Hvert år skal cirka 15 millioner tons affald samles ind og behandles på den rigtige måde. Miljøministeren og Miljøstyrelsen udstikker de overordnede rammer for affaldet, og kommunerne bestemmer, hvordan affaldssystemerne tæt på borgerne indrettes. Herunder kan du læse spørgsmål og svar om affald, eksempelvis registrering af affald, farligt affald, gebyrer og genbrugspladser.
Hvorfra stammer papiret, som bruges til produktion af aviser, reklamer mv. og har forbruget af papir ændret sig i løbet af de seneste år?
Aviser, ugeblade, brochurer m.m. indsamles typisk fra husholdninger. Denne returpapirfraktion blandes endvidere med andre returpapirkvaliteter, fx rotation fra avisproduktion og usolgte aviser. Denne blandede returpapirfraktion anvendes til produktion af nye aviser, reklamer m.m., men også som råvare til fremstilling af æggebakker, tapetpapir, aftørringspapir samt skrivepapir og i mindre grad til offsetpapir. Tal fra Miljøministeriet viser at det totale forbrug af nyt papir i 2007 var på 1.380.553 tons, hvilket svarer til et fald på 4,8 %, i forhold til 2006. Det danske bidrag til produktionen af nyt papir var på 230.554 tons, til hvilken der indgik 229.039 tons returpapir. Indsamlingen af returpapir til genanvendelse blev på 840.636 tons, fordelt på 5 papirkvaliteter.Statistik for genanvendelse af emballageaffald 2007 Faldet i forbruget af nyt papir kan være forårsaget af en nedgang i antallet af avisabonnementer, samt et ligeledes begyndende fald i oplagene af gratisaviser. ”Aviser og ugeblade” udgjorde 28 % af det totale forbrug af returpapir i Danmark i 2007.
Kan erhvervsdrivende tilmelde sig Nej tak-ordningerne?
Erhvervsdrivende er ikke omfattet Nej tak-ordningerne og har derfor ikke mulighed for at tilmelde virksomheden. Dog vil der i forbindelse med næste evaluering af retningslinjerne blive set på, om erhvervsdrivende skal have mulighed for at sige ”Nej tak”.
Hvor mange har tilmeldt sig Nej tak-ordningerne?
Post Danmark oplyser, at pr. 6. april 2010 havde 26,4 % af samtlige danske husholdninger tilmeldt sig de to ordninger. Ca. 73 % af dem er tilmeldt den gamle ordning "Reklamer - Nej tak", mens ca. 27 % er tilmeldt den nye ordning "Reklamer og gratis aviser - Nej tak".
Bliver gratisaviser indsamlet i S-tog og på stationer?
DSB har siden februar 2007 gennemført forsøg med indsamling af gratisaviser. I september 2007 blev det besluttet, i samarbejde med gratisaviserne, at udbrede ordningen til samtlige af landets 80 S-tog stationer og omfatter nu 365 ”grønne” containere.
Hvad er en kollektiv ordning?
En kollektive ordning er en sammenslutning af producenter og importører, som man kan lade varetage bestemte opgaver for de enkelte producenter og importører.
Hvis den kollektive ordning ikke løser opgaverne som aftalt med producenten eller importøren og i henhold til lovgivningen, fritager det ikke producenten eller importøren, da denne i sidste ende har producentansvaret, og da det ikke kan overføres til andre.
Se nærmere på info@dpa-system.dk.
Hvordan kan man sige "Nej tak" til gratisaviser, lokalaviser, reklamer, brochurer m.v.?
På foranledning af Forbrugerombudsmanden er der den 1. maj 2009 indgået aftale mellem forbrugerrepræsentanter og distributører om to nye tiltag, dels for at tage hensyn til forbrugeren, dels for at afhjælpe de miljømæssige konsekvenser fra reklamer og brochurer.Læs mere om tiltagene på forbrugerombudsmandens hjemmeside. Som forbruger har du to muligheder for at blive helt eller delvis fri for gratisaviser, lokalaviser, reklamer og brochurer mv., ved at tilmelde sig en af de to Nej tak-ordninger.
Hvilken EAK-kode skal jeg vælge ved indberetning af dagrenovation?
Ved ruteindsamling af dagrenovation og dagrenovationslignende affald skal vælges EAK-kode 20 03 01.
Hvilken EAK-kode skal jeg benytte ved indberetning af brændbart affald?
Ved indberetning af brændbart affald til affaldsdatasystemet, skal du vælge EAK-kode ud fra affaldsproducentens affaldstype. Det vil sige, at den brancheopdeling, der fremgår af Bilag 2 i affaldsbekendtgørelsen skal have forrang, når du skal finde ud af, hvilken EAK-kode affaldet hører under. Det er vigtigt at der ved indberetningen tages stilling til, (jf. Bilag 5, afsnit 3), om affaldet kommer fra husholdninger eller erhverv, og om affaldet for eksempel er dagrenovation eller brændbart affald.
Hvilke oplysninger skal der føres register over ved transport af farligt affald?
Virksomheder, der erhvervsmæssigt transporterer farligt affald, samt forhandlere og mæglere af farligt affald, som ikke skal indberette til Affaldsdatasystemet, skal selv føre register over:
• transporteret mængde • type af farligt affald (EAK-koden) • det farlige affalds producent • afleveringssted
Registerets oplysninger og dokumentation for disse oplysninger skal opbevares i 3 år.
Hvad betyder affaldsbekendtgørelsen for transportører?
Ifølge affaldsbekendtgørelsen skal affaldstransportører, der kører affald for fremmed regning være registreret i Affaldsregistret og føre register over transporteret farligt affald. De skal derudover afgive oplysninger samt dokumentation for disse oplysninger, hvis kommunerne eller Miljøstyrelsen anmoder om det.
Affaldstransportører skal ikke længere føre register over transporteret affald eller indberette affaldsdata til kommunerne fra 2010 og fremover (heller ikke til det nye Affaldsdatasystem)
Hvordan oversætter jeg mellem ISAG- og EAK-koderne?
Der er ingen oversættelsesnøgle, der kan oversætte fra de tidligere anvendte ISAG-koder til EAK-koderne. For at hjælpe dig med at vælge de rigtige EAK-koder, har Miljøstyrelsen udviklet et hjælpeværktøj, der kan hjælpe dig med at finde de fleste EAK-koder på baggrund af de danske branchekoder.Få hjælpeværktøjet til at oversætte ISAG-koder til EAK-koder her
Hvem skal indberette affaldsdata i affaldsdatasystemet?
Virksomheder og anlæg, der indsamler eller modtager affald til behandling, skal indberette i Affaldsdatasystemet. Hvis de affaldsproducerende entreprenører/virksomheder eksporterer affald direkte til behandling på et udenlandsk anlæg, eller selv behandler affald, skal de også indberette.
Ingen virksomheder skal længere indberette affaldsdata til kommunen. Affaldsdata skal indberettes i Affaldsdatasystemet, som findes på virk.dk. Det kræver, at virksomheden har en digital signatur.Indberet affaldsdata på virk.dk
Hvilken EAK-kode skal benyttes ved indberetning af deponeret affald?
Ved indberetning af deponeret affald til affaldsdatasystemet skal der som hovedregel vælges en EAK-kode med udgangspunkt i den affaldstype, som affaldsproducenten har produceret. Det vil sige, at den branchefordeling, der fremgår af Bilag 2 i affaldsbekendtgørelsen skal have forrang, når der skal indberettes for affald på deponeringsanlæg/-enheder for inert, mineralsk og farligt affald. Ved indberetning af blandet affald er det vigtigt, at tage stilling til om affaldet stammer fra husholdninger eller virksomheder (erhverv) jf. Bilag 5 afsnit 3.Se bilag 2 og bilag 5 i affaldsbekendtgørelsen på retsinformations hjemmeside
Hvem må modtage affaldet?
De virksomheder og anlæg, som lovligt må modtage affaldet, findes i Affaldsregistret. Indsamlere og modtage-/sorteringsanlæg findes i registret under ”Indsamlingsvirksomheder”.
Du kan finde Affaldsregistret her
I hvilke fraktioner skal affaldet sorteres?
Bygge- og anlægsaffald skal sorteres i minimum følgende fraktioner enten ved kildesortering eller på et sorteringsanlæg:
• Natursten, f.eks. granit og flint • Uglaseret tegl (mur- og tagsten) • Beton • Blandinger af materialer fra natursten, uglaseret tegl og beton • Jern og metal • Gips • Stenuld • Jord • Asfalt • Blandinger af beton og asfalt
Læs mere om affaldsreglerne her
Hvordan sorterer og bortskaffer min virksomhed affald?
Hovedreglen er, at erhvervsaffald skal kildesorteres på stedet. Genanvendeligt bygge- og anlægsaffald kan dog uden tilladelse sendes usorteret til et sorteringssanlæg, som kan udføre sorteringen. Dette forudsætter, at al farligt og problematisk affald, som f.eks. PCB-holdigt affald, er udsorteret på forhånd. Sorteringsanlægget, som affaldet sendes til, skal være registreret i Affaldsregisteret som en indsamlingsvirksomhed med forbehandlingsanlæg.
Hvilke former for affald har min virksomhed selv ansvar for at sortere?
Entreprenører og andre virksomheder, der producerer affald, har efter de nye regler ansvaret for håndtering af genanvendeligt, kildesorteret, erhvervsaffald, mens affald, som ikke kan genanvendes eller anvendes lovligt på andre måder f.eks. i bygge- og anlægsprojekter, fortsat skal håndteres efter kommunens anvisning.
Kan min virksomhed blive registreret som en indsamlingsvirksomhed med forbehandlingsanlæg?
Du skal ansøge om, at få din virksomhed godkendt og registreret som en indsamlingsvirksomhed med forbehandlingsanlæg. Virksomheder, som er blevet godkendt og registreret som indsamlingsvirksomhed med forbehandlingsanlæg, har haft følgende processer:
• Knusning af byggematerialer, sten, mv. • Neddeling af haveaffald • Neddeling af jern og metal • Neddeling af gummi • Adskillelse af spildolie i oliefraktion og vand, og hvor olien skal igennem en videre proces for at kunne blive anvendt
Læs mere om registrering af virksomheder som indsamlingsvirksomhed med forbehandlingsanlæg
Kan min virksomhed blive registreret som et genanvendelsesanlæg?
Du skal ansøge om, at få din virksomhed godkendt og registreret som et genanvendelsesanlæg. Virksomheder, der tidligere er blevet godkendt og registreret som genanvendelsesanlæg, har haft følgende processer:
Læs mere om registrering af virksomheder som genanvendelsesanlæg
Hvordan overdrages ansvaret for affald fra den affaldsproducerende virksomhed til indsamlingsvirksomheden?
Den affaldsproducerende entreprenør/virksomhed skal sikre, at der indgås en skriftlig aftale med den registrerede indsamlingsvirksomhed, der overtager affaldet. Af aftalen skal det fremgå, hvilken affaldstype eller affaldstyper, som aftalen omfatter, samt mængden heraf. Det skal desuden fremgå af aftalen, at indsamlingsvirksomheden overtager ansvaret for viderelevering af affaldet og indberetning af data om affaldet til Affaldsdatasystemet.
Den affaldsproducerende entreprenør/virksomhed kan beslutte, at der ikke skal indgås en skriftlig aftale, hvis de oplysninger, som skal fremgå af den skriftlige aftale, fremgår af en faktura, som opbevares af den affaldsproducerende entreprenør/virksomhed.
Skal en virksomhed registreres som både indsamler og transportør ved opfyldelse af begge kategorier?
En virksomhed som både kan kategoriseres som indsamlingsvirksomhed og transportør, kan vælge kun at lade sig godkende og registrere som indsamlingsvirksomhed. Det er imidlertid også muligt at blive godkendt og registreret både som indsamlingsvirksomhed og transportør.
Læs mere om regler for virksomheder, der kan kategoriseres som både indsamlere og transportører
Hvad skal virksomheden betale for at stå i Affaldsregistret?
Alle virksomheder skal betale et engangsbeløb for at blive godkendt og registreret i Affaldsregistret. Derudover koster det et årligt gebyr at stå i registret.
Læs her, hvad det koster at ansøge om og at stå i Affaldsregistret
Hvordan får jeg en virksomhed registreret i Affaldsregistret?
Du skal via virksomhedernes digitale indgang (www.virk.dk) ansøge elektronisk om at få virksomheden registreret i Affaldsregistret. Det kræver, at din virksomhed har en digital signatur. På virk.dk finder du også en trin for trin vejledning i ansøgningsprocessen.
Ansøg om at blive registreret i Affaldsregisteret på virk.dk
Kan jeg søge efter de virksomheder, der står i Affaldsregistret?
Alle kan fremsøge registrerede genanvendelsesanlæg, indsamlingsvirksomheder, kommunale behandlingsanlæg samt transportører, forhandlere og mæglere i Affaldsregistret. Du behøver ikke et log-in for at se listerne.
Søg efter virksomheder, der står i Affaldsregistret
Er min virksomhed transportør eller indsamler af affald?
En affaldstransportør kører affald til det anlæg, som affaldsproducenten eller kommunen anviser. Transportøren skal ikke selv indberette affaldsdata, men skal aflevere en erklæring fra affaldsproducenten, så modtageanlægget kan indberette affaldsdata. Virksomheder, der transporterer affald, skal være registreret i Affaldsregistret.
Indsamlingsvirksomheder skal, i en skriftlig aftale, have overdraget ansvaret for affaldet fra affaldsproducenten. Indsamlingsvirksomheden skal derfor i modsætning til transportøren selv indberette affaldsdata. Indsamlingsvirksomheder skal derudover både godkendes af Miljøstyrelsen og registreres i Affaldsregistret.
Læs mere om forskellen mellem indsamlere og transportører
Information to foreign companies about registration in the Danish National Waste Register
Foreign waste conveyor, broker, dealer and collector must be registered in the Danish National Waste Register. Please fill out the application form to be registered as a:
- Conveyor - Dealer/Broker - Collector and send it to: affaldros@mst.dk
Hvad skal sendes til Miljøordning for biler?
Den originale og udfyldte skrotningsattest samt registreringsattest med motorkontorets påtegning om afmelding. Hvis registreringsattesten er bortkommet, skal der vedlægges en kvittering fra motorkontoret om afmelding af bilen.
Kan en bil afmeldes fra Centralregisteret for Motorkøretøjer uden der foreligger en skrotningsattest?
Ja, der er intet i bekendtgørelsen til hinder herfor. Begrundelse: Hvis ikke det var muligt, vil bilejere, forhandlere m.v. blive pålagt øgede omkostninger til forsikring og vægtafgift, fordi en brugt bil, der ikke er i brug skulle være registreret. To ud af tre biler, der afmeldes, er brugte biler, der senere genregistreres.
Hvor kan jeg aflevere en bil, der skal skrottes?
Godkendte ophuggereUdtjente biler må kun afleveres til skrotning hos en registreret ophugningsvirksomhed. Du kan finde en liste over godkendte ophugningsvirksomheder på www.bilordning.dk. under ”Find nærmeste autoophuggere”. Du kan også få oplysning ved henvendelse til Miljøordning for Biler på tlf. nr. 39 15 51 50.
De Danske Bilimportører har valgt at etablere et netværk af autoophuggere, som kaldes Refero. Autoophuggere, der er med i Refero-ordningen, er forpligtet til at affaldsbehandle biler uden omkostninger for bilejeren. De kan dog mod en mindre betaling tilbyde bilejeren at stå for afmelding af bilen i motorregisteret og indsende skrotningsattesten til Miljøordning for Biler. Disse ophugningsvirksomheder kan findes på www.refero.dk.
Alle andre ophugningsvirksomheder, som ikke er med i Refero-ordningen, er ikke forpligtet til at modtage biler gratis. De kan dog tænkes at modtage bilen gratis. Disse ophuggere findes på Miljøordning for Bilers hjemmeside – se ovenfor.
Forhandlere Nogle bilforhandlere har indgået en aftale med en registreret ophugger om, at forhandleren må modtage en udtjent/brugt bil mod udstedelse af en skrotningsattest. Hvis det er aftalt med bilejeren, at bilen skal skrottes, må bilforhandleren ikke sælge bilen videre men er forpligtet til at overdrage bilen til ophuggeren.
Disse forhandlere fremgår af en oversigt på Miljøordning for Bilers hjemmeside.
Hvilke biler kan der udbetales skrotpræmie på?
På person- eller varebil, der har været indregistreret i Danmark efter den 30. juni 2000. Skrotningsgodtgørelsen udgør 1.750 kr. Hvis bilen er afmeldt Centralregistret for Motorkøretøjer før den 1. juli 2000, udbetales der ikke skrotningsgodtgørelse.
Hvad koster det at få bilen skrottet?
Det er som udgangspunkt gratis at få skrottet en bil. Der er producentansvar for bilimportørerne, og det betyder at bilimportørerne er ansvarlige for at sikre, at skrotbiler kan affaldsbehandles uden omkostninger for den sidste ejer.
Du kan finde en liste over godkendte ophugningsvirksomheder på www.bilordning.dk under ”Find nærmeste autoophuggere”. Du kan også få oplysning ved henvendelse til Miljøordning for Biler på tlf. nr. 39 15 51 50.
De Danske Bilimportører har valgt at etablere et netværk af autoophuggere, som er forpligtet til at affaldsbehandle biler uden omkostninger for bilejeren. De kan dog mod en mindre betaling tilbyde bilejeren at stå for afmelding af bilen i motorregisteret og indsende skrotningsattesten til Miljøordning for Biler. Disse ophugningsvirksomheder kan findes på www.refero.dk.
Nogle bilforhandlere har indgået en aftale med en registreret ophugger om, at forhandleren må modtage en udtjent/brugt bil mod udstedelse af en skrotningsattest. Disse forhandlere fremgår af en oversigt på Miljøordning for Bilers hjemmeside.
Bilen kan afleveres gratis, hvis du selv gør følgende:
De fleste ophuggere tilbyder at stå for det praktiske med afmelding og indsendelse af skrotningsattesten. Prisen herfor varierer, men udgør ofte omkring 250 kr.
Hvis der mangler væsentlige dele af bilen, må ophuggeren tage et beløb som kompensation for den manglende materialeværdi af disse dele. Det er fastsat i bilskrotbekendtgørelsen, at beløbet maksimalt må udgøre 300 kr. for en motor, 100 kr. for en gearkasse og 100 kr. for en manglende katalysator. Mht. katalysator gælder dette kun, hvis katalysatoren er fjernet inden aflevering af bilen. Katalysatorer blev lovpligtigt for biler i 1989-90, og biler fra før den tid har typisk ikke haft katalysator monteret. I et sådant tilfælde kan autoophuggeren ikke modregne i skrotningsgodtgørelsen for manglende katalysator.
Hvilke regler gælder for de biler der står efterladt på offentlige gader og veje?
Det er ulovligt at henstille uindregistrerede biler på offentlige gader og veje. Politiet eller kommunen vil derfor forsøge at kontakte ejeren og meddele, at bilen skal fjernes. Politi og kommuner kan få godtgørelse for udtjente ”herreløse” biler, der retmæssigt indsamles af disse myndigheder, forudsat at de øvrige betingelser for godtgørelse er opfyldt.
Må man eksportere udtjente biler?
En bil, som ejeren har besluttet at skrotte, er affald og dermed omfattet af reglerne om overførsel af affald. Hvis bilen ikke er affaldsbehandlet, skal transporten i henhold til EU´s transportforordning anmeldes til Miljøstyrelsen med henblik på indhentelse af import- og eksporttilladelse, inden transporten kan gennemføres.
Hvis en bil er affaldsbehandlet efter forskrifterne, skal selve transporten ikke godkendes, men der skal udfyldes et ledsagedokument (bilag VII til transportforordningen), som skal følge transporten. Den kan i sidstnævnte tilfælde kun eksporteres til virksomheder i udlandet, der lever op til betingelserne i bilskrotbekendtgørelsens § 11, stk. 2.
Kan der anvendes fuldmagt til at underskrive skrotningsattesten?
Der kan altid benyttes en fuldmagt til at underskrive en skrotningsattest på vegne af den registrerede ejer. Det følger af de almindelige fuldmagtsregler, hvor fuldmagtsgiver underskriver en kort erklæring om, hvem og hvad der gives fuldmagt til. Kopi af fuldmagt medsendes, når skrotningsattesten indsendes til Miljøordning for Biler.
Hvad skal sendes til Miljøordning for Biler ved skrotning af en person- eller varebil?
Hvem kan få udbetalt skrotningsgodtgørelse?
Hovedreglen er, at skrotningsgodtgørelsen udbetales til den sidst registrerede ejer, og at det er denne, som skal underskrive skrotningsattesten.
For at tilpasse reglerne til markedet for brugte biler og reservedele kan der i særlige tilfælde gives dispensation til at underskrive skrotningsattesten uden at være sidst registrerede ejer.
Dispensation i forbindelse med underskriftDispensation kan gives i de tilfælde, hvor bilen er solgt som brugtbil og ikke er indregistreret af køberen, men nu ønskes skrottet. Køberen skal i sådanne situationer kunne dokumentere, at der gør sig særlige forhold gældende. Se nedenfor.
I den forbindelse skal der fremsendes skrotningsattest og dispensationsansøgning til Miljøordning for Biler. Dispensationsansøgningen skal indeholde beskrivelse af de særlige forhold, der gør sig gældende, herunder hvordan og hvorfor bilen er købt og hvorfor man nu ønsker at få ophugget den pågældende bil.
Dispensationsansøgeren skal underskrive skrotningsattesten.
Særlige forhold, der kan give dispensation Hvis bilen er solgt og ikke indregistreret af køber, kan køber underskrive skrotningsattesten, hvis der gælder nogle særlige forhold. Det kan f.eks. være, hvis bilen er købt eller taget i bytte med henblik på istandsættelse, men at det efterfølgende viser sig, at bilen var i for dårlig stand til at det har kunnet betale sig at reparere denne. Der skal i disse tilfælde søges om dispensation.
I disse tilfælde indsendes skrotningsattesten samt dispensationsansøgningen til Miljøordning for Biler, der videresender sagen til videre behandling hos Miljøstyrelsen.
Hvis en ophugger modtager en bil til skrotning, hvor den, der afleverer bilen, ikke er bilens registrerede ejer, kan ophuggeren udstede en skrotningsattest til den, der afleverer bilen. Ejeren indsender dispensationsanmodning sammen med skrotningsattesten til Miljøordning for Biler for at opnå dispensation. Miljøordning for Biler videresender sagen til videre behandling hos Miljøstyrelsen. Dermed bliver det ikke ophuggeren, der bærer den økonomiske risiko for, at Miljøstyrelsen vurderer, at krav til at opnå dispensation ikke er opfyldt.
Ved død eller alvorlig fysisk og psykisk sygdom Hvis den sidst registrerede ejer er død, kan arving eller bobestyrer underskrive skrotningsattesten, hvis de fremlægger en skifteretsattest (kopi til Miljøordning for Biler). Ved alvorlig fysisk eller psykisk sygdom kan nærmeste pårørende underskrive og vedlægge en erklæring om, at den sidst registrerede ejer ikke er i stand til at tage stilling til skrotningen af bilen samt underskrive skrotningsattesten.
Skifteretsattesten eller erklæringen vedlægges den underskrevne skrotningsattest, som indsendes til Miljøordning for Biler.
Der skal ikke her ansøges om dispensation.
Må et transportfirma afhente udtjente køretøjer på en privatadresse?
Det er kun godkendte autoophuggere, som må modtage eller afhente udtjente køretøjer. Et transportfirma kan dog på vegne af en godkendt autoophugger foretage selve transporten af et udtjent køretøj fra en privatadresse og til autoophuggerens adresse. Transporten kan kun ske på foranledning af den godkendte autoophugger, og transportfirmaet skal være registreret i affaldsregisteret som transportør (læs mere om affaldsregisteret).
Autoophuggeren skal give transportfirmaet en skrotningsattest med, hvor afsnit 2 er udfyldt, og transportfirmaet skal sikre, at den pågældende sidst registrerede bilejer underskriver den medbragte skrotningsattest. Det anbefales, at autoophuggeren tager en kopi af den udfyldte skrotningsattest.
Hvad er engangsemballage?
Engangsemballager, omfattet af pant- og retursystemet, er dåser af metal samt glas- og plastflasker, der kun anvendes en gang, hvorefter de indsamles og sendes til genanvendelse. Engangsemballagerne skal være pantmærket.Læs mere om pantmærkerne på Dansk Retursystems hjemmeside
Hvad er genpåfyldelig emballage?
Genpåfyldelige emballager, omfattet af pant- og retursystemet, er flasker af glas og plast, der tages retur af producenten, som vasker og genpåfylder flaskerne. De genpåfyldelige emballager skal ikke være pantmærket.
Hvad er pantsatserne?
Flasker og dåser, som indgår i det danske pant- og retursystem, er pantbelagt. Det vil sige at der skal opkræves pant, når de sælges på det danske marked. Pantværdien eller pantsatsen afhænger af emballagens materiale og volumen. For engangsemballage og genpåfyldelig emballage gælder tre forskellige pantsatser: 1,00 kr., 1,50 kr. og 3,00 kr. – bl.a. afhængig af emballagens volumen. På engangsemballager angives pantsatsen med Pant A, Pant B og Pant C. Genpåfyldelige flasker med pantbelagte drikkevarer i Danmark er derimod ikke pantmærket, men pantbelagt.Gå til ”Bekendtgørelsen om ændring af bekendtgørelse om pant på og indsamling m.v. af emballager til visse drikkevarer” på retsinformation.dk
Kan der være andre pantsatser?
Hvis omkostningerne for produktionen af en bestemt genpåfyldelig flaske væsentligt overstiger de fastsatte pantsatser, kan en importør eller producent søge Miljøstyrelsen om dispensation til at opkræve en højere pantsats for emballagen. I de tilfælde kan pantværdierne 5, 10 eller 30 kr. tillades. Hvis Miljøstyrelsen har givet tilladelse til en højere pantsats, skal det fremgå af emballagen.
Kan butikker nægte at modtage pantbelagt emballage?
Der gælder forskellige returregler afhængigt af, om butikken har en returautomat eller ej. Butikker med returautomat har som udgangspunkt pligt til at modtage ALLE typer engangsemballager mærket med Pant A, Pant B eller Pant C og udbetale panten for emballagerne. Butikker, kiosker m.m. uden returautomat har pligt til at modtage pantmærkede engangsemballager af samme materiale (metal (dåser), glas og plast), som de engangsemballager med drikkevarer butikken, kiosken m.m. sælger, og udbetale panten for emballagerne. Desuden skal enhver, der sælger drikkevarer i genpåfyldelige flasker modtage alle genpåfyldelige flasketyper, der med hensyn til materiale, volumen, ydre diameter og højde svarer til de genpåfyldelige flasker, som butikken, kiosken mv. sælger. Dette skyldes, at håndteringen af genpåfyldelig emballage er et mellemværende mellem leverandøren af produktet og forhandleren. Butikken vil således kun få afhentet genpåfyldelige flasker, som passer i de kasser og bakker, som butikkens leverandører har leveret de fyldte flasker i og tager retur for at vaske og genpåfylde.
Hvad gør man, hvis returautomaten er i stykker?
En butik med returautomat har altid pligt til at modtage pantbærende emballager og udbetale panten for den, selv om automaten er i stykker, eller der sker fejlaflæsninger i automaten. Det kan også forekomme, at en returautomat fejlagtigt beholder en pantbærende emballage uden at udbetale pant. I sådanne tilfælde må personalet kontaktes og hjælpe med, at panten udbetales for alle pantbærende emballager.
Kan butikker afvise at modtage pantbelagt drikkeemballage?
Det er ikke lovligt, hvis f.eks. en butik eller en kiosk afviser at modtage pantbelagte dåser eller flasker, som den har pligt til at tage tilbage og udbetale pant for. Butikker, kiosker mv. må ikke lave egne særregler for f.eks. at begrænse antallet af emballager, som de tager retur.
Kan butikker opstille særlige regler for udbetaling af pant/pantbon?
Det er ikke lovligt, hvis f.eks. en butik eller kiosk opstiller særregler for udbetaling af pant. Engangsemballage, mærket med det danske pantmærke, skal altid udløse den pantsats, der svarer til bogstavet i pantmærket på emballagen. For genpåfyldelig emballage gælder tilsvarende altid de pantsatser, som er fastsat. F.eks. udløser genpåfyldelige plastflasker på 1 liter og derover altid 3,00 kr. En betingelse for udbetaling af pant for en pantmærket engangsemballage er dog, at mærkningen kan aflæses elektronisk, f.eks. i en returautomat. En pantbon er at betragte som et tilgodebevis, hvor kunden har krav på udbetaling af værdien på bonen. Butikken har således ikke lov til at opstille egne særregler om indløsning af værdien i form af varer og må ikke stille krav til tidspunktet for indløsning af værdien. Hvis en butik m.v. ikke overholder de gældende regler, kan der rettes henvendelse til info@danskretursystem.dkLæs mere om problemer med udbetaling af pant på Dansk Retursystems hjemmeside
Kan man få udbetalt pant for beskadigede pantbelagte dåser og flasker?
Som forbruger har man ikke krav på at få udbetalt pant, når den tomme pantbelagte dåse eller flaske er beskadiget. Når der er tale om engangsemballager med det danske pantmærke, skal pantmærkningen (pantkode og stregkode) kunne aflæses elektronisk. For både engangs- og genpåfyldelige emballager gælder, at hverken maste, krøllede eller på anden måde ødelagte emballager og pantmærkninger kan aflæses i returautomaterne og udløser derfor ikke pant.
Hvor kan man aflevere beskadigede dåser og flasker - med eller uden pant?
Beskadigede pantbelagte dåser og flasker kan i mange tilfælde afleveres i butikkernes returautomater, selvom de ikke udløser pant. På den måde sikres, at materialerne bliver sendt videre til genanvendelse. Nogle butikker har valgt, at deres returautomater skal modtage ALLE flasker og dåser uanset stand – også dem, der ikke er omfattet pant- og retursystemet. Mange gør det for at sikre genanvendelse og dermed for at beskytte miljøet. Ellers er der mulighed for at aflevere beskadigede flasker og dåser på de kommunale genbrugspladser. De fleste kommuner har ligeledes opstillet containere til indsamling af genanvendeligt emballageaffald af metal, glas og plast. Den enkelte kommune vil kunne give detaljerede oplysninger om de muligheder for genanvendelse af emballageaffald, som den tilbyder sine borgere.
Hvordan genanvendes den tomme emballage?
De tomme engangsemballager af metal, glas- og plast smeltes om og bruges bl.a. til fremstilling af mange nye produkter, herunder drikkevareemballager. Genpåfyldelige emballager genbruges op til ca. 30 gange, hvorefter de ender sammen med resten af emballageaffaldet og genanvendes til fremstilling af nye produkter.
Hvilke butikker tager imod kasser til øl og sodavand?
Pligten til at modtage øl – og sodavandskasser er ikke reguleret af pantbekendtgørelsen, men bygger på en aftale mellem dagligvarehandlen og bryggeriindustrien. I praksis betyder det, at en butik er forpligtet til at modtage kasser, som salgsstedet selv forhandler. De kan dermed afvise at modtage kasser fra andre leverandører.
Hvad med den pant, som ikke bliver indløst?
Den pant, som forbrugerne ikke indløser, kaldes overskudspant eller ikke-indløst pant. Overskudspanten bruges til forskellige formål som for eksempel at forbedre sikkerheden i returautomaterne eller til at øge miljøbevidstheden ved hjælp af informationskampagner, der skal medvirke til en højere returprocent i Danmark.
Hvorfor er der ikke pant på drikkeemballage til f.eks. juice og kakaomælk?
Af hygiejniske samt arbejdsmiljømæssige årsager er det ikke hensigtsmæssigt, at emballager, der har været brugt til f.eks. juice, kakaomælk og andre mælkeprodukter, afleveres og opbevares i butikkerne. Især lægges der vægt på, at eventuelle drikkevarerester i emballagen kan rådne, tiltrække skadedyr og medføre lugtgener. Desuden sælges meget juice og kakaomælk i kartonemballager, som ikke vil kunne håndteres i returautomater mv. uden væsentlige ændringer af pant- og retursystemet. Emballager af karton samt emballager af laminater (bestående af karton og andre materialer) er således generelt undtaget pant- og retursystemet. Selvom kartonemballager indeholder en stor mængde pap og plast, som kan være interessant for genanvendelse, er den nødvendige adskillelse af materialerne for ressourcekrævende, set i forhold til at producere en ny karton.
Hvorfor er der ikke pant på vinflasker?
En af årsagerne til, at der ikke er pant på vinflasker, er, at tomme vinflasker indsamles sammen med spiritusflasker og andre glasemballager i de kommunale indsamlingssystemer, f.eks. i glaskuber på gader og pladser, ved husstandsindsamling eller på genbrugspladser. Tomme flasker indsamles også til genbrug af frivillige organisationer og i frivillige pantordninger i nogle butikker. På denne måde indsamles ca. 85 % af vin- og spiritusflaskerne. En anden grund til, at der ikke er obligatorisk pant på vinflasker, er, at disse flasker meget sjældent ender henkastede i naturen, på gader og stræder m.v.
Hvorfor kan der være forskel i administrationsgebyrets størrelse?
Affaldsbekendtgørelsen fastsætter rammerne for de kommunale affaldsgebyrer, men det er kommunerne, der bestemmer indholdet og serviceniveauet i de enkelte ordninger, herunder niveauet for den administration, der indgår. Det er således op til kommunen at fastsætte gebyrstørrelsen på baggrund af egen opgørelse af omkostningerne.
Hvilken klagemulighed findes der i forbindelse med kommunens afslag på fritagelse for erhvervsaffaldsgebyr?
Kommunens afgørelse kan indbringes for domstolene. Et sådant søgsmål skal i medfør af miljøbeskyttelsesloven være anlagt inden 6 mdr. efter, at afgørelsen er meddelt. Udover de civile domstole er der mulighed for at rette henvendelse til Statsforvaltningen og klage over kommunens afgørelse. Statsforvaltningen udøver et retligt tilsyn overfor kommunerne og beslutter selv, om der er grundlag for at rejse en tilsynssag. Link til Statsforvaltningens hjemmeside:www.statsforvaltning.dk
Hvordan opnår man fritagelse for betaling af erhvervsaffaldsgebyr?
Det er den pågældende kommune, som træffer afgørelse om, hvorvidt en virksomhed er omfattet af en af undtagelserne fra pligten til at betale erhvervsaffaldsgebyr. Det skal understreges, at det alene er kommunen, der kan foretage vurdering af virksomhedens ansøgning om fritagelse. Gebyrfastsættelsen og -fritagelsen er således en myndighedsopgave, som skal varetages af kommunalbestyrelsen; den kan ikke varetages af f.eks. et kommunalt fællesskab
Hvad ligger til grund for fritagelse for erhvervsaffaldsgebyr, hvis virksomhedens omsætning er under kr. 300.000?
Den omsætning, der er registreret hos SKAT for det indkomstår, der ligger to år før gebyråret, skal lægges til grund for virksomhedens fritagelse for pligten til at betale erhvervsaffaldsgebyr.
Hvorfor er der så store forskelle på størrelsen af erhvervsaffaldsgebyret i de forskellige kommuner?
Med reglerne i affaldsbekendtgørelsen er der skabt ens principper for kommunernes fastsættelse af gebyrer. Det er op til kommunerne selv at fastsætte serviceniveauet, blandt andet, hvor stor genbrugspladsen skal være, om der skal være åbent om søndagen osv. Der er fuld brugerbetaling, hvilket kan få gebyret til at falde forskelligt ud alt efter serviceniveauet.
Hvilke virksomheder kan opnå fritagelse for erhvervsaffaldsgebyr i henhold til affaldsbekendtgørelsens bilag 8?
Hvis virksomhedens virksomhedsform fremgår af affaldsbekendtgørelsens bilag 8, pkt. 1, og hvis virksomheden har 0 ansatte på p-nr. adressen, skal kommunen fritage virksomheden for pligten til at betale erhvervsaffaldsgebyr. Såfremt virksomhedsformen fremgår af bilag 8, pkt. 2, (fx dødsbo), skal kommunen undtage virksomheden uanset antallet af ansatte.
Hvis virksomheden alligevel anvender en eller flere affaldsordninger, vil virksomheden dog blive opkrævet gebyr for de ordninger, som virksomheden benytter, og i så fald skal der også betales administrationsgebyr.
Hvis en virksomhed ikke eksisterede to år før gebyråret, skal virksomheden så betale gebyr?
Nystartede virksomheder vil ikke automatisk være fritaget for pligten til at betale erhvervsaffaldsgebyr, da virksomheden ikke har haft en registreret omsætning to år før, jf. § 65, stk. 3. Nystartede virksomheder er henvist til at søge om fritagelse for gebyr efter affaldsbekendtgørelsens § 64, stk. 4, hvis de ikke har en egentlig affaldsproduktion.
Hvis virksomheden lukker midt i gebyråret, skal virksomheden så betale det fulde erhvervsaffaldsgebyr?
Erhvervsaffaldsgebyret for administration og indsamlingsordninger er betaling for et årligt abonnement, så virksomheden har ikke umiddelbart krav på at få penge tilbage, hvis virksomheden flytter eller ophører i løbet af året.
Hvilke virksomheder kan opnå fritagelse for erhvervsaffaldsgebyr i henhold til affaldsbekendtgørelsens bilag 7?
Hvis virksomhedens branchekode fremgår af bilag 7 til affaldsbekendtgørelsen, og hvis virksomheden på p-nr. adressen har 0-1 ansatte, skal kommunen fritage virksomheden for pligten til at betale erhvervsaffaldsgebyr. Hvis virksomheden alligevel anvender en eller flere affaldsordninger, vil virksomheden dog blive opkrævet gebyr for de ordninger, som virksomheden benytter, og i så fald skal der også betales administrationsgebyr.
Hvad er ulovligt fyrværkeri?
Fx luftbomber, sejlgarnsbomber el. lign. Det er ligeledes ulovligt, hvis fyrværkeriet ikke er SIK-mærket eller NEM-vægten ikke er angivet. En blanding af lovligt og ulovligt behandles som ulovligt og sorteres ikke af personalet.
Modtager genbrugsstationen ulovligt fyrværkeri?
Ja, men det skal anmeldes til politiet, som står for bortskaffelsen.
Håndteres vådt og tørt fyrværkeri forskelligt?
Ja, men i begge tilfælde afleveres det til pladsmanden, så antallet af personer i kontakt med fyrværkeriet begrænses.
Hvordan opbevares fyrværkeriet på genbrugsstationen?
Hvordan bortskaffer genbrugsstationen fyrværkeriet?
Kommunen og genbrugspladsen har som afsender ansvaret for at få fyrværkeriet bortskaffet og dermed også ansvaret for at indhente den nødvendige godkendelse af transportklassificeringen – for ansøgning, se www.virk.dk
Hvad står NEM for?
NEM er en forkortelse for NettoEksplosivstofMængde og bestemmer bl.a. hvor meget fyrværkeri man må opbevare.
Hvordan opbevarer jeg (som privatperson) fyrværkeri?
Overskydende fyrværkeri skal opbevares tørt og mørkt. Hold fyrværkeriet væk fra elektriske apparater og varmekilder. Vær opmærksom på at fyrværkeriet er utilgængeligt for børn og fjern ikke beskyttelseshætten fra fyrværkeriets lunter før brug.
Hvad og hvor meget fyrværkeri må jeg (som privatperson) opbevare?
Man må opbevare (og transportere) fyrværkeri med maks. 5 kg. NEM. NEM-vægten er angivet på fyrværkeriet. Det er kun tilladt at opbevare lovligt fyrværkeri.
Hvordan skaffer jeg mig (som privatperson) sikkert af med fyrværkeri?
Da det ikke er alle genbrugspladser der tager imod fyrværkeri kan du kontakte kommunen for at få oplyst, hvilke genbrugspladser der tager imod fyrværkeri.
Skal affaldsproducerende virksomheder sortere pap- og papir for sig, eller kan de godt sammenblande pap og papir, og herefter sende det til genanvendelse?
Ifølge bekendtgørelsens § 4, stk. 3, skal kommunen klassificere affald som kildesorteret genanvendeligt, hvis den affaldsproducerende virksomhed kan godtgøre, at affaldet kan genanvendes på et registreret genanvendelsesanlæg. Det skal også godtgøres, at sammenblandingen ikke forringer genanvendelsen for hvert enkelt materiale. Derfor vurderer Miljøstyrelsen, at virksomhederne kan sammenblande pap og papir i indsamlingsleddet så længe, at sammenblandingen ikke forringer den endelige genanvendelse af henholdsvis pap og papirmaterialer. Det forudsætter, at der sker en udsortering ved behandlingsanlægget.
Læs mere om erhvervsaffald i de vejledende udtalelser på www.mst.dk
Hvilke køretøjer har adgang til genbrugspladsen?
Begrebet køretøj skal forstås i overensstemmelse med færdselslovens regler om motordrevne køretøjer, dvs. et køretøj, som er forsynet med en motor som drivkraft. Motordrevne køretøjer inddeles i motorkøretøj (bil og motorcykel), knallert, traktor og motorredskab. En traktor med en tilladt totalvægt på op til 3.500kg har således adgang til genbrugspladsen.
Hvilke vægtgrænser gælder der for køretøjer til genbrugspladsen?
Kommunalbestyrelsen skal jf. affaldsbekendtgørelsen begrænse adgangen til genbrugspladserne til køretøjer, der vejer op til 3.500 kg. Det er den tilladte totalvægt, som lægges til grund ved vurderingen af, om vægtgrænsen for køretøjer er overholdt. Vægtgrænsen for køretøjer på genbrugspladsen følger af den politiske aftale, der blev indgået mellem alle partier, undtagen Enhedslisten i 2007 og 2008.
Hvorfor må affald kun afleveres i klare plastsække på genbrugspladsen?
Formålet med kravet om emballering i klare plastsække er, at alt affald skal være synligt for personalet på genbrugspladsen for på den måde at sikre en bedre sortering. Det kan oplyses, at mange kommuner i forvejen har haft krav om klare plastsække. Reglerne skal således blot sikre, at initiativet bliver ensartet og harmoniseret, da det vist sig miljømæssigt effektivt.
Har udenlandske virksomheder adgang til genbrugspladser på samme vilkår som danske?
Hvis en udenlandsk virksomhed uden fast adresse i Danmark ønsker at benytte genbrugspladsen, er den forpligtet til at lade sig registrere hos kommunen. Den udenlandske virksomhed skal også betale gebyr, hvis den benytter genbrugspladsen, og må kun benytte genbrugspladser, der stilles til rådighed af den kommune, der modtager gebyret. Gebyret bliver opkrævet direkte hos virksomheden. Langt de fleste udenlandske virksomheder, som arbejder i Danmark, har et dansk CVR-nr. eller er tilknyttet en dansk virksomhed og har dermed adgang til genbrugspladserne på lige vilkår med danske virksomheder.
Nu er der jo kommet en tilmeldeordning for genbrugspladserne – hvorfor får jeg så en opkrævning fra kommunen?
Den 1. januar 2012 er det blevet frivilligt, om en virksomhed ønsker at benytte genbrugspladsen – og kun virksomheder, som tilmelder sig, skal betale for genbrugspladsen. Erhvervsaffaldsgebyret dækker dog mere end blot adgangen til genbrugspladser. Hvis ikke virksomheden er fritaget efter affaldsbekendtgørelsens § 65, vil virksomheden derfor fortsat skulle betale administrationsgebyr samt eventuelt gebyr for indsamlingsordninger, som kommunen har etableret.
Se mere information om erhversaffaldsgebyret.
Der kan også være tale om, at kommunen endnu ikke har afsluttet gebyropkrævningen for 2011. I så fald kan virksomheder blive opkrævet erhvervsaffaldsgebyr, som også dækker adgang til genbrugspladsen.
Hvad gør en virksomhed, hvis den skal af med mere end 200 kg farligt affald?
Det fremgår af affaldsbekendtgørelsens § 39, stk. 5, at virksomheder må aflevere 200 kg farligt affald om året (begrænsningen gælder dog ikke for farligt affald omfattet af reglerne om producentansvar). Hvis en virksomhed har mere end 200 kg farligt affald, må virksomheden anvende en privat løsning.
Hvad er farligt affald?
Affald, der kan udgøre en fare for miljø og sundhed, eller være brandfarligt. F.eks. ved at det:
Hvem bestemmer, hvor affaldet skal hen?
Hvis affaldet er kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald, så er det op til indehaveren af affaldet at vælge en indsamler eller et anlæg, der kan håndtere affaldet. Virksomheder kan i affaldsregisteret se en oversigt over indsamlere og anlæg. Hvis affaldet ikke er kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald, så skal man kontakte kommunen, for at de kan anvise, hvor affaldet skal behandles henne.
Hvorfor behandler vi ikke selv vores farlige affald?
De europæiske affaldsregler er indrettet således, at de enkelte lande ikke behøver, at have teknologi til at behandle al deres affald. Derved er landene sikret, at selv deres små mængder farligt affald, kan blive håndteret på en miljømæssig forsvarlig måde.
Hvordan transporterer man farligt affald?
Overførsel af farligt affald til et andet land skal anmeldes til Miljøstyrelsen, og transporten må kun ske med myndighedernes godkendelse. Der er ikke nogle særskilt krav til selve transporten af farligt affald, men hvis affaldet er farlig gods skal reglerne herfor overholdes.
Hvad er det for noget affald Danmark selv eksporterer?
Danmark eksporterer selv en del affald. Et velkendt eksempel er den forurenede jord fra Kærgaard Klitplantage, som blev eksporteret til behandling - dels to steder i Tyskland og dels et sted i Holland. Jorden til de to tyske anlæg var den værst forurenede. Der var tale om en blanding af mange forskellige stoffer, hvoraf nogle i meget høje koncentrationer. Der var nogle problematiske stoffer imellem, såsom kviksølv. I alt blev der her eksporteret cirka 4.000 tons forurenet jord.
Hvor meget farligt affald importerer og eksporterer Danmark?
I 2008 eksporterede Danmark omkring 74.000 tons flyveaske og andre røggasrestprodukter fra fremstillingsvirksomheder og fra affaldsforbrændingsanlæg til Norge og Tyskland til deponering. Samme år blev cirka 18.000 tons batterier eksporteret til fortrinsvis Sverige, men også til Frankrig og Tyskland. Af andre store mængder kan nævnes 85.000 tons behandlet træ til forbrænding i Tyskland og 40.000 tons spildevandslam også til Tyskland.
Hvad gør jeg, hvis jeg har noget farligt affald?
Hvis man som borger har noget farligt affald, skal man kontakte kommunen for at få anvist, hvor man kan få håndteret sit farlige affald.
Er der efter ændringen af ordlyden af miljøbeskyttelseslovens § 49 fra ”affaldsbortskaffelse” til ”affaldshåndtering” i 2009 hjemmel til, at kommunale fællesskaber kan varetage opgaver med indsamling af affald for andre kommuner end interessentkommuner?
Ud fra ordlyden af bestemmelsen og af bemærkningerne må håndtering forstås som også omfattende indsamling. Det er bl.a. på baggrund heraf, at det samlet er Miljøstyrelsens vurdering, at der er hjemmel til, at kommunale fællesskaber kan varetage opgaver med indsamling af affald for andre kommuner end interessentkommuner med de begrænsninger, der måtte følge af andre regler. Miljøstyrelsen har ikke taget stilling til de begrænsninger, der måtte følge af andre regler, herunder EU-retten.
Udtalelse vedrørende miljøbeskyttelseslovens § 49.PDF
Hvordan defineres et transportabelt toilet – til forskel fra f.eks. en spand?
Et transportabelt toilet er defineret i ISO 8099 som en transportabel lukket opbevaringstank på højst 20 liter. Forskellen på en spand og en transportabel opbevaringstank er, at sidstnævnte er en lukket enhed. ISO 8099 sætter visse krav til transportable opbevaringstanke såsom maksimal kapacitet, ventilationsrørets minimumsdiameter. Tanken må ikke være forsynet med pumpe. Et transportabelt toilet regnes således for toilet med opbevaringstank, men skal ikke være forsynet med et koblingsled. Det kan både anvendes i nye og eksisterende fartøjer, dog skal et sådant toilet i nye fartøjer opfylde ISO 8099.
Oplysninger om den tekniske standard ISO 8099 kan fås på Helsinki-konventionens hjemmeside
Har Søfartsstyrelsen godkendt anlæg til udtømning af toiletspildevand fra små fartøjer, jf. havmiljølovens § 20, stk. 1 punkt 1 og 2?
Nej, Søfartsstyrelsen har ikke godkendt anlæg til udtømning af kloakspildevand fra mindre fartøjer.
Må koblingsleddet anført i bekendtgørelse om modtageordninger for affald fra skibe, samt om skibes aflevering af affald (bekendtgørelse nr. 1003 af 10. dec. 2002) § 7, stk. 5 være konisk?
Ja, hvis målene ligger indenfor standardmålene. På den måde sikres det, at et mobilt anlæg, som f.eks. en slamsuger kan tilsluttes koblingsleddet.
Skal havnene kunne modtage kloakspildevand fra transportable toiletter?
Havnene, herunder lystbådehavnene, har siden 1983 været forpligtet til at kunne modtage kloakspildevand fra transportable toiletter. Det anbefales, at havnen opsætter en udslagsvask til formålet, alternativt kan de tømmes via et sugeanlæg. Det tilrådes ikke, at de transportable toiletter tømmes i havnens toiletter.
Hvor langt må havne der samarbejder ligge geografisk fra hinanden?
I medfør af § 1, stk. 3 i modtagebekendtgørelsen kan havne og virksomheder i fællesskab oprette og drive modtageanlæg. Muligheden for samarbejde var ikke nævnt i de to oprindelige bekendtgørelser – fra midten af 80erne - om modtagefaciliteter, men var nævnt som en mulighed i vejledningen om modtageordninger (vejledning af 3. maj 1981). Det anføres således blandt andet i punkt 9: "Spørgsmålet om muligheden for og hensigtsmæssigheden af helt eller delvis fælles løsninger bør under hensyntagen til de stedlige forhold indgå i havnebestyrelsens overvejelser om etablering af modtageanlæg". Spørgsmålet om samarbejde er naturligvis i dag mest relevant med hensyn til lystbådehavnenes etablering af modtageanlæg for kloakspildevand. Det er desværre ikke muligt at angive en bestemt grænse i form af maksimal afstand eller sejltid for, hvornår samarbejde mellem to havne er acceptabelt. Naturligvis bør forhold vedrørende unødig forsinkelse indgå i overvejelserne, jf. spørgsmålet om dette. Herudover bør spørgsmålet om økonomi naturligvis indgå, således skal modtageordningen ikke dimensioneres, således at den kan klare enhver spidsbelastningssituation. De havne, der ønsker at samarbejde, må skønne over antal anløb, der forventes af lystbåde med opsamlingstanke til kloakspildevand. Ligeledes må der skønnes over fordelingen af anløb.
I tvivlspørgsmål anbefales det, at havnene henvender sig til Miljøstyrelsen.
Hvad er dækket af "no special fee"?
Imedfør af § 13, stk. 1 i modtagebekendtgørelsen skal håndteringen af alt driftsaffald fra skibe være indeholdt i den normale havneafgift, det vil sige omfattet af "no special fee"-princippet. Derimod kan der kræves betaling for aflevering af lastrester. Havnen kan dog under visse omstændigheder kræve særskilt betaling for modtagelse af driftsaffald.
Skal modtageordningen for kloakspildevand for skibe under 200 BRT være en hente- eller bringeordning?
Det er havnene, der skal levere pumpekapaciteten, idet der ikke er krav til, at skibe under 200 BRT har pumpe-kapacitet, jf. Søfartsstyrelsens tekniske forskrift nr. 10 af den 4. april 2000. Miljøstyrelsen har ved brev af 19. oktober 2000 orienteret kystkommunerne og lystbådehavnene om dette forhold.
Skal modtageordningen i lystbådehavne for spildolie og olieholdigt bundvand være en hente- eller bringeordning?
Der er ikke krav om at en lystbådehavn skal have særligt udstyr til at hente disse typer affald. Det fremgår af § 6, stk. 3 i modtagebekendtgørelsen
Er vand fra håndvasken kloakspildevand?
Nej, kloakspildevand er kun vand fra toiletter og lign. jf. havmiljølovens § 20. Vand fra køkkenvaske og lignende betegnes ofte som gråt spildevand. Der er ikke afleveringspligt for denne type spildevand.
Kan en havn opkræve differentierede havnetakster – afhængigt af, hvilke typer affald skibet kan frembringe?
Ja, en havn kan vælge at reducere havnetaksten for skibe, der er bygget således, at de frembringer mindre mængder affald, eller er bygget således, at en eller flere affaldstyper ikke forekommer på skibet.
Kan et modtageanlæg for kloakspildevand kobles til kloaknettet / aflede til kloaknettet?
Det kan der ikke svares generelt på, idet det beror på en drøftelse mellem havnebestyrelsen og kommunalbestyrelsen, der er ansvarlig for håndtering af spildevand. Det indsamlede kloakspildevand skal bortskaffes efter reglerne i spildevandsbekendtgørelsen (Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999.) Havnebestyrelsen er ansvarlig for at bortskaffelsen foregår på den korrekte måde.
Kan et modtageanlæg være lukket på bestemte tidspunkter/årstider, og kan der opkræves særskilt betaling for benyttelse udenfor havnens normale arbejdstid?
Ordningerne skal være til rådighed for de skibe, der normalt anløber havnen. Hvis havnen f.eks. ønsker at lukke den stationære ordning om vinteren, må der være mulighed for aflevering på andre måder. Det er op til havnebestyrelsen i samarbejde med havnens brugere at tilrettelægge ordningerne, så de modsvarer behovet på et givent tidspunkt af året. Tilsvarende er det op til havnebestyrelsen i samarbejde med havnens brugere at aftale havnens arbejdstid, så den modsvarer behovet.
Skal stationære anlæg være forsynet med gennemskylnings funktion, der sikrer, at der ikke opstår lugtgener omkring anlægget, og skal stationære anlæg være forsynet med indbygget kværn, der sikrer stabil drift og muliggør direkte tilslutning til offentlig kloak?
Der findes ingen regler i lovgivningen herom. Det er kommunalbestyrelsen, som fastsætter reglerne under hensynstagen til spildevandsanlæggets kapacitet, den samlede mængde kloakspildevand, som afleveres, det eventuelle tidspunkt, der afleveres på mv. samt rensningsanlæggets art og måden, hvorpå tilledningen kan ske eller foregår. Der henvises til Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1994 om tilslutning af industrispildevand til kommunale spildevandsanlæg. Heri er også beskrevet, hvad kommunalbestyrelsen skal være opmærksom på, når modtageanlægget for kloakspildevand skal tilsluttes til det offentlige kloaknet.
Hvad er producentansvar?
Producentansvar betyder, at producenter og importører af skal organisere og finansiere tilbagetagning og håndtering af markedsførte produkter og udstyr, når det bliver til affald - samt registrere og indberette oplysninger til et producentansvarsregister.
Producenten har desuden visse andre forpligtelser – se ”Hvilke konkrete forpligtelser har producenter og importører?” nedenfor. I første omgang skal producenten eller importøren kontakte DPA-System med henblik på registrering i producentregistret. Producenten eller importøren kan også kontakte en kollektiv ordning, der kan varetage producentens eller importørens forpligtelser.
Man kan læse mere om reglerne i batteribekendtgørelsen, elektronikaffaldsbekendtgørelsen eller på www.dpa-System.dk.
Hvem skal undersøge, om det pågældende udstyr er omfattet af reglerne om producentansvar?
Det er producentens eller importørens pligt at undersøge, om udstyret er omfattet af reglerne om producentansvar. I tvivlstilfælde kan DPA-System vejlede.
DPA-System kan vejlede om, hvorvidt en producent eller importør er omfattet af producentansvar.
Se nærmere på www.dpa-system.dk.
Hvornår og hvordan skal producenter og importører lade sig registrere?
Alle producenter og importører omfattet af producentansvar, skal være registreret i producentregistret, som drives af DPA-System.
Nye producenter og importører har pligt til at lade sig registrere senest 14 dage før markedsføringen påbegyndes.
Registrering sker på DPA-Systems hjemmeside, www.DPA-System.dk, og DPA-System fastlægger de nærmere retningslinjer og opkræver gebyrer for registrering m.v.
Bemærk særligt for bærbare batterier og akkumulatorerAlle producenter og importører af bærbare batterier og akkumulatorer skal desuden være registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på www.virk.dk. De skal også foretage årlig indberetning af mængden af bærbare batterier og akkumulatorer hos SKAT, hvis de markedsfører disse. På baggrund heraf skal de til SKAT betale et beløb pr. markedsført mængde bærbare batterier og akkumulatorer. Registrering vedrørende indberetning og betaling til SKAT skal foretages hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på www.virk.dk. Se mere herom nedenfor.
Man kan læse mere om reglerne, herunder registreringen, i batteribekendtgørelsen, elektronikaffaldsbekendtgørelsen eller på www.dpa-system.dk.
Hvem er DPA-System?
DPA-System er den private og selvejende non-profit organisation, som er nedsat af miljøministeren. DPA-System har fået overdraget en række opgaver med at administrere bl.a. batteri- og elektronikaffaldsbekendtgørelsen, herunder bl.a.:
Læs mere på DPA-Systems hjemmeside.
Årligt gebyr for registrering i producentregistret
For registrering og administration hos DPA-System skal producenter og importører betale gebyr. Gebyrerne er fastsat sådan, at de svarer til de faktiske omkostninger, som Dansk Producentansvarssystem forventes at få i forbindelse med administration og registrering.
Der skal betales gebyr for registrering i producentregistret. Som engangsgebyr betales henholdsvis 500 kr., hvis producenten eller importøren allerede er registreret i forbindelse med producentansvaret for batterier eller elektrisk og elektronisk udstyr. Gebyret er derimod 1.000 kr., hvis det er første gang, producenten eller importøren registreres.
Derudover betales et gebyr per kg markedsført mængde. Gebyrerne reguleres en gang årligt af Miljøstyrelsen og offentliggøres på Dansk Producentansvarssystems hjemmeside.
Hvilke konkrete forpligtelser har producenter og importører?
Producenter og importører skal bl.a.:
Producenter og importører kan vælge at varetage deres opgaver individuelt eller gennem deltagelse i en kollektiv ordning.
Man kan læse mere om reglerne i elektronikaffaldsbekendtgørelsen https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=139584 eller på www.dpa-System.dk.
Er udstyr til og i transportmidler omfattet af reglerne om producentansvar?
Transportmidler (fx biler, fly, skibe og tog) er ikke omfattet af producentansvaret for elektronikaffald. Det samme gælder elektrisk og elektronisk udstyr, der er specifikt fremstillet til anvendelse i transportmidlerne. Elektrisk og elektronisk ekstraudstyr som tilkøbes motordrevne køretøjer, samt skibe, fly og tog som eksempelvis navigationsudstyr, køleudstyr, radio- og lydudstyr er dog omfattet af Elektronikaffaldsbekendtgørelsens regler om producentansvar. Dette udstyr har typisk en karakter der er uafhængig af bilens indbyggede funktion. F.eks. den ekstra forstærker eller eksterne CD-afspiller, der kobles til bilens iboende musikanlæg, er selvstændige elektriske enheder (tilkøbsudstyr), der kan fjernes, hvorefter bilens iboende musikanlæg står tilbage som en del af bilen. Tilsvarende er GPS enheden, ekkolod med skærm og ekstern transducer på lystbåden heller ikke en integreret del af båden, og er altså omfattet af producentansvar. Fra flyet kunne eksemplet være høreværnet med inter-kommunikation i den lille én-motors flyver. Affald af elektrisk og elektronisk udstyr, som er udtaget af biler m.v., skal dog affaldsbehandles i overensstemmelse med elektronikaffaldsbekendtgørelsens behandlingskrav. Bemærk de særlige regler for producentansvar på motordrevne køretøjer og affaldsfraktioner herfra – se nærmere bilskrotbekendtgørelsen https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=13064
Hvilket udstyr er ikke omfattet af producentansvaret?
Ikke omfattet er: • Motordrevne køretøjer og elektrisk og elektronisk udstyr, som indgår som en integreret del heri, samt affaldsfraktioner omfattet af bilskrotbekendtgørelsen. Elektrisk og elektronisk ekstraudstyr som tilkøbes motordrevne køretøjer, samt skibe, fly og tog som eksempelvis navigationsudstyr, køleudstyr, radio- og lydudstyr er dog omfattet af elektronikaffaldsbekendtgørelsens regler om producentansvar. Se ovenfor ”Er udstyr til og i transportmidler omfattet af reglerne om producentansvar?”. • Udstyr, der har tilknytning til beskyttelse af væsentlige sikkerhedsinteresser, våben, ammunition og krigsmateriel, med mindre udstyret ikke er fremstillet til specifikt militære formål. • Batterier og akkumulatorer. Bemærk de særlige regler for producentansvar for batterier og akkumulatorer. • Udstyr, der indeholder radioaktive kilder, og røgdetektorer, der indeholder radioaktive stoffer Affald af elektrisk og elektronisk udstyr, som er udtaget af motordrevne køretøjer, skal dog affaldsbehandles i overensstemmelse med elektronikaffaldsbekendtgørelsens behandlingskrav.
Elektriske biler skal affaldshåndteres i overensstemmelse med reglerne i bilskrotbekendtgørelsen.
Lysarmaturer fra husholdninger og glødepærer er undtaget fra producentansvaret.
Store stationære værktøjsmaskiner, såsom produktionsanlæg, er undtaget fra producentansvaret. De skal dog affaldsbehandles i overensstemmelse med elektronikaffaldsbekendtgørelsens bestemmelser herom.
Hvad skal man tænke på, hvis man vil donere brugt IT-udstyr m.v.?
Man skal først og fremmest sikre sig, at udstyret rent faktisk virker. I den forbindelse er et forslag at følge retningslinjerne i EU correspondents' vejledning nr. 1 vedr. eksport af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr Af dette dokument fremgår det, hvordan der kan udføres test af funktionsduelighed, og hvordan udstyret kan registreres som brugt og funktionsdueligt i forbindelse med overdragelsen. På den måde kan man dokumentere, at det er brugt udstyr - og ikke affald - som man donerer. Hvis udstyret ikke virker, er det affald og må i så fald ikke doneres til velgørende organisationer eller andre. Hvis udstyret virker og videregives Hvis udstyret virker, og det videregives, skal man – specielt som virksomhed - være opmærksomme på de særlige regler omkring producentansvar, som betyder, at producenter og importører af elektronik bl.a. har pligt til at sørge for tilbagetagning og miljømæssig affaldshåndtering af det udstyr, de har markedsført, når det bliver til affald. Reglerne afhænger af, om det er markedsført til brug for erhverv eller husholdning. Eksempelvis brugt IT-udstyr kan være begge dele, og det afhænger af situationen, da I købte det. Hvis man som virksomhed er i tvivl, kan man eventuelt kontakte sin leverandør. Erhvervsaffald Virksomheden er ansvarlig for, at det bliver håndteret korrekt. Af § 31-33 i elektronikaffaldsbekendtgørelsen fremgår det, hvilke muligheder man som privat virksomhed har for at aflevere elektronikaffald. Man bør derfor skriftlig aftale med organisationen eller andre, man donerer til, at de afleverer udstyret tilbage til jer, når det bliver til affald. Husholdningsaffald Hvis udstyret er købt som husholdnings udstyr, kan I frit videregive det. Organisationen eller dem, I videregiver udstyret til, kan herefter aflevere det på den kommunale genbrugsplads, når det er affald. Hvis udstyret doneres til udlandet Hvis man vælger at give udstyret til en udenlandsk modtager, gælder visse krav til transport/emballering af udstyret, ligesom det skal testes. Se mere herom i den EU correspondents' vejledning, som henvist til ovenfor. Virksomheder vil ikke for dette udstyrs vedkommende have ansvaret for det, når det bliver til affald.
Kan en producent eller importør fritages for sikkerhedsstillelse?
Hvis producenten eller importøren tilslutter sig en kollektiv ordning, kan DPA-System fritage producenten eller importøren for at stille sikkerhed, såfremt den kollektive ordning repræsenterer en passende sikkerhed (tilstrækkeligt stor tilslutning af producenter og importører og tilstrækkeligt stor markedsandel inden for den produktkategori, under hvilken udstyret henhører). Der skal kun stilles sikkerhed ved markedsføring af elektrisk og elektronisk udstyr til brug for husholdninger.
Hvilket udstyr er omfattet af producentansvar?
Som udgangspunkt er alt udstyr, der er omfattet af nedenstående 10 produktkategorier, omfattet
• Store husholdningsapparater • Små husholdningsapparater • IT- og teleudstyr • Forbrugerudstyr • Belysningsudstyr (undtagen glødepærer og lysarmaturer til brug for husholdninger) • Elektrisk og elektronisk værktøj (undtagen stationære industrielle værktøjer i stor skala) • Legetøj og fritids- og sportsudstyr • Medicinsk udstyr (undtagen alle implanterede og inficerede produkter) • Overvågnings- og reguleringsinstrumenter • Salgsautomater Er man i tvivl om, hvorvidt man som producent eller importør er omfattet af producentansvar, eller om et eller flere af sine produkter er omfattet, kan man læse mere om reglerne i elektronikaffaldsbekendtgørelsen https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=139584 eller tage kontakt til DPA-System på telefon 33 77 91 91 eller på www.dpa-System.dk. http://www.dpa-system.dk/da/WEEE
Hvilke virksomheder – producenter og importører – skal registreres?
• Virksomheder i Danmark, som erhvervsmæssigt importerer elektrisk og elektronisk udstyr, hvor slutbrugeren er husholdninger, private og offentlige institutioner eller erhvervsvirksomheder. Importen sker med henblik på at markedsføre produkterne i Danmark. • Virksomheder i Danmark og i andre EU-medlemsstater, som leverer elektrisk og elektronisk udstyr fra et andet EU-land direkte til husholdninger i Danmark ved hjælp af fjernsalg eller internethandel. • Virksomheder i Danmark, som producerer elektrisk og elektronisk udstyr med henblik på at markedsføre produkterne i Danmark. Virksomheder, herunder private og offentlige institutioner, som importerer elektrisk og elektronisk udstyr til virksomhedens eget brug, er ikke omfattet af producentansvaret, men har selv ansvaret for særskilt affaldshåndtering og finansiering af den efter elektronikaffaldsbekendtgørelsens krav.
Vælger virksomheden at videresælge sit udstyr, bliver virksomheden omfattet af producentansvar, da virksomheden i så fald markedsfører udstyret i Danmark og bliver importør som beskrevet ovenfor.
Se ”Hvilket udstyr er omfattet af producentansvar?” nedenfor.
Hvilke batterier og akkumulatorer er omfattet af producentansvaret?
Alle typer af batterier og akkumulatorer er som udgangspunkt omfattet af producentansvaret. Ved batteri eller akkumulator forstås enhver elektrisk eller elektronisk energikilde, som dannes ved direkte omdannelse af kemisk energi, og som består af en eller flere primære battericeller. Ved bærbart batteri eller bærbar akkumulator forstås:Ethvert batteri eller knapcellebatteri eller enhver batteripakke eller akkumulator, der a) er forseglet, b) kan være håndholdt og c) ikke er et industribatteri eller en industriakkumulator eller et bilbatteri eller en bilakkumulator.
Ved knapcellebatteri forstås: Ethvert lille rundt bærbart batteri eller enhver lille rund bærbar akkumulator, hvor diameteren er større end højden, til anvendelse i specialudstyr såsom høreapparater, armbåndsure, mindre bærbart udstyr og nødstrøm. Eksempler på bærbare batterier og akkumulatorer er AA- og AAA-batterier og batterier, der anvendes i fx mobiltelefoner, bærbare computere, batteridrevet håndværktøj, legetøj og husholdningsapparater som fx elektriske tandbørster, barbermaskiner og håndholdte støvsugere. Eksemplerne er ikke udtømmende. Ved bilbatteri og -akkumulator forstås:Ethvert batteri eller enhver akkumulator, der leverer strøm til startmotorer, lygter og tændingsanlæg.
Ved industribatterier og -akkumulator forstås:Ethvert batteri eller enhver akkumulator, der udelukkende er udviklet til industrielle eller erhvervsmæssige formål eller anvendes i enhver form for elektriske køretøjer.
Ikke omfattet er batterier og akkumulatorer, som benyttes eller er indbyttet i:
Hvilke virksomheder – producenter og importører – er omfattet af producentansvar?
Ved producent eller importør forstås enhver i Danmark, som i første led erhvervsmæssigt markedsfører batterier eller akkumulatorer, herunder også hvis de er indbygget i udstyr eller køretøjer i Danmark.
Batterier og akkumulatorer importeret til virksomhedens eget brug er ikke omfattet af producentansvaret, men virksomheden har selv ansvaret for særskilt affaldshåndtering efter batteribekendtgørelsens krav. Vælger virksomheden at videresælge batterier og akkumulatorer indkøbt til eget forbrug, bliver virksomheden omfattet af producentansvar, da virksomheden i så fald markedsfører i Danmark og bliver importør som beskrevet ovenfor.
Se ”Hvilke batterier og akkumulatorer er omfattet af producentansvar?” ovenfor.
Kravene nævnt her er ikke udtømmende, og der henvises derfor til batteribekendtgørelsen og www.dpa-system.dk/da/BAT
Krav til producenter og importører af alle typer af batterier og akkumulatorer.
Krav til producenter og importører af bærbare batterier og akkumulatorer
Krav til producenter og importører af industribatterier og -akkumulatorer
Industribatterier eller -akkumulatorer skal tilbagetages af producenter og importører, hvis:
Yderligere kan slutbrugeren af udtjente industribatterier eller -akkumulatorer aflevere disse til distributører af industribatterier, der frivilligt ønsker at tilbagetage batterierne, eller slutbrugeren kan få dem anvist til håndtering af kommunen.
Industribatterier og -akkumulatorer skal være mærket med producentens navn.
Krav til producenter og importører af bilbatterier og akkumulatorer
Alle producenter og importører af bilbatterier og -akkumulatorer skal oprette modtagepladser for tilbagetagning af udtjente bilbatterier og -akkumulatorer.
Kravene til modtagepladsernes placering afhænger af, om producenten eller importøren tilbagetager individuelt eller kollektivt:
1. Hvis producenten er medlem af en kollektiv ordning, skal der etableres modtagepladser max. 25 km fra byer, med mere end 20.000 indbyggere, og alle slutbrugere skal kunne aflevere udtjente bilbatterier inden for en afstand af 50 km.
2. Hvis producenten ikke er medlem af en kollektiv ordning, skal slutbrugeren kunne aflevere batteriet:
Producenter og importører eller kollektive ordninger skal ved registrering i producentregistret indberette adresser på de modtagepladser, hvor der tilbagetage udtjente bilbatterier og –akkumulatorer.
Desuden kan kommuner og distributører, værksteder, genanvendelsesvirksomheder tilbagetage bilbatterierne frivilligt. Herefter skal batterierne afleveres til producentordninger eller til virksomheder, der har en miljøgodkendelse til at opbevare bilbatterier.
Producenter og importører kan vælge at varetage deres opgaver individuelt eller gennem deltagelse i en kollektiv ordning – se nærmere nedenfor.
Hvilke batterier er omfattet af indberetnings- og betalingspligten til SKAT?
Der er kun indberetnings- og betalingspligt til SKAT for de bærbare batterier og akkumulatorer. Indberetnings- og betalingspligten omfatter alle bærbare batterier og akkumulatorer, uafhængigt af om de sælges i løs vægt eller som del af andet.
Betalingspligten omfatter ikke bærbare batterier og –akkumulatorer, som er indbygget i:
Hvordan indberettes og betales til SKAT?
Producenter og importører skal efter udløbet af hver indberetnings- og betalingsperiode indberette mængden af bærbare batterier og akkumulatorer, der er markedsført i det foregående kalenderår, til SKAT. Indberetningen kan kun ske elektronisk via www.skat.dk. Producenten eller importøren skal derfor være tilmeldt TastSelv Erhverv, se nærmere på SKATs hjemmeside. Indberetningen skal opdeles i de fire nedenstående typer batterier. Af den indberettede mængde opkræves en betaling. Betalingen skal ske elektronisk til SKAT via overførsel fra netbank. Hvis betalingen til SKAT er på under 50 kr. for en betalingsperiode, kan indbetalingen undlades. Der skal dog fortsat foretages indberetning af mængden til SKAT. Hvis der ingen mængde er, skrives der 0 i indberetningen. Ved manglende indberetning fastsætter SKAT producentens og importørens betaling foreløbigt til et skønsmæssigt beløb. Der betales et rykkergebyr for erindringsskrivelser samt renter.
Hvor meget betales til SKAT?
Betalingen pr. kg markedsførte bærbare batterier og akkumulatorer pris- og lønreguleres årligt. Den aktuelle sats kan ses på www.mst.dk.
Hvornår indberettes og betales til SKAT?
Betalingen til SKAT forfalder den 1. januar efter indberetnings- og betalingsperiodens udløb. Fristen for indberetning og indbetaling er senest den 15. februar.