Partnerskabet for offentlige grønne indkøb er et samarbejde for kommuner, der ønsker at gøre en ekstra og fælles indsats for miljøet ved hjælp af indkøb.
Miljøministeriet og landets tre største kommuner København, Århus og Odense indgik i 2006 Partnerskabet for offentlige grønne indkøb. Siden har flere kommuner tilsluttet sig, og i dag deltager København, Århus, Odense, Herning, Egedal og Sønderborg Kommuner sammen med Miljøministeriet i partnerskabet. VandCenter Syd deltager også i Partnerskabet. Kommunerne har ansvaret for størstedelen - ca. 2/3 af det samlede offentlige indkøb. Samtidig er kommunerne tæt på borgerne, og her giver det god mening at vise vejen ved køb af de miljømæssigt bedste produkter. De grønne indkøb er ikke bare en gevinst for miljøet. I mange tilfælde er de også en gevinst for økonomi og image. I partnerskabskredsen arbejder vi konstruktivt og åbent med at udvikle konkrete indkøbsmål, der har en effekt på miljøet globalt såvel som lokalt. Indkøbsmålene er en genvej for kommuner, der vil stille miljøkrav i indkøbet. Derudover er partnerskabet et vigtigt forum for at dele viden og løsninger på indkøbsområdet.
Partnerskabet er baseret på fælles forpligtende indkøbsmål. Partnerskabet stræber imod at forny gamle mål og formulere nye indkøbsmål årligt. Indkøbsmål med en positiv effekt på det globale og det lokale miljø. Forpligtelser i Partnerskabet:
Læs mere om Partnerskabet på www.gronneindkob.dk
Miljøvejledninger
Miljøstyrelsen udgiver en serie af miljøvejledninger, der skal gøre det nemmere for indkøbere at gennemføre miljøvenlige indkøb. Det gælder alt fra mindre her og nu- indkøb til store udbud.
Du finder vejledningerne på www.miljoevejledninger.dk ________________________
Forum for Bæredygtige Indkøb
På forummets portal www.ansvarligeindkob.dk kan du finde en række nyttige værktøjer og informationer, bl.a.:
• Værktøj til at stille miljøkrav og kriterier i EU-udbud
• Værktøj til indkøbsanalyse
• Fup og fakta om grønne indkøb
• Eksempler på miljøeffekten og besparelser ved at købe grønt
Se de gode argumenter for bæredygtige indkøb på denne minifilm.