EU har i 2009 undersøgt de syv lande i fællesskabet, der køber grønnest ind. Danmark er med blandt de syv og får en tredjeplads i undersøgelsen. De øvrige grønne lande er Østrig, Sverige og England, Finland, Holland og Tyskland.
EU’s undersøgelse måler, hvordan EU-landene lever op til fælles kriterier for grønne indkøb og den overordnede 50 % målsætning, som skal være nået i udgangen af 2010.
Danske indkøbere i grøn offensivDanske offentlige indkøbere spiller allerede i grønt. I snit stiller de miljøkrav til 46 procent af indkøbene på 10 udvalgte områder i undersøgelsen. Det er en god udgangsposition for at leve op til EU’s mål i 2010. Også selvom de endelige EU-kriterier kan komme til at afvige fra de foreløbige kriterier, der er målt på i undersøgelsen.
Plads til forbedringerTransport, fødevarer og byggeri er – ifølge EU’s undersøgelse - de områder, hvor Danmark kan blive bedre til at stille grønne krav. Til gengæld udmærker danske indkøbere sig især ved at stille krav til it, rengøringsmidler, tøj og møbler.
Næste undersøgelse af niveauet for grønne indkøb vil blive gennemført i 2012.
Læs mere:EU’s undersøgelse af de syv lande i EU, der køber grønnest ind
Miljøvejledninger
Miljøstyrelsen udgiver en serie af miljøvejledninger, der skal gøre det nemmere for indkøbere at gennemføre miljøvenlige indkøb. Det gælder alt fra mindre her og nu- indkøb til store udbud.
Du finder vejledningerne på www.miljoevejledninger.dk ________________________
Forum for Bæredygtige Indkøb
På forummets portal www.ansvarligeindkob.dk kan du finde en række nyttige værktøjer og informationer, bl.a.:
• Værktøj til at stille miljøkrav og kriterier i EU-udbud
• Værktøj til indkøbsanalyse
• Fup og fakta om grønne indkøb
• Eksempler på miljøeffekten og besparelser ved at købe grønt
Se de gode argumenter for bæredygtige indkøb på denne minifilm.