Download dansk resume af BREF-dokumentet.
Download hele BREF-dokumentet på engelsk (PDF-fil 7,5 MB)
Her kan I læse en kort introduktion til BREF-dokumentet for store oplag af stoffer og materialer. I kan få et indblik i, hvilke aktiviteter der er beskrevet i dokumentet, de væsentligste miljøpåvirkninger fra de forskellige aktiviteter og se eksempler på, hvad der ifølge BREF-dokumentet er de bedste tilgængelige teknikker i forbindelse med oplagring.
BREF-dokumentet beskriver de tværgående problemstillinger, som er identificeret i forbindelse med emissioner fra oplagring af store mængder stoffer og materialer for alle de aktiviteter, der er omfattet af IPPC-direktivets bilag 1. BREF dokumentet omfatter derfor oplag, flytning og håndtering af væsker, flydende gasser og faste stoffer uanset branche eller industri.
BREF-dokumentet vedrører både emissioner til luft, vand og jord, dog er der størst fokus på emissioner til luft. Luftemissionerne vedrørende oplag, flytning og håndtering af faste stoffer har hovedsagligt fokus på støv. Forhold omkring energiforbrug og støj er også berørt, men i begrænset omfang.
Nedenfor introduceres BREF-dokumentet kort. For en mere uddybende beskrivelse af de forskellige aktiviteter, herunder teknikker, emissioner, mv., henvises til PDF-fil af det danske resume eller hele BREF-dokumentet på engelsk (7,5 MB).
Følgende oplagringsmetoder for såvel oplag, flytning og håndtering af væsker, flydende gasser og faste stoffer er identificeret i BREF-dokumentet:
Tanke:
Andre oplagsmetoder for væsker:
Særlige oplag for faste stoffer er:
Til flytning og håndtering af væsker og flydende gasarter omtales teknikker, så som rørsystemer, laste og aflæsningsudstyr fx ventiler, pumper, kompressorer, flanger og pakninger.
I forbindelse med alle typer af oplag beskrives de forskellige emissionstyper, som er identificeret, og teknikker til at reducere emissionerne, så som ledelsesværktøjer og teknikker, fx uigennemtrængelige barrierer og volde omkring tanke, tanke med dobbelt bund/vægge, instrumenter til niveaumålinger, forseglinger, tryk og foranstaltning mod brand.
Den miljømæssige betydning af oplag afhænger af risikoen (sandsynligheden) for at der sker en forurening og de fysisk-kemiske egenskaber ved stofferne og materialerne. Da det er mange forskellige stoffer og materialer, der bliver oplagret, er risiciene meget forskellige fra de forskellige typer af oplag. Fx. er faren for grundvandsforurening fra oplag af faste (immobile) stoffer i princippet mindre end oplag af mobile væsker. Dog skal man også have uhelds scenarier for øje, og derfor har BREF-dokumentet en risikobaseret tilgang til miljøpåvirkninger.
Af samme grund er det ikke muligt at sige noget generelt om væsentlige miljøpåvirkninger, som dækker oplag af alle stoffer og materialer i forbindelse med industrielle aktiviteter. Dog beskriver BREF-dokumentet, hvilke emissioner der kan opstå i forbindelse med normale driftssituationer, uheld og ulykker, herunder:
Oplag er en aktivitet som sker i forbindelse med praktisk set alle industrielle aktiviteter og især i forbindelse med de aktiviteter der er listet i IPPC Direktivets artikel 1. De teknikker og systemer som er nævnt i BREF-dokumentet kan anvendes i alle typer af industrielle aktiviteter.
BREF-dokumentets konklusioner vedrørende bedste tilgængelige teknikker for oplag af stoffer og materialer skelner mellem teknikker, aktiviteter og metoder, hvorved BAT kan indføres. Disse relaterer sig til de vigtigste miljøpåvirkninger, hovedsagligt emissioner fra normale driftssituationer til luft og jord, håndtering af væsker, støvemissioner og håndtering af faste stoffer og materialer.
Nedenfor er listet eksempler fra BREF-dokumentet på BAT.
Generel principper for at forebygge og minimere emissioner fra oplag af væsker og flydende gasser
Forebyggelse af uheld og ulykker
Andre oplagringsteknikker
Det bliver konkluderet at flydende oplag ikke er BAT.
Generelle principper for at flytte og håndtere væsker og flydende gasser
Herudover indeholder BREF-dokumentet beskrivelser af BAT vedrørende specifikke teknikker til rørsystemer, både over og underjordiske systemer, bekæmpelse af emissioner fra lodsning og lastning, om samlinger i rørsystemer og forebyggelse af korrosion, ventiler, pumper og kompressorer og samlinger.
Endelig konkluderes der på BAT i forbindelse med støvemissioner både fra åbne og lukkede oplag, flytning og håndtering af faste materialer, hvor det konkluderes at generelle tilgange som listet nedenfor for anvendes:
Herudover konkluderes der på BAT i forbindelse med flytteteknikker med grab og transportbånd.
Ovenstående oplistning af eksempler på BAT er udførligt beskrevet i BREF-dokumentet. Download nedenstående materiale, hvis I vil vide mere om BAT inden for området:
resume af BREF-dokumentet (dansk)
hele BREF-dokumentet(engelsk) (7,5 MB)
For at åbne, udskrive og læse PDF-filer skal Acrobat Reader® være installeret på computeren. Hvis du ikke har programmet, kan det downloades gratis fra www.adobe.com .