Måden vi producerer vores produkter på, og effektiviteten af de produkter, er direkte forbundet med udnyttelsen af naturressourcer og de klimaudfordringer som vi står overfor.
EU’s miljøregulering har haft succes med at forbedre samfundets miljøforhold. Samlet set har EU reguleringen betydet en reduktion af forurening fra industrien, anvendelsen af kemikalier, styring af affaldsmængderne og øget genanvendelse. Trods denne udvikling er der dog stadig behov for; yderligere materialeeffektivitet, mere miljøvenlig teknologi samt skærpet fokus på bæredygtigt forbrug.
Miljøregulering og den frivillige indsats går fint hånd i hånd. Virksomheder kan være foran de lovgivningsmæssige krav, de stilles over for, ved at arbejde med de frivillige miljøværktøjer.
MiljøledelseMiljøledelse er et frivilligt system, som hjælper virksomheder med at optimere produktionsprocesser, udnytte ressourcer mere effektivt og løbende reducere miljøpåvirkningerne. EMAS (EU’s miljøcertificeringsordning) og ISO 14001 (international miljøcertificeringsordning) er eksempler på anerkendte miljøledelsesordninger, som virksomheder kan gøre brug af, når de vil systematisere deres miljøarbejde og markedsføre sig på deres miljøindsats.
Har en virksomhed først indført miljøledelse bliver det tydeligt, at virksomheden har styr på miljøet og løbende forbedrer sig. Mange danske virksomheder har opnået store besparelser og miljøgevinster ved miljøledelse.
De typiske fordele omfatter: mindre forbrug af energi og råvarer samt færre udgifter til affaldsbortskaffelse, energi, vand, spildevand og miljøafgifter. Her til skal lægges de fordele der er, ved at systematisere virksomhedens interne processer samt inddrage og engagere medarbejderne i miljøarbejdet.
Miljøledelse er desuden en god måde at få systematiseret styringen af en virksomheds underleverandører og dokumentere leverandørers miljøpræstation. Skal en virksomhed have et godt overblik over dens samlede miljøpåvirkninger, er det i dag nødvendigt at inddrage leverandørerne. Det gælder i Danmark, hvor vi har tradition for at arbejde tæt sammen i varekæderne, og det gælder globalt, hvor store dele af produktionen sker i lande med en mindre omhyggelig miljøkontrol end i Danmark.
Virksomheders frivillige samfundsansvarCSR (Corporate Social Responsibility), på dansk kaldet ’virksomhedens frivillige samfundsansvar’, dækker over de aktiviteter, som virksomheder gennemfører for at beskytte miljøet, sikre gode arbejdsforhold, tage vare på lokalsamfundet og andre frivillige initiativer, som på forskellig vis gavner samfundet.
Mange danske virksomheder tænker samfundsansvar ind i forretningen og får konkrete forretningsmæssige gevinster ud af det. Det skyldes bl.a.; at CSR sætter skub i forretningsudviklingen, at indsatsen bringer virksomheden på forkant med lovgivningen og at CSR arbejdet forebygger negativt omdømme.
CSR kan deles op i fire områder: Miljø, anti-korruption, menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder. I FN’s Global Compact-principper er der opstillet en række principper indenfor disse fire områder, som virksomheder kan forpligte sig til at leve op til.
Forsøg dig med en CSR strategi for din virksomhed og få hjælp her.