Samfundsøkonomiske analyser

Samfundsøkonomiske analyser er med til at klarlægge og synliggøre konsekvenserne af forskellige miljøtiltag, for dermed at forbedre beslutningsgrundlaget. Samfundsøkonomiske analyser kan indgå som et element i det beslutningsgrundlag, som politikeren står overfor.

Samfundsøkonomiske analyser
Hovedformålet med at udarbejde samfundsøkonomiske analyser er, at klarlægge konsekvenserne af offentlige tiltag og ved anvendelsen af forskellige styringsmidler. Dels for forskellige grupper i samfundet og dels for samfundet som helhed. Dette gøres typisk, før der træffes en beslutning om at sætte et tiltag i gang eller, når der skal vælges blandt flere løsningsmuligheder eller styringsmidler.

En samfundsøkonomisk analyse kan dog ikke i sig selv give svar på, hvilke miljøtiltag der skal iværksættes, men er en vigtig del af beslutningsgrundlaget. Den endelige beslutning afhænger af den vægt, som tillægges analysens forskellige elementer, eventuelle budgetrestriktioner, etiske overvejelser mv.

Samfundsøkonomiske analyser bruges også til at evaluere allerede gennemførte tiltag. Evalueringen gør det muligt at kontrollere, om de forudsætninger, der blev lagt til grund for tiltagets gennemførelse, holdt stik. De miljøøkonomiske regnestykker er velegnede som beslutningsgrundlag, når der skal indføres nye reguleringer på miljøområdet, eller når valget står mellem flere løsninger.

To typer af økonomiske analyser
En samfundsøkonomisk analyse består oftest af to forskellige typer af økonomiske analyser: den budgetøkonomiske og velfærdsøkonomiske analyse.

I en budgetøkonomisk analyse beregnes de direkte økonomiske effekter af et konkret tiltag, dvs. omkostninger og indtægter opgøres for hver enkelt af de berørte parter, f.eks. for stat, kommuner, virksomheder og husholdninger. Det belyser fordelingseffekterne.

I den velfærdsøkonomiske analyseopgøres de samlede velfærdsmæssige gevinster og tab for samfundet under ét, samt værdien af miljøeffekterne i kroner og ører, i det omfang det er muligt.

Velfærdsøkonomiske analyser
Inden for den velfærdsøkonomiske analyse findes der to hovedformer: cost-benefit analyse og analyse af omkostningseffektivitet (cost-effectiveness analyse).

I en cost-benefit analyse opgøres alle konsekvenser for samfundet i form af fordele (benefits) og omkostninger (costs) ved et miljøtiltag i kroner og ører – også miljø- og sundhedseffekterne.I cost-benefit analyser søges alt pris- eller værdisat, som om det kan handles på et marked. Det gælder også miljø- og sundhedseffekterne som rent drikkevand eller adgang til en skov.

Da det ofte er vanskeligt at finde prisen på disse, er der udviklet en række forskellige værdi- og prissætningsmetoder, som kan afsløre folks vilje til at betale for ikke-markedsomsatte "varer". Der er dog nogle ting, som ikke meningsfyldt kan værdisættes, f.eks. naturens totale værdi, da den opfattes som en forudsætning for at leve på jorden.

Cost-benefit analyser kan bruges til at prioritere forskellige miljøtiltag i forhold til hinanden eller mellem forskellige politikområder. Analysen bidrager med viden om, hvor ressourcerne anvendes mest effektivt.

Formålet med en analyse af omkostningseffektivitet (cost-effectiveness) er, at vurdere hvordan man opnår et miljømål billigst muligt. Analysen kan skabe overblik over konsekvenserne af forskellige veje til det samme mål. Denne type beregning anvendes også, hvis et allerede fastsat miljømål skal opnås på billigste måde.

I en analyse af omkostningseffektivitet opgøres omkostningerne ved et konkret miljøtiltag i kroner og ører, mens miljøeffekten opgøres i fysiske enheder som f.eks. antal reduceret tons NO_x. Øvrige miljømæssige sideeffekter forsøges pris- eller værdisat. Analysen viser prisen for at opnå et konkret miljømål.