Effektivitetsvurdering

Studier af et biocidmiddels effektivitet er en fundamental del i risikovurderingen der foretages ved en godkendelse af et biocidmiddel. Effektivitetsdata forlanges for at sikre at midlet er virksomt ved den søgte anvendelse samtidig med at risikoen over for mennesker og miljø vurderes.

Miljøstyrelsen benytter ofte eksterne specialister til vurdering af effektivitet
De informationer og effektivitetsdata, der indsendes i forbindelse med en ansøgning af et produkt, vurderes ofte af en høringspart. Høringsparter er fagspecialister der foretager effektivitetsvurdering af data og vurderer om anprisningen stemmer overens med resultatet fra effektivitetsstudierne. Høringsparter for de enkelte produkttyper er vist i tabellen nedenfor.

Produktets anprisning skal stemme overens med effektivitetsdata
Anprisning ("claim") er betegnelsen for den anvendelse som biocidmidlet søges til. Der kan skelnes mellem generelle og mere specifikke anprisninger. Når der benyttes en generel anprisning forventes det at produktet er virksomt overfor flere almindelig forekommende organismer/skadedyr. Det er dog ikke sikkert at produktet er tilstrækkelig effektivt overfor organismer/skadedyr som:

  • Er svære at kontrollere
  • Kun kontrolleres under specifikke forhold

I effektivitetsvejledningerne er det beskrevet hvilke test der kræves afhængig af anprisningens specificitet.
Derudover skal det klart fremgå af etiketten hvilke anvendelsesområder produktet må benyttes til samt anvise retningsliner for anvendelsen. Følgende skal derfor inkluderes (hvor relevant):

  • Formål (herunder produkttype) og funktion (f.eks. præventiv, kurativ, vedligeholde)
  • Grupper der anvender produktet (f.eks. industriel, professionel, privat anvendelse) 
  • Steder hvor produktet skal/ikke skal benyttes (f.eks. i og omkring bygninger, indenfor, udenfor, hårde overflader, bløde overflader, ingen kontakt med vand/jord)
  • Hvordan virker produktet rent biologisk på målorganismen og evt. på målorganismen i udviklingsstadiet
  • Metoder og tekniske detaljer der vedrører anvendelsen (f.eks. vacuumimprægnering, trykimprægnering, pensling, udsprøjtning, dypning, flowcoat, fordampning, foderkasser, i bokse) 
  • Procedurer der skal følges ved blanding, anvendelse og bortskaffelse af produktet 
  • Beskrive applikationsrate/dosering samt behandlings tid/behandlings hyppighed
  • Anden information/begrænsninger for produktets effektivitet

Se desuden beskrivelse i: "TNsG-Product-Evaluation"

Kilder
De informationer og effektivitetsdata, der kræves for henholdsvis aktivstof og biocidmiddel i en ansøgning (efter aktivstoffets optag på bilag I), er beskrevet i:
"TNsG-Data-requirements"

Beskrivelse af hvilke typer af effektivitetstests der kræves afhængig af hvad midlet søges anvendt til er vist i: "TNsG-Product-Evaluation"

I tabellen nedenfor ses der en oversigt over yderligere effektivitetsvejledninger for de enkelte produkttyper (efter aktivstoffets optag på bilag I). 

Hovedgrupper

Produkttyper

Vejledning

Høringspart

Desinfektionsmidler og biocidmidler generelt

PT1: Midler til hygiejne for mennesker

 

 

PT2: Desinfektionsmidler til privat brug og brug i det offentlige sundhedsvæsen

*

 

PT3: Midler til veterinærhygiejne

 

 

PT4: Desinfektionsmidler til brug i forbindelse med levnedsmidler og fodringssteder

 

 

PT5: Desinfektionsmidler til drikkevand

 

 

Konserverings- og beskyttelsesmidler

PT6: Konserveringsmidler til beholdere og til konservering af industriprodukter undtaget levnedsmidler og foder

 

 

PT7: Konserveringsmidler til overfladefilm

 

 

PT8: Træbeskyttelsesmidler

Se vejledning i ”TNsG-Product-Evaluation ”

 Teknologisk Institut

PT9: Beskyttelsesmidler til fibermaterialer, læder, gummi og polymeriserede materialer

 

 

PT10: Midler til beskyttelse af byggematerialer

 

 

PT11: Konserveringsmidler til væske i køle- og processystemer

 

 

PT12: Midler mod slim

 

 

PT13: Konserveringsmidler til væsker, der anvendes ved metalbearbejdning

 

 

Skadedyrsbekæmpelse

PT14: Midler mod rotter, mus og mosegrise

PT14.pdf

Ingen fast høringspartner

PT15: Fuglebekæmpelsesmidler

 

 

PT16: Sneglebekæmpelsesmidler

 

 

PT17: Fiskebekæmpelsesmidler

 

 

PT18: Midler mod insekter, mider og andre leddyr

UDKAST**

Nationalt Center Fødevarer og Jordbrug

PT19: Afskræknings- og tiltrækningsmidler (for eksempel mod myg)

UDKAST**

Nationalt Center Fødevarer og Jordbrug

Andre biocidmidler

PT20: Konserveringsmidler til levnedsmidler eller foder

 

 

PT21: Bundmaling

 

 

PT22: Balsamerings- og præserveringsvæsker

 

 

PT23:Midler til bekæmpelse af andre hvirveldyr

 

 

  * Under udarbejdelse
 ** Er under udarbejdelse efter endt høringsperiode

Sidst opdateret 09.10.2012 Til top