Her kan du læse de oftest stillede spørgsmål og svar om godkendelse og brug af plantebeskyttelsesmidler. Vi har inddelt spørgsmål og svar i forskellige emner, som du kan se nedenfor.
Hvor finder jeg mere materiale og vejledning til ansøgninger?
Materiale og vejledning til ansøgning finder du her:
Ansøgningsskemaer:Ansøgningskema gensidig anerkendelse og zonegodkendelseAnsøgningsskema prænotifikation zonegodkendelseCompleteness check form Vejledninger:Vejledning NordzonenVejledning effektivitetsvurdering i NordzonenVejledning fra EU
Mere information om pesticidforordningen?
Få mere information om pesticidforordningen herunder:Hvad ved du om den nye pesticidforordning? FaktaarkPræsentationsmateriale fra informationsmøde for branchen
Hvornår er jeg omfattet af overgangsordningen, og hvornår er jeg omfattet af forordningen?
Da pesticidforordningen trådte i kraft blev reglerne fra plantebeskyttelsesmiddeldirektivet samtidig ophævet. Men reglerne finder stadig anvendelse på produkter der skal revurderes som følge af, at produktets aktivstof er optaget på bilag 1 til plantebeskyttelsesmiddeldirektivet (dvs. optaget før d. 14. juni 2011) eller listen over godkendte aktivstoffer (dvs. optaget efter d. 14. juni 2011 og hvor aktivstoffet er vurderet efter plantebeskyttelsesmiddeldirektivets regler).
Hvad betyder de ny regler om klassificering og mærkning for min ansøgning?
På sigt skal dine produkter klassificeres og mærkes efter CLP-reglerne i klassificeringsforordningen. Men plantebeskyttelsesmidler, der er eller bliver klassificeret, mærket og emballeret efter præparatdirektivet, samt plantebeskyttelsesmiddeldirektivet, kan markedsføres indtil den 1. juni 2015. Derefter skal alle midler være klassificeret og mærket efter klassificeringsforordningen, samt pesticidforordningen. Midler, som er på markedet (i detailledet) før 1. juni 2015, behøver dog ikke ændre mærkning før 1. juni 2017.
Hvordan vurderer Miljøstyrelsen min ansøgning om godkendelse af et plantebeskyttelsesmiddel?
Vores vurderinger foretages på baggrund af Rammer for vurdering af plantebeskyttelsesmidler. Heri beskriver vi de guidance dokumenter vi følger, eksponeringsmodeller, samt vores specifikke nationale krav. Desuden beskriver Northern Zone Guidance dokumentet, hvordan du søger om fornyet godkendelse, og hvordan vi bedømmer ansøgningerne om fornyet godkendelse i Nordzonen.
Hvordan ansøger jeg om godkendelse af et plantebeskyttelsesmiddel i Danmark?
Du ansøger om godkendelse ved at udfylde et ansøgningsskema, samt et completeness check form og sende det ind til Pesticider og Genteknologi, Miljøstyrelsen sammen med
Hvad er en zonegodkendelse?
Du kan nu søge om godkendelse af dit produkt i flere lande i en zone på samme tid. Et land i zonen – zonerapporteur – laver en produktvurdering, der så vidt muligt dækker anvendelsen i landene hvor der er søgt godkendelse. Produktvurderingen ligger til grund for, at de andre lande kan træffe afgørelse om godkendelse af produktet i det pågældende land. Produktvurderingerne fordeles mellem landene af en styregruppe. Danmark er i den nordlige zone sammen med Sverige, Finland, Estland, Letland, Litauen og Norge. Det koster ikke noget at søge om godkendelse af et produkt i Danmark, men du kan blive pålagt et gebyr, hvis et andet land vurderer din ansøgning. Sagsbehandlingstiden er 1-1½ år for zonerapporteur og yderligere 4 måneder i de andre lande. Du kan læse mere om zonegodkendelse og om samarbejdet i Nordzonen på mst.dk.
Hvad er mindre anvendelser?
Mindre anvendelser kaldtes tidligere off-label. Mindre anvendelser er en godkendelse af et i forvejen godkendt plantebeskyttelsesmiddel til anvendelser, som ikke er omfattet af godkendelsen og er til en mindre afgrøde eller en mindre skadevolder. Som noget nyt kan godkendelsesindehavere og professionelle brugere også ansøge om godkendelse til mindre anvendelser, hvor det tidligere kun var videnskabelige eller landbrugsorganisationer. Som udgangspunkt gives ikke godkendelse til mindre anvendelser, hvor der allerede er et godkendt produkt.
Hvad er en gensidig anerkendelse?
Gensidig anerkendelse er en simplificeret godkendelsesprocedure, som betyder, at du hurtigt kan få godkendt dit produkt i et land, hvis det allerede er godkendt et andet land i zonen eller uden for zonen. Dog kan du kun ansøge om gensidig anerkendelse af et produkt via det land der har vurderet det, dvs. du kan ikke søge om gensidig anerkendelse af et produkt via et land, der ’kun’ har lavet en gensidig anerkendelse af produktet. Ansøgningen skal leve op til ansøgningskrav om fx en registreringsrapport og risikovurdering i forhold til danske forhold. Sagsbehandlingstiden er 120 dage.Du kan læse mere om gensidig anerkendelse her
Se også "Hvordan ansøger jeg om godkendelse af et plantebeskyttelsesmiddel i Danmark?"
Hvornår kommer de nye regler for brug af pesticider på golfbaner?
I december 2011 kommer en bekendtgørelse der fastsætter regler for, hvilke pesticider der må anvendes på golbaner.
Hvilken aftale er der om brug af pesticider på golfbaner?
Der har eksisteret en frivillig aftale, om at reducere brugen af pesticider, som vil blive erstattet af bindende regler.
Læs mere om brug af pesticider på golfarealer her
Hvornår skal golfklubberne leve op til de nye regler?
De nye regler vil komme til at gælde fra 2012.
Hvilke krav er der, hvis du du har fået nej til godkendelse?
Hvis du har fået afslag på din ansøgning om markedsføring af et nyt eller eksisterende plantebeskyttelsesmiddel, kan du ansøge igen, hvis du f.eks. ændrer GAP eller hvis du får nye oplysninger. Du må ikke sælge eller importerer dit produkt, imens den nye ansøgning behandles. Hvis du søgt om fornyelse af et eksisterende produkt på markedet, og du får afslag, så skal salg og import stoppe efter en frist, der fastsættes i afslaget.
Skal safeners, synergister og adjuvanter have en godkendelse?
Som følge af pesticidforordningen vil der på sigt komme godkendelsespligt for safeners, synergister og adjuvanter. I Danmark træder disse regler først i kraft, når der er fastsat nærmere regler i EU.
Hvilke regler gælder for hjælpestoffer?
Med forordningen er der kommet nye regler for hjælpestoffer. De må ikke have skadelige virkninger for mennesker eller dyrs sundhed eller for grundvand og miljø. Efter den 14. juni 2016 kan plantebeskyttelsesmidler, som indeholder aktivstoffer opført på bilag III til forordningen - "negativlisten", ikke godkendes.
Hvad betyder de nye regler om klassificering og mærkning?
Hvornår skal du have et sprøjtebevis?
Du skal have et gyldigt sprøjtebevis, hvis du:
Hvordan får jeg et sprøjtebevis eller - certifikat for første gang?
Kurserne afholdes af AMU-centre og indgår i nogle uddannelser fx som greenkeeper og anlægsgartner.
Hvor længe er et sprøjtebevis eller – certifikat gyldigt?
Et sprøjtebevis eller certifikat gælder for fire år ad gangen, herefter skal du gennemføre et opfølgningskursus.
Hvor længe varer opfølgningskurset, og hvad koster det?
Kurset varer 7 timer og opdaterer dig med den nyeste viden på området. Kurserne afholdes blandt andet af AMU-centre, landbrugsskoler og skovskoler. Der ydes et væsentligt tilskud til kurserne. Undervisningsministeriet har en oversigt, der viser hvornår der bliver afholdt kurser. Se mere om kurset på UddannelsesGuiden her
Skal udenlandske sprøjteførere tage et sprøjtebevis eller certifikat?
Nej, det skal de ikke, hvis de har tilsvarende kvalifikationer fra andre lande inden for EU, EØS eller lande, som EU har indgået aftaler med. Der skal søges om tilladelse hos Miljøstyrelsen før man, som udenlandsk sprøjtefører, har ret til at sprøjte.
Skal jeg have et sprøjtebevis for at sprøjte i min have?
Nej. Sprøjtebevis eller – certifikat kræves kun ved erhvervsmæssigt brug.
Hvornår skal du have et sprøjtecertifikat?
Du skal have et sprøjtecertifikat, hvis du: • Erhvervsmæssigt udfører bekæmpelse for andre • Erhvervsmæssigt udfører bekæmpelse i egen eller forpagtet bedrift • Som ansat i en virksomhed udfører erhvervsmæssig bekæmpelse
Hvad sker der, hvis jeg ikke har et gyldigt sprøjtebevis eller – certifikat?
Du mister retten til at sprøjte, hvis du ikke gennemfører opfølgningskurset med fire års mellemrum. Ønsker du på et senere tidspunkt igen at opnå ret til at sprøjte, kan det ske ved, at du gennemfører et opfølgningskursus.