Miljøet påvirker i høj grad vores sundhed – både positivt og negativt. For eksempel gør farlige kemikalier, sygdomsfremkaldende bakterier, støj og luftforurening os syge – og bekymrede. Og det går ud over vores livskvalitet.
Den tværministerielle arbejdsgruppe for miljø og sundhed har lavet en redegørelse for indsatsen frem til udgangen af 2005 og en beskrivelse af de kommende års indsats.
Resume Miljøministeriets har især fokus på kemikalier, støj, luftforurening og vand, både nationalt og internationalt.
I korte træk prioriteres følgende:
1. Risikoen fra kemikalier skal begrænses
EU's kemikalieregulering REACH prioriteres - ikke mindst i det opfølgende arbejde med at fastsætte tekniske vejledninger.Forstærke indsatsen for at udvikle computermodeller (QSAR) af kemikalierGennemførelse af kemikaliehandlingsplan for perioden 2006-2009.Nanoteknologi - Følger området tæt og har igangsat videnopbygning på området særligt med henblik på at kunne vurdere, hvor der er særlige problemer i forhold til at anvende de eksisterende metoder til at undersøge de miljø- og sundhedsmæssige effekter af nanopartikler.Dokumentere sammenhænge mellem udsættelse for kemiske stoffer i miljøet og effekter på sundheden, og få udviklet og vedtaget internationalt accepterede testmetoder, herunder QSARIndsats over for de kemiske allergener fortsættes med særligt fokus på de produkter som påføres huden direkte. Støtten til Videncentret for Allergi vil også fortsætte i de næste år.Hormonforstyrrende stoffer - Yderligere videnopbygning, fortsat udvikling af testmetoder, samt reguleringsmæssige initiativer i forhold til hormonforstyrrende stoffer. Flere nationale workshops og en international forskerworkshop. Formaliseret koordinering af arbejdet med hormonforstyrrende stoffer mellem ministerier.
EU's kemikalieregulering REACH prioriteres - ikke mindst i det opfølgende arbejde med at fastsætte tekniske vejledninger.
Forstærke indsatsen for at udvikle computermodeller (QSAR) af kemikalier
Gennemførelse af kemikaliehandlingsplan for perioden 2006-2009.
Nanoteknologi - Følger området tæt og har igangsat videnopbygning på området særligt med henblik på at kunne vurdere, hvor der er særlige problemer i forhold til at anvende de eksisterende metoder til at undersøge de miljø- og sundhedsmæssige effekter af nanopartikler.
Dokumentere sammenhænge mellem udsættelse for kemiske stoffer i miljøet og effekter på sundheden, og få udviklet og vedtaget internationalt accepterede testmetoder, herunder QSAR
Indsats over for de kemiske allergener fortsættes med særligt fokus på de produkter som påføres huden direkte. Støtten til Videncentret for Allergi vil også fortsætte i de næste år.
Hormonforstyrrende stoffer - Yderligere videnopbygning, fortsat udvikling af testmetoder, samt reguleringsmæssige initiativer i forhold til hormonforstyrrende stoffer. Flere nationale workshops og en international forskerworkshop. Formaliseret koordinering af arbejdet med hormonforstyrrende stoffer mellem ministerier.
2. Øget indsats for at reducere støj
Fortsat arbejde på at øge viden om sammenhængen mellem støj og sundhed.Fokus på at skabe gode rammer for at den lokale bekæmpelse af støj kan ske effektivt og med fokus på mest miljø for pengene. Revidere vejledningen om vejtrafikstøj i boligområder, indsats for at fremme kendskabet til støj/energiruder og undersøgelse af om efterspørgslen efter mindre støjende dæk kan øges.Udarbejdelse af "kogebog" om finansielle støjpartnerskaber for reduktion af vejstøj. En hjemmeside for støjpartnerskaber vil være klar i 2006, og kogebogen forventes færdig i 2007.Udsendelse af en vejledning om støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Første støjkort bliver samlet og offentliggjort på Miljøstyrelsens hjemmeside i sommeren 2007.Udarbejdelse af støjkort for store byområder, større veje, jernbaner og lufthavne og udpegning af stilleområder, og særskilt kortlægning af støjen om natten.
Fortsat arbejde på at øge viden om sammenhængen mellem støj og sundhed.
Fokus på at skabe gode rammer for at den lokale bekæmpelse af støj kan ske effektivt og med fokus på mest miljø for pengene. Revidere vejledningen om vejtrafikstøj i boligområder, indsats for at fremme kendskabet til støj/energiruder og undersøgelse af om efterspørgslen efter mindre støjende dæk kan øges.
Udarbejdelse af "kogebog" om finansielle støjpartnerskaber for reduktion af vejstøj. En hjemmeside for støjpartnerskaber vil være klar i 2006, og kogebogen forventes færdig i 2007.
Udsendelse af en vejledning om støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Første støjkort bliver samlet og offentliggjort på Miljøstyrelsens hjemmeside i sommeren 2007.
Udarbejdelse af støjkort for store byområder, større veje, jernbaner og lufthavne og udpegning af stilleområder, og særskilt kortlægning af støjen om natten.
3. Luftforurening skal begrænses
Efter EU-kommissionens ny luftstrategi skal partikelforureningen mindskes med 47 % frem til år 2020 gennem tiltag på både EU og nationalt niveau. Danske tiltag om at øge vores viden om partiklernes sammensætning, kilder og sundhedsmæssige egenskaber og om tiltag, der kan reducere forureningen.Fokus på sammenhængen mellem miljø og sundhed, hvor sundhedseffekter af partikler generelt, dieselpartikler og partikler i brænderøg sammenkædes med beregnede eksponeringer - fortsætte målinger i længere tidsserier af koncentrationen af ultrafine partikler på udvalgte steder.Fortsat arbejde med at undersøge og udvikle tiltag over for partikelforureningen, herunder om de tekniske muligheder for at begrænse forureningen fra brændeovne og –kedler.På indeklimaområdet vil den tværministerielle arbejdsgruppe tage stilling til anbefalingerne af det igangværende udredningsarbejde - herunder til behovet for og organisering af nye initiativer. Miljøministeriet vil have særlig fokus på indendørs belastning med kemikalier. Udredningsarbejdet er afsluttet med en rapport, som er udsendt i juni 2006, sammen med de involverede myndigheders bemærkninger til de enkelte initiativer.Læs rapporten (status og perspektiver på indeklimaområdet)Læs bemærkninger fra de involverede myndigheder (word)
Efter EU-kommissionens ny luftstrategi skal partikelforureningen mindskes med 47 % frem til år 2020 gennem tiltag på både EU og nationalt niveau. Danske tiltag om at øge vores viden om partiklernes sammensætning, kilder og sundhedsmæssige egenskaber og om tiltag, der kan reducere forureningen.
Fokus på sammenhængen mellem miljø og sundhed, hvor sundhedseffekter af partikler generelt, dieselpartikler og partikler i brænderøg sammenkædes med beregnede eksponeringer - fortsætte målinger i længere tidsserier af koncentrationen af ultrafine partikler på udvalgte steder.
Fortsat arbejde med at undersøge og udvikle tiltag over for partikelforureningen, herunder om de tekniske muligheder for at begrænse forureningen fra brændeovne og –kedler.
På indeklimaområdet vil den tværministerielle arbejdsgruppe tage stilling til anbefalingerne af det igangværende udredningsarbejde - herunder til behovet for og organisering af nye initiativer. Miljøministeriet vil have særlig fokus på indendørs belastning med kemikalier. Udredningsarbejdet er afsluttet med en rapport, som er udsendt i juni 2006, sammen med de involverede myndigheders bemærkninger til de enkelte initiativer.Læs rapporten (status og perspektiver på indeklimaområdet)Læs bemærkninger fra de involverede myndigheder (word)
4. Vandet skal være rent
På europæisk plan arbejdes fortsat med at etablere en fælles europæisk godkendelsesordning for materialer i kontakt med drikkevand. Ordningen forventes at træde i kraft i 2010. Dansk fokus på afsmitningen fra plastrørForsat arbejde med at fastsætte grænseværdier/kvalitetskrav for mikroorganismer i drikkevand og lave risikovurderinger for relevante mikroorganismer. Fokus på vira, som vurderes at være en hyppig årsag til vandbårne udbrud, og på Legionella i brugsvand.Badevand i svømmehaller - Arbejder på at begrænse de skadelige effekter der kan være fra klordampe og andre uønskede kemiske stoffer eller mikroorganismer.Som opfølgning på projekter om samkøring af registre vil det blive søgt at drage konklusioner om i hvilken udstrækning, denne metode kan anvendes til at fastlægge omfanget af risici.
På europæisk plan arbejdes fortsat med at etablere en fælles europæisk godkendelsesordning for materialer i kontakt med drikkevand. Ordningen forventes at træde i kraft i 2010. Dansk fokus på afsmitningen fra plastrør
Forsat arbejde med at fastsætte grænseværdier/kvalitetskrav for mikroorganismer i drikkevand og lave risikovurderinger for relevante mikroorganismer. Fokus på vira, som vurderes at være en hyppig årsag til vandbårne udbrud, og på Legionella i brugsvand.
Badevand i svømmehaller - Arbejder på at begrænse de skadelige effekter der kan være fra klordampe og andre uønskede kemiske stoffer eller mikroorganismer.
Som opfølgning på projekter om samkøring af registre vil det blive søgt at drage konklusioner om i hvilken udstrækning, denne metode kan anvendes til at fastlægge omfanget af risici.
5. Vigtigt med nationalt og internationalt samarbejde
Tværministeriel arbejdsgruppe fortsætter med Miljøstyrelsen som formandSærlig vurdering af indsatsen i forhold til børns sundhed, evt. ved en særlig handlingsplan. Miljøstyrelsens indsats omfatter især indsatsen i forhold til kemikalier, støj og luftforurening.Grønt ansvar - gør en forskel.Tværministerielt udredningsarbejde om klimatilpasning - katalog over konsekvenser og handlemuligheder, herunder i relation til sundhedsspørgsmål.Prisfastsættelse af risici.Miljø og sundhed er tema i regeringens kommende handlingsplan for miljøeffektiv teknologi.Aktiv indsats internationalt, herunder arbejdet med EU's strategi for miljø og sundhed (SCALE), Montrealkonventionen, Rotterdamkonventionen og Stockholmkonventionen. Også arbejdet med nye internationale reguleringer på områderOgså nordisk indsats og i OECDBidrag i Arktisk Råd med undersøgelser af, hvordan grænseoverskridende forurening påvirker Grønland og Færøerne, og i arbejdsgruppe om miljø og sundhed. Nødvendige reguleringsinitiativer vil kunne ske både Arktisk Råd, og fx FN og EU. Der vil fra dansk side bl.a. blive givet støtte til videreførelse af brede epidemiologiske undersøgelser i Grønland og på Færøerne og til opfølgende kviksølvundersøgelser gennemført af Færøernes sundhedsvæsen
Tværministeriel arbejdsgruppe fortsætter med Miljøstyrelsen som formand
Særlig vurdering af indsatsen i forhold til børns sundhed, evt. ved en særlig handlingsplan. Miljøstyrelsens indsats omfatter især indsatsen i forhold til kemikalier, støj og luftforurening.
Grønt ansvar - gør en forskel.
Tværministerielt udredningsarbejde om klimatilpasning - katalog over konsekvenser og handlemuligheder, herunder i relation til sundhedsspørgsmål.
Prisfastsættelse af risici.
Miljø og sundhed er tema i regeringens kommende handlingsplan for miljøeffektiv teknologi.
Aktiv indsats internationalt, herunder arbejdet med EU's strategi for miljø og sundhed (SCALE), Montrealkonventionen, Rotterdamkonventionen og Stockholmkonventionen. Også arbejdet med nye internationale reguleringer på områder
Også nordisk indsats og i OECD
Bidrag i Arktisk Råd med undersøgelser af, hvordan grænseoverskridende forurening påvirker Grønland og Færøerne, og i arbejdsgruppe om miljø og sundhed. Nødvendige reguleringsinitiativer vil kunne ske både Arktisk Råd, og fx FN og EU. Der vil fra dansk side bl.a. blive givet støtte til videreførelse af brede epidemiologiske undersøgelser i Grønland og på Færøerne og til opfølgende kviksølvundersøgelser gennemført af Færøernes sundhedsvæsen