EU-Kommissionen sendte den 19. juni 2003 en meddelelse til Rådet om "En europæisk strategi for miljø og sundhed". Meddelelsen er første led i etableringen af en strategi, som skal fastlægge rammerne for indsatsen de næste år og lanceres under navnet "SCALE initiativet".
Formålet er at udvikle et fællesskabssystem, der integrerer information om miljøets og økosystemets tilstand og om menneskets sundhedstilstand med henblik på at reducere antallet af sygdomstilfælde i EU, der skyldes miljøfaktorer.
Indholdet af Kommissionens meddelelse fra den 19. juni 2003 Meddelelsen fra EU-Komissionen fra den 19. juni 2003 indeholdt en skitse til plan for første etape, hvorefter formålet er at få en klar forståelse for sammenhængen mellem miljøfaktorer og: (1) luftvejssygdomme, astma og allergier hos børn, (2) forstyrrelser i nervesystemets udvikling, (3) børnekræft og (4) forstyrrelser i hormonsystemet. Desuden er formålet at udpege nye sundhedstrusler. Hovedindsatesen vil være at etablere det integrerede miljø- og sundhedsovervågnings- og reaktionssystem, gennemføre forskning for at få en bedre grundlæggende forståelse for området og tiltag for at reducere eksponeringen.
Den detaljerede plan udarbejdes med inddragelse af eksperter og ved konsultering hos medlemsstater og andre interessenter.
Rådet vedtog på oktobermødet en række rådskonklusioner om strategien, der generelt udtrykker tilfredshed med strategien og hensigten om at etablere et europæisk integreret miljø- og sundhedsovervågnings- og reaktionssystem. Rådet opfordrede Kommissionen til at sikre at strategien udformes i nær sammenhæng og vekselvirkning med det sjette miljøhandlingsprogram og handlingsplanen under WHO for Europa for børns miljø og sundhed (CEHAPE). Endvidere at Rådet inddrages på behørig vis i udviklingen af handlingsplanen op til WHO konferencen.
Den danske holdning har ligeledes støttet til udarbejdelsen af planen, men understreget at det skal sikres at handlingsplanen målrettes reduktion af belastningen. Etableringen af moniterings- og overvågningssystemet må ikke blive en sovepude, men tilpasses de konkrete behov afhængig af den viden man har på de enkelte områder. Danmark har taget aktivt del i opfølgningen på meddelelsen, herunder ved deltagelse i ekspertgrupper om hormonforstyrrende stoffer, dioxin og biomonitering.
Indholdet af Kommissionens meddelelse fra juni 2004 I juni 2004 har Kommissionen udsendt en ny meddelelse om første fase (2004-2010).
Strategien tænkes gennemført i en række etaper med henblik på at blive gradvist mere omfattende. Den første etape (2004-2010) skal fokusere på velafgrænsede prioriteter og danne grundlag for det videre arbejde. Strategien er baseret på deltagelse af samtlige interessenter og på det bedst tilgængelige videnskabelige belæg. Strategien skal supplere den eksisterende lovgivning.
De emner, der er udvalgt til den første etape, vedrører følgende tre hovedindsatsområder, hvor inden for der foreslås en række tiltag:
1. Integreret miljø- og sundhedsovervågningssystem (tiltag 1-4)Det integrerede miljø- og sundhedsovervågningssystem vil blive bygget op på tre hovedsøjler:
Med hensyn til indikatorer vil man afvente resultatet af et igangværende arbejde, der udføres i samarbejde med WHO, om et Europæisk Fællesskabs sundheds og miljø informationssystem (WHO ECOHEIS), der afsluttes i efteråret 2004, og herefter komme med anbefalinger, der kan gennemføres gennem folkesundhedsprogrammet i 2005.
Der gennemføres en undersøgelse af moniterings- og rapporteringsforpligtelser på miljøområdet, hvor man vil fremhæve de parametre der er relevante for den menneskelige sundhed. Endvidere skal det overvejes hvordan kommunikationen mellem dem der arbejder fagligt inden for sundheds, miljø- og fødevareområdet kan forbedres. Dette arbejde vil pågå i 2004 og 2005.
Med hensyn til biomonitering søges der udviklet en fælles tilgang, idet man er opmærksom på at der kan være etiske forhold, der spiller afgørende ind. Dette arbejde vil foregå i 2004-07, og vil herefter muligvis resultere i et forsøgsprojekt på tværs af Europa.
For at sikre at viden på området nyttiggøres vil Kommissionen arbejde for og støtte udveksling af informationer mellem lande og myndighedsstrukturer.
2 . Forskning og nye områder (tiltag 5-8)På det forskningsmæssige område vil rammeprogrammer bevillige betydelige resurser gennem de eksisterende instrumenter. Kommissionen vil gennemføre en analyse af resultaterne opnået i relevante forskningsprojekter og opfordrer medlemsstaterne til at gøre det samme så man i 2007 har et samlet overblik over resultaterne. Endvidere vil man indbyde til at koordinere forskningsaktiviter. Kommissionen vil sammen med WHO forsøge at etablere en mekanisme der sikrer, at forskningsresultaterne rent faktisk integreres i politikformuleringer.
Forskningsmæssigt vil Kommissionen sætte særlig fokus på de prioriterede sygdomme og harnonisering af vurderingssystemer, metoder mv. Endvidere fokuseres på hvordan man kan håndtere de komplekse sammenhænge mellem miljø og sundhed, dvs. hvor det spiller ind hvor følsom det enkelte individ er for en given miljøfaktor, lavdosispåvirkning fra flere samtidige kilder, langtidspåvirkninger, betydningen af livsstil for miljøpåvirkninger mv.. Endvidere vil der blive fokuseret på miljøøkonomiske værktøjer.
Kommissionen har fokus på særlige områder, nemlig klimaændringer i relation til sundhed, vandforurening (både mikrobiologisk og kemisk) og miljø- og sundhedseffekter af nanopartikler. Hertil kommer at Kommissionen sammen med medlemsstaterne og internationale organisationer vil undersøge, hvordan sundhedssystemet i højere grad kan være forberedt på ekstreme vejrsituationer.
Desuden er det hensigten at udpege og forebygge nye trusler mod sundheden fra miljøfaktorer, samt at forbedre den institutionelle struktur, der er nødvendig for at styrke den politiske beslutningsproces.
Den første fase vil derfor fokusere på en række miljøforurenende stoffer, der mistænkes for at være forbundet med ovennævnte virkninger på sundheden. Der skal tilvejebringes de oplysninger, der er nødvendige for at påvise en årsagssammenhæng, kortlægge og overvåge miljørelaterede trusler mod sundheden og udforme og revurdere politikken for miljø og sundhed, under hensyntagen til cost-benefit-analyser.
3. Politikovervejelser og forbedret kommunikation (tiltag 9- 13)Kommissionen vil koncentrere indsatsen om adfærd i relation til miljørisici for børn, bl.a. med fokus på forældrenes indsats. Dette skal ske på netværksbasis blandt professionelle på området. Det kan dreje sig om indeklima, elektromagnetiske felter, fødevarevalg, UV stråling og fysisk aktivitet. Kommissionen vil iværksætte projekter vedrørende de to førstnævnte i 2004.
Kommissionen vil i perioden 2005-08 iværksætte tiltag som kan lette myndighedernes arbejde i forbindelse med befolkningens risikoopfattelse, risikohåndtering og risikokommunikation.
Kommissionen vil iværksætte initiativer, herunder igennem LIFE-ordningen, der kan øge professionelles kompetence på området, blandt andet ved i 2005-06 at gennemføre pilotprojekter om efteruddannelse af professionelle og udvikling af organisatorisk kapacitet.
Kommissionen har til hensigt at iværksætte arbejde for at forbedre indeklima, specielt passiv rygning, men også svampe, byggematerialer og effekter af udendørs forurening på indeklimaet med henblik på at få reguleret området.
Endvidere vil Kommissionen følge udviklingen om elektromagnetiske felter og sundhed.
Mere generelt vil Kommissionen fra 2005 revurdere og eventuelt justere gældende miljøpolitikområder på basis af den øgede viden om effekter på sundheden, integrere miljø- og sundhedshensyn i andre politikområder og anvende forsigtighedsprincippet hvis det er begrundet.
Kommissionen vil lave en midtvejsvurdering i 2007 og en endelig evaluering af 1. fase sammen med en fremlæggelse af 2. fase i 2010.
Læs mere om WHOs Europaregions konference om miljø og sundhed, især i relation til børn, der blev afholdt i juni 2004