Godtgørelsesordningen for biler administreres af Miljøordning for Biler. Der blev i 2007 budgetteret med 140 millioner kr. til ordningen.
Formålet med ordningen er, at fremme aflevering af udtjente biler til registrerede ophugningsvirksomheder og derved sikre miljømæssig korrekt affaldshåndtering og at udtjente biler ikke henstilles på offentlige arealer eller private ejendomme.
Tilbage til oversigten
Alle person- og varebiler, der er eller har været registreret i Danmark efter d. 1. juli 2000 er omfattet af ordningen. Der kan søges godtgørelse for aflevering af udtjente personbiler (biler med plads til maks. 8 personer eksklusive føreren) og udtjente varebiler (vare- og lastbiler med en totalvægt på maks. 3.500 kg).
Ejeren af en person- og varebil, der afleverer den udtjente bil til en registreret ophugningsvirksomhed eller til en bilforhandler er omfattet af ordningen.
Når en udtjent bil afleveres til en registreret ophugningsvirksomhed, skal der udstedes en skrotningsattest. Den udfyldte skrotningsattest indsendes til Miljøordning for biler, der udbetaler godtgørelsen.
Hvis man vil vide mere om denne ordning, kan man kontakte:
Miljøordning for Biler Rådhuspladsen 16 1550 København V telefon: 39 15 51 50 e-mail: