Den danske affaldsmodel

I Danmark er der et tæt samspil mellem EU-regulering og national regulering på affaldsområdet. EU-reguleringen skitserer de overordnede rammer og principper. Men selve organiseringen og lovgivningen på affaldsområdet er derimod en opgave for de nationale myndigheder.

Vi har her i landet - i modsætning til en række andre lande - valgt at håndtere husholdningsaffald og erhvervsaffald, herunder både emballageaffald og farligt affald, inden for ét samlet affaldssystem.

Organisering
I praksis har kommunerne grebet organiseringen af affaldshåndteringen forskelligt an. De store kommuner har typisk valgt selv at stå for håndteringen af affaldet, mens langt de fleste mindre kommuner indgår i fælleskommunale affaldsselskaber. Desuden er der oprettet private selskaber, som især opererer inden for indsamling af husholdnings- og erhvervsaffald og genanvendelse. Kommunernes håndtering af farligt affald er også grebet forskelligt an. Der er etableret et net af fælleskommunale modtagestationer, som dækker de fleste kommuner i landet. Enkelte kommuner varetager selv håndteringen af farligt affald.

Administrative styringsmidler
Den danske affaldsmodel virker ved en kombination af traditionelle administrative styringsmidler (love, bekendtgørelser, cirkulærer) og forskellige økonomiske styringsmidler, dels i form af afgifter og gebyrer, dels i form af aftaler.

Miljøbeskyttelsesloven indeholder i kapitel 6 regler om affald. Det fremgår heraf, at det er kommunen, der er ansvarlig for det affald, der bliver produceret i den pågældende kommune, uanset om der er tale om affald fra husholdninger eller erhverv.

Af affaldsbekendtgørelsen fremgår det, at kommunerne har en række forpligtigelser på affaldsområdet, herunder udarbejdelse af affaldsplaner og affaldsregulativer, der beskriver de kommunale affaldsordninger.

Økonomiske styringsmidlerI Danmark har vi en generel statslig afgift på affald. Afgiften er differentieret, så det er dyrest at deponere affaldet, billigere at forbrænde det og afgiftsfrit at genanvende det. Desuden er der afgifter på bl.a. emballager, plastikposer og engangsservice og på nikkel-cadmium batterier.

Herudover er der pantordninger for en række emballagetyper. Eksempelvis skal al emballage til øl, sodavand og alkoholsodavand indgå i pant- og retursystemer.

Kommunerne har mulighed for at opkræve gebyrer til at dække deres omkostninger ved affaldshåndteringen. Desuden er bestemte typer af produkter, fx dæk og bly-akkumulatorer, pålagt særlige gebyrer, som skal finansiere indsamling og genanvendelse af disse typer af affald.

Aftaler bruges også til at opnå de miljømæssige målsætninger på affaldsområdet. Der kan nævnes aftalen med Entreprenørforeningen om selektiv nedrivning af bygningsaffald og aftalen med kommunerne om bortskaffelse af CFC-holdige køleskabe.

Affaldsbekendtgørelsen
Bekendtgørelse om affald (Bekendtgørelse nr. 1634 af 13. december 2006) pdf-format