Reviderede beregningsresultater vedr. organisering af forbrændingssektorenSom oplyst på høringsmøder den 11. og 12. januar 2011 var der konstateret en beklagelig fejl i scenarieberegningerne bag rapporten om forbrænding af affald (afrapporteringen fra den tværministerielle arbejdsgruppe vedr. organisering af affaldsforbrændingsområdet), idet der var større fejl i tal for et konkret forbrændingsanlæg. Arbejdsgruppen havde derfor fået revideret beregningerne, hvilket dog ikke gav anledning til at ændre på rapportens konklusioner.
De reviderede tal, sammenholdt med rapportens tal, fremgår af flg. tabel (mio. kr.)
Scenarie
Samlede omkostning iflg. rapporten (afrundet)
Samlede omkostninger, revideret (afrundet)
Omkostnings besparelse i forh. til basis, iflg. rapporten (afrundet) (minus angiver omk. forøgelse)
Omkostnings besparelse i forh. til basis, revideret (afrundet) (minus angiver omk. forøgelse)
Basis
2.120
2.020
Licitation
1.700
1.670
420
350
Mix
1.850
1.795
270
225
Prisloft (lavt)
2.140
2.130
-20
-110
De detaljerede, reviderede modelberegningsresultater for hovedscenarierne findes her
I rapportens bilag 4, "Scenarier for liberalisering af affaldsforbrænding i Danmark", var oversigtstabellen på den sidste side med beregningsresultaterne desværre vanskelig at læse.Tabellen følger her i sin helhed (NB: tallene i tabellen er delvist forældede som følge af ovennævnte regnefejl)
Beregning af de administrative omkostninger
Skønnet over de administrative omkostninger fremgår af rapporten for basisscenariet (s. 106), licitationsscenariet (s. 125), mix-scenariet (s. 146) og prisloftscenariet (s. 169).
I licitationsscenariet bliver alt affald til forbrænding konkurrenceudsat, dvs. ca. 3,6 mio. tons/år. Hvis det antages, at kommunerne fordeler denne mængde på individuelle kontrakter på hver 25.000 tons, og at kontrakterne fordeles jævnt over tid med en kontraktlængde på 7-8 år, vil der blive ca. 20 udbudsforretninger pr. år. En udbudsforretning antages at koste 1 mandmåned à 50.000 kr. (der er forudsat oparbejdet en vis rutine i udbudsforretninger). Den årlige omkostning er derved ca. 1,0 mio. kr. Hertil kommer ekstra omkostninger til regnskab og revision i forbindelse hermed på ca. 0,1 mio. kr./år.
I mix-scenariet bliver erhvervsaffaldet til forbrænding konkurrenceudsat, dvs. ca. 1,7 mio. tons/år. Med samme forudsætninger som ovenfor vil der blive ca. 10 udbudsforretninger pr. år. Den årlige omkostning for kommunerne bliver herved ca. 0,5 mio. kr. Hertil kommer ekstra omkostninger til regnskab og revision i forbindelse hermed på ca. 0,1 mio. kr./år.
For leverandørerne af forbrændingsydelsen, altså de kommunaIe affaldsforbrændingsanlæg, fås tilsvarende omkostninger til udbudsforretninger. Der er regnet med samme antal udbudsforretninger og tidsforbrug som for kommunerne, dvs. 1,0 mio. kr. i licitationsscenariet og 0,5 mio. kr. i basisscenariet.
I basisscenariet er der allerede udbudspligt, hvis der tegnes kontrakt med et anlæg, som kommunen enten ikke er medejer af, eller som er uden for kommunal kontrol. Der er formentlig tale om et væsentligt større volumen end 25.000 tons pr. kontrakt og dermed et relativt lille antal udbud pr. år. Omkostningerne hertil er derfor ikke medtaget i basisscenariet, bortset fra ekstra omkostninger for de kommunale anlæg som følge af, at en større del af kapaciteten (den utilsigtede overkapacitet) forventes at blive udbudt.
Note vedr. de administrative omkostninger: Ved en nylig gennemgang af ovenstående beregning er Miljøstyrelsen blevet opmærksom på, at beregningen hviler på en forudsætning om, at alt det forbrændingsegnede erhvervsaffald vil blive udbudt af kommunerne i licitations- og mix-scenariet. Det kan dog forventes at det langt overvejende vil være virksomhederne selv, som vil træffe aftaler vedr. deres affald. Dvs. at ovenstående beregning for licitations- og mix-scenariet er et overkantsskøn for de kommunale omkostninger til udbudsforretninger, som vurderes at ligge op til ca. 0,5 mio. kr. lavere end angivet.
Du kan kontakte vores informationscenter på telefon 7012 0211 eller via mail på