Ligesom andet affald er spildevandsslam fritaget for affaldsafgift, hvis det genanvendes – f.eks. ved udspredning på landbrugsjord. Dette gælder også for bioforgasning, kompostering eller andre genanvendelsesformer. Spildevandsslam, der forgasses termisk, er ifølge skatteministeriets punktafgiftslov/vejledning også fritaget for afgift
Hvis slammet derimod brændes eller deponeres skal der betales affaldsafgift. Affaldsafgiften på forbrænding er i øjeblikket på 330 kr. pr ton og på deponering 375 kr. pr ton. Hvis slammet medforbrændes dvs. anvendes i industrielle processer vil den del af slammet der indgår i det producerede produkt være fritaget for afgift. Ofte vil slammet blive tørret inden forbrændingen, hvilket er meget energikrævende. Slammets vægt reduceres væsentlig under tørringen, og derfor er afgiften på forbrænding af tørret slam sat så den svarer til vægten af slammet inden tørringen. Afgiften er 990 kr. pr ton tørret spildevandsslam.
Affaldsafgiften gælder i Danmark, og det betyder, at hvis man eksporterer spildevandsslam til forbrænding på udenlandske anlæg, så skal man ikke betale afgiften på 330 kr. pr. ton. Hvis man importerer spildevandsslam til forbrænding i Danmark vil der heller ikke være afgift på.
Affaldsafgiftens struktur er opbygget, så de økonomiske incitamenter følger ønsket i Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008 om først og fremmest at prioritere en genanvendelse af de næringsstoffer og det organiske materiale, der er i spildevandsslammet, frem for at brænde og deponere det, hvor stofferne tabes.
Til toppen
Regeringens affaldsstrategi 2005-2008 opstiller sigtelinjer for behandling af spildevandsslam. Sigtelinjerne for 2008 er som følger:
50 % genanvendelse til jordbrugsformål
25 % forbrænding af spildevandsslam med genanvendelse af asken i industrielle processer
20 % forbrænding
5 % deponering
Strategien for behandling af spildevandsslam følger på denne måde EU’s affaldshierarki, hvor genanvendelse er prioriteret højest, dernæst forbrænding og sluttelig deponering, som den mindst prioriterede bortskaffelses løsning. Affaldsafgiften understøtter, at spildevandsslammet så vidt muligt genanvendes.
Begrebet genanvendelse omfatter ikke anvendelse til energiproduktion, oplagring og lign. Ved genanvendelse af spildevandsslam forstås en udnyttelse af næringsstofferne og det organiske materiale til gødsknings- og jordbrugsformål.
Den årligt producerede mængde af spildevandsslam fra spildevandsrensningsanlæg (2002) udgør ca. 140.000 ton (tørstof). De seneste opgørelser over spildevandsslammet viser en fordeling med 59% til genanvendelse, 7% mineralisering, 16% til forbrænding, 6% til deponering og 12% til andet. Under andet indgår behandling af spildevandsslam i industrielle processer. Disse tal er fra 2002, men en opdatering forventes i 2009.
Spildevandsslam har et væsentligt indhold af næringsstoffer, som kvælstof, fosfor og kalium, men også en lang række mikro-næringsstoffer og en mængde organisk stof, der er vigtigt for jordens struktur. Hvis slammet ikke indeholder væsentlige mængder af miljøskadelige stoffer, kan den med fordel genanvendes som gødnings- eller jordforbedringsmiddel til jordbrugsformål. Det spildevandsslam som kan anvendes til jordbrugsformål efter slambekendtgørelsen har derfor en kvalitet, der kan sammenlignes med bl.a. husdyrgødning.
Et vigtigt argument for genanvendelse af spildevandsslam på landbrugsjord er recirkuleringen af fosfor som gødning. Fosfor er en begrænset ressource i verden, og forsyningshorisonten vurderes til at være mellem 50 og 100 år. Der importeres omkring 15-20.000 tons fosfor årligt med handelsgødning.
Fosforindholdet i det spildevandsslam, der genanvendes, er ca. 2.400 tons. Mængden af fosfor, der må udspredes pr. ha pr. år reguleres i slambekendtgørelsen. Bekendtgørelsen tillader maksimalt 30 kg fosfor pr. ha. pr. år, hvilken vurderes til at dække planternes gødningsbehov. Dette er væsentligt mindre, end der f.eks. tilføres med husdyrgødning, hvor mængden af fosfor, der må udspredes, ikke reguleres.
Spildevandsslam anvendes i dag primært hos planteavlere og erstatter her handelsgødning. Udbringning af spildevandsslam beslaglægger årligt ca. 80.000 ha ud af 2,7 mio. ha. (ca. 3% af landbrugsjorden).
Anvendelse af spildevandsslam til landbrugsjord er reguleret i bekendtgørelse nr. 1650 af 13. december 2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål (slambekendtgørelsen). EU’s slamdirektiv er implementeret i slambekendtgørelsen.
Med bekendtgørelsen reguleres, hvilke affaldsarter, der kan anvendes til jordbrugsformål. I bekendtgørelsen stilles skrappe krav til kvaliteten af affaldet, herunder spildevandsslammet med hensyn til såvel indholdet af tungmetaller og udvalgte miljøfremmede stoffer, samt hygiejniske og behandlingsmæssige krav.
Bekendtgørelsens grænseværdier er generelt fastsat ud fra det kriterium, at der ikke må ske en ophobning af metaller og miljøfremmede stoffer i jorden som følge af anvendelse af spildevandsslam og andet affald til jordbrugsformål. Ligeledes er det forbudt at anvende ubehandlet spildevandsslam til jordbrugsformål og anvendelsen af slammet er begrænset i forhold til behandlingens omfang.
Grænseværdierne for tungmetaller er siden den første slambekendtgørelse blevet skærpet flere gange og er i dag blandt de skrappeste i Europa. Det betyder, at spildevandsslammet i dag er sammenligneligt med husdyrgødning og handelsgødning. Slambekendtgørelsen har desuden et fintmasket kontrolsystem, der betyder, at alt spildevandsslam analyseres og godkendes inden anvendelsen til jordbrugsformål. Kvaliteten af spildevandsslam til jordbrugsformål er desuden underlagt Ministeriet for Fødevarer, landbrug og fiskeris Bekendtgørelse om tilsyn med kvaliteten af kommunalt spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald mm. til jordbrugsformål. I praksis er det Plantedirektoratet, der har tilsynsforpligtigelsen med, at spildevandsslam anvendt til jordbrugsformål overholder kvalitetskravene.
Miljøstyrelsen har udarbejdet og udarbejder løbende miljøprojekter, litteraturstudier m.v. om omsætningen af forskellige stoffer som f.eks. hormonforstyrrende stoffer. Herudover følger Miljøstyrelsen generelt med i, hvad der foretages af inden- og udenlandske undersøgelser indenfor området.
Indtil videre er der ikke fremkommet ny viden, der betinger en ændring af den hidtidige praksis i anvendelse af spildevandsslam på landbrugsjord. Resultaterne af studier mv. peger på, at indholdet af miljøfremmede stoffer generelt er lavt og at stofferne i høj grad bliver omsat, når slammet behandles på renseanlæggene.
Generelt er eksponering af stoffer fraspildevandsslam minimal i forhold til eksponeringen fra f.eks. produkter. Eksempler herpå er phthalater, som findes i f.eks. plast, parabener, som findes i f.eks. kosmetiske- og plejeprodukter og bromerede flammehæmmere, som findes i f.eks. Pc’er og beklædninger/tekstiler.
Det er derfor væsentligt at udfase de skadelige stoffer i produkter frem for at forbyde anvendelsen af spildevandsslam på landbrugsjord. Med EU’s REACH regulering er der netop fokus skadelige stoffer i produkter.
Miljøstyrelsen deltager i et nordisk projekt om kvalitetskrav, herunder grænseværdier, håndtering og anvendelse af spildevandsslam i de nordiske lande. Projektet gennemføres af den nordiske gruppe for organisk affald og projektresultaterne forventes i 2009. Projektresultaterne vil blive anvendt i forhandlingerne af EU’s kommende revision af slamdirektivet, som forventes i 2010.
Muligheden for at genanvende spildevandsslam på landbrugsjord og slambekendtgørelsens skrappe grænseværdier har været en væsentlig drivkraft for kommunerne til at spore kilderne til forurening af spildevandet med tungmetaller og andre kemikalier. Denne indsats har betydet, at indholdet af tungmetaller og visse miljøfremmede stoffer i spildevandsslam har været faldende over en årrække.
Miljøstyrelsen foretog i 2003 en samfundsøkonomisk vurdering af anvendelsen af spildevandsslam kontra et forbud mod genanvendelse til jordbrugsformål. Resultatet viste, at genanvendelse af slammet til landbrug er den økonomisk og samfundsøkonomisk billigste løsning og omkostningerne ved udspredning modsvares ca. af slammets gødningsværdi.
I 2006 udarbejdede BGORJ [1] en LCA-baseret screening af fire forskellige behandlingsformer for spildevandsslam henholdsvis genanvendelse til jordbrugsformål, kompostering, nyttiggørelse i Carbogritanlægget og sluttelig forbrænding. Rapporten konkluderede, at de væsentligste miljøeffekter ved de fire metoder er drivhuseffekt fra energiforbrug, forsuring og næringsstofbelasting fra fordampning af ammoniak og giftighed af slammets indhold af tungmetaller. En sammenligning af metoderne viste at:
Eksport af affald er omfattet af EU’s forordning om overførsel af affald. Alle importer og eksporter af spildevandsslam skal anmeldes i henhold til forordningen til det eksportlandets myndigheder - i Danmark Miljøstyrelsen. Spildevandsslam kan som udgangspunkt kun eksporteres til nyttiggørelse (begrebet nyttiggørelse dækker både genanvendelse på landbrugsjord og medforbrænding på kraftværker elle cementfabrikker), idet der i Danmark er et generelt forbud mod eksport af affald til bortskaffelse.
Der eksporteres i dag spildevandsslam fra kommunale renseanlæg til både genanvendelse på landbrugsjord og til forbrænding, herunder medforbrænding på kraftværker eller cementfabrikker.
Eksporten af slam fremgår af nedenstående tabel.
Forbrænding i ton (*)
Spredning på jord/genanvendelse
2005
ca. 5.000
ca. 2.000
2006[2]
ca. 4.000
ca. 1.500
2007[3]
ca. 13.000
ca. 6.000
(*)Dette tal dækker over både kommunalt og industrielt spildevandsslam. Det kan oplyses at i 2007 udgjorde mængden af industrielt spildevandsslam minimum 6.500 tons af den samlede mængde til forbrænding.
[2] Tallene for 2006 er foreløbige, da oplysningspligten for endelig behandling først udløber i midten af 2007.
[3] Tallene for 2007 er meget foreløbige, da oplysningspligten for endelig behandling først udløber ved udgangen af 2008.
Forslag til Leveringsaftale, jf. slambekendtgørelsens § 13.
[1] Brancheforeningen af Genanvendelse af Organiske Restprodukter til Jordbrugsformål
Du kan kontakte vores informationscenter på telefon 7012 0211 eller via mail på