Her kan I læse en kort introduktion til BREF-dokumentet for affaldsforbrænding. I kan få et indblik i, hvilke aktiviteter der er beskrevet i dokumentet, de væsentligste miljøpåvirkninger fra de forskellige aktiviteter og se eksempler på, hvad der ifølge BREF-dokumentet er de bedste tilgængelige teknikker for affaldsforbrænding.
BREF-dokumentet for affaldsforbrænding omfatter de aktiviteter, der er omfattet af punkt 5.1 og 5.2 i IPPC-direktivets bilag 1, i det omfang der er tale om forbrænding af affald:
”5.1. Anlæg til bortskaffelse eller genanvendelse af farligt affald som defineret i listen omtalt i artikel 1, stk. 4, i direktiv 91/689/EØF, som defineret i bilag II A og II B (operation R1, R5, R6, R8 og R9) til direktiv 75/442/EØF og i Rådets direktiv 75/439/EØF af 16. juni 1975 om bortskaffelse af olieaffald (3), med en kapacitet på mere end 10 tons/dag.
5.2. Anlæg til forbrænding af dagrenovation som defineret i Rådets direktiv 89/369/EØF af 8. juni 1989 om forebyggelse af luftforurening fra nye kommunale affaldsforbrændingsanlæg (4), og 89/429/EØF af 21. juni 1989 om nedbringelse af luftforurening fra bestående kommunale affaldsforbrændingsanlæg (5), med en kapacitet på mere end 3 tons/h.”
BREF-dokumentet giver et generelt overblik over affaldsforbrændingssektoren med fokus på de mest udbredte typer af affaldsforbrændingsanlæg og affaldsfraktioner. BREF-dokumentet omhandler kun egentlig affaldsforbrænding, og ikke fx termisk behandling af visse affaldstyper eller medforbrænding af affald i fx cementovne og store fyringsanlæg. For sådanne aktiviteter henvises til BREF-dokumentet for cement- og kalkindustrien. og BREF-dokumentet for store fyringsanlæg .
Selvom det primære fokusområde i BREF-dokumentet er forbrænding, er pyrolyse og forgasning af affald også beskrevet i dokumentet. BREF-dokumentet beskæftiger sig ikke med valget af forbrænding som metode til affaldsbortskaffelse, ligesom der ikke foretages sammenligninger af affaldsforbrænding med andre metoder til affaldsbortskaffelse. Nedenfor introduceres BREF-dokumentet for affaldsforbrænding kort. For en mere uddybende beskrivelse af de forskellige aktiviteter, herunder teknikker, emissioner mv., henvises til det danske resume eller hele BREF-dokumentet på engelsk (602 sider/10,4 MB).
Affaldsforbrænding Forbrænding anvendes til behandling af en række forskellige affaldsfraktioner. Affaldsforbrænding er blot en del af et ofte komplekst affaldsbehandlingssystem, som sikrer en hensigtsmæssig håndtering og bortskaffelse af de forskellige affaldsfraktioner, der dannes i samfundet i dag. Udviklingen inden for affaldsforbrænding er gået hurtigt i de seneste 10 – 15 år. Lovgivningen på området har haft en stor betydning for udviklingen inden for sektoren, og har især resulteret i en reduktion af luftemissionen fra de enkelte anlæg. Affaldsforbrændingssektoren kan generelt opdeles i følgende undergrupper, selvom aktiviteterne på de enkelte anlæg dog kan variere en del:
Typiske processer og teknikker BREF-dokumentets kapitel 2 beskriver de typiske processer og teknikker, der anvendes på affalds¬forbrændingsanlæg. Kapitlet fokuserer på de mest udbredte metoder til affaldsforbrænding, men indeholder også information om pyrolyse og forgasning. Kapitlet indeholder beskrivelser af følgende aktiviteter:
• Modtagelse af affald. • Oplagring af affald og råmaterialer. • Forbehandling af affald (primært behandlinger som foretages på selve anlægget). • Indfyring af affald. • Anvendte teknikker i forbindelse med den termiske behandling (ovndesign etc.). • Energiudnyttelse (fx dampkedler og forskellige muligheder for energiforsyning). • Røggasrensningssystemer (grupperet efter de stoffer der anvendes). • Håndtering af røgrensningsprodukter. • Overvågning og kontrol med emissioner. • Behandling og kontrol med spildevand (fx overfladevand fra anlægsområdet, spildevand fra røggasrensningen og drænvand fra oplagring af affald). • Håndtering og behandling af slagge.
Miljøpåvirkninger Det primære formål med termisk behandling af affald er at reducere de generelle miljøpåvirkninger, der alternativt vil opstå som følge af affaldsdannelsen. De enkelte forbrændingsanlæg giver dog i sig selv anledning til miljøpåvirkninger i form af emissioner og ressourceforbrug. De tekniske installationer på de enkelte anlæg, samt driften af anlæggene har stor betydning for miljøpåvirkningernes karakter og omfang. De typiske miljøpåvirkninger fra affaldsforbrænding omfatter følgende hovedkategorier:
• Emissioner til luft og vand fra selve forbrændingsprocessen (herunder lugt). • Dannelsen af røgrensningsprodukter fra forbrændingsprocessen. • Støj og vibrationer fra anlægget. • Energiforbrug og energiproduktion. • Forbrug af råmaterialer (reagenter) til røggasrensning. • Diffuse emissioner – primært fra oplagring af affald. • Begrænsning af risikoen ved oplagring, håndtering og forbrænding af farligt affald.
Indførelsen og håndhævelsen af tidssvarende emissionsstandarder og anvendelsen af moderne teknologi til emissionsbegrænsende foranstaltninger har bidraget til at reducere luftemissionen så meget, at risikoen for forurening fra forbrændingsanlæg i dag betragtes som relativ beskeden. Den fortsatte anvendelse af effektive emissionsbegrænsende foranstaltninger til reduktion af luftemissionen vil dog stadig være et væsentligt indsatsområde for forbrændingsanlæg. Mange forbrændingsanlæg udnytter energien i affaldet til produktion af elektricitet og varme. Fra politisk side har man forsøgt at fremme mulighederne for at udnytte affaldets energi til energiproduktion, hvilket er med til at understrege forbrændingsanlæggenes positive miljøeffekt. Der er således et stort potentiale i affaldsforbrændingssektoren til i højere grad at være producent af energi.
Eksempler på BAT BREF-dokumentets konklusioner vedrørende bedste tilgængelige teknikker for affaldsforbrænding er opdelt i en generel beskrivelse af BAT for affaldsforbrænding samt specifikke eksempler på BAT for forbrænding af forskellige affaldsfraktioner. Da der ofte forbrændes forskellige affaldsfraktioner på et anlæg, vil det være relevant at læse de generelle eksempler på BAT, kombineret med de konkrete eksempler på BAT for de pågældende affaldsfraktioner. Nedenfor er listet eksempler fra BREF-dokumentet på BAT inden for affaldsforbrænding. På visse områder har listen karakter af en oplistning af de aktiviteter, der er nærmere belyst i selve BREF-dokumentet. For oplysninger om de emissionsniveauer, der defineres som BAT, henvises til BREF-dokumentet.
Generel BAT:
Energiudnyttelse Udnyttelse af affaldets brændværdi har afgørende miljømæssig betydning for affaldsforbrændingssektoren. BREF-dokumentet indeholder flere eksempler på BAT i relation til udnyttelse af energien i affaldet. Dokumentet beskriver bl.a.:
Røggasrensning Røggasrensningsanlæggene på affaldsforbrændingsanlæg er blevet udviklet gennem en længere årrække for at kunne opfylde stadig skrappere grænseværdier, og i dag er der tale om højteknologiske anlæg. Indretningen og driften af røggasrensningsanlægget har afgørende betydning for anlæggets evne til at kontrollere luftemissionen. BREF-dokumentet beskriver bl.a.
Spildevand BREF-dokumentets konklusioner vedrørende spildevand fra affaldsforbrænding omhandler følgende emner:
Restprodukter BREF-dokumentets konklusioner vedrørende restprodukter fra affaldsforbrænding omhandler følgende emner:
Udover ovennævnte generelle bedste tilgængelige teknikker for restprodukter, indeholder BREF-dokumentet eksempler på BAT for restprodukter ved forbrænding af følgende affaldsfraktioner:
De specifikke eksempler på BAT inden for forbrænding af ovenstående affaldsfraktioner, omhandler følgende aktiviteter:
Klinisk risikoaffald.
De specifikke eksempler på BAT inden for forbrænding af ovenstående affaldsfraktioner omhandler følgende aktiviteter:
Ovenstående oplistning af eksempler på BAT er udførligt beskrevet i BREF-dokumentet for affaldsforbrænding. Desuden beskriver BREF-dokumentet emissionsniveauer for forskellige typer af affaldsforbrænding. Download nedenstående materiale, hvis I vil vide mere om BAT inden for området:
Resumé af BREFdokumentet (dansk)
Hele BREF-dokumentet ( engelsk) (602 sider/10,4 MB)