Anvendelse af genteknologi reguleres i Danmark efter lov om miljø og genteknologi. Loven har til formål at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Loven skal desuden medvirke til at beskytte menneskets sundhed i forbindelse med genteknologi.
Regulering af GMO’er i Danmark er således harmoniseret i forhold til de øvrige EU-landes lovgivning. Dog er den danske lov bredere i sit anvendelsesområde, idet loven også indeholder bestemmelser om transport og import samt om indesluttet anvendelse af planter og dyr.
Den danske lov om miljø og genteknologi er den nationale gennemførsel af EU direktiv nr. 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF (også kaldet ’udsætningsdirektivet’).
Derudover er den danske lov samtidig også den nationale gennemførsel af EU direktiv nr. 90/219/EØF om indesluttet anvendelse som ændret ved direktiv 98/81/EF
Tilsyn med genteknologisk produktion foretages af Miljøstyrelsens afdeling i Roskilde.
Miljøstyrelsen samordner på vegne af miljøministeren de kommunale beredskabsplaner for olie- og kemikaliforurening efter forhandling med de berørte kommuner.