Rapportering af Miljøpåvirkningerne

De væsentligste oplysninger om virksomhedens miljøarbejde og de opnåede resultater skal medtages i miljøredegørelsen. Rapporteringen skal omfatte de identificeret væsentligste miljøforhold inkl. både direkte og indirekte miljøforhold, men kan omfatte flere miljøaspekter.

Som noget nyt med EMAS III skal der nu som minimum rapporteres om specifikke nøgleindikatorer, der muliggør sammenligning af virksomhedens miljøforhold med andre virksomheder, og gør det muligt at følge udviklingen år for år.

Rapportering af Nøgleindikatorer og andre væsentlige forbrug og udledninger
En EMAS registreret virksomhed skal rapportere om bestemte nøgleindikatorer. Det drejer sig om energieffektivitet, materialeudnyttelse, vand, affald, biodiversitet (arealforbrug) og emissioner (klimagasser og luftforurening). Enkelte af disse indikatorer kan udelades, hvis der med reference til virksomhedens miljøkortlægning kan argumenteres for, at bestemte indikatorer ikke er relevante for virksomheden.

Der stilles krav til, at virksomheden skal oplyse de samlede input/påvirkninger samt et forholdstal i forhold til organisationens årlige output. For virksomheder vil det betyde bruttotilvækst i kroner eller samlede årlige fysiske output (solgte produkter) i ton. For små og mellemstore virksomheder vil det sige samlede årsomsætning eller antal ansatte og for offentlig administration vil det sige antal ansatte.

Der skal konkret opstilles en brøk (A/B=R), hvor A udtrykker de samlede input/påvirkninger på det pågældende område, B er organisationens samlede årlige output, og R er et tal om forholdet imellem A og B. Organisationen skal gøre rede for hvert af de 3 elementer.

Tallet A skal være angivet i MWh eller GJ, ton, m3 alt efter om der er tale om energiforbrug, materialeudnyttelse, vand, affald, biodiversitet, emissioner etc. B skal være tilpasset de enkelte områder og angives med rette enhed. (se bilag 4 i EMAS III forordningen af 25. nov. 2009 for mere specifik information)

Hvis virksomheden fyldestgørende kan argumentere for, at oplysningerne er af fortrolig karakter, er det stadig muligt for organisationer at indeksere oplysningerne.

Hvis virksomheden har identificeret andre direkte miljøpåvirkninger, som ikke er inkluderet i disse nøgleindikatorer, skal virksomhedens præstation i forhold til disse også rapporteres. Disse kan med fordel følge samme skabelon som nøgleindikatorerne.

Ligeledes skal virksomheden rapportere sine miljøforhold i forhold til evt. branchereference dokumenter udarbejdet af kommissionen.

Virksomheden skal som minimum inkludere de seneste års forbrug og udledninger, så læseren kan få et indtryk af den historiske udvikling i miljøpræstationen - gik det dårligere eller bedre end de sidste år?

Data for udledninger af forskellige stoffer bør sammenholdes med eventuelle lovbestemmelser (grænseværdier) og egne målsætninger.

Såfremt data viser afvigelser fra de opstillede mål, eller der f.eks. er sket en stigning i ressourceforbruget eller konkrete udledninger, bør årsagerne hertil beskrives nærmere. Tilbagehold aldrig ømtålelige miljøoplysninger. Læseren kan sagtens forstå og acceptere, at virksomheden ikke kan løse alle miljøproblemer på en gang.

Andre relevante Miljøoplysninger
I tilknytning til disse direkte miljøpåvirkninger vil det som ofte være relevant at rapportere data i forhold til de indirekte miljøpåvirkninger, samt de aktiviteter, der iværksættes for at reducere miljøpåvirkningerne. Derfor bør I beskrive de forskellige initiativer, der er søsat.

Oplysningerne kan f.eks. omhandle:

• Beskrivelse af eventuelle miljøprojekter eller åbent hus-arrangementer
• Indkøbspolitik
• Miljøkrav til leverandører
• Efteruddannelse af medarbejdere
• Eventuelle klager fra naboer eller udeståender med tilsynsmyndigheden
• Uheld med konsekvenser for miljøet
• Arbejdsmiljø
• Kroner og øre på miljøarbejdet - hvad koster miljøindsatsen, og hvad får I ud af det økonomisk?

Der er en tendens til, at virksomhedernes interessenter begynder at stille krav om, at virksomhederne skal tage et større samfundsmæssigt ansvar. Det handler ikke længere kun om miljøindsatsen i snæver forstand. Begreber som etik, børnearbejde og diskrimination er kommet på dagsordenen, og det stiller yderligere krav til de fremsynede virksomheders indsats og ikke mindst afrapportering heraf. Derfor er flere især større virksomheder begyndt at rapportere om miljømæssige, sociale og etiske aspekter som et samlet hele.

I det omfang det er muligt, bør miljødata suppleres med nøgletal for branchen, således at det er muligt for læseren at sammenligne miljøresultaterne med andre virksomheders præstationer (benchmarking).