Miljøstyrelsen

Servicenavigation

  • Gå til indholdet
  • Gå til søgningen
  • Gå til forsiden
  • Nyheder
  • Lovstof
  • Annoncering
  • Publikationer
  • Kontakt
  • Om Miljøstyrelsen
  • Sitemap
  • English

Detajlenavigation

  • Virksomhed & Myndighed
  • Borger
  • Ny karriere
  • Presse

Detajlenavigation

  • Affald
  • Bekæmpelsesmidler
  • Genteknologi
  • Grøn strategi
  • Industri
  • Internationalt samarbejde
  • Jord
  • Kemikalier
  • Landbrug
  • Luft
  • Støj
  • FAQ forside

Du er her:

Forside●Virksomhed & Myndighed●Affald●Import og Eksport af affald - Shipments of waste●Information om import af HCB affald

Værktøjer

  • Del
  • Udskriv
  • Abonnér
  • Læs op
Luk
  • Facebook
  • Email
  • LinkedIn
  • Twitter

Venstrenavigation

Affald

  • Affaldsdatasystemet
  • Affaldsregistret
  • National database for affaldsregulativer
  • Affaldsbekendtgørelsen
  • Import og Eksport af affald - Shipments of waste
    • Vigtig information ved overførsel af affald
    • Formularer og vejledninger
    • Materiale fra informationsmøde
    • Elektronikaffald
    • Overførsel af affald til lande uden for OECD
    • Information om import af HCB affald
    • FAQ Import og Eksport af affald
  • Affaldsfraktioner
  • Deponering og forbrænding
  • Affald fra skibe og havne efter havmiljøloven
  • Tal for affald
  • Vejledende udtalelser om affald
  • Miljøstyrelsens afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven, 2006
  • Politik og strategi
  • Yderligere information om affald
  • Høringsmateriale affald
  • Nyheder affald
  • FAQ Affald

Information om det australske skib med HCB-affald

Opdateret  d. 10. december 2010

  • Notater fremsendt til FMPU i sagen
  • Materiale fra samråd i sagen
  • Svar på spørgsmål fra Folketinget
  • Generelt om sagen
  • Redegørelse for Kommunekemis miljøgodkendelse og bredskabsplan
 
Miljøministeren valgte d. 2. december at udsætte transporten af HCB-affald fra Australien til Kommunekemi, Nyborg.
Læs pressemeddelelsen her

 

Aktuelle spørgsmål, der er stillet i denne sag:

Hvad er HCB - Hexachlorbenzen?
HCB står for hexachlorbenzen og stammer i dette tilfælde fra en produktion af opløsningsmidler, der indeholder klor.  Det er giftigt, kræftfremkaldende, ophobes i mennesker og dyr og er svært nedbrydeligt. Det er bl.a. derfor blevet besluttet på globalt plan, at HCB-affaldet ikke må produceres og skal bortskaffes. HCB er et søsterstof til PCB. Se en sammenligning af de to stoffer og et notat om HCBs sundhedsskadelige egenskaber her:
HCB kontra PCB og HCB-notat vedr. sundhedsskadelige effekter

Hvorfor har miljøchefen i kommunekemi udtalt, at det ikke er særlig godt dokumenteret hvad der sker, når man brænder HCB af, fordi der ikke er nogen der har prøvet at brænde så store mængder HCB af i de mængder før?
Miljøstyrelsen står uforstående over for de udtalelser og har derfor bedt Kommunekemi om en kommentar. Virksomheden oplyser følgende: ”Miljøchefens udtalelser har i alle henseender var generelle og principielle. For eksempel var hans udtalelser i forbindelse med afbrænding af store mængder HCB (Citat: ”Det er ikke særlig godt dokumenteret. Der er ingen der har prøvet at brænde så store mængder HCB af før”) en præcisering af fakta (ingen har efter vores viden behandlet 10.000 tons HCB). Han (Miljøchefen) stiller ikke spørgsmål ved validiteten af den eksisterende dokumentation for, at anlægget kan destruere HCB tilfredsstillende”.

Man kan læse på Ritzau, at Australien selv kan behandle affaldet?
Etableringen af et nyt anlæg i Australien med henblik på destruktion af HCB-affaldet vil samlet set indebære anvendelse af meget store ressourcer og en dertil knyttet miljøbelastning. Dette er specielt begrundet i, at Australien har valgt en helt anden håndtering af farligt affald, end vi har i Danmark. Deres strukur er bygget op omkring små specialiserede og højteknologiske anlæg, der ikke kan håndtere dette HCB-affald.

Hvis der bygges et nyt anlæg til behandlingen af HCB-affaldet, vil de derfor enten skulle lukke et sådan nyetableret anlæg ned efter, at HCB-affaldet er destrueret. Eller, hvis anlægget ikke lukkes ned, vil det kunne udkonkurrere andre af de eksisterende specialiserede anlæg, og dét vil ikke være miljø- og ressourcemæssigt optimalt.

Hvad sker der konkret med affaldet, når skibet ankommer til Nyborg?
Det HCB-holdige affald ankommer med skib til havnen i Nyborg. Skibet vil selv have udstyr ombord til at kunne losse containerne på havnen i Nyborg. Det HCB-holdige affald vil til stadighed være emballeret i transportgodkendte emballager og pakket i tætsluttende containere. Efter aflæsningen transporteres containerne ind på Kommunekemis containerplads, hvor de stables i to lag med direkte adgang til samtlige containeres døråbning. Den konkrete indretning af oplaget sker i overensstemmelse med Nyborg Kommune, Beredskabsafdelingens anvisninger.

Når det HCB-holdige affald skal indfyres i ovnene flyttes de fyldte containere enkeltvis fra containerpladsen til Lagerhal I i umiddelbar tilknytning til forbrændingsanlæggene, hvorfra de enkelte emballager uåbnet stilles på fødebånd til tromletømningsanlæg V. I dette lukkede system neddeles affaldet og sendes til forbrænding. Tromlerne åbnes således ikke forinden neddelingen, men brændes med affaldet. Kommunekemi forventer at kunne behandle en container om dagen og behandlingen af første sending forventes derfor at tage 6 – 9 måneder.

Hvordan sker destruktionen af affaldet?
Det HCB-holdige affald mixes med øvrigt affald under hensyntagen til fx chlorindhold og brændværdien af det øvrige affald og fyres ind i forbrændingsanlæggene. Indfyringen via tromletømningsanlæg V gør affaldet så homogent som muligt og tilpasset til forbrændingsanlæggene, hvilket igen medfører jævn og stabil forbrænding. Ved afbrænding af chlorholdigt affald er temperaturen en væsentlig parameter for destruktionen af det farlige affald og chlorindholdet er væsentligt for belastning af røggasrensningsanlægget.

Når det indfyrede affald indeholder mere end 1% chlor skal temperaturen være over 1.100 °C, jf. reglerne i EU og dansk lov og Kommunekemi driver forbrændingsanlæggene ved en temperatur over 1.100 °C. Kommunekemi har erfaring med at destruere farligt affald med indhold af chlor, og virksomheden benytter teknikker som er BAT (Best Available Techniques) til håndtering og behandling af farligt affald. Eventuelt dioxin, HCB og PCB som gendannes efter forbrændingszonen vil blive fjernet i dioxinfiltrene. Ved at sikre en max. chlor belastning på 560 kg/h på det samlede anlæg og 186 kg/h pr. ovnlinie kan emissionsgrænserne for chlorbrinte overholdes.

Er det i strid med Sevesodirektivet, at der ikke foreligger en særskilt beredskabsplan?
Det er i strid med direktivet, hvis der slet ikke er udarbejdet en plan. Men i dette tilfælde foreligger der en ekstern beredskabsplan relateret specifikt mod indsatsen ved et større uheld på Kommunekemi. Planen er senest revideret januar 2010 af beredskabet i Nyborg og er dækkende for alle større uheld, der kan indtræffe på virksomheden

Har Miljøcenter Odense overhovedet givet tilladelse til at der opbevares og behandles HCB-affald?
Ja, de har givet tilladelse til behandling af affald fra PVC-produktion, der indeholder HCB – det fremgår tydeligt af tillægsgodkendelsen til Kommunekemi. Læs mere her

Peter Pagh siger i TV2 News at det er en fejl, at der ikke er lavet en VVM-redegørelse?
Det er ikke en fejl. Samtidig med Miljøcenter Odense gav miljøgodkendelsen til at Kommunekemi kan opbevare og behandle HCB, lavede centeret en såkaldt VVM-screening. Her vurderede Miljøcenter Odense, at der ikke var behov for en egentlig VVM-vurdering, idet stoffet HCB ikke adskiller sig synderligt fra de øvrige gifte og miljøfarlige stoffer, som Kommunekemi behandler. Det fremgik også tydeligt af den annonce, hvor centeret sendte miljøgodkendelsen i høring. Annoncen fungerede både som en miljøgodkendelse og en afgørelse om, at der ikke var brug for en egentlig VVM-vurdering. Afgørelsen har været ude offentligt, og alle har haft mulighed for at gøre indsigelser. Der har ikke været klager over afgørelsen.

Hvornår ankommer skibet – der går rygter i pressen om at det kommer 9. januar?
Miljøstyrelsen vil blive orienteret om den konkrete dag for afrejse, minimum tre dage inden transporten starter. Miljøstyrelsen har endnu ikke fået oplysning om afsejlingsdato.

Havnearbejdere har udtalt, at de ikke vil losse affaldet når det ankommer til Nyborg?
Miljøstyrelsens eksporttilladelse forudsætter, at det praktiske omkring transporten er i orden - herunder også at der er folk til at losse containerne, når skibet kommer i havn. Miljøstyrelsen har ikke hørt andet fra Kommunekemi, end at aftalerne om losning på Nyborg Havn er på plads. Havnearbejdernes næstformand for 3F på Østfyn har desuden sagt til Ritzaus Bureau, at hans medlemmer er indstillet på at losse lasten.

Hvorfor er der ikke regnet på langtidseffekterne af en brand?
Miljøcenter Odense oplyser, at centret har taget højde for de akutte effekter af en brand, både i den generelle risikovurdering af Kommunekemi fra 2008 og i denne sag, sådan som risikobekendtgørelsen foreskriver. Miljøcenteret har koordineret med brandchefen i Nyborg, som har sikret, at der er taget de nødvendige forebyggende tiltag for at undgå brand i lageret - fx er lageret inddelt i brandceller. Desuden er risikoen for at der går brand i affaldet meget lille, idet det er utroligt svært at få HCB-affald til at brænde - omtrent lige så svært som vådt træ.

Hvor meget HCB-affald har Kommunekemi hidtil behandlet?
Kommunekemi har stor erfaring med at destruere de såkaldte popstoffer (persistant organic pollutents), og benytter netop den type anlæg, som de internationale forskrifter (BREF-dokumenter) siger, skal anvendes til destruktion af POP’s. Derudover har Kommunekemi de nødvendige tilladelser fra myndighederne til at destruere POP’s på en sikker- og miljømæssig forsvarlig måde. HCB har næsten ikke været anvendt i Danmark, hvorfor Kommunekemi har behandlet mindre mængder. Senest modtog Kommunekemi i 2007 HCB-holdigt affald stammende fra fyrværkeri. Mængden var 344 kg med en HCB-koncentration på op til 10%. Øvrige mængder HCB er behandlet tidligere, men statistikken kan ikke udtrækkes af Kommunekemis online arkiv.

Hvad er det for noget affald Danmark selv eksporterer?
Danmark eksporterer selv en del affald. Et velkendt eksempel er den forurenede jord fra Kærgaard Klitplantage, som blev eksporteret til behandling - dels to steder i Tyskland og dels et sted i Holland. Jorden til de to tyske anlæg var den værst forurenede. Der var tale om en blanding af mange forskellige stoffer, hvoraf nogle i meget høje koncentrationer. Der var nogle "problematiske" stoffer imellem, såsom kviksølv. I alt blev der her eksporteret cirka 4.000 tons forurenet jord. Mere generelt eksporterede Danmark for eksempel i 2008 omkring 74.000 tons flyveaske og andre røggasrestprodukter fra fremstillingsvirksomheder og fra affaldsforbrændingsanlæg til Norge og Tyskland til deponering. Samme år blev cirka 18.000 tons batterier eksporteret til fortrinsvis Sverige, men også til Frankrig og Tyskland. Af andre store mængder kan nævnes 85.000 tons behandlet træ til forbrænding i Tyskland og 40.000 tons spildevandslam også til Tyskland.

Sidebar

Kontakt - Grænseoverskridende transport af affald

Kontakt Miljøstyrelsen afdeling for Grænseoverskridende transport af affald på E-mail:

Sidst opdateret 10.12.2010 Til top
Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K
  • Tlf.: 72 54 40 00
  • E-mail:
  • www.mst.dk
  • CVR: 25798376
  • EAN: 5798000863002

Samarbejdspartnere
Borger.dk
EMU.dk
ansvarligeindkob.dk
Høringsportalen 
Retsinfo.dk 
Videncenterforallergi.dk 
Virk.dk 
www.forbrugerkemi.dk
Miljoeportalen.dk 

Miljøstyrelsen Online
65000.dk
chemicaldays.dk
ecoinnovation.dk
godthavemiljoe.dk
hudallergi.dk
Babykemi.dk
miljoevejledninger.dk 
miljoenyt.dk
Returmedplasten.dk

Din indgang til
Disclaimer, ophavsret m.v. 
For elever og studerende
E-fakturering
Sikker E-post
Udbud
Informationscentret
Abonner
Nyhedsbreve
Miljøministeren
© Copyright Miljøstyrelsen