 12 stk 2, litra 1-2, på baggrund af oplysninger fra ansøger vurdere, om disse stoffer kan danner sundhedsskadelige eller tungt nedbrydelige mellemprodukter, både under aerobe og anaerobe forhold, og om stoffet er lige så let nedbrydeligt i jord og grundvand og ikke mere toksisk for mennesker og miljø end de umiddelbart tilladte stoffer.

Normalt bliver glykolen tilsat omkring 6 % korrosionsinhibitor, fordi glykol i ren form er aggressivt over for de materialer, som indgår i jordvarmeanlæggets varmeslanger. Korrosionsinhibitoren består af ca. 50 % vand og 50 % aktive stoffer, fordelt på 2-6 forskellige stoffer. Efter jordvarmebekendtgørelsen § 12 litra 2 stk 3 må frostsikringsmidlet højstudgøre 35 % af den samlede væske, somkaldes brine, i jordvarmeanlægget. De aktive stoffer i korrosionsinhibitor vil dermed udgøre ca. 1 % af den samlede mængde brine i jordvarmeanlægget.

Kommunen skal derfor vurdere om antikorrosionsmidler og andre tilsætningsstoffer end dem nævnt i Jordvarmebekendtgørelsen ikke kan danne sundhedsskadelige eller tungt nedbrydelige mellemprodukter, hverken under aerobe eller anaerobe forhold.

Stoffet/stofferne skal tillige være let nedbrydeligt i jord og grundvand og ikke mere toksisk for mennesker og miljø end de øvrige stoffer, som indgår i brinen.

Miljøstyrelsen har kendskab til, at følgende stoffer bruges i antikorrosionsmidler, og styrelsen har vurderet disse stoffers egnethed som korrosionsinhibitor i jordvarmeanlæg.

Anlægstyper omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1 og 2 skal anmeldes til kommunen efter VVM- bekendtgørelsens bestemmelser (bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010), før der må gives tilladelse til etablering, ændring eller udvidelse.

Visse jordvarmeanlæg er omfattet af bilag 2 i VVM bekendtgørelsen. Anlægstyperne på bilag 2 er karakteriserede ved, at de muligvis kan påvirke miljøet væsentligt. Det er derfor obligatorisk, at foretage en vurdering af om det pågældende anlægsprojekt må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt ved en screening. Det gælder også ændringer og udvidelser, der kan være til skade for miljøet - bilag 2, pkt. 14. Screeningen skal foretages på grundlag af screeningskriterierne i bilag 3.

Hvis screeningen viser, at anlægsprojektet må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, er der VVM-pligt. Hvis screeningen viser, at anlægsprojektet må antages ikke at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, slutter sagsbehandlingen med, at myndigheden meddeler bygherren, at anlægsprojektet ikke er VVM-pligtigt, og annoncerer dette.

I Miljøprojekt om jordvarme er visse miljømæssige påvirkninger og risici vurderet i forbindelse med jordvarmeboringer. Projektet har anbefalet, hvilke krav der bør stilles for at anlægget kan få en minimal miljømæssig påvirkning og risici. Derfor må det forventes at anlæg der lever op til kravene i jordvarmebekendtgørelsen ikke forureningsmæssigt må forventes at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet.

En screening udelukker ikke, at der skal søges tilladelse eller fortages anmeldelse efter andre regler, ligesom tilladelse eller anmeldelse efter andre regler ikke erstatter screeningen.

For yderligere afklaring af hvilke anlæg der er omfattet af VVM-reglerne kan Naturstyrelsen kontaktes.

Et industrielt horisontalt jordvarmeanlæg vil være omfattet under energiindustri som et industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand og eventuelt også som et industrianlæg til transport af gas, damp og varmt vand, under bilag 2, nr. 3, litra a og b i VVM-bekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010),.

Et almindeligt horisontalt jordvarmeanlæg, beregnet til at forsyne en enkelt husstand, er ikke et "industrielt anlæg", fordi der skal være flere husstande før der er tale om et "industrielt anlæg", hvorfor det ikke er omfattet af VVM-reglerne

En jordvarmeboring (vertikalt jordvarmeanlæg), hvor dybden af anlæggets boringer overstiger 10 m, vurderes at være omfattet af VVM-reglerne under bilag 2, nr. 2c, dybdeboringer. Dette er gældende selvom der ikke er tale om "udvindings"-boringer, idet sådanne boringer også vil kunne påvirke miljøet væsentligt.

Jordvarmebekendtgørelsens § 15 stk. 1, forlanger, at samlinger skal være tilgængelige for inspektion. Miljøstyrelsen forstår bestemmelsen således, at samlingen som minimum skal være markeret på en ledningsplan og at der ikke er nogen hindringer for inspektion eller evt. reparation. Ledningsplanen skal være nemt tilgængelig og klart angive, hvor anlæg og samlinger findes.

Fortolkningen gives med forbehold for Miljøklagenævnets afgørelse i en konkret klagesag.

Bekendtgørelsen er tænkt som standardbestemmelser for traditionelt udformede jordvarmeanlæg, som beskrevet nærmere i Miljøprojektet om jordvarme. Hvis der bliver søgt tilladelse til etablering af anlæg, der i konstruktion eller placering afviger fra traditionelle anlæg, kan kommunalbestyrelsen fortsat meddele tilladelse til et sådant anlæg, men hjemlen skal i så fald hentes udelukkende i § 19 i miljøbeskyttelsesloven.

Hjemmel til dette findes i jordvarme bekendtgørelsens §6, stk. 3:

”Denne bekendtgørelse er ikke til hinder for, at kommunalbestyrelsen efter lovens § 19 tillader andre jordvarmeanlæg end forudsat efter bekendtgørelsen, når lovens beskyttelseshensyn er tilgodeset.”

Om et anlæg er omfattet af jordvarmebekendtgørelsen må bero på kommunalbestyrelsen vurdering i den konkrete sag.

For en tilladelse til jordvarmeanlæg, der er givet i efter § 19 i miljøbeskyttelsesloven, anbefaler Miljøstyrelsen at kommunalbestyrelsen i videst muligt omfang, og såfremt det er relevant, medtager standardbestemmelser for jordvarmeanlæg, som beskrevet i bekendtgørelsen dvs. krav til slanger, brine eller afstandskrav.