Miljøledelse handler om at sætte sit miljøarbejde i system. Miljøledelse er en fortløbende proces som bl.a. indebærer, at virksomheden:
Fordele ved miljøledelse Virksomheder, der har indført miljøledelse, signalerer til omverdenen, at de har styr på deres miljøpåvirkninger. Samtidig kan der være økonomiske gevinster at hente ved at indføre miljøledelse.
En undersøgelse foretaget af Carl Bro i 1999 viste, at hver femte virksomhed i undersøgelsen pegede på miljøledelse som den direkte årsag til øget salg, og endnu flere har sparet penge på et mindre energi- og vandforbrug i produktionen.
Papir på miljøledelsen Virksomheden kan vælge at udvikle sit eget miljøledelsessystem – ofte kaldet en husmandsmodel. På den måde kan virksomheden selv fastsætte kravene til systemet. Som minimum skal virksomheden dog foretage løbende forbedringer af miljøforholdene.
Hvis virksomheden ønsker at få papir på miljøarbejdet, er det muligt at blive registreret under den europæiske miljøledelsesordning EMAS (Eco-Management and Audit Scheme) eller certificeret efter den internationale standard ISO 14001.
Begge miljøledelsessystemer kræver, at virksomheden forpligter sig til løbende at forbedre miljøindsatsen ud over, hvad miljølovgivningen kræver. Virksomheden skal kortlægge sine miljøforhold, formulere en miljøpolitik, opstille miljømål og handlingsplaner, beskrive de miljømæssige arbejdsopgaver og placere kompetence og ansvar for at nå miljømålene. EMAS går skridtet videre og forlanger yderligere, at virksomheden laver en årlig miljøredegørelse, som er tilgængelig for offentligheden.
Hvis en virksomhed ønsker at blive miljøcertificeret, skal en uafhængig miljøverifikator godkende, at virksomheden opfylder alle kravene i ISO 14001 eller EMAS. For at opfylde kravene skal virksomheden arbejde med nedenstående 5 trin.
Trin i miljøledelse
1) Miljøkortlægning Omfatter bl.a.:
Resultatet bliver, at virksomheden får et godt overblik over ressourceforbrug og udledninger.
2) Miljøpolitik, -mål og -handlingsplan Dette trin omfatter udarbejdelse af en overordnet miljøpolitik og konkrete miljømål for de miljøforbedringer, som virksomheden ønsker at opfylde.
Virksomheden skal prioritere udvalgte indsatsområder og opstille målbare mål for miljøforbedringen inden for et bestemt tidsinterval. Målene skal være ambitiøse, men samtidig realistiske og inspirerende. Miljøhandlingsplanen er køreplanen, der sætter miljøforbedringsprojekter i gang.
3) Miljøhåndbog Virksomheden skal udarbejde en miljøhåndbog, der indeholder de procedurer og instruktioner, som sikrer, at virksomheden arbejder efter fastlagte retningslinjer, og at alle kender deres opgaver i systemet. På den måde bliver miljøarbejdet en fortløbende proces og en del af den daglige drift.
Procedurerne omhandler eksempelvis overholdelse af lovkrav, uddannelse af medarbejdere, ekstern kommunikation og miljømålinger.
4) Opfølgning og kontrol Virksomheden skal løbende holde øje med miljøforholdene gennem målinger af nøgleværdier, så det fremgår, om virksomheden overholder alle relevante lovkrav og om miljømålene nås.
En gang i mellem skal virksomheden også gennemføre en revision, som kontrollerer, at det samlede miljøledelsessystem fungerer. Her undersøger virksomheden selv om de driftsopgaver og projekter, der er sat i gang kører planmæssigt, og om de ledelsesmæssige opgaver og fordelingen af ansvar fungerer hensigtsmæssigt.
5) Miljøredegørelse Nogle virksomheder vælger at udarbejde et grønt regnskab eller en miljøredegørelse. Heri beskriver virksomheden miljøpolitikken, miljømålene, de væsentligste miljøpåvirkninger, indsatsen for at reducere miljøpåvirkningerne og hvordan miljøarbejdet er organiseret. I EMAS er det et krav, at der laves en årlig miljøredegørelse.
Miljøledelse handler om at sætte sit miljøarbejde i system.
• Kortlægge miljøforhold • Formulere miljøpolitik • Fastsætte miljømål • Udarbejde handlingsplaner • Evaluerer miljøarbejdet
Læs mere om miljøledelse
Hvis du vil vide mere om EMAS i Miljøstyrelsen, kan du kontakte vores informationscenter på telefon 7012 0211 eller via mail på .
Du kan også tage direkte kontakt til Miljøstyrelsens enhed for Miljøteknologi på telefon 7254 4000 eller via mail på .
Miljøstyrelsen bekymrer sig ikke kun om andres miljøbelastning, vi arbejder også systematisk med at mindske miljøbelastningen ved vores egne aktiviteter.
Læs mere om vores interne miljøarbejde