En godkendelse af forsøgsudsætning af GMO’er sker på baggrund af en ansøgning, som skal sendes til Miljøstyrelsen. Der findes ikke noget standardiseret ansøgningsskema, men kravene til ansøgningen er specificeret i Bekendtgørelse om godkendelse af udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer. Husk det er bekendtgørelsen, du skal overholde. Teksten nedenfor er alene til hjælp.
Krav til ansøgningen En ansøgning om godkendelse af forsøgsudsætning skal bl.a. indeholde følgende oplysninger:
a) Et teknisk dossier indeholdende de oplysninger, der er nødvendige for at foretage miljørisikovurderingen af udsætningen af en GMO eller en kombination af GMO'er, navnlig: i) generelle oplysninger, herunder oplysninger om personalet og dettes uddannelse ii) oplysninger om den eller de pågældende GMO'er iii) oplysninger om forholdene i forbindelse med udsætningen og det potentielle recipientmiljø iv) oplysninger om vekselvirkningerne mellem den eller de pågældende GMO'er og miljøet v) en overvågningsplan med henblik på at identificere GMO'ens eller GMO'ernes indvirkning på menneskers sundhed og miljøet vi) oplysninger om kontrol, metoder til afhjælpning, behandling af affald og beredskabsplaner vii) en sammenfatning af dossieret. b) Miljørisikovurderingen og konklusion vedrørende potentielle miljøpåvirkninger.
Sagsbehandling Til behandlingen af ansøgninger om forsøgsudsætning af GMO’er indhenter Miljøstyrelsen ekspertvurderinger fra: • Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet • Plantedirektoratet • Fødevareinstituttet
Indsendelse af ansøgningenHele ansøgningen fremsendes til Miljøstyrelsen elektronisk eller per brev til: Miljøstyrelsens postkasse: Att. GMO Forsøgsudsætning Eller til Miljøstyrelsens fysiske adresse: Pesticider & Genteknologi Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Att. GMO Forsøgsudsætning
For flere informationer om ansøgning og godkendelse af forsøgsudsætning se Bekendtgørelse om godkendelse af udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer eller kontakt Miljøstyrelsen.
Miljøstyrelsen samordner på vegne af miljøministeren de kommunale beredskabsplaner for olie- og kemikaliforurening efter forhandling med de berørte kommuner.