Miljøstyrelsen

Servicenavigation

  • Nyheder
  • Lovstof
  • Annoncering
  • Publikationer
  • Kontakt
  • Om Miljøstyrelsen
  • Sitemap
  • English

Detajlenavigation

  • Virksomhed & Myndighed
  • Borger
  • Ny karriere
  • Presse

Detajlenavigation

  • Affald
  • Bekæmpelsesmidler
  • Genteknologi
  • Grøn strategi
  • Industri
  • Internationalt samarbejde
  • Jord
  • Kemikalier
  • Landbrug
  • Luft
  • Støj
  • FAQ forside

Du er her:

Forside●Virksomhed & Myndighed●Industri●BAT - bedste tilgængelige teknik●Aktuelle BREF-dokumenter●Status●Pulp og papirindustri

Værktøjer

  • Del
  • Udskriv
  • Abonnér
  • Læs op
Luk
  • Facebook
  • Email
  • LinkedIn
  • Twitter

Venstrenavigation

Industri

  • Godkendelse af listevirksomheder
  • Søg miljøgodkendelse digitalt
  • Miljøstyrelsen - Virksomheder
  • BAT - bedste tilgængelige teknik
    • FAQ BAT - bedste tilgængelige teknik
  • Brancheinitiativer
  • Miljøtilsyn og brugerbetaling
  • Miljørapportering og grønne regnskaber
  • Olie- og gasproduktion i Nordsøen - offshore
  • Nyhedsbrevet Virk.Som
  • Nyheder industri
  • FAQ Industri

Pulp- og papirindustrien

Download dansk resumé af BREF-dokumentet (Pdf- fil)

Download hele BREF dokumentet på engelsk (509 sider/6,4 MB)

Her kan I læse en kort introduktion til BREF-dokumentet for pulp- og papirindustrien. I kan få et indblik i, hvilke processer og aktiviteter der er beskrevet i dokumentet, de væsentligste miljøpåvirkninger fra de forskellige processer samt se eksempler på, hvad der ifølge BREF-dokumentet er den bedste tilgængelige teknik inden for fremstilling af pulp (papirmasse) og papir.

Introduktion til BREF-dokumentet
BREF dokumentet for pulp- og papirindustrien omhandler processer til fremstilling af pulp og papir.

Fremstillingen af pulp og papir er relativ kompleks og består af mange procestrin og forskellige produkter. De mange forskellige råvarer og produktionsprocesser kan opdeles i 5 produktionsprocesser:

Kraftpulpningsprocessen
Sulfitpulpningsprocessen
Mekanisk pulpning og kemisk-mekanisk pulpning
Forarbejdning af genbrugsfibre
Papirfremstilling og beslægtede processer

Nedenfor introduceres de 5 produktionsprocesser kort med angivelse af primære miljøpåvirkninger og eksempler på bedste tilgængelige teknik. For en mere uddybende beskrivelse af branchen, herunder teknikker, emissions- og forbrugsniveauer henvises til PDF-fil af det danske resumé eller hele BREF-dokumentet på engelsk.

Kraftpulpningsprocessen
I kraftpulpningsprocessen frigøres fibrene fra træmassen. Det sker ved at opløse ligninen (træstoffet) ved kogning i en kemisk opløsning.

Sulfat eller kraftprocessen er den fremherskende pulpningsproces på grund af pulpens overlegne styrkeegenskaber, og fordi processen kan anvendes på alle træsorter. De væsentligste råvarer til processen er træ og vand samt kemikalier til kogning og blegning.

Miljøpåvirkninger
De primære miljøpåvirkninger fra kraftpulpningsprocessen er:

  • Spildevandsudledning
  • Luftemission
  • Energiforbrug
  • Affald

Spildevandet indeholder typisk organiske stoffer, organisk bundne chlorforbindelser (fra blegeanlæg), farvestoffer, næringssalte i form af kvælstof og fosfor samt metaller ekstraheret fra træet.

Luftemissionerne består fortrinsvis af NOx, SO2, svovlforbindelser og partikler. Emissionerne kommer fra punktkilder som genvindingskedlen, kalkovnen og hjælpekedlerne samt en række diffuse kilder, fx pulpskylning, lagring af flis, blegeanlæg og diverse tanke.

Energiforbruget går hovedsageligt til procesvarme, og de forskellige affaldsfraktioner, der produceres, er fx slam fra spildevandsbehandling, aske, træ og mindre mængder farligt affald.

Eksempler på BAT
Nedenfor er listet eksempler fra BREF-dokumentet på den bedste tilgængelige teknik inden for forarbejdning af kraftcellulose:

Produktionsprocesser

  • Tør afbarkning af træ
  • Højeffektiv skylning og filtrering af brunmasse i lukkede kredsløb
  • Opsamling og forbrænding af koncentrerede ildelugtende gasser og begrænsning af de resulterende SO2-emissioner
  • Brug af elektrostatiske støvudfældere til reduktion af støvemission fra genvindingskedler, hjælpekedler og kalkovn
  • Hensigtsmæssig udformning og styring af genvindingskedlen, kalkovn og hjælpekedler med henblik på at reducere NOX-emissionen

Spildevand, affald og genanvendelse

  • Store buffertanke til opbevaring af overløb af koge- og genvindingslud samt urene kondensater
  • Opsamling og genbrug af rent kølevand
  • Effektive spildovervågnings-, opbevarings- og genvindingssystemer
  • Stripning og genbrug af kondensaterne fra fordampningsanlægget

Ovenstående eksempler på BAT inden for forarbejdning af kraftcellulose udgør kun et lille udsnit af de mange mulige tiltag, der er beskrevet i BREF-dokumentet. For en udførlig liste over BAT henvises til det danske resumé eller hele BREF-dokumentet.

Sulfitpulpningsprocessen
I sulfitpulpningsprocessen frigøres fibrene fra træmassen. Det sker ved at opløse ligninen (træstoffet) ved kogning i en kemisk opløsning.

Pulpningsprocessen til produktion af sulfitcellulose kan udføres med forskellige kogekemikalier, men på europæisk plan er sulfitpulpning med magnesium mest udbredt. De væsentligste råvarer til processen er træ og vand samt kemikalier til kogning og blegning.

Miljøpåvirkninger
De primære miljøpåvirkninger fra sulfitpulpning er:

  • Spildevandsudledning
  • Luftemission
  • Energiforbrug
  • Affald

Spildevandet indeholder typisk organiske stoffer, farvestoffer, næringssalte i form af kvælstof og fosfor samt metaller ekstraheret fra træet. Da sulfitcellulosen er relativ lys fra begyndelsen, er behovet for blegning ikke så stort. Derfor anvendes der normalt ikke chlorholdige blegekemikalier i sulfitpulpningsprocessen.

Emissionerne af NOx, SO2 og partikler kommer primært fra genvindingskedlen og barkovnen. Desuden udledes der begrænsede mængder SO2 fra skylle- og filtreringsaktiviteter samt udluftninger fra fordamperne og diverse tanke.

Energiforbruget går fortrinsvis til procesvarm, og der produceres affaldsfraktioner som fx slam fra pulpproduktionen, bark og træstøv m.m., hvoraf de fleste fraktioner kan genanvendes.

Eksempler på BAT
Nedenfor er listet eksempler fra BREF-dokumentet på den bedste tilgængelige teknik inden for forarbejdning af sulfitcellulose:

Produktionsprocesser

  • Tør afbarkning af træ
  • Højeffektiv skylning og filtrering af brunmasse i lukkede kredsløb
  • Brug af elektrostatiske støvudfældere til reduktion af støvemission fra hjælpekedler
  • Opsamling af diffuse SO2-emissioner fra forskellige kilder, hvorefter stoffet tilføres genvindingskedlen som forbrændingsluft
  • Reduktion af NOx-emissioner fra genvindingskedlen og fra hjælpekedler ved kontrol med forbrændingsforholdene

Spildevand, affald og genanvendelse

  • Effektive spildovervågnings-, opbevarings- og genvindingssystemer
  • Store buffertanke til opbevaring af overløb af koge- og genvindingslud samt urene kondensater

Ovenstående eksempler på BAT inden for forarbejdning af sulfitcellulose udgør kun et lille udsnit af de mange mulige tiltag, der er beskrevet i BREF-dokumentet. For en udførlig liste over BAT henvises til det danske resumé eller hele BREF-dokumentet.

Mekanisk pulpning og kemisk-mekanisk pulpning
Ved mekanisk pulpning separeres træfibrene med mekanisk energi, og der skelnes mellem to hovedprocesser:

  • Træslibprocessen, hvor tømmerstokkene presses mod roterende slibevalse med samtidig påvirkning fra vand
  • Mekanisk refinerpulp som fremstilles ved at defibrere træflis mellem skive-refinere

Pulpens egenskaber kan påvirkes ved at hæve temperaturen og for refinerpulpens vedkommende med kemisk forbehandling af træflisen. De væsentligste råvarer til processen er træ og vand samt kemikalier til blegning, og for den kemisk-mekaniske pulpning også kemikalier til forbehandling af træflis. I forbindelse med fremstilling af papir anvendes desuden en række forskellige tilsætningsstoffer.

Miljøpåvirkninger
De primære miljøpåvirkninger fra den mekaniske og kemisk-mekaniske pulpning er spildevandsudledningen og forbruget af elektricitet til at drive slibevalser eller refinere.

Spildevandet indeholder hovedsageligt organiske stoffer i form af opløste eller dispergerede stoffer. Hvis den mekaniske pulp bleges med peroxid, vil der desuden være en yderligere udledning af organisk stof. Spildevandet kan desuden indeholde næringssalte i form af kvælstof og fosfor samt metaller ekstraheret fra træet.

Eksempler på BAT
Nedenfor er listet eksempler fra BREF-dokumentet på den bedste tilgængelige teknik inden for mekanisk pulpning og kemisk-mekanisk pulpning:

  • Tør afbarkning af træ
  • Recirkulation af vandet i det mekaniske pulpningsafsnit
  • Anvendelse af tilstrækkeligt store buffertanke til opbevaring af koncentrerede spildevandsstrømme fra processen (primært ved kemisk-mekanisk pulpning)
  • Primær og biologisk behandling af spildevandet, og i visse tilfælde også flokkulering eller kemisk udfældning

Ovenstående eksempler på BAT inden for mekanisk- og kemisk-mekanisk pulpning udgør kun et lille udsnit af de mange mulige tiltag, der er beskrevet i BREF-dokumentet. For en udførlig liste over BAT henvises til det danske resumé eller hele BREF-dokumentet.

Forarbejdning af genbrugsfibre
Genbrugsfibre er et vigtigt råmateriale til fremstilling af papir, dels fordi genbrugsfibre er billigere end jomfruelige fibre, dels fordi mange lande er interesseret i at genbruge papir. Processerne til forarbejdning af genbrugsfibre opdeles i to hovedkategorier:

  • Processer med udelukkende mekanisk rensning uden affarvning (fx til produktion af bølgepap, pap og karton)
  • Processer med mekaniske og kemiske processer - altså med affarvning (fx til produktion af tryk- og kopipapir og avispapir)

Råmaterialerne til fremstilling af papir på basis af genbrugsfibre består hovedsageligt af genbrugspapir, vand, kemikalier samt energi i form af damp og elektricitet. Der anvendes store mængder vand som procesvand og kølevand. Under papirfremstillingen anvendes desuden forskellige tilsætningsstoffer som proceshjælpemidler og for at forbedre produktets egenskaber.

Miljøpåvirkninger
De primære miljøpåvirkninger ved forarbejdning af genbrugsfibre er

  • Spildevand (organiske stoffer og næringssalte mv.)
  • Affald (især ved skylleaffarvning)
  • Luftemissioner (fra forbrænding af fossile brændstoffer på kraftvarmeværker)

Eksempler på BAT
Nedenfor er listet eksempler fra BREF-dokumentet på den bedste tilgængelige teknik ved forarbejdning af genbrugsfibre:

  • Adskillelse af mindre forurenet vand fra forurenet vand samt recirkulation af procesvand
  • Optimal vandstyring, vandklaring ved sedimentering, flotations- eller filtreringsteknikker og recirkulation af procesvand til forskellige formål
  • Installation af et udligningsbassin og primær behandling
  • Biologisk behandling af spildevand

Ovenstående eksempler på BAT inden for forarbejdning af genbrugsfibre udgør kun et lille udsnit af de mange mulige tiltag, der er beskrevet i BREF-dokumentet. For en udførlig liste over BAT henvises til det danske resumé eller hele BREF-dokumentet.

Papirfremstilling og beslægtede processer
Papir fremstilles af fibre, vand og tilsætningsstoffer samt en stor mængde energi til at drive processen. Elektriciteten anvendes primært til drift af forskellige motorer og til findeling ved råmasseklargøringen. Procesvarme benyttes hovedsageligt til opvarmning af vand og andre væsker samt opvarmning af luft til papirmaskinens tørreafsnit og omdannelse af damp til elektricitet (ved kombineret kraft- og varmeproduktion).

Miljøpåvirkninger
De primære miljøpåvirkninger fra papirmøller er:

  • Spildevand
  • Energiforbrug
  • Forbrug af kemikalier
  • Affald

Eksempler på BAT
Nedenfor er listet eksempler fra BREF-dokumentet på den bedste tilgængelige teknik ved fremstilling af papir:

  • Minimering af vandforbrug ved øget recirkulation af procesvand samt forbedret vandstyring
  • Substitution af miljøskadelige stoffer med mindre skadelige alternativer
  • Behandling af spildevand ved etablering af udligningsbassin
  • Etablering af foranstaltninger til begrænsning af utilsigtede udledninger og skadelige effekter heraf

Ovenstående eksempler på BAT inden for fremstilling af papir udgør kun et lille udsnit af de mange mulige tiltag, der er beskrevet i BREF-dokumentet. For en udførlig liste over BAT henvises til det danske resumé eller hele BREF-dokumentet.

Ud over de 5 overordnede produktionsprocesser inden for pulp- og papirindustrien, som er beskrevet ovenfor, omhandler BREF-dokumentet emner, som er relevante for alle 5 produktionsprocesser, fx BAT for hjælpekedler og generel anvendelse af kemikalier og tilsætningsstoffer samt fx optimering af processtyring, oplæring, uddannelse og motivation af medarbejderne. Læs mere om BAT inden for pulp- og papirindustrien ved at downloade nedenstående materiale:

Resume af BREF-dokumentet (dansk) (Pdf- fil)
Forord (dansk) (Pdf- fil)
Anvendelsesområde (dansk) (Pdf- fil)
Konkluderende bemærkninger (dansk) (Pdf- fil)
Hele BREF-dokumentet (engelsk) (Pdf- fil) (475 sider/6,4 MB) 

Revisionen af dette BREF dokument er startet i 2006.

For at åbne, udskrive og læse PDF-filer skal Acrobat Reader® være installeret på computeren. Hvis du ikke har programmet, kan det downloades gratis fra www.adobe.com.

Sidebar

Kontakt og bestil

  • Hent vores publikationer gratis i netboghandlen
  • Abonnér på nyhedsbreve
  • Ring til informationscentret telefon 70 12 02 11
Sidst opdateret 18.11.2009 Til top
Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K
  • Tlf.: 72 54 40 00
  • E-mail:
  • www.mst.dk
  • CVR: 25798376
  • EAN: 5798000863002

Samarbejdspartnere
Borger.dk
EMU.dk
ansvarligeindkob.dk
Høringsportalen 
Retsinfo.dk 
Videncenterforallergi.dk 
Virk.dk 
www.forbrugerkemi.dk
Miljoeportalen.dk 

Selvstændige MST sites
65000.dk
chemicaldays.dk
ecoinnovation.dk
godthavemiljoe.dk
hudallergi.dk
Babykemi.dk
miljoevejledninger.dk 
miljoenyt.dk
Returmedplasten.dk

Din indgang til
Disclaimer, ophavsret m.v. 
For elever og studerende
E-fakturering
Sikker E-post
Udbud
Informationscentret
Abonner
Nyhedsbreve
Miljøministeren
© Copyright Miljøstyrelsen