Miljøministeriets årlige opgørelse over forbrug og belastning med sprøjtemidler i landbruget viser en stigning i behandlingshyppigheden og et svagt fald i belastningen. Bekæmpelsesmiddelstatistikken indeholder for første gang oplysninger om både behandlingshyppigheden (BH) og den nye pesticidbelastningsindikator (PBI). Behandlingshyppigheden viser, hvor mange gange markernes sprøjtes, mens belastningsindikatoren i højere grad viser, hvad det er, der sprøjtes med, og hvor meget sprøjtemidlerne belaster vores miljø og sundhed. Statistikken viser, at behandlingshyppigheden er steget fra 2,80 i 2010 til 3,18 i 2011. Det svarer til en stigning på 13 procent, hvilket hovedsagelig skyldes øget salg af glyphosat. Over de sidste fem år er BH steget med 27 %.
Pesticidbelastningsindikatoren (PBI) er beregnet til 3,27 i 2011. Det er et fald på omkring 8 procent i forhold til 2010, hvor PBI var 3,55. Faldet skyldes hovedsagelig en udbredt brug af et mindre belastende insektmiddel. Over en femårig periode (2007-2011) er der tale om en stigning på 35 % i PBI.
Der blev i 2011 solgt i alt 4239 tons sprøjtemiddel aktivstoffer til brug i landbruget. Det var en stigning på 338 tons, svarende til næsten 9 % i forhold til 2010..Læs bekæmpelsesmiddelstatistikkenLæs faktaark om resultaterneSe miljøminister Ida Aukens pressemeddelelse