Download dansk resume af BREF-dokumentet. Download hele BREF-dokumentet på engelsk (618 sider, 21 MB).
I det følgende er kort beskrevet, hvilke aktiviteter der er beskrevet i dokumentet, de væsentligste miljøpåvirkninger fra de forskellige aktiviteter og eksempler på, hvad der ifølge BREF-dokumentet er de bedste tilgængelige teknikker for store fyringsanlæg.
Revision af BREF-dokumentet for store fyringsanlæg er startet op og forventes afsluttet i løbet af 2014. Miljøministeriet ønsker aktivt at påvirke den EU indsats, der forpligter virksomheder til at anvende BAT. BREF for store fyringsanlæg (BREF LCP) er udvalgt til etablering af et pilotpartnerskab for innovation.
Anlæg omfattet af BREF for store fyringsanlæg
BREF-dokumentet for store fyringsanlæg omfatter fyringsanlæg med en nominel termisk effekt på mere end 50 MW. Dokumentet omfatter både fyringsanlæg, der er bestemt til energiproduktion, samt industrielle anlæg, der anvender traditionelle brændsler i forbindelse med produktionsprocesser, med mindre den pågældende industri er beskrevet i et andet BREF-dokument. Kul, brunkul, biomasse, tørv, flydende og gasformige brændsler (herunder brint og biogas) betragtes i denne sammenhæng som traditionelle brændsler. Affaldsforbrænding er ikke omfattet af BREF-dokumentet, men medforbrænding af affald og recirkuleret brændsel på store fyringsanlæg er beskrevet.
BREF-dokumentet omfatter ikke kun selve fyringsanlægget, men beskriver også aktiviteter både tidligere og senere i produktkæden, som har direkte betydning for forbrændingsprocessen.
Fyringsanlæg der anvender procesrelaterede restprodukter eller biprodukter som brændsel er ikke omfattet af BREF-dokumentet. Det samme gælder anvendelsen af brændsler, der ikke kan opfylde specifikationerne på markedet for den pågældende brændselstype. Desuden er forbrændingsprocesser, der indgår som en integreret del af en specifik produktionsproces, ikke omfattet af BREF-dokumentet.
Nedenfor introduceres BREF-dokumentet for store fyringsanlæg kort. For en mere uddybende beskrivelse af de forskellige aktiviteter, herunder teknikker, emissioner mv., henvises til PDF-fil af det danske resume ellerhele BREF-dokumentet på engelsk (21 MB).
I EU anvendes alle tilgængelige energikilder til elektrisk og termisk energiproduktion. Tilstedeværelsen af ressourcer som fx kul, brunkul, biomasse, tørv, olie og naturgas i de enkelte medlemslande, har i høj grad betydning for det enkelte lands valg af brændsel til energiproduktion.
Store fyringsanlæg drives, under hensyntagen til efterspørgslen på energi, enten som egentlige kraftværker eller som industrielle fyringsanlæg, der producerer energi (fx i form af elektricitet eller mekanisk kraft), damp eller varme til industrielle produktionsprocesser.
Generelt anvendes en række forskellige forbrændingsteknikker til energiproduktion. Ved fyring med faste brændsler betragtes kedler fyret med kulstøv (pulverised combustion), fluidised-bed ovne og rist-fyringsteknologi som BAT under nærmere forudsætninger, som er beskrevet i BREF-dokumentet. For flydende og gasformige brændsler betragtes anvendelsen af dampkedler, motor turbiner og gasturbiner som BAT under nærmere forudsætninger som er beskrevet i BREF-dokumentet.
Elektricitet produceres normalt ved at producere damp i en dampkedel, som opvarmes af den valgte brændselstype. Dampen anvendes som energi til en turbine, der driver en generator som producerer elektricitet.
Visse flydende og gasformige brændsler kan anvendes til direkte at drive turbinen ved hjælp af forbrændingsgassen. Alternativt kan de anvendes i interne forbrændingsmotorer, som så kan drive en generator. Hver teknologi har sine fordele, især i forhold til at tilpasse energiproduktionen til den varierende efterspørgsel på energi.
De fleste fyringsanlæg anvender brændstof og andre råmaterialer som tages fra jordens naturlige ressourcelager og anvendes til energiproduktion. Fossile brændsler er den energikilde, der er mest tilgængelig i dag. Anvendelsen af fossile brændsler har dog stor indvirkning på miljøet. Forbrændingsprocessen giver anledning til emissioner til luft, vand og jord, hvor luftemissionen betragtes som det største miljøproblem.
De væsentligste emissioner til luften fra forbrænding af fossile brændsler er:
Desuden udledes stoffer som tungmetaller, halogene forbindelser og dioxiner i mindre omfang.
BREF-dokumentets konklusioner vedrørende bedste tilgængelige teknikker for store fyringsanlæg omhandler både losning, oplagring og håndtering af brændsler og hjælpestoffer, samt forbehandling af brændsler og termisk effektivitet. Desuden beskrives BAT inden for luftemission, spildevand, affald og restprodukter, samt medforbrænding af affald og recirkuleret brændsel.
Nedenfor er listet eksempler fra BREF-dokumentet på BAT inden for store fyringsanlæg. For oplysninger om de emissionsniveauer for store fyringsanlæg, der defineres som BAT, henvises til BREF-dokumentet.
Nedenfor er oplistet eksempler på BAT til forebyggelse af emissioner fra losning, oplagring og håndtering af brændsler og hjælpestoffer som fx kalk, kalksten og ammoniak.
Støv
Spildevand
Luftemissioner
Effektiv udnyttelse af brændsler
Faste brændsler forbehandles med henblik på at sikre en stabil forbrænding med så lave udsving i emissionerne som muligt. Tørring af tørv og biomasse med henblik på at reducere vandindholdet i brændslet betragtes som BAT.
For flydende brændsler betragtes forbehandlingsenheder som dieselolie rensningsenheder i gasturbiner og motorer som BAT.
Energieffektiviteten er en væsentlig indikator for udledningen af CO2. CO2 udledningen pr. energienhed kan reduceres ved en optimering af energiudnyttelsen og en optimering af energiproduktionen på anlægget.
Kombinerede kraftvarmeværker betragtes som de mest effektive til at reducere den generelle udledning af CO2. Kraftvarmeværker er relevant i forbindelse med etablering af nye anlæg, hvor den lokale efterspørgsel er stor nok til at retfærdiggøre bygningen af de noget dyrere kombinerede kraftvarmeværker frem for et mere simpelt varmeproducerende eller elektricitetsproducerende fyringsanlæg.
Tungmetaller
SO2
NOX
CO
Energisektoren har været meget opmærksomme på at forsøge at udnytte reststoffer og biprodukter fra forbrændingsprocesserne, frem for at deponere disse restprodukter. De forskellige restprodukter kan udnyttes på forskellige måder. Hver form for udnyttelse stiller sine særlige kriterier til restproduktets kvalitet og dets anvendelse. Det har ikke været muligt i forbindelse med udarbejdelsen af BREF-dokumentet at afdække alle disse kriterier.
Slutproduktet fra den våde røggasrensning er gips, som de fleste fyringsanlæg i EU videresælger som et alternativ til naturlig gips.
Store fyringsanlæg, der er designet til at anvende den bedste tilgængelige teknik, drives ved hjælp af teknikker og metoder, der reducerer støvemissionen (og især tungmetaller) SO2, NOX, HCl, HF og andre stoffer, samt reducerer udledningen af farlige stoffer til jord og spildevand. Generelt kan disse teknikker betragtes som tilstrækkelige, og vil derfor også blive betragtet som BAT ved medforbrænding af affald, forudsat at de i BREF-dokumentet beskrevne emissionsniveauer kan overholdes. Et øget indhold af forurenende stoffer i det brændsel, der tilføres fyringsanlægget kan til en vis grad kompenseres via røggasrensningen og en begrænsning af den procentdel af sekundær brændsel, der kan medforbrændes.
I forhold til medforbrændingens påvirkning af kvaliteten af restprodukterne, så fokuserer BAT på at opnå den samme kvalitet af gips, flyveaske, slagger og andre restprodukter, som ved traditionelle fyringsanlæg uden medforbrænding. Såfremt medforbrændingen giver anledning til større mængder af restprodukter, der skal bortskaffes, eller fx øget emission af metaller (fx Cd, Cr, Pb) og dioxiner, må der foretages yderligere emissionsbegrænsende foranstaltninger for at forebygge forureningen.
Ovenstående oplistning af eksempler på BAT er udførligt beskrevet i BREF-dokumentet for store fyringsanlæg. Desuden beskriver BREF-dokumentet emissionsniveauer for forskellige typer af fyringsanlæg og forskellige brændselstyper. Download nedenstående materiale, hvis I vil vide mere om BAT inden for området:
For at åbne, udskrive og læse PDF-filer skal Acrobat Reader® være installeret på computeren. Hvis du ikke har programmet, kan det downloades gratis fra www.adobe.com.