Aktivstofferne cis-tricos-9-en, også kendt som muscalure, og hydrogencyanid er nu kommet på bilag I (positivlisten) til biociddirektivet. Herudover er optagelsen af nonansyre nu udvidet til også at omfatte produkttype 2 (desinfektionsmidler).
Aktivstofferne er blevet godkendt til brug i følgende produkttyper:
PT 2: Nonansyre Ansøgningsfrist: 1. oktober 2014
PT 8, 14 og 18: Hydrogencyanid Ansøgningsfrist: 1. oktober 2014
PT 19: cis-tricos-9-en Ansøgningsfrist: 1. oktober 2014
Se alle optagelsesdirektiver og ansøgningsfrister fordelt på produkttype.Ansøgningsfrister efter biociddirektivet Der går ca. to år fra den dag, EU beslutter, at et aktivstof skal optages på positivlisten (vedtagelsesdatoen), til godkendelsen formelt træder i kraft (den formelle optagelsesdato). Virksomhederne skal have ansøgt om tilladelse til at markedsføre deres (eksisterende) produkt med det pågældende aktivstof, inden optagelsen formelt træder i kraft. Når man det ikke, er ens produkt ulovligt, og al import, produktion, salg og anvendelse skal stoppe. Er der flere aktivstoffer i produktet, træder fristen først i kraft, når det sidste aktivstof i produktet er godkendt af EU.
For helt nye produkter på det danske marked er der ikke nogen ansøgningsfrist, men produkterne kan ikke markedsføres i Danmark, før der er opnået en godkendelse fra Miljøstyrelsen.
Kort om biociddirektivetBiociddirektivet omhandler to godkendelsesprogrammer. Det første er vurderingen af aktivstofferne i EU. Det andet er godkendelsen af biocidprodukterne i de enkelte medlemslande. Først når et aktivstof er godkendt til en eller flere produkttyper, kan den egentlige godkendelsesproces gå i gang i det land, hvor man vil markedsføre sit produkt. Aktivstofferne godkendes eller forbydes til brug i en specifik produkttype (ofte forkortet til PT). For eksempel må et aktivstof, der er godkendt til bundmaling, ikke bruges til andre formål.
Læs mere på Miljøstyrelsens hjemmeside