En række virksomheder er forpligtet til at registrere og indberette oplysninger om affald til Miljøstyrelsen.
Med den nye affaldsbekendtgørelse er ISAG afløst af Affaldsdatasystemet, der skal benyttes til al lovpligtig indrapportering af affald.
Affaldsdatasystemet indeholder en lang række forbedringer i forhold til tidligere systemer, hvorfor Miljøstyrelsen anbefaler at man anvender dette.
De tidligere systemer stilles dog til rådighed (uden support), da de giver virksomheder en billigere mulighed for at planlægge og registrere affaldsproduktionen (uafhængigt af en eventuel rapporteringsforpligtelse).
Den sidste ISAG-indberetning, for 2009, er afsluttet, og ISAG er som sagt erstattet af Affaldsdatasystemet. Skulle en virksomhed imidlertid fortsat ønske at benytte stamkort til registrering af sin affaldsproduktion, kan stamkortet hentes her.
Man kan læse mere i Miljøstyrelsens Vejledning i registrering på stamkort (2004).
Desuden beskriver denne artikel om webværktøjet Affaldsøkonomi, hvordan virksomheder og offentlige myndigheder kan forbedre deres affaldsbundlinje.