Miljøstyrelsen

Servicenavigation

  • Nyheder
  • Lovstof
  • Annoncering
  • Publikationer
  • Kontakt
  • Om Miljøstyrelsen
  • Sitemap
  • English

Detajlenavigation

  • Virksomhed & Myndighed
  • Borger
  • Ny karriere
  • Presse

Detajlenavigation

  • Affald
  • Bekæmpelsesmidler
  • Genteknologi
  • Grøn strategi
  • Industri
  • Internationalt samarbejde
  • Jord
  • Kemikalier
  • Landbrug
  • Luft
  • Støj
  • FAQ forside

Du er her:

Forside●Virksomhed & Myndighed●Industri●BAT - bedste tilgængelige teknik●Aktuelle BREF-dokumenter●Status●Organiske kemikalier i storskala produktion

Værktøjer

  • Del
  • Udskriv
  • Abonnér
  • Læs op
Luk
  • Facebook
  • Email
  • LinkedIn
  • Twitter

Venstrenavigation

Industri

  • Godkendelse af listevirksomheder
  • Søg miljøgodkendelse digitalt
  • Miljøstyrelsen - Virksomheder
  • BAT - bedste tilgængelige teknik
    • FAQ BAT - bedste tilgængelige teknik
  • Brancheinitiativer
  • Miljøtilsyn og brugerbetaling
  • Miljørapportering og grønne regnskaber
  • Olie- og gasproduktion i Nordsøen - offshore
  • Nyhedsbrevet Virk.Som
  • Nyheder industri
  • FAQ Industri

Organiske kemikalier i storskalaproduktion

Download dansk resume af BREF-dokumentet

Download hele BREF-dokumentet på engelsk (478 sider/3,9 MB)

Her kan I læse en kort introduktion til BREF-dokumentet for organiske kemikalier i storskalaproduktion. I kan få et indblik i, hvilke processer og aktiviteter der er beskrevet i dokumentet, de væsentligste miljøpåvirkninger fra de forskellige processer samt se eksempler på, hvad der ifølge BREF-dokumentet er den bedste tilgængelige teknik inden for de forskellige produktionsprocesser.

Introduktion til BREF-dokumentet
BREF-dokumentet for organiske kemikalier i storskalaproduktion dækker de processer, der benyttes ved fremstilling af organiske kemikalier i produktionsmængder over 100.000 ton om året. BREF-dokumentet skelner mellem generel information om miljøpåvirkninger, BAT mv. indenfor sektoren og mere detaljeret information om miljøpåvirkninger samt BAT mv. illustreret ved syv såkaldte illustrative processer, som er blevet udvalgt til at demonstrere BAT. De syv illustrative processer har en stor industriel betydning og væsentlige miljøpåvirkninger. Processerne er:

  • Lavere olefiner (ved krakningsproces)
  • Benzen/toluen/xylen (BTX) aromatiske forbindelser
  • Ethylenoxid og ethylenglycoler
  • Formaldehyd
  • Acrylonitril
  • Toluendiisocyanat
  • Ethylendichlorid (EDC) og vinylchloridmonomer (VCM)

Der er også andre BREF-dokumenter, der berører aktiviteter med relevans for fremstilling af organiske kemikalier i storskalaproduktion. Fx
BREF-dokumentet for Spildevands- og luftrensning og dertil hørende styringssystemer, 
BREF-dokumentet om  Integrerede kølesystemer, samt 
BREF-dokumentet om emissioner fra større oplag af farlige stoffer .

Nedenfor introduceres den organiske kemiske industri kort med fokus på organiske kemikalier i storskalaproduktion. Desuden beskrives de primære miljøpåvirkninger og eksempler på den bedste tilgængelige teknik. For en mere uddybende beskrivelse af de forskellige produktionsprocesser, herunder teknikker, emissioner mv., henvises til hele BREF-dokumentet på engelsk (Pdf- fil) (478 sider/3,9 MB).

Organiske kemikalier i storskalaproduktion
Store produktionsmængder af organiske kemikalier omfatter et bredt udsnit af forskellige kemikalier og processer. Meget forenklet kan processerne beskrives som at tage raffinaderiprodukter og ved en kompleks kombination af fysiske og kemiske operationer at transformere dem til en række enkeltvarer eller bulk kemikalier. Processerne foregår normalt i kontinuerte anlæg. Produkterne sælges typisk på baggrund af de kemiske specifikationer frem for egentlige handelsnavne, da der sjældent er tale om egentlige forbrugerprodukter. Produkterne anvendes typisk i store mængder som råvarer til den videre syntese af mere værdifulde kemikalier som fx opløsningsmidler, plastmaterialer eller lægemidler.

De organiske kemikalier i storskalaproduktion fremstilles typisk på store og meget integrerede produktionsanlæg, hvor der opnås fordele i form af procesfleksibilitet, energioptimering, genanvendelse af biprodukter samt stordriftsfordele.

Miljøpåvirkninger
Miljøpåvirkningerne fra fremstilling af organiske kemikalier er meget specifikke, afhængig af hvilke konkrete processer der anvendes. Generelt er de væsentligste årsager til emissioner fra processerne følgende:

  • Forureninger i råvarer kan passere uændret gennem processen og ende som affald
  • Hvis processen forbruger luft, dannes der spildgas, hvilket kræver aftræk
  • Procesreaktioner kan afgive vand eller andre biprodukter, som skal separeres fra produktet
  • Hjælpestoffer kan anvendes i processen og ikke genvindes fuldstændigt
  • Der kan være uomsatte råvarer, der ikke kan genvindes eller genanvendes

Eksempler på BAT
Nedenfor er listet eksempler fra BREF-dokumentet på den generelle bedste tilgængelige teknik inden for fremstilling af organiske kemikalier i storskalaproduktion:

Ledelsessystemer

  • Indførelse af miljøledelse
  • Langsigtet finansiel og teknisk planlægning af miljøinvesteringer
  • Inspektions- og vedligeholdelsesstrategier med henblik på at optimere procesydeevne
  • Fortløbende initiativer til affaldsminimering

Forureningsforebyggelse og -minimering

  • Ved valget af BAT bør teknikkerne prioriteres i følgende rækkefølge: eliminering af emissioner, reduktion, recirkulation, genvinding, behandling og bortskaffelse
  • Kontinuerlig udførelse af kemiske reaktioner og separationsprocesser i lukket udstyr
  • Minimering af energiforbrug og øget genvinding af energi
  • Anvendelse af forbindelser med lavt damptryk
  • Etablering af et program for identifikation og reparation af lækager
  • Anvendelse af ventiler med små lækagehastigheder (dobbelte pakninger)
  • Anvendelse af pumper, kompressorer, vakuumpumper, flanger mv. med passende pakningsmateriale etc.
  • Oplagring af råvarer og produkter i tanke med udvendigt flydetag med sekundære tætninger, fasttagstanke med indvendigt flydetæppe og randpakninger (for mere flygtige stoffer) eller fasttagstanke med tæppe af inert gas, lagring under tryk (for meget farlige eller lugtende stoffer)
  • Minimering af lagringstemperaturer
  • Kontinuert overvågning af væskeniveau og ændringer heraf
  • Identifikation af spildevandsstrømme og karakterisering af de enkelte strømmes kvalitet, mængde og variation
  • Minimering af vandforbrug og genanvendelse så vidt muligt
  • Minimering af forureningen af procesvandet med råvarer, produkter eller affald
  • Udførelse af regelmæssige energieftersyn
  • Minimering af behovet for kølesystemer
  • Reduktion af støj og vibrationer ved anvendelse af udformninger, der adskiller støj- og vibrationskilder fra modtagere
  • Valg af udstyr med lave støj- og vibrationsniveauer

Luftforurening

  • Fjernelse af partikler ved anvendelse af cyklon, elektrofilter, posefilter, totrins støvfilter, keramisk filter, absolut filter, HEAF filter eller dråbefilter
  • Fjernelse af lugt med adsorptions-biofilter
  • Fjernelse af SO2 og sure forbindelser med våd kalkstensskrubber, skrubbere og halvtør sorbent-injektion
  • Fjernelse af NOx med selektiv, katalytisk og selektiv, ikke-katalytisk reduktion
  • Fjernelse af dioxiner med primære foranstaltninger (ved kilden) samt adsorption med 3-lejes katalysator
  • Fjernelse af kviksølv med adsorption
  • Fjernelse af ammoniak og aminer med skrubber
  • Fjernelse af svovlbrinte ved absorption (alkalisk skrubber)
  • Generel minimering af behovet for bortskaffelse af kulbrinter ved afbrænding
  • Anvendelse af gasfyring og lav-NOx-brændere til procesovne
  • Reduktion af CO2 emissionen ved forbedret energieffektivitet samt skift til hydrogenrige brændsler eller vedvarende ikke-fossile brændsler

Spildevand

  • Separat behandling eller genvinding af spildevandsstrømme med tungmetaller, toksiske eller ikke-nedbrydelige organiske forbindelser ved anvendelse af
    • Kemisk oxidation
    • Adsorption
    • Filtrering
    • Ekstraktion
    • Stripning
    • Hydrolyse
    • Anaerob forbehandling og efterfølgende biologisk rensning

Affald

  • Regenerering eller genanvendelse af katalysatorer og, i brugt tilstand, genvinding af ædelmetalindholdet
  • Regenerering af brugte opløsningsmidler, hvor det er muligt, eller alternativt deponering eller forbrænding
  • Anvendelse af organiske procesrester som råvarer eller som brændsel - eller alternativt forbrænding
  • Genvinding af brugte reagenser eller anvendelse som brændsel - eller alternativt forbrænding

Ovenstående liste med generelle eksempler på BAT er udførligt beskrevet i BREF-dokumentet for organiske kemikalier i storskalaproduktion. BREF-dokumentet indeholder desuden detaljeret information om miljøpåvirkninger og BAT mv. for syv såkaldte illustrative processer:

  • Lavere olefiner (ved krakningsproces)
  • Benzen/toluen/xylen (BTX) aromatiske forbindelser
  • Ethylenoxid og ethylenglycoler
  • Formaldehyd
  • Acrylonitril
  • Toluendiisocyanat
  • Ethylendichlorid (EDC) og vinylchloridmonomer (VCM)

Download nedenstående materiale, hvis I vil vide mere om generel BAT inden for fremstilling af organiske kemikalier i storskalaproduktion:

Dansk resume af BREF-dokumentet (dansk)

 Hele BREF-dokumentet på engelsk  (engelsk) (Pdf- fil) (478 sider/3,9 MB)

For at åbne, udskrive og læse PDF-filer skal Acrobat Reader® være installeret på computeren. Hvis du ikke har programmet, kan det downloades gratis fra www.adobe.com.

Sidebar

Sidst opdateret 18.11.2009 Til top
Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K
  • Tlf.: 72 54 40 00
  • E-mail:
  • www.mst.dk
  • CVR: 25798376
  • EAN: 5798000863002

Samarbejdspartnere
Borger.dk
EMU.dk
ansvarligeindkob.dk
Høringsportalen 
Retsinfo.dk 
Videncenterforallergi.dk 
Virk.dk 
www.forbrugerkemi.dk
Miljoeportalen.dk 

Selvstændige MST sites
65000.dk
chemicaldays.dk
ecoinnovation.dk
godthavemiljoe.dk
hudallergi.dk
Babykemi.dk
miljoevejledninger.dk 
miljoenyt.dk
Returmedplasten.dk

Din indgang til
Disclaimer, ophavsret m.v. 
For elever og studerende
E-fakturering
Sikker E-post
Udbud
Informationscentret
Abonner
Nyhedsbreve
Miljøministeren
© Copyright Miljøstyrelsen