Miljøstyrelsen har netop udsendt bekendtgørelse nr. 65 af 13. januar 2010 om ændring af bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen. Bekendtgørelsen opdaterer bl.a. bekendtgørelsens bilag 13 med listen over aktivstoffer, der er besluttet ikke optaget på biociddirektivets bilag I (positivlisten).
Bekendtgørelsen kan du læse her.
Midler med ”ikke optagne” aktivstoffer skal udfases og må efter en frist, der fastsættes af EU, ikke længere sælges og anvendes i EU. Den endelige udfasningsdato afhænger af de enkelte ikke optagelses-beslutninger i EU, og fremgår af Kommissionens opdaterede oversigt over, hvilke aktivstoffer, der er besluttet ”ikke optaget” på direktivets bilag I. For at undgå opbygning af for store lagre har Miljøstyrelsen fastsat danske datoer for ophør af import og salg og disse datoer kan ses i bekendtgørelsen.
Læs mere om ikke-optagne aktivstoffer på Kommissionens hjemmeside.
Kommissionens beslutning (2009/322/EF) For biocidmidler med aktivstoffer, som er omfattet af Kommissionens beslutning (2009/322/EF) af 8. april 2009 skal anvendelserne inden for de produkttyper, der er nævnt i beslutningen, ophøre efter den 28. februar 2010. I bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsens bilag 13 er det for det danske marked bestemt at import og salg i de forskellige salgsled for disse midler skal ophøre efter den 14. februar 2010.
Det drejer sig om aktivstofferne:
Kommissionens beslutning (2009/324/EF) For biocidmidler med aktivstoffer, som er omfattet af Kommissionens beslutning (2009/324/EF) af 14. april 2009 skal anvendelserne inden for de produkttyper, der er nævnt i beslutningen, ophøre efter den 31. maj 2010. I bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsens bilag 13 er det for det danske marked bestemt at import og salg i de forskellige salgsled for disse midler skal ophøre efter den 31. marts 2010.
Du kan se bekendtgørelsens bilag 13 på Retsinformation ved at klikke her.
Bekendtgørelse nr. 65 af 13. januar 2010 opdaterer desuden bekendtgørelsens bilag 7, 8, 9 med lister over, hvilke aktivstoffer, der er besluttet optaget på positivlisterne til plantebeskyttelsesmiddeldirektivet og biociddirektivet samt hvilke aktivstoffer, der er besluttet ikke-optaget på positivlisten til plantebeskyttelsesmiddeldirektivet.
Links:
Kommissionens beslutning (2009/322/EF) af 8. april 2009
Kommissionens beslutning (2009/324/EF) af 14. april 2009
Kommissionens hjemmeside om biocider