Spørgsmål og svar om bundmaling

Spørgsmål: Hvad er bundmaling med biocider?

Svar:
Biocidholdig bundmaling er et produkt, der indeholder et eller flere kemiske stoffer, som er bestemt til kemisk eller mikrobiologisk at forhindre begroningen af bakterier, planter eller dyr på skibe, fiskenet, offshore-konstruktioner m.v. i vand. De virksomme stoffer i bundmalingen kaldes for aktivstoffer. 
 
Spørgsmål: Hvad siger de danske regler om brug af bundmaling på fritidsbåde?

Svar:
Biociderne diuron og irgarol er forbudt på skibe under 25 meter i henhold til de danske regler, som til dagligt kaldes bundmalingsbekendtgørelsen. Desuden er der begrænsninger på, hvor meget kobber bundmalingen må frigive. Reguleringen af bundmalingen er afhængig af bådens længde og vægt, samt om den anvendes i ferskvand eller saltvand. F.eks. må der ikke anvendes bundmaling til både, der overvejende anvendes i ferskvand eller til både under 200 kg, som hovedsageligt opholder sig i salte vande. Reglerne om bundmaling med biocider blev opdateret i slutningen af 2011.

En oversigt over de vigtigste regler er samlet i et faktaark på Miljøstyrelsens hjemmeside

Spørgsmål: Er det forbudt i Danmark at anvende bundmalinger, som frigiver stoffer, der er klassificeret med risikosætning R53: ”Kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet”?

Svar:
Forbuddet mod at anvende bundmaling med risikosætningen R53, er blevet udskudt til 1. januar 2015, fordi der endnu ikke eksisterer brugbare alternativer. I dag er det derfor lovligt at anvende bundmalinger, som frigiver stoffer, der er klassificeret med risikosætning R53. 

Spørgsmål: Hvad siger de danske regler om frigivelsen af kobber fra bundmaling på større lystbåde, der primært sejler i kystområder?

Svar:
Hvis fritidsbåden vejer 200 kg eller derover og overvejende anvendes i saltvand som f.eks. kystområder, må frigivelsen af  kobber til vandmiljøet ikke overstige 200 μg Cu/cm2 efter de første 14 dage og 350 μg Cu/cm2 efter de første 30 dage.

Spørgsmål: Må der anvendes biocidholdige bundmalinger på fritidsbåde, som sejler i søer og åer?

Svar:
Nej. I Danmark er det forbudt at bruge biocidholdige bundmalinger på fritidsbåde, der overvejende anvendes i ferskvand som søer og åer.

Spørgsmål: Må bundmaling anvendes på nogle små sejlbåde (under 200 kg), der ligger tøjret til en privat badebro ved Roskilde Fjord? 

Svar:
Nej. I Danmark må der ikke bruges biocidholdig bundmaling til fritidsbåde under 200 kg, der hovedsageligt anvendes i salte vande som eksempelvis Roskilde Fjord.

Spørgsmål: Er det muligt at dispensere fra reglerne i bundmalingsbekendtgørelsen?

Svar: Bådejere, der planlægger at tage på langturssejlads, kan få dispensation fra reglerne om bundmaling med hensyn til frigivelsen af kobber fra bundmalingen. Det samme gælder for nye fritidsfartøjer, der eksporteres.
Ved langturssejlads forstås sejlads uden for Østersøområdet (det vil sige sejlads i Skagerrak, Nordsøen, Nordatlanten og videre, nord for breddeparallellen 57^o 44,8'N) uden anløb af danske havne i mindst tre måneder.
En ansøgning om dispensation skal sendes til Miljøstyrelsen. Du kan se, hvordan man søger dispensation på Miljøstyrelsens hjemmeside. 

Spørgsmål: Hvilken type af biocidholdige produkter hører bundmaling til?

Svar: Bundmaling hører til ”Produkttype 21: Antifoulingsmidler”. Antifoulingsmidler kaldes også antifoulingsprodukter og antibegroningsmidler. Efter biociddirektivet bruges de til at ”bekæmpe vækst og aflejring af skadegørere (mikrober og højere plante- eller dyrearter) på skibe, akvakultur eller andre konstruktioner, der anvendes i vand”. EU har listet i alt 23 produkttyper i biociddirektivet, fordelt på fire hovedgrupper.

Spørgsmål: I en stor industrihavn har havnefogeden fundet en større kasse med bundmaling, som er blevet efterladt langs kajen. Kan Miljøstyrelsen ud fra bundmalingens navn, nr. og lot nr. afgøre, om produktet må bruges på skibene i havnen?

Svar:
Nej. Produktets navn, nr. og lot nr. er ikke tilstrækkelig med information til, at Miljøstyrelsen kan vurdere, om produktet må anvendes som bundmaling på skibe. Der er ingen gældende dansk godkendelsesordning for bundmalingsprodukter. Bundmalingsprodukter er dog omfattet af biociddirektivet. Kun de virksomme stoffer, de såkaldte aktivstoffer, der er "forsvaret" i EU’s revurderingsprogram, må benyttes i bundmaling i Danmark. Hvis bundmalingen indeholder et aktivstof, der ikke er tilladt i Danmark, så må produktet ikke anvendes på skibene i industrihavnen.

Spørgsmål: Hvordan undersøger man, om aktivstoffet/aktivstofferne i et bundmalingsprodukt er med i EU’s revurderingsprogram?

Svar:
EU har en liste med alle de aktivstoffer, der er med i revurderingsprogrammet. Listen kan findes på en EU-hjemmeside (se under http://ec.europa.eu/environment/biocides/regulation.htm).
Før markedsføring af et bundmalingsprodukt, er virksomhederne nødt til at undersøge, om dets aktivstof/aktivstoffer er med i EU’s revurderingsprogram. Hvis produktet virker kemisk eller mikrobiologisk, SKAL aktivstoffet/aktivstofferne være med i EU’s revurderingsprogram. Hvis produktet virker fysisk, skal Miljøstyrelsen vurdere, om det skal godkendes efter biocidreglerne. 

Spørgsmål: Hvornår kommer det første aktivstof til bundmalingsprodukter på bilag I til biociddirektivet?

Svar:
Der kan gå frem til udgangen af 2012, inden de første aktivstoffer for bundmalingsprodukter kommer på bilag I til biociddirektivet. Miljøstyrelsen forventer, at det nye aktivstof Tralopyril vil være det første stof, der kommer igennem EU-processen. Når et aktivstof kommer på bilag I til biociddirektivet, er det blevet godkendt på EU-plan. Herefter skal virksomhederne indsende ansøgning om produktgodkendelse til de nationale myndigheder, der så vil tage stilling til, om de bundmalinger, der indeholder aktivstoffet, kan godkendes. Status for aktivstofferne kan følges på biocidinfo.dk 

Spørgsmål: Hvorfor er det nødvendigt at bekæmpe begroning på skibe?

Svar:
Begroning af eksempelvis alger, muslinger og krebsdyr kan nedsætte skibets manøvredygtighed og dermed udgøre en fare for søsikkerheden. Desuden er begroningen et problem for miljøet, idet den reducerer skibets fart og dermed forøger forbruget af brændstof. Begroningen opstår, når skibet kommer i kontakt med vandet.

Spørgsmål:  Hvordan går forskningen i alternativer til bundmaling med biocider

Svar:
Siden slutningen af 1999’erne har Danmark arbejdet på at finde alternativer til traditionel bundmaling, men det har vist sig vanskeligt at finde alternativer, der forhindrer begroning uden at skade vandmiljøet. Miljøstyrelsen vurderer, at der ikke aktuelt er acceptable alternativer til de traditionelle bundmalinger, men der er i slutningen af 2011 givet støtte til et projekt om silica-baseret indkapsling af biocider. Desuden har Miljøstyrelsen lige fået udgivet en ny rapport om ”Lystbådmaling med minimeret biocidindhold”