Læseren af miljøredegørelsen skal have indblik i, hvad virksomheden via sin miljøpolitik har forpligtet sig til. Desuden bør I beskrive, hvordan miljøledelsessystemet er opbygget. På den måde kan læseren danne sig et indtryk af, hvordan systemet kan medvirke til at sikre, at miljøpolitikken efterleves.
Det kan I gøre Medtag virksomhedens miljøpolitik i redegørelsen, så læseren kan se, hvilke visioner I har på miljøområdet og beskriv, hvordan miljøledelsessystemet er opbygget. Har I centrale procedurer eller instruktioner som bør nævnes? Hvordan er jeres systemhåndbog udformet? Hvem er systemansvarlig og hvem er ansvarlig for den daglige drift?
Hvis der er nedsat en miljøgruppe, bør det være tydeligt, hvem der deltager i gruppen, samt hvordan det sikres, at andre medarbejdere også inddrages i miljøarbejdet. Også emnerne intern kommunikation og træning er relevant at nævne. Hvordan informeres medarbejderne om miljøarbejdet (opslagstavle, e-mail, intranet, møder etc.), og har I planer for efteruddannelse af medarbejdere?
Hvis der tidligere er lavet miljøredegørelser, eventuelle ændringer af miljøpolitikken eller væsentlige ændringer af selve miljøledelsessystemet også beskrives.
Miljøledelse handler om at sætte sit miljøarbejde i system.
• Kortlægge miljøforhold • Formulere miljøpolitik • Fastsætte miljømål • Udarbejde handlingsplaner • Evaluerer miljøarbejdet
Læs mere om miljøledelse
Hvis du vil vide mere om EMAS i Miljøstyrelsen, kan du kontakte vores informationscenter på telefon 7012 0211 eller via mail på .
Du kan også tage direkte kontakt til Miljøstyrelsens enhed for Miljøteknologi på telefon 7254 4000 eller via mail på .
Miljøstyrelsen bekymrer sig ikke kun om andres miljøbelastning, vi arbejder også systematisk med at mindske miljøbelastningen ved vores egne aktiviteter.
Læs mere om vores interne miljøarbejde