Her kan du linke dig videre til alle spørgsmål og svar på hvert af Miljøstyrelsens faglige områder. Klik ind på det, der passer bedst til dine spørgsmål og få svar.
Affald Under affald kan du få svar på spørgsmål om bl.a. gebyrer, genbrugspladser, registrering af affald og meget mere. Bekæmpelsesmidler Læs om pesticider og biocider og få svar på regler for plantebeskyttelsemidler, sprøjtecertifikater/beviser med mere.
Grøn Strategi Under Grøn Strategi kan du læse om grønne og bæredygtige indkøb og EMAS og miljøledelse.
Industri Industri handler blandt andet om miljøgodkendelse af virksomheder og olie- og gasproduktion i Nordsøen. Jord Få svar på spørgsmål om blandt andet private olietanke og forurenede grunde.
Kemikalier Herunder kan du læse mere om regulering på kemikalieområdet, og om særlige produkter som eksempelvis kosmetik og smykker.
Landbrug Har du spørgsmål om landbrug, så klik her, og bliv ført videre til Miljøstyrelsens husdyrhelpdesk. Luft Under luft kan du blandt andet læse om regler i brændeovnsbekendtgørelsen og om partikelfiltre og miljøzoner.
Støj Få svar på spørgsmål om støj, herunder støj fra vindmøller.
Hvordan indplaceres ammoniumnitratholdige gødninger i Risikobekendtgørelsens bilag 1, del 1?
Hvordan indplaceres nedenstående to ammoniumnitratholdige gødninger i Risikobekendtgørelsens bilag 1, del 1?
Begge gødninger, der indeholder 27 vægtprocent nitrogen, er afledt af ammoniumnitrat. Gødningerne kan ikke gå i selvnærende dekomponering, og de opfylder kravene i detonerbarhedsprøven nævnt i Gødningsforordningen. Har mængden af dolomit i gødningerne betydning for indplacering? Har opdelingen i Gruppe A, B eller C betydning jf. bek. om nitratholdige gødningsstoffer?
Det er nødvendigt at kende både gødningens egenskaber og den præcise sammensætning (recept) af en gødning, for at indplacering kan ske korrekt. Virksomheden/producenten skal levere de nødvendige oplysninger.
Miljøstyrelsen vurderer, at de nævnte gødninger er omfattet af bemærkning 3 pind 1, Risikobekendtgørelsens bilag 1, del 1, da de nævnte er gødninger, samt:
Miljøstyrelsen kan oplyse, at detonerbarhedsprøven er defineret i artikel 27 bilag III i Gødningsforordningen og gælder for alle tre pinde i bemærkning 3. Opdelingen i gruppe A, B eller C anvendes ikke efter meddelelse af Gødningsforordningen.
Miljøstyrelsen kan supplerende oplyse, at den samlede lagerkapacitet for gødningstyper omfattet af risikobekendtgørelsen er afgørende for vurdering af, om oplaget bliver omfattet af kolonne 2 eller 3. Andre danske bekendtgørelser om gødning, f.eks.
skal ikke anvendes ved indplacering i risikobekendtgørelsen. Virksomheden skal overholde bestemmelser nævnt i bekendtgørelserne f.eks. om opbevaring. Myndigheden kan dog stille supplerende vilkår af hensyn til minimering af risiko for mennesker og miljø f.eks. i form af vilkår, der begrænser oplagsmængden for gødningstyper omfattet af risikobekendtgørelsen.
Miljøstyrelsens skal gøre opmærksom på, at dette svar er en fortolkning af regler, og der tages derfor forbehold for Natur- og Miljøklagenævnets stillingtagen i klagesager om en konkret virksomhed.
Hvad er et støjpartnerskab?
I et støjpartnerskab betaler den ansvarlige vejmyndighed, fx kommunen, og boligejeren udgifterne til at reducere støjen i fællesskab.
Boligejerens incitament til at være med til at betale kan være, udover øget livskvalitet ved mindre støj, at boligen kan stige i værdi, når støjen reduceres.
For kommunen vil støjpartnerskaber øge råderummet til at investere i støjreduktion i hele kommunen.
Læs mere om støjpartnerskaber
Hvordan fastlægges de vejledende støjgrænser?
De vejledende grænseværdier er især fastsat ud fra genekurver, der beskriver hvor mange procent af en befolkningsgruppe, der oplever et bestemt støjniveau som generende eller stærkt generende. Det er såkaldte dosis-respons kurver.