Miljøet påvirker i høj grad vores sundhed – både positivt og negativt. For eksempel gør farlige kemikalier, sygdomsfremkaldende bakterier, støj og luftforurening os syge – og bekymrede. Og det går ud over vores livskvalitet.
Miljø og sundhed hænger sammenRegeringens strategien fra 2003 sætter mål og initiativer for at forebygge og begrænse de negative miljøpåvirkninger af vores sundhed og er den første af sin slags i Danmark.
Med strategien ønskede regeringen at skabe overblik over miljøfaktorers betydning for sundheden og fastsætte mål og initiativer for de kommende år. Den skabt en fælles ramme for et styrket samarbejde mellem myndighederne i den fremtidige indsats.
Miljø og sundhed hænger sammen, Strategi og handlingsplan for at beskytte befolkningens sundhed mod miljøfaktorer, regeringen 2003
Miljø og sundhed hænger sammen: Baggrund og status, Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 3, 2003
Strategien opstiller 10 områder som skal prioriteres højt:
1. Negative påvirkninger fra kemikalier skal reduceres, og farlige stoffer skal hurtigere erstattes med mindre farlige
2. Forekomsten af allergi og luftvejslidelser skal reduceres
3. Indsatsen over for hormonforstyrrende stoffer skal styrkes
4. Støjgenerne skal reduceres
5. Den negative sundhedspåvirkning fra indeklimaet skal reduceres
6. Fødevarerne skal være sikre og fri for forurening
7. Grundvandet og drikkevandet skal beskyttes
8. Der skal forskes mere i miljøfaktorers betydning for sundheden
9. Samarbejdet mellem myndighederne skal styrkes
10. Der skal fokus på miljøfaktorer og sundhed i det internationale samarbejde