Det er et grundlæggende krav i miljøbeskyttelsesloven, at forurenende virksomheder skal begrænse forureningen mest muligt ved at anvende den bedste tilgængelige teknik (BAT = Best Available Techniques). Kravet har afsæt i den europæiske godkendelsesordning om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (IPPC-direktivet)
Hvilke virksomheder er omfattet af kravet om BAT?
Omkring 6.000 forurenende virksomheder er omfattet af bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. Disse såkaldte listevirksomheder har pligt til i forbindelse med en ansøgning om miljøgodkendelse at undersøge og vurdere og redegøre for mulighederne for at anvende BAT – medmindre virksomheden er omfattet af standardvilkår.
Hvad er BREF?
BREF-dokumenter er tekniske dokumenter fra EU-kommissionen, der har til formål at fastlægge den bedste tilgængelige teknik, herunder anvendelse af renere teknologier og andre forureningsbegrænsende foranstaltninger, for de forskellige industrielle brancher. Dokumenterne identificerer også de miljøresultater, der kan opnås, hvis man anvender den bedste tilgængelige teknik (BAT) for den relevante branche. BREF-dokumenterne indeholder ikke bindende emissionsgrænseværdier, men kun referenceinformationer.
Hvordan udvikles BREF dokumenterne?
BREF-dokumenterne udarbejdes af det Europæiske IPPC kontor i Sevilla på baggrund af en omfattende informationsudveksling og dialog mellem repræsentanter for især medlemsstaterne og industriens organisationer. Udkastene kommenteres af en teknisk arbejdsgruppe (TWG) sammensat af eksperter fra industrien og medlemsstaterne m.fl. De færdige BREF-dokumenter vedtages formelt af EU-kommissionen, som udsender dem.
Hvordan er et BREF-dokument opbygget?
De færdige BREF-dokumenter er meget omfattende rapporter, typisk på flere hundrede sider og på engelsk. Det danske resumé fylder typisk 10-20 sider. I Danmark er der også udarbejdet korte introduktioner på 3 - 4 sider, der kan give et overblik over, om dokumentet er relevant. Dokumenterne er opbygget efter den samme skabelon med kapitler om generelle miljøforhold, anvendte processer og teknikker, aktuelle emissions- og forbrugsniveauer mv. Se oversigt over dokumenternes opbygning. (link)
Hvilke grænseværdier gælder for store fyringsanlæg og affaldsforbrændingsanlæg?
For disse brancher gælder der specielle forhold, da der udover BREF findes et EU direktiv, som er implementeret i en bekendtgørelse. Men EU Kommissionen har klart tilkendegivet, at direktiverne om luftforurening fra store fyringsanlæg og om affaldsforbrændingsanlæg er minimumsdirektiver, som gælder parallelt med IPPC-direktivet. Anbefalingerne i BREF dokumenterne skal derfor lægges til grund ved fastsættelse af vilkår i en godkendelse, uanset om bekendtgørelsens grænseværdier måske siger noget andet.
Hvilke emissionsværdier tæller, når der i et BREF dokument angives et interval?
I tilfælde af at emissionsværdier i et BREF-dokument er angivet som et interval, vil myndigheden vurdere muligheden for at reducere emissionen til det lave niveau. Såkaldte ”Cross media” effekter og lokale naturforhold kan afgøre, om den høje værdi skal accepteres.
Kan der dispenseres for en teknologi, som anses for at være for omkostningsfuld?
En virksomhed, som er omfattet af IPPC-direktivet, kan principielt ikke henvise til, at en given teknologi er for dyr, da der allerede er taget hensyn til økonomien i den fastlæggelse af den bedste tilgængelige teknik, som er foretaget i BREF-dokumentet.
Hvilke virksomheder kan bruge BREF-dokumenter?
BREF-dokumenter er udviklet til virksomheder, der er omfattet af IPPC-direktivet (i-mærkede). Der findes pt. 27 BREF-dokumenter vedrørende konkrete industrielle aktiviteter som f.eks. affaldsforbrænding, tekstilindustri og raffinaderier. Der er også udarbejdet 6 tværgående BREF-dokumenter, bl.a. om industrielle kølesystemer, emissioner fra oplagring og energieffektivitet. Dokumenterne kan være nyttige for en lang række virksomheder, herunder virksomheder, som er i produktkæde med IPPC-virksomheder
Hvilken betydning har BAT i forhold til miljøgodkendelse?
En såkaldt listevirksomhed kan ikke få en miljøgodkendelse uden at have redegjort for, hvordan virksomhedens indretning og drift er baseret på principper for BAT (medmindre virksomheden er omfattet af standardvilkår). Heri indgår overvejelser om substitution af miljøskadelige stoffer, energi- og råvarebesparelser, renere teknologi og affaldsminimering mv. I forhold til godkendelse og revurdering af i-mærkede virksomheder skal myndighederne tage hensyn til relevante BREF dokumenter.
Hvor kan jeg finde mere viden om BAT?
Hvad menes der med den bedste tilgængelige teknik (BAT)?
BAT (Best Available Techniques) beskrives ifølge IPPC-direktivet som anvendelse af den mest effektive tilgængelige teknik til at opnå et højt generelt miljøbeskyttelsesnivau. Der tænkes både på den anvendte teknologi og den måde, hvorpå anlæg konstrueres, bygges, vedligeholdes, drives og lukkes ned. At teknologien er tilgængelig forudsætter, at den er udviklet i en målestok, der betyder, at den kan anvendes på økonomisk og teknisk mulige vilkår.
Hvilken betydning har ejerforhold for miljøgodkendelsen?
En listevirksomhed er omfattet af kravene under Godkendelsesbekendtgørelsen, uanset hvor mange, der ejer den. Er der flere ejere, må en af dem eller dem alle i fællesskab påtage sig at være ansvarlig i forhold til miljøgodkendelsen. Vilkårene retter sig til virksomheden, uanset hvor mange som ejer den.
Er det tilladt at bruge Mostanol, som består af en blanding af 70 % Ethanol og 30 % Isopropanol som frostsikringsmiddel i jordvarmeanlæg?
I § 12 stk. 1 i jordvarmebekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1019 af 25. oktober 2009) er angivet tilladte frostsikringsmidler i jordvarmeanlæg. Ifølge § 12 stk. 2 kan alternativer hertil anvendes såfremt det kan godtgøres at de stoffer der bruges i jordvarmeanlæg ikke kan danne sundhedsskadelige eller tungt ned¬brydelige mellemprodukter, både under aerobe og anaerobe forhold, og at stoffet er lige så let nedbrydeligt i jord og grundvand og ikke mere toksisk for mennesker og miljø. Det betyder, at hvis der ønskes at anvende andre stoffer end de navngivne stoffer i bekendtgørelsen så skal der stilles krav om saglig og uafhængig dokumentation for vandopløselighed, flygtighed, sorption, nedbrydelighed i jord og grundvand samt stoffets toksiske egenskaber. De navngivne stoffer som er tilladt anvendt som frostsikringsvæsker i et jordvarmeanlæg omfatter Ethanol eller IPA-sprit, som består af Ethanol denatureret med 10 % Isopropanol. Det oplyses at Mostanol ligner IPA-sprit blot med et ændret blandingsforhold imellem ethanol og isopropanol. I miljøprojekt nr. 1238 fra 2008 om jordvarmeoplag er det oplyst at der ikke er grundlag for at vurdere ethanol og isopropanol forskelligt med hensyn til nedbrydelighed og toksicitet. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at såfremt Mostanol ikke indeholder andre stoffer end de her oplyste og dermed ligner IPA-sprit blot med et ændret blandingsforhold imellem ethanol og isopropanol, så vil det ikke ændre stoffets miljømæssige egenskaber væsentligt. Derfor ser Miljøstyrelsen intet til hinder for at, at myndigheden tillader at Mostanol kan anvendes som frostsikringsmiddel i jordvarmeanlæg.
Hvornår skal blandinger og produkter med farlige stoffer klassificeres som giftige eller meget giftige?
Blandinger og produkter skal behandles sidestillet med rene stoffer, hvis de overholder de koncentrationsgrænser, der er fastsat i overensstemmelse med deres egenskaber i de tre bekendtgørelser, som ligger til grund for klassifikation af kemikalier i Danmark: [329/2002] [1164/2010] [533/2003] Det indebærer, at en blanding eller et produkt skal klassificeres af den virksomhed, som ønsker at oplagre blandingen eller produktet, hvis ikke leverandøren allerede har klassificeret det. Hvis blandingen eller produktet efter de nævnte tre bekendtgørelser får en klassifikation, som også findes i risikobekendtgørelsen, er den samlede mængde af blandingen eller produktet et farligt stof i risikobekendtgørelsens forstand. Således skal blandinger og produkter klassificeres som giftige (T), når de indeholder mere end 1 % af et farligt stof, der er klassificeret som giftigt, og som meget giftige (T+), når de indeholder mere end 7 % af et farligt stof, der er klassificeret som meget giftigt. Hvis der derfor på virksomheden er 5 tons eller mere meget giftig blanding eller produkt (T+) med 50 kg eller mere af det rene meget giftige stof, er virksomheden som udgangspunkt en risikovirksomhed (kolonne 2), og med 200 kg eller mere af det rene meget giftige stof er virksomheden en kolonne 3-virksomhed. Tærskelmængderne for giftige stoffer (T) er 50 tons for kolonne 2 og 200 tons for kolonne 3.