Her kan du få svar på nogle af de oftest stillede spørgsmål om bekæmpelsesmidler. Vi har inddelt svarene i forskellige emner, som du kan se nedenfor. Listen udbygges og opdateres løbende.
Skal mit produkt godkendes som et biocidmiddel eller som et lægemiddel?
Virksomheder og importører kan have brug for at vide, om deres produkt skal godkendes inden markedsføring, om der er andre krav, der skal overholdes og hvilke myndigheder, der giver godkendelsen. Lægemiddelstyrelsen administrerer lægemidler, veterinære lægemidler og medicinsk udstyr. Miljøstyrelsen godkender biocider. Det er Lægemiddelstyrelsen, der bestemmer om et produkt falder ind under deres definitioner af lægemidler, veterinære lægemidler eller medicinsk udstyr. Kun hvis Lægemiddelstyrelsen afviser, at der er tale om et af deres produkter, kan der være tale om et biocid. Derfor er det en god idé at kontakte Lægemiddelstyrelsen først, hvis man er i tvivl om hvilke regler, der gælder.Du kan finde yderligere information på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside
Lægemiddel, veterinært lægemiddel eller biocid?
Lægemiddellovens § 2 indeholder to definitioner på almindelige lægemidler og de kan hjælpe én lidt på vej, men afgrænsningen af lægemidler er altid en konkret vurdering. Hvis dit produkt falder indenfor én af definitionerne, er det nok et lægemiddel. Ifølge lægemiddellovens § 2 defineres lægemidler som enhver vare, der: 1) præsenteres som et egnet middel til behandling eller forebyggelse af sygdom hos mennesker eller dyr, eller 2) kan anvendes i eller gives til mennesker eller dyr enten for at genoprette, ændre eller påvirke fysiologiske funktioner ved at udøve en farmakologisk, immunologisk eller metabolisk virkning, eller for at stille en medicinsk diagnose.
Er lusemidler biocider eller lægemidler?
Det er Lægemiddelstyrelsen, der bestemmer om lusemidler falder ind under deres bestemmelser om lægemidler. Derfor er det en god idé at kontakte Lægemiddelstyrelsen, hvis man er i tvivl om hvilke regler, der gælder for f.eks. godkendelse af lusemidler. Som en tommelfingerregel kan man sige, at lusemidlet sandsynligvis er et lægemiddel, hvis det har en dødelig effekt på lus og æg. Det samme gælder, hvis midlet har til formål at behandle luseangreb. Men det er en konkret vurdering hver gang. Hvis midlet kun skal afskrække lus (repellant), er der sandsynligvis tale om et biocid. Læs mere på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside
Hvornår er et produkt et insekticid i produkttype 18, og hvornår er det et afskrækningsmiddel i produkttype 19?
For at et insektmiddel kan betragtes som en biocid, skal det kontrollere insekterne kemisk eller biologisk og indeholde et aktivstof. Hvis der er tale om et biocid, vil en indikation på, at et insektmiddel tilhører produkttype 18 være, at midlet dræber eller uskadeliggøre insekterne. Hvis midlet kun afskrækker eller tiltrækker insekter, men ellers ikke påvirker dem, vil der normalt være tale om midler i produkttype 19 (repellanter og attraktanter). Dette har betydning, fordi aktivstofferne i midlerne skal være godkendt til netop den anvendelse i den rigtige produkttype, som man ønsker at markedsføre insektmidlet til.”
Er mit produkt et biocidmiddel, eller er det kosmetik? Eller måske begge dele?
Er du i tvivl om dit produkt er et biocidmiddel eller et kosmetisk produkt, måske fordi det rummer lidt af begge dele, f.eks. en solcreme med et insektmiddel, skal du vide, at produktet ikke kan være omfattet af begge regelsæt. Det er enten reguleret af kosmetikbekendtgørelsen eller af bekendtgørelsen om bekæmpelsesmidler. Kosmetikbekendtgørelsen har en slags forrang for biocidreglerne. Falder dit produkt ind under definition af et kosmetikprodukt, er det kosmetikreglerne du skal opfylde. Kosmetikprodukter skal ikke godkendes, men der er andre regler, som du skal kende. Afgørelsen om et produkt falder i den ene eller anden kategori træffes i sidste ende af myndighederne efter en konkret vurdering, baseret på præsentationen af produktet, dens egenskaber og påståede virkemåde og dets indholdsstoffer. Indholdsstofferne skal have kosmetikvirkning, for at være et kosmetikprodukt. Et konserveringsmiddel, som ofte bruges i kosmetik, falder udenfor reglerne, hvis det bliver brugt i helt andre sammenhænge, f.eks. i byggematerialer.
Medicinsk udstyr eller biocid?
Medicinsk udstyr og biocider kan have et fælles berøringsområde i forbindelse med desinfektionsmidler til medicinsk udstyr. Medicinsk udstyr administreres af Lægemiddelstyrelsen og omfatter bl.a. udstyr til at undersøge, behandle eller lindre sygdom hos mennesker, f.eks. sprøjter, operationsudstyr, pacemakere og krykker. Hvis lægemiddelstyrelsen vurderer, at et produkt er et medicinsk udstyr, vil det ikke være godkendelsespligtigt efter biocidreglerne.
Hvordan slår jeg status for et aktivstof op?
Alle aktivstoffer, som er under vurdering i EU kan ses af bilag 2 til revurderingsforordning nr. 1451/2007 under biociddirektivet.Læs mere herMan skal også sikre sig, at ansøgningen om vurdering af aktivstoffet ikke efterfølgende er trukket tilbage af ansøgeren - eller afvist af Kommissionen. Spørg evt. leverandøren af aktivstoffet om disse oplysninger eller se på Kommissionens hjemmesider.
Læs mere på Kommissionens hjemmeside her
Findes der en mere overskuelig liste over aktivstoffer?
På Kommissionens hjemmeside findes også uofficielle opdaterede lister, over både alle de ikke-optagne aktivstoffer og aktivstofferne under vurdering, fordelt på de forskellige produkttyper. Listerne er dog ikke juridisk bindende, men er en god hjælp.
Uofficiel liste over alle aktivstoffer under vurderingsprogrammet fordelt på de forskellige produkttyper
Hvordan er listerne over aktivstoffer implementeret i den danske lovgivning?
Af bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsens bilag 4 findes en liste over ikke optagne biocidaktivstoffer med frister for udfasning af produkterne i Danmark og EU. Bemærk at udfasningen sker i to tempi, således at der gælder en frist for hvornår produkter indeholdende de pågældende aktivstoffer må sælges videre i alle led af detailkæden og en anden frist for hvornår produkter indeholdende de pågældende aktivstoffer må besiddes. De optagne aktivstoffer kan ses i bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsens bilag 3. Bilaget angiver også hvornår der er ansøgningsfrist for eksisterende produkter på det danske marked.
Hvordan får man tilladelse til at bekæmpe muldvarpe og mosegrise?
De bekæmpelsesmidler som anvendes til at bekæmpe muldvarpe og mosegrise er klassificerede som ”Meget giftige” og for at kunne købe og anvende sådanne midler, skal man have gennemgået et giftkursus. Det obligatoriske kursus, der giver en sådan tilladelse til bekæmpelse af muldvarpe og mosegrise, afholdes af Skadedyrlaboratoriet. Kurserne afholdes hvert år i februar/marts og kurserne afholdes flere forskellige steder i landet.
Kurserne er kun for personer, der har en erhvervsmæssig interesse i at bekæmpe muldvarpe og mosegrise og ikke for private haveejere. Haveejere kan uden problemer anvende fælder til de to dyr.Læs mere om kurserne på Skadedyrlaboratoriets hjemmeside
Hvor finder jeg en oversigt over de 23 biocidprodukttyper?
De 23 forskellige biocidprodukttyper kan findes i biociddirektivets bilag V.Læs mere om de 23 produkttyper her (word)
Du kan også læse mere om inddelingen i produkttyper under menupunktet:Hvilke produkter er omfattet og hvem har ansvaret
Hvad menes der med ”produkttyper”?
Med produkttyper menes ”anvendelser”. Der skelnes i lovgivningen mellem 23 produkttyper, og ethvert aktivstof godkendes eller afvises til en eller flere af de 23 produkttyper. Hvis et aktivstof f.eks. er godkendt af EU til brug i bundmaling, må det ikke anvendes i andre produkttyper. Produkttype forkortes ofte PT.
Hvad koster en godkendelse under den gamle nationale godkendelsesordning?
En godkendelse efter de gamle nationale danske regler er gratis.
Hvilke produkttyper er omfattet af den (gamle) nationale godkendelsesordning?
Den gamle danske godkendelsesordning (overgangsordningen) dækker en lang række af biociderne, nemlig de kemiske stoffer og produkter, som er bestemt til bekæmpelse af: • træødelæggende svamp • skadedyr i tømmer og træværk • algevækst • slimdannede organismer i papirmasse • utøj hos husdyr • tekstilskadedyr • insekter, f.eks. kakerlakker og myrer • mosegrise, muldvarpe, mus og rotter • visse afskrækningsmidler, som kan holde f.eks. myg væk. En nærmere beskrivelse af det gamle danske godkendelsesområde kan ses herunder:Det historiske bilag I til Lov om Kemiske stoffer og produkter fra 1996
Hvor lang er sagsbehandlingstiden for ansøgninger under den nationale godkendelsesordning?
Sagsbehandlingstiderne efter de eksisterende nationale regler i overgangsordningen kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Hvor længe opretholdes den gamle nationale godkendelsesordning?
Netop nu befinder vi os i en overgangsperiode, indtil EU har vurderet alle aktivstoffer. Produkter, der er omfattet af den hidtidige danske godkendelsesordning, skal derfor fortsat godkendes efter disse regler, så længe overgangsperioden løber, og EU er ved at vurdere aktivstofferne i produkterne. Biocidprodukter under den gamle nationale ordning vil derfor gradvist komme ind under EU godkendelsesordningen i takt med at aktivstofferne bliver vurderet i EU.Du kan læse mere om ansøgninger efter den hidtidige nationale godkendelsesordning her
Hvilke krav er der til desinfektionsmidler i overgangsordningen?
Desinfektionsmidler skal ligesom alle andre biocidprodukter registreres i Produktregistret. Anmeldepligten til produktregisteret følger af bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen § 57a. Herudover skal der gives oplysninger om, hvilken produkttype produktet tilhører.Læs mere om hvordan du anmelder biocidprodukter
Hvornår er der produktansøgningsfrist for desinfektionsmidler?
En produktansøgningsfrist afhænger af hvordan status på aktivstofferne i produktet er. De fleste aktivstoffer i desinfektionsmidler er forsat under vurdering i EU nu. I takt med at aktivstofferne i PT 1-5 til biociddirektivet (desinfektionsmidler) bliver optaget på bilag I til biociddirektivet, vil produkter indeholdende de pågældende aktivstoffer skulle godkendes af Miljøstyrelsen, hvis de fortsat skal kunne være på markedet i Danmark. Når et optagelsesdirektiv træder i kraft har ansøgeren 2 år til at indsende en produktansøgning. Denne dato falder sammen med aktivstoffets formelle optagelse på bilag I. Derefter har Miljøstyrelsen 2 år til at vurdere ansøgningen. Så længe aktivstofferne i desinfektionsmidler er under vurdering i EU, skal der ikke indhentes godkendelse for at markedsføre desinfektionsmidler i Danmark. I maj 2012 blev det første aktivstof til brug i desinfektionsmidler (Produkttype 2) optaget på bilag I. Det var aktivstoffet saltsyre. For desinfektionsmidler med saltsyre skal der derfor indsendes ansøgning om produktgodkendelse senest 1. maj 2014, hvis produktet skal blive på markedet.Se aktivstofferne på bilag I og de tilhørende ansøgningsfrister
Hvilke effektivitetsstudier kræves der til en vurdering af, om et biocidmiddel er effektivt?
De informationer og effektivitetsdata, der kræves for henholdsvis aktivstof og biocidmiddel i en ansøgning (efter aktivstoffets optag på bilag I), er beskrevet i to vejledninger fra EU-Kommissionen, de såkaldte Technical Notes for Guidance (TNsG). Beskrivelse af hvilke typer af effektivitetsstudier der kræves, afhængig af hvad midlet søges anvendt til, er vist i: TNsG-Product-Evaluation De informationer og effektivitetsdata, der kræves for henholdsvis aktivstof og biocidmiddel i en ansøgning (efter aktivstoffets optag på bilag I), er beskrevet i:TNsG-Data-requirementsSe en oversigt over yderligere effektivitetsvejledninger for de enkelte produkttyper (efter aktivstoffets optag på bilag I)
Kan jeg indsende ansøgningen elektronisk?
Ja, det kan du. Miljøstyrelsen opfordrer til, at alle så vidt muligt indsender ansøgninger på elektronisk medie, da det letter sagsgangen. Miljøstyrelsen accepterer indsendelse af elektronisk dossier (word, pdf eller Caddy format) på CD eller DVD (min. 2 eksemplarer indsendes). Ansøgninger bedes indsendt pr. brev vedlagt CD/DVD til: Pesticider & Genteknologi Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København KDu kan læse mere om selve ansøgningsproceduren for biocider her
Hvordan opbygges et produkt-dossier til en ansøgning om godkendelse? - Hvilke skabeloner skal der bruges?
Et produktdossier efter biociddirektivet skal følge krav til form og indhold, som er harmoniseret over hele EU. Samtidig skal en særlig EU-database, R4BP, benyttes.
Et produktdossier efter biociddirektivet er opbygget efter en pyramide der indeholder: - Originalundersøgelser (Dokument IV) - Resumé af disse (Dokument III) - Sammenfatning og effekt- samt risikovurdering (Dokument II) - Overordnet sammendrag og indstilling til godkendelse (Dokument I). Derudover kræves, at produktet oprettes i Kommissionens elektroniske database for biocider R4BP. Endelig beder Miljøstyrelsen om, at følgende skema, som vil blive inkluderet i R4BP på et senere tidspunkt, udfyldes allerede nu.
Læs mere om hvilke krav der er til produktdossieret på EU-kommissionens hjemmeside Læs om oprettelsen af biocidproduktet i R4BPHent det ekstra ansøgningsskema, som Miljøstyrelsen ønsker, at du udfylder
Hvad koster en biocidgodkendelse i Danmark?
Der skal skelnes mellem den nationale danske godkendelsesordning i overgangsperioden og godkendelsesordningen efter EU-reglerne i biociddirektivet.
En godkendelse efter de nationale danske regler i overgangsperioden er gratis. Godkendelsesordningen efter EU-reglerne i biociddirektivet er gebyrpålagt. Der findes 9 forskellige grupper af godkendelser, som udløser et gebyr.Gebyrer indeksreguleres hvert år og du kan læse mere om de aktuelle gebyrsatser her
Hvad dækker gebyret?
Gebyret går til dækning af Miljøstyrelsens omkostninger ved den administrative behandling og vurdering af ansøgningen.
Får jeg pengene refunderet, hvis der er penge til overs?
Ja, hvis alle pengene ikke er blevet brugt, refunderer Miljøstyrelsen den del af gebyret som er i overskud.
Hvad er R4BP?
R4BP står for "Register For Biocidal Products". Det er en fælles EU database, som administreres af EU Kommissionen. Søger du om godkendelse af et biocidprodukt efter biociddirektivets regler skal din ansøgning indtastes i R4BP. Databasen er en administrativ database og kan ses som et slags elektronisk ansøgningsskema.
Hvad er forskellen på "registration" og "authorisation"?
I biociddirektivet og i EU-databasen R4BP skelnes mellem en ansøgning om "registration" eller "authorisation". På dansk kalder vi begge dele for "godkendelse". "Registration" bruges når der er tale om godkendelse/registrering af et lavrisiko-produkt. Et lavrisikoprodukt er et produkt som kun indeholder lavrisiko-aktivstof(fer), som er optaget på bilag IA til biociddirektivet. Lavrisiko-aktivstoffer må bl.a. ikke være kræftfremkaldende eller reproduktionstoksiske og skal være let nedbrydelige. Produktet må heller ikke indeholde hjælpestoffer, som kan give anledning til bekymring. "Authorisation" bruges når der er tale om godkendelse/autorisation af et almindeligt produkt. Aktivstoffet/aktivstofferne vil her være optaget på bilag I til biociddirektivet.
Hvordan bruger jeg ansøgningsskemaet i R4BP?
Ansøgningsskemaet skal efter indtastning af alle oplysninger printes og skrives under, inden det indsendes til Miljøstyrelsen i papirversion.Du kan få hjælp til R4BP i denne brugermanualDu kan klikke her for at komme direkte til R4BP
Er trætjære et biocid?
Nej, trætjære er ikke et biocid, da det er fysisk virkende og ikke kemisk virkende. Trætjære betragtes derfor ikke som et biocid, hverken under biociddirektivet eller under den gamle danske godkendelsesordning.
Hvad bruges trætjære til?
Fyrretrætjære er et vigtig middel, der bruges f.eks. til bevaring af gamle bygninger og både.
Hvilke regler gælder for trætjære?
Andre varianter af trætjære end fyrretrætjære er ikke undersøgt. Medmindre EU senere beslutter andet for disse varianters vedkommende, betragter Danmark fortsat trætjære generelt som fysisk virkende. Beslutningen betyder, at produktion og brug af trætjære kan fortsætte som hidtil. Miljøstyrelsen gør dog opmærksom på, at markedsføringen af produkterne ikke må være vildledende. Markedsføringen skal således indeholde en beskrivelse af virkningsmåden, så man ikke forveksler det med et traditionelt virkende kemisk bekæmpelsesmiddel. Særligt må produkterne naturligvis ikke markedsføres som havende virkning som biocid. Selv om trætjære ikke betragtes som biocid er produkterne naturligvis stadig omfattet af kemikalielovens almindelige regler, herunder krav som følge af EU’s REACH-forordning. Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at trætjære indeholder stoffer, som medfører, at produkterne skal mærkes for miljø- og sundhedsfare.
Hvordan virker trætjære?
Virkningen er fysisk ved dannelse af en beskyttende vandafvisende barriere og er dermed uden for biociddirektivets regulering.
Hvor finder jeg mere materiale og vejledning til ansøgninger?
Materiale og vejledning til ansøgning finder du her:
Ansøgningsskemaer:Ansøgningskema gensidig anerkendelse og zonegodkendelseAnsøgningsskema prænotifikation zonegodkendelseCompleteness check form Vejledninger:Vejledning NordzonenVejledning effektivitetsvurdering i NordzonenVejledning fra EU
Mere information om pesticidforordningen?
Få mere information om pesticidforordningen herunder:Hvad ved du om den nye pesticidforordning? FaktaarkPræsentationsmateriale fra informationsmøde for branchen
Hvornår er jeg omfattet af overgangsordningen, og hvornår er jeg omfattet af forordningen?
Da pesticidforordningen trådte i kraft blev reglerne fra plantebeskyttelsesmiddeldirektivet samtidig ophævet. Men reglerne finder stadig anvendelse på produkter der skal revurderes som følge af, at produktets aktivstof er optaget på bilag 1 til plantebeskyttelsesmiddeldirektivet (dvs. optaget før d. 14. juni 2011) eller listen over godkendte aktivstoffer (dvs. optaget efter d. 14. juni 2011 og hvor aktivstoffet er vurderet efter plantebeskyttelsesmiddeldirektivets regler).
Hvad betyder de ny regler om klassificering og mærkning for min ansøgning?
På sigt skal dine produkter klassificeres og mærkes efter CLP-reglerne i klassificeringsforordningen. Men plantebeskyttelsesmidler, der er eller bliver klassificeret, mærket og emballeret efter præparatdirektivet, samt plantebeskyttelsesmiddeldirektivet, kan markedsføres indtil den 1. juni 2015. Derefter skal alle midler være klassificeret og mærket efter klassificeringsforordningen, samt pesticidforordningen. Midler, som er på markedet (i detailledet) før 1. juni 2015, behøver dog ikke ændre mærkning før 1. juni 2017.
Hvordan vurderer Miljøstyrelsen min ansøgning om godkendelse af et plantebeskyttelsesmiddel?
Vores vurderinger foretages på baggrund af Rammer for vurdering af plantebeskyttelsesmidler. Heri beskriver vi de guidance dokumenter vi følger, eksponeringsmodeller, samt vores specifikke nationale krav. Desuden beskriver Northern Zone Guidance dokumentet, hvordan du søger om fornyet godkendelse, og hvordan vi bedømmer ansøgningerne om fornyet godkendelse i Nordzonen.
Hvordan ansøger jeg om godkendelse af et plantebeskyttelsesmiddel i Danmark?
Du ansøger om godkendelse ved at udfylde et ansøgningsskema, samt et completeness check form og sende det ind til Pesticider og Genteknologi, Miljøstyrelsen sammen med
Hvad er en zonegodkendelse?
Du kan nu søge om godkendelse af dit produkt i flere lande i en zone på samme tid. Et land i zonen – zonerapporteur – laver en produktvurdering, der så vidt muligt dækker anvendelsen i landene hvor der er søgt godkendelse. Produktvurderingen ligger til grund for, at de andre lande kan træffe afgørelse om godkendelse af produktet i det pågældende land. Produktvurderingerne fordeles mellem landene af en styregruppe. Danmark er i den nordlige zone sammen med Sverige, Finland, Estland, Letland, Litauen og Norge. Det koster ikke noget at søge om godkendelse af et produkt i Danmark, men du kan blive pålagt et gebyr, hvis et andet land vurderer din ansøgning. Sagsbehandlingstiden er 1-1½ år for zonerapporteur og yderligere 4 måneder i de andre lande. Du kan læse mere om zonegodkendelse og om samarbejdet i Nordzonen på mst.dk.
Hvad er mindre anvendelser?
Mindre anvendelser kaldtes tidligere off-label. Mindre anvendelser er en godkendelse af et i forvejen godkendt plantebeskyttelsesmiddel til anvendelser, som ikke er omfattet af godkendelsen og er til en mindre afgrøde eller en mindre skadevolder. Som noget nyt kan godkendelsesindehavere og professionelle brugere også ansøge om godkendelse til mindre anvendelser, hvor det tidligere kun var videnskabelige eller landbrugsorganisationer. Som udgangspunkt gives ikke godkendelse til mindre anvendelser, hvor der allerede er et godkendt produkt.
Hvad er en gensidig anerkendelse?
Gensidig anerkendelse er en simplificeret godkendelsesprocedure, som betyder, at du hurtigt kan få godkendt dit produkt i et land, hvis det allerede er godkendt et andet land i zonen eller uden for zonen. Dog kan du kun ansøge om gensidig anerkendelse af et produkt via det land der har vurderet det, dvs. du kan ikke søge om gensidig anerkendelse af et produkt via et land, der ’kun’ har lavet en gensidig anerkendelse af produktet. Ansøgningen skal leve op til ansøgningskrav om fx en registreringsrapport og risikovurdering i forhold til danske forhold. Sagsbehandlingstiden er 120 dage.Du kan læse mere om gensidig anerkendelse her
Se også "Hvordan ansøger jeg om godkendelse af et plantebeskyttelsesmiddel i Danmark?"
Hvornår kommer de nye regler for brug af pesticider på golfbaner?
I december 2011 kommer en bekendtgørelse der fastsætter regler for, hvilke pesticider der må anvendes på golbaner.
Hvilken aftale er der om brug af pesticider på golfbaner?
Der har eksisteret en frivillig aftale, om at reducere brugen af pesticider, som vil blive erstattet af bindende regler.
Læs mere om brug af pesticider på golfarealer her
Hvornår skal golfklubberne leve op til de nye regler?
De nye regler vil komme til at gælde fra 2012.
Hvilke krav er der, hvis du du har fået nej til godkendelse?
Hvis du har fået afslag på din ansøgning om markedsføring af et nyt eller eksisterende plantebeskyttelsesmiddel, kan du ansøge igen, hvis du f.eks. ændrer GAP eller hvis du får nye oplysninger. Du må ikke sælge eller importerer dit produkt, imens den nye ansøgning behandles. Hvis du søgt om fornyelse af et eksisterende produkt på markedet, og du får afslag, så skal salg og import stoppe efter en frist, der fastsættes i afslaget.
Skal safeners, synergister og adjuvanter have en godkendelse?
Som følge af pesticidforordningen vil der på sigt komme godkendelsespligt for safeners, synergister og adjuvanter. I Danmark træder disse regler først i kraft, når der er fastsat nærmere regler i EU.
Hvilke regler gælder for hjælpestoffer?
Med forordningen er der kommet nye regler for hjælpestoffer. De må ikke have skadelige virkninger for mennesker eller dyrs sundhed eller for grundvand og miljø. Efter den 14. juni 2016 kan plantebeskyttelsesmidler, som indeholder aktivstoffer opført på bilag III til forordningen - "negativlisten", ikke godkendes.
Hvad betyder de nye regler om klassificering og mærkning?
Hvornår skal du have et sprøjtebevis?
Du skal have et gyldigt sprøjtebevis, hvis du:
Hvordan får jeg et sprøjtebevis eller - certifikat for første gang?
Kurserne afholdes af AMU-centre og indgår i nogle uddannelser fx som greenkeeper og anlægsgartner.
Hvor længe er et sprøjtebevis eller – certifikat gyldigt?
Et sprøjtebevis eller certifikat gælder for fire år ad gangen, herefter skal du gennemføre et opfølgningskursus.
Hvor længe varer opfølgningskurset, og hvad koster det?
Kurset varer 7 timer og opdaterer dig med den nyeste viden på området. Kurserne afholdes blandt andet af AMU-centre, landbrugsskoler og skovskoler. Der ydes et væsentligt tilskud til kurserne. Undervisningsministeriet har en oversigt, der viser hvornår der bliver afholdt kurser. Se mere om kurset på UddannelsesGuiden her
Skal udenlandske sprøjteførere tage et sprøjtebevis eller certifikat?
Nej, det skal de ikke, hvis de har tilsvarende kvalifikationer fra andre lande inden for EU, EØS eller lande, som EU har indgået aftaler med. Der skal søges om tilladelse hos Miljøstyrelsen før man, som udenlandsk sprøjtefører, har ret til at sprøjte.
Skal jeg have et sprøjtebevis for at sprøjte i min have?
Nej. Sprøjtebevis eller – certifikat kræves kun ved erhvervsmæssigt brug.
Hvornår skal du have et sprøjtecertifikat?
Du skal have et sprøjtecertifikat, hvis du: • Erhvervsmæssigt udfører bekæmpelse for andre • Erhvervsmæssigt udfører bekæmpelse i egen eller forpagtet bedrift • Som ansat i en virksomhed udfører erhvervsmæssig bekæmpelse
Hvad sker der, hvis jeg ikke har et gyldigt sprøjtebevis eller – certifikat?
Du mister retten til at sprøjte, hvis du ikke gennemfører opfølgningskurset med fire års mellemrum. Ønsker du på et senere tidspunkt igen at opnå ret til at sprøjte, kan det ske ved, at du gennemfører et opfølgningskursus.