Handlingsplan for bæredygtig forbrug og produktion I EU's strategi for bæredygtig udvikling er bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion ét ud af 8 indsatsområder.
I juli har EU kommissionen offentliggjort et forslag til handlingsplan for bæredygtig forbrug og produktion og bæredygtig industripolitik. Ud over handlingsplanen består forslaget af
Senere vil følge forslag til revision af direktivet om energimærkning og forslag til en verifikationsordning for miljøeffektiv teknologi.
Du kan se overheadpræsentationerne fra Miljøstyrelsens orienteringsmøde d. 14. august her:
Meddelelsen om en handlingsplan for bæredygtig produktion og forbrug og bæredygtig industripolitikKommissionen foreslår med deres meddelelse forskellige tiltag til at forbedre produkters miljøprofil, stimulere markedet for de bedste produkter og formindske miljøpåvirkningerne fra industrien. De to første initiativer skal ses i tæt sammenhæng, hvor minimumskrav skal ekskludere de ringeste produkter fra markedet, mærkerne give informationer til forbrugerne i forhold til at påvirke disses indkøbspræferencer, offentlige grønne indkøb og andre incitamenter skal skabe et marked for de bedste produkter stort nok til, at minimumskravene kan strammes efter en årrække til et nyt proklameret niveau. Kommissionen foreslår, at data og viden udveksles mellem de forskellige ordninger, så der skabes den ovenfor beskrevne konsistens og dynamik mellem dem. På samme måde skal initiativerne til at mindske forureningen fra industrien ses som supplement til EU’s grundlæggende industriregulering, der udstikker en dynamisk reguleringsramme, mens initiativerne i denne meddelelse om miljøledelse, ressourceeffektiviseringer og promoveringen af miljøinnovationer
Meddelelse om offentlige grønne indkøbKommissionen har i deres meddelelse om offentlige grønne indkøb fremlagt forslag om, at medlemslandene skal fremme indsatsen for offentlige grønne indkøb. Det skal ske ved at styre efter et fælles europæisk mål om, at 50 % af indkøbet i den offentlige sektor skal indeholde miljøkriterier senest i 2010. Målet skal i første omgang omfatte følgende ti produktgrupper: Byggeri; fødevarer og catering services; transport; elektricitet; pc'ere og kontorudstyr; arbejdstøj; papir; møbler; rengøringsmidler og services; sundhedsartikler. Det offentliges indkøb kan leve op til målet gennem anvendelsen af fælles miljøkriterier, som Kommissionen har udviklet inden for de ti produktgrupper. Kriterierne er baseret på den eksisterende produktkriterieudvikling i EU, for eksempel i EU Blomsten. Ønsket med forslaget er at harmonisere målene samt udviklingen af fælles kriterier for offentlige grønne indkøb i EU. Samt at styrke det politiske fokus på offentlige grønne indkøb, hvilket Kommissionen vurderer, vil kunne indfri væsentlige uudnyttede miljømæssige potentialer inden for de offentlige grønne indkøb
Forslag til revision af forordningen om miljømærkerFormålet med ændringerne er hovedsageligt at forenkle kriterieudvikling og ansøgningsprocedurer med henblik på øget udbredelse af Blomsten. Der lægges op til en mere simpel kriterieudvikling for produktgrupper, med færre og strammere kriterier. Forslaget lægger op til, at kun 10 % af markedet skal kunne opnå miljømærket, mod i dag den bedste tredjedel. Mærket er fortsat baseret på tredjepartskontrol, men med en mere enkel registrering af produkterne og kun ét gebyr i form af et ansøgningsgebyr på 200 Euro (mod i dag 500 – 1500 Euro) vil forslaget bevirke en større markedsudbredelse af produkter mærket med Blomsten. Det nuværende årlige gebyr på 0,15 % af omsætningen af de blomstmærkede produkter bortfalder. Kommissionen ønsker endvidere, at der skal være sammenhæng mellem udvikling af miljømærkekriterier og kriterier for offentlige grønne indkøb.
Forslag til revision af forordningen om EMASKommissionen vil fremme udbredelsen af EMAS som den fornemste miljøledelsesordning gennem en række tiltag, der skal gøre EMAS mere attraktiv, for med mange flere EMAS-registreringer øges den samlede miljøbeskyttelse i EU. Miljøledelsessystemet i ISO 14001 standarden er fortsat basis. EMAS-ordningen vil fortsat være et frivilligt tilbud, og overholdelse af lovgivningen og medarbejderinddragelse er fortsat vigtige elementer. Miljørapporteringen styrkes gennem udvikling af først generiske, senere branchespecifikke indikatorer, som organisationerne kan benytte. Med til at fremme udbredelsen af EMAS er en sammenskrivning af tekst og vejledninger til nu 1 samlet dokument og en forenkling af logoet, så det er nemmere at bruge. Den fulde miljøredegørelse skal fremover kun foreligge hvert 3. år, mens der i de mellemliggende år kun skal laves en performancerapport. For små og mellemstore virksomheder kan disse frekvenser øges til hhv. 5 og 2 år. Akkrediteringsreglerne foreslås ændret, så de tilpasses de næsten færdige, ændrede EU regler om akkreditering og markedsovervågning. Organisationer uden for EU kan fremover registreres, og koncerner kan opnå en samlet registrering på tværs af landegrænser. Medlemsstaternes pligter til at fremme EMAS gennem information og incitamenter øges.