Et miljømærke er en garanti for, at en vare hører til blandt de mindst belastende for miljøet. En vare kan blive miljømærket, hvis den opfylder en række krav. Kravene fastsættes ud fra en vurdering af varens samlede belastning af miljøet fra udvinding af råstoffer til bortskaffelse af produktet.
Ifølge Konkurrencestyrelsens vejledning om offentlige grønne indkøb, må de offentlige ordregivere ikke stille det som en betingelse, at en vare eller ydelse er mærket med et bestemt miljømærke. Miljøhensyn kan derimod integreres i et udbud ved at udfærdige de tekniske specifikationer i overensstemmelse med kriterierne for det ønskede miljømærke og anføre at produkter, der er tildelt dette miljømærke, anses for at opfylde de tekniske specifikationer. Anden form for dokumentation end certificering af et miljømærke skal dog altid accepteres. Læs Konkurrencestyrelsens vejledning her.
Hvilke varer har miljømærker? De officielle miljømærker er EU’s ”Blomsten” og det nordiske ”Svanen”. Varer med Svanen og Blomsten findes inden for en lang række varegrupper. Blandt andet kan du finde mærkerne på tryksager, papirvarer, batterier, hårde hvidevarer, maling, tøj og vaske- og rengøringsmidler.
Antallet af varer og varegrupper bliver fortsat større.
Det er ikke alle varegrupper, der kan få Svanen og Blomsten. Der findes ikke varer med mærkerne inden for fødevarer, drikkevarer eller medicin. Læs mere på Miljømærkesekretariatets hjemmeside www.ecolabel.dk
Krav til varer for at blive mærket med Svanen eller BlomstenBåde Svanen og Blomsten er garanter for at varer, der har mærkerne, opfylder en række krav til fordel for miljøet. Kravene varierer fra varegruppe til varegruppe.
Eksempler på krav er:
Endvidere skal varens kvalitet være lige så god som tilsvarende varers. Producenter, detailhandel eller importører, der vil have miljømærket deres varer, skal dokumentere, at varerne overholder kravene.
Kravene laves ud fra en vurdering af varegruppens miljøbelastning fra vugge-til-grav. Det vil sige at miljøbelastningen bliver vurderet lige fra råstofferne til varerne udvindes og til varerne kasseres. På den måde kan de væsentligste miljøproblemer ved varen udpeges, kravene udvælges, og niveauet for de enkelte krav fastsættes.
Kravene revideres hvert 3. - 5. år for at sikre, at varerne fortsat udvikles i en miljøvenlig retning.
Miljøvejledninger
Miljøstyrelsen udgiver en serie af miljøvejledninger, der skal gøre det nemmere for indkøbere at gennemføre miljøvenlige indkøb. Det gælder alt fra mindre her og nu- indkøb til store udbud.
Du finder vejledningerne på www.miljoevejledninger.dk ________________________
Forum for Bæredygtige Indkøb
På forummets portal www.ansvarligeindkob.dk kan du finde en række nyttige værktøjer og informationer, bl.a.:
• Værktøj til at stille miljøkrav og kriterier i EU-udbud
• Værktøj til indkøbsanalyse
• Fup og fakta om grønne indkøb
• Eksempler på miljøeffekten og besparelser ved at købe grønt
Blomsten og Svanen Blomsten og Svanen er Danmarks officielle miljømærker. Læs mere om miljømærkerne, Blomsten og Svanen, på Miljømærkning Danmarks hjemmeside www.ecolabel.dk, hvis du er indkøber (produkter til professionelle, miljøvenlig indkøbspolitik).
Guide til mærkejunglen Informationscentret for miljø og sundhed hjælper dig rundt i mærkejunglen