FAQ Affaldsfraktioner

Den originale og udfyldte skrotningsattest samt registreringsattest med motorkontorets påtegning om afmelding.

Hvis registreringsattesten er bortkommet, skal der vedlægges en kvittering fra motorkontoret om afmelding af bilen.

Ja, der er intet i bekendtgørelsen til hinder herfor. Begrundelse: Hvis ikke det var muligt, vil bilejere, forhandlere m.v. blive pålagt øgede omkostninger til forsikring og vægtafgift, fordi en brugt bil, der ikke er i brug skulle være registreret. To ud af tre biler, der afmeldes, er brugte biler, der senere genregistreres.

Godkendte ophuggere
Udtjente biler må kun afleveres til skrotning hos en registreret ophugningsvirksomhed. Du kan finde en liste over godkendte ophugningsvirksomheder på www.bilordning.dk. under ”Find nærmeste autoophuggere”. Du kan også få oplysning ved henvendelse til Miljøordning for Biler på tlf. nr. 39 15 51 50.

De Danske Bilimportører har valgt at etablere et netværk af autoophuggere, som kaldes Refero. Autoophuggere, der er med i Refero-ordningen, er forpligtet til at affaldsbehandle biler uden omkostninger for bilejeren.  De kan dog mod en mindre betaling tilbyde bilejeren at stå for afmelding af bilen i motorregisteret og indsende skrotningsattesten til Miljøordning for Biler. Disse ophugningsvirksomheder kan findes på www.refero.dk.

Alle andre ophugningsvirksomheder, som ikke er med i Refero-ordningen, er ikke forpligtet til at modtage biler gratis. De kan dog tænkes at modtage bilen gratis. Disse ophuggere findes på Miljøordning for Bilers hjemmeside – se ovenfor.

Forhandlere
Nogle bilforhandlere har indgået en aftale med en registreret ophugger om, at forhandleren må modtage en udtjent/brugt bil mod udstedelse af en skrotningsattest. Hvis det er aftalt med bilejeren, at bilen skal skrottes, må bilforhandleren ikke sælge bilen videre men er forpligtet til at overdrage bilen til ophuggeren.

Disse forhandlere fremgår af en oversigt på Miljøordning for Bilers hjemmeside.

På person- eller varebil, der har været indregistreret i Danmark efter den 30. juni 2000. Skrotningsgodtgørelsen udgør 1.750 kr. Hvis bilen er afmeldt Centralregistret for Motorkøretøjer før den 1. juli 2000, udbetales der ikke skrotningsgodtgørelse.

Det er som udgangspunkt gratis at få skrottet en bil. Der er producentansvar for bilimportørerne, og det betyder at bilimportørerne er ansvarlige for at sikre, at skrotbiler kan affaldsbehandles uden omkostninger for den sidste ejer.

Du kan finde en liste over godkendte ophugningsvirksomheder på www.bilordning.dk under ”Find nærmeste autoophuggere”. Du kan også få oplysning ved henvendelse til Miljøordning for Biler på tlf. nr. 39 15 51 50.

De Danske Bilimportører har valgt at etablere et netværk af autoophuggere, som er forpligtet til at affaldsbehandle biler uden omkostninger for bilejeren.  De kan dog mod en mindre betaling tilbyde bilejeren at stå for afmelding af bilen i motorregisteret og indsende skrotningsattesten til Miljøordning for Biler. Disse ophugningsvirksomheder kan findes på www.refero.dk.

Alle andre ophugningsvirksomheder, som ikke er med i Refero-ordningen, er ikke forpligtet til at modtage biler gratis. De kan dog tænkes at modtage bilen gratis. Disse ophuggere findes på Miljøordning for Bilers hjemmeside – se ovenfor.

Nogle bilforhandlere har indgået en aftale med en registreret ophugger om, at forhandleren må modtage en udtjent/brugt bil mod udstedelse af en skrotningsattest. Disse forhandlere fremgår af en oversigt på Miljøordning for Bilers hjemmeside.

Bilen kan afleveres gratis, hvis du selv gør følgende:

• Kører bilen hen til en ophugger eller et modtagested, som er omfattet af aftalen med importørerne, eller en af de andre ophuggere, som tilbyder at tage imod bilen gratis.

• Selv afmelder din bil hos Centralregistret for Motorkøretøjer.

• Selv indsender skrotningsattest og dokumentation for afmelding af bilen til Miljøordning for biler.

De fleste ophuggere tilbyder at stå for det praktiske med afmelding og indsendelse af skrotningsattesten. Prisen herfor varierer, men udgør ofte omkring 250 kr.

Hvis der mangler væsentlige dele af bilen, må ophuggeren tage et beløb som kompensation for den manglende materialeværdi af disse dele. Det er fastsat i bilskrotbekendtgørelsen, at beløbet maksimalt må udgøre 300 kr. for en motor, 100 kr. for en gearkasse og 100 kr. for en manglende katalysator. Mht. katalysator gælder dette kun, hvis katalysatoren er fjernet inden aflevering af bilen. Katalysatorer blev lovpligtigt for biler i 1989-90, og biler fra før den tid har typisk ikke haft katalysator monteret. I et sådant tilfælde kan autoophuggeren ikke modregne i skrotningsgodtgørelsen for manglende katalysator.

Det er ulovligt at henstille uindregistrerede biler på offentlige gader og veje. Politiet eller kommunen vil derfor forsøge at kontakte ejeren og meddele, at bilen skal fjernes. Politi og kommuner kan få godtgørelse for udtjente ”herreløse” biler, der retmæssigt indsamles af disse myndigheder, forudsat at de øvrige betingelser for godtgørelse er opfyldt.

En bil, som ejeren har besluttet at skrotte, er affald og dermed omfattet af reglerne om overførsel af affald. Hvis bilen ikke er affaldsbehandlet, skal transporten i henhold til EU´s transportforordning anmeldes til Miljøstyrelsen med henblik på indhentelse af import- og eksporttilladelse, inden transporten kan gennemføres.

Hvis en bil er affaldsbehandlet efter forskrifterne, skal selve transporten ikke godkendes, men der skal udfyldes et ledsagedokument (bilag VII til transportforordningen), som skal følge transporten. Den kan i sidstnævnte tilfælde kun eksporteres til virksomheder i udlandet, der lever op til betingelserne i bilskrotbekendtgørelsens § 11, stk. 2.

Der kan altid benyttes en fuldmagt til at underskrive en skrotningsattest på vegne af den registrerede ejer. Det følger af de almindelige fuldmagtsregler, hvor fuldmagtsgiver underskriver en kort erklæring om, hvem og hvad der gives fuldmagt til. Kopi af fuldmagt medsendes, når skrotningsattesten indsendes til Miljøordning for Biler.

• Den originale og udfyldte skrotningsattest.
• Registreringsattest med motorkontorets påtegning om afmelding. Hvis registreringsattesten er bortkommet, skal der vedlægges en kvittering fra motorkontoret om afmelding af bilen.
• Hvis den sidst registrerede ejer er død eller alvorligt syg, skal hhv. kopi af skifteretsattest eller erklæring fra nærmeste pårørende vedlægges – se ovenfor ”Hvem kan få udbetalt skrotningsgodtgørelse?”.
• Dispensationsansøgning hvis der i øvrigt ansøges om dispensation – se ovenfor ”Hvem kan få udbetalt skrotningsgodtgørelse?”.

Hovedreglen er, at skrotningsgodtgørelsen udbetales til den sidst registrerede ejer, og at det er denne, som skal underskrive skrotningsattesten.

For at tilpasse reglerne til markedet for brugte biler og reservedele kan der i særlige tilfælde gives dispensation til at underskrive skrotningsattesten uden at være sidst registrerede ejer.

Dispensation i forbindelse med underskrift
Dispensation kan gives i de tilfælde, hvor bilen er solgt som brugtbil og ikke er indregistreret af køberen, men nu ønskes skrottet. Køberen skal i sådanne situationer kunne dokumentere, at der gør sig særlige forhold gældende. Se nedenfor.

I den forbindelse skal der fremsendes skrotningsattest og dispensationsansøgning til Miljøordning for Biler. Dispensationsansøgningen skal indeholde beskrivelse af de særlige forhold, der gør sig gældende, herunder hvordan og hvorfor bilen er købt og hvorfor man nu ønsker at få ophugget den pågældende bil.

Dispensationsansøgeren skal underskrive skrotningsattesten.

Særlige forhold, der kan give dispensation
Hvis bilen er solgt og ikke indregistreret af køber, kan køber underskrive skrotningsattesten, hvis der gælder nogle særlige forhold. Det kan f.eks. være, hvis bilen er købt eller taget i bytte med henblik på istandsættelse, men at det efterfølgende viser sig, at bilen var i for dårlig stand til at det har kunnet betale sig at reparere denne. Der skal i disse tilfælde søges om dispensation.

I disse tilfælde indsendes skrotningsattesten samt dispensationsansøgningen til Miljøordning for Biler, der videresender sagen til videre behandling hos Miljøstyrelsen.

Hvis en ophugger modtager en bil til skrotning, hvor den, der afleverer bilen, ikke er bilens registrerede ejer, kan ophuggeren udstede en skrotningsattest til den, der afleverer bilen. Ejeren indsender dispensationsanmodning sammen med skrotningsattesten til Miljøordning for Biler for at opnå dispensation. Miljøordning for Biler videresender sagen til videre behandling hos Miljøstyrelsen. Dermed bliver det ikke ophuggeren, der bærer den økonomiske risiko for, at Miljøstyrelsen vurderer, at krav til at opnå dispensation ikke er opfyldt.

Ved død eller alvorlig fysisk og psykisk sygdom
Hvis den sidst registrerede ejer er død, kan arving eller bobestyrer underskrive skrotningsattesten, hvis de fremlægger en skifteretsattest (kopi til Miljøordning for Biler). Ved alvorlig fysisk eller psykisk sygdom kan nærmeste pårørende underskrive og vedlægge en erklæring om, at den sidst registrerede ejer ikke er i stand til at tage stilling til skrotningen af bilen samt underskrive skrotningsattesten.

Skifteretsattesten eller erklæringen vedlægges den underskrevne skrotningsattest, som indsendes til Miljøordning for Biler.

Der skal ikke her ansøges om dispensation.

Det er kun godkendte autoophuggere, som må modtage eller afhente udtjente køretøjer. Et transportfirma kan dog på vegne af en godkendt autoophugger foretage selve transporten af et udtjent køretøj fra en privatadresse og til autoophuggerens adresse. Transporten kan kun ske på foranledning af den godkendte autoophugger, og transportfirmaet skal være registreret i affaldsregisteret som transportør (læs mere om affaldsregisteret). 

Autoophuggeren skal give transportfirmaet en skrotningsattest med, hvor afsnit 2 er udfyldt, og transportfirmaet skal sikre, at den pågældende sidst registrerede bilejer underskriver den medbragte skrotningsattest. Det anbefales, at autoophuggeren tager en kopi af den udfyldte skrotningsattest.

Engangsemballager, omfattet af pant- og retursystemet, er dåser af metal samt glas- og plastflasker, der kun anvendes en gang, hvorefter de indsamles og sendes til genanvendelse. Engangsemballagerne skal være pantmærket.
Læs mere om pantmærkerne på Dansk Retursystems hjemmeside

Genpåfyldelige emballager, omfattet af pant- og retursystemet, er flasker af glas og plast, der tages retur af producenten, som vasker og genpåfylder flaskerne. De genpåfyldelige emballager skal ikke være pantmærket.

Flasker og dåser, som indgår i det danske pant- og retursystem, er pantbelagt. Det vil sige at der skal opkræves pant, når de sælges på det danske marked. Pantværdien eller pantsatsen afhænger af emballagens materiale og volumen. For engangsemballage og genpåfyldelig emballage gælder tre forskellige pantsatser: 1,00 kr., 1,50 kr. og 3,00 kr. – bl.a. afhængig af emballagens volumen.
På engangsemballager angives pantsatsen med Pant A, Pant B og Pant C. Genpåfyldelige flasker med pantbelagte drikkevarer i Danmark er derimod ikke pantmærket, men pantbelagt.
Gå til ”Bekendtgørelsen om ændring af bekendtgørelse om pant på og indsamling m.v. af emballager til visse drikkevarer” på retsinformation.dk

Hvis omkostningerne for produktionen af en bestemt genpåfyldelig flaske væsentligt overstiger de fastsatte pantsatser, kan en importør eller producent søge Miljøstyrelsen om dispensation til at opkræve en højere pantsats for emballagen. I de tilfælde kan pantværdierne 5, 10 eller 30 kr. tillades. Hvis Miljøstyrelsen har givet tilladelse til en højere pantsats, skal det fremgå af emballagen.

Der gælder forskellige returregler afhængigt af, om butikken har en returautomat eller ej. Butikker med returautomat har som udgangspunkt pligt til at modtage ALLE typer engangsemballager mærket med Pant A, Pant B eller Pant C og udbetale panten for emballagerne.
Butikker, kiosker m.m. uden returautomat har pligt til at modtage pantmærkede engangsemballager af samme materiale (metal (dåser), glas og plast), som de engangsemballager med drikkevarer butikken, kiosken m.m. sælger, og udbetale panten for emballagerne.
Desuden skal enhver, der sælger drikkevarer i genpåfyldelige flasker modtage alle genpåfyldelige flasketyper, der med hensyn til materiale, volumen, ydre diameter og højde svarer til de genpåfyldelige flasker, som butikken, kiosken mv. sælger. Dette skyldes, at håndteringen af genpåfyldelig emballage er et mellemværende mellem leverandøren af produktet og forhandleren. Butikken vil således kun få afhentet genpåfyldelige flasker, som passer i de kasser og bakker, som butikkens leverandører har leveret de fyldte flasker i og tager retur for at vaske og genpåfylde.

En butik med returautomat har altid pligt til at modtage pantbærende emballager og udbetale panten for den, selv om automaten er i stykker, eller der sker fejlaflæsninger i automaten. Det kan også forekomme, at en returautomat fejlagtigt beholder en pantbærende emballage uden at udbetale pant. I sådanne tilfælde må personalet kontaktes og hjælpe med, at panten udbetales for alle pantbærende emballager.

Det er ikke lovligt, hvis f.eks. en butik eller en kiosk afviser at modtage pantbelagte dåser eller flasker, som den har pligt til at tage tilbage og udbetale pant for. Butikker, kiosker mv. må ikke lave egne særregler for f.eks. at begrænse antallet af emballager, som de tager retur.

Det er ikke lovligt, hvis f.eks. en butik eller kiosk opstiller særregler for udbetaling af pant. Engangsemballage, mærket med det danske pantmærke, skal altid udløse den pantsats, der svarer til bogstavet i pantmærket på emballagen. For genpåfyldelig emballage gælder tilsvarende altid de pantsatser, som er fastsat. F.eks. udløser genpåfyldelige plastflasker på 1 liter og derover altid 3,00 kr.
En betingelse for udbetaling af pant for en pantmærket engangsemballage er dog, at mærkningen kan aflæses elektronisk, f.eks. i en returautomat. En pantbon er at betragte som et tilgodebevis, hvor kunden har krav på udbetaling af værdien på bonen. Butikken har således ikke lov til at opstille egne særregler om indløsning af værdien i form af varer og må ikke stille krav til tidspunktet for indløsning af værdien.
Hvis en butik m.v. ikke overholder de gældende regler, kan der rettes henvendelse til info@danskretursystem.dk

Læs mere om problemer med udbetaling af pant på Dansk Retursystems hjemmeside

Som forbruger har man ikke krav på at få udbetalt pant, når den tomme pantbelagte dåse eller flaske er beskadiget. Når der er tale om engangsemballager med det danske pantmærke, skal pantmærkningen (pantkode og stregkode) kunne aflæses elektronisk.
For både engangs- og genpåfyldelige emballager gælder, at hverken maste, krøllede eller på anden måde ødelagte emballager og pantmærkninger kan aflæses i returautomaterne og udløser derfor ikke pant.

Beskadigede pantbelagte dåser og flasker kan i mange tilfælde afleveres i butikkernes returautomater, selvom de ikke udløser pant. På den måde sikres, at materialerne bliver sendt videre til genanvendelse.
Nogle butikker har valgt, at deres returautomater skal modtage ALLE flasker og dåser uanset stand – også dem, der ikke er omfattet pant- og retursystemet. Mange gør det for at sikre genanvendelse og dermed for at beskytte miljøet.
Ellers er der mulighed for at aflevere beskadigede flasker og dåser på de kommunale genbrugspladser. De fleste kommuner har ligeledes opstillet containere til indsamling af genanvendeligt emballageaffald af metal, glas og plast. Den enkelte kommune vil kunne give detaljerede oplysninger om de muligheder for genanvendelse af emballageaffald, som den tilbyder sine borgere.

De tomme engangsemballager af metal, glas- og plast smeltes om og bruges bl.a. til fremstilling af mange nye produkter, herunder drikkevareemballager. Genpåfyldelige emballager genbruges op til ca. 30 gange, hvorefter de ender sammen med resten af emballageaffaldet og genanvendes til fremstilling af nye produkter.

Pligten til at modtage øl – og sodavandskasser er ikke reguleret af pantbekendtgørelsen, men bygger på en aftale mellem dagligvarehandlen og bryggeriindustrien. I praksis betyder det, at en butik er forpligtet til at modtage kasser, som salgsstedet selv forhandler. De kan dermed afvise at modtage kasser fra andre leverandører.

Den pant, som forbrugerne ikke indløser, kaldes overskudspant eller ikke-indløst pant. Overskudspanten bruges til forskellige formål som for eksempel at forbedre sikkerheden i returautomaterne eller til at øge miljøbevidstheden ved hjælp af informationskampagner, der skal medvirke til en højere returprocent i Danmark.

Af hygiejniske samt arbejdsmiljømæssige årsager er det ikke hensigtsmæssigt, at emballager, der har været brugt til f.eks. juice, kakaomælk og andre mælkeprodukter, afleveres og opbevares i butikkerne. Især lægges der vægt på, at eventuelle drikkevarerester i emballagen kan rådne, tiltrække skadedyr og medføre lugtgener.
Desuden sælges meget juice og kakaomælk i kartonemballager, som ikke vil kunne håndteres i returautomater mv. uden væsentlige ændringer af pant- og retursystemet. Emballager af karton samt emballager af laminater (bestående af karton og andre materialer) er således generelt undtaget pant- og retursystemet.
Selvom kartonemballager indeholder en stor mængde pap og plast, som kan være interessant for genanvendelse, er den nødvendige adskillelse af materialerne for ressourcekrævende, set i forhold til at producere en ny karton.

En af årsagerne til, at der ikke er pant på vinflasker, er, at tomme vinflasker indsamles sammen med spiritusflasker og andre glasemballager i de kommunale indsamlingssystemer, f.eks. i glaskuber på gader og pladser, ved husstandsindsamling eller på genbrugspladser.
Tomme flasker indsamles også til genbrug af frivillige organisationer og i frivillige pantordninger i nogle butikker. På denne måde indsamles ca. 85 % af vin- og spiritusflaskerne. En anden grund til, at der ikke er obligatorisk pant på vinflasker, er, at disse flasker meget sjældent ender henkastede i naturen, på gader og stræder m.v.

Alle typer af batterier og akkumulatorer er som udgangspunkt omfattet af producentansvaret. 
 
Ved batteri eller akkumulator forstås enhver elektrisk eller elektronisk energikilde, som dannes ved direkte omdannelse af kemisk energi, og som består af en eller flere primære battericeller.
 
Ved bærbart batteri eller bærbar akkumulator forstås:
Ethvert batteri eller knapcellebatteri eller enhver batteripakke eller akkumulator, der 
a) er forseglet,
b) kan være håndholdt og
c) ikke er et industribatteri eller en industriakkumulator eller et bilbatteri eller en bilakkumulator.

Ved knapcellebatteri forstås: Ethvert lille rundt bærbart batteri eller enhver lille rund bærbar akkumulator, hvor diameteren er større end højden, til anvendelse i specialudstyr såsom høreapparater, armbåndsure, mindre bærbart udstyr og nødstrøm.
 
Eksempler på bærbare batterier og akkumulatorer er AA- og AAA-batterier og batterier, der anvendes i fx mobiltelefoner, bærbare computere, batteridrevet håndværktøj, legetøj og husholdningsapparater som fx elektriske tandbørster, barbermaskiner og håndholdte støvsugere. Eksemplerne er ikke udtømmende.  
 
Ved bilbatteri og -akkumulator forstås:
Ethvert batteri eller enhver akkumulator, der leverer strøm til startmotorer, lygter og tændingsanlæg.

Ved industribatterier og -akkumulator forstås:
Ethvert batteri eller enhver akkumulator, der udelukkende er udviklet til industrielle eller erhvervsmæssige formål eller anvendes i enhver form for elektriske køretøjer. 

Ikke omfattet er batterier og akkumulatorer, som benyttes eller er indbyttet i:

• Udstyr med tilknytning til beskyttelse af Danmarks væsentlige sikkerhedsinteresser, våben, ammunition og andet udstyr, bortset fra produkter der ikke er fremstillet til specifikt militære formål, eller
  
• Udstyr, der er beregnet til opsendelse i rummet.
  

Ved producent eller importør forstås enhver i Danmark, som i første led erhvervsmæssigt markedsfører batterier eller akkumulatorer, herunder også hvis de er indbygget i udstyr eller køretøjer i Danmark.

Batterier og akkumulatorer importeret til virksomhedens eget brug er ikke omfattet af producentansvaret, men virksomheden har selv ansvaret for særskilt affaldshåndtering efter batteribekendtgørelsens krav. Vælger virksomheden at videresælge batterier og akkumulatorer indkøbt til eget forbrug, bliver virksomheden omfattet af producentansvar, da virksomheden i så fald markedsfører i Danmark og bliver importør som beskrevet ovenfor.

Se ”Hvilke batterier og akkumulatorer er omfattet af producentansvar?” ovenfor.

Kravene nævnt her er ikke udtømmende, og der henvises derfor til batteribekendtgørelsen og www.dpa-system.dk/da/BAT

Krav til producenter og importører af alle typer af batterier og akkumulatorer.

• Registrering: alle producenter og importører, der markedsfører batterier og akkumulatorer, skal registrere sig i producentregistret, som drives af Dansk Producentansvarssystem, senest 14 dage før markedsføring. Oplysning om hvilken kategori batterier og akkumulatorer, man markedsfører, og om man opfylder producentansvaret kollektivt eller individuelt. 
• Informationspligt: i salgs- og informationsmateriale skal slutbrugere have en række oplysninger om batteriers og akkumulatorers virkninger på miljøet, genanvendelsesmuligheder og lignende. 
• Særskilt håndtering og genanvendelse: alle producenter og importører samt enhver, der håndterer udtjente batterier og akkumulatorer, skal sørge for, at batterierne og akkumulatorerne behandles forsvarligt og i overensstemmelse med de særlige krav, der stilles til håndteringen af de udtjente batterier og akkumulatorer. Det er blandt andet vigtigt at bemærke, at udtjente batterier og akkumulatorer ikke må bortskaffes ved deponering eller forbrænding. 

Krav til producenter og importører af bærbare batterier og akkumulatorer

• Betaling af afgift, der dækker kommunernes indsamling af bærbare batterier og akkumulatorer. Bærbare batterier og akkumulatorer skal indsamles af kommunerne i borgernes nærhed, hvilket fx kan ske ved husstandsindsamling eller ved opstilling af batterikuber. 
• Producenter og importører af bærbare batterier skal betale 6,00 kr. per kg markedsførte bærbare batterier og akkumulatorer for denne indsamling. Betalingen opkræves af SKAT i forbindelse med, at producenterne og importørerne indberetter markedsførte mængder. 
• Lade sig registrere hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på www.virk.dk. 
• Efter den kommunale indsamling tildeler DPA-System de indsamlede batterier til producenter og importører efter deres markedsandel. Tildelingen sker ved, at producenter og importører eller de kollektive ordninger, der repræsenterer dem, får tildelt et antal kommunale opsamlingssteder for et år alt efter markedsandel og kommunernes forventede mængde indsamlede udtjente batterier og akkumulatorer. Producenterne skal herefter afhente batterierne på de kommunale opsamlingssteder og foranstalte særskilt håndtering. 
• Afholde offentlige oplysningskampagner. Forpligtelsen afhænger af, hvor mange batterier og akkumulatorer producenten eller importøren markedsfører. Man kan også som producent eller importør gå sammen med andre og opfylde forpligtelsen sammen.

Krav til producenter og importører af industribatterier og -akkumulatorer

Industribatterier eller -akkumulatorer skal tilbagetages af producenter og importører, hvis: 

• Producenten eller importøren markedsfører et nyt industribatteri. 
• Producenten eller importøren oprindeligt har markedsført industribatteriet eller -akkumulatoren.

Yderligere kan slutbrugeren af udtjente industribatterier eller -akkumulatorer aflevere disse til distributører af industribatterier, der frivilligt ønsker at tilbagetage batterierne, eller slutbrugeren kan få dem anvist til håndtering af kommunen.

Industribatterier og -akkumulatorer skal være mærket med producentens navn.

Krav til producenter og importører af bilbatterier og akkumulatorer

Alle producenter og importører af bilbatterier og -akkumulatorer skal oprette modtagepladser for tilbagetagning af udtjente bilbatterier og -akkumulatorer. 

Kravene til modtagepladsernes placering afhænger af, om producenten eller importøren tilbagetager individuelt eller kollektivt: 

1. Hvis producenten er medlem af en kollektiv ordning, skal der etableres modtagepladser max. 25 km fra byer, med mere end 20.000 indbyggere, og alle slutbrugere skal kunne aflevere udtjente bilbatterier inden for en afstand af 50 km. 

2. Hvis producenten ikke er medlem af en kollektiv ordning, skal slutbrugeren kunne aflevere batteriet:

• til enhver distributør, der sælger ’producentens bilbatterier’, eller
• til en modtageplads højst 50 km fra salgsstedet.

Producenter og importører eller kollektive ordninger skal ved registrering i producentregistret indberette adresser på de modtagepladser, hvor der tilbagetage udtjente bilbatterier og –akkumulatorer.

Desuden kan kommuner og distributører, værksteder, genanvendelsesvirksomheder tilbagetage bilbatterierne frivilligt. Herefter skal batterierne afleveres til producentordninger eller til virksomheder, der har en miljøgodkendelse til at opbevare bilbatterier.

Producenter og importører kan vælge at varetage deres opgaver individuelt eller gennem deltagelse i en kollektiv ordning – se nærmere nedenfor.

Der er kun indberetnings- og betalingspligt til SKAT for de bærbare batterier og akkumulatorer. Indberetnings- og betalingspligten omfatter alle bærbare batterier og akkumulatorer, uafhængigt af om de sælges i løs vægt eller som del af andet. 

Betalingspligten omfatter ikke bærbare batterier og –akkumulatorer, som er indbygget i:

• Udstyr med tilknytning til beskyttelsen af Danmarks væsentlige sikkerhedsinteresser, våben, ammunition og andet udstyr, bortset fra produkter der ikke er fremstillet til specifikt militære formål.
• Udstyr, der er beregnet til opsendelse i rummet.

Producenter og importører skal efter udløbet af hver indberetnings- og betalingsperiode indberette mængden af bærbare batterier og akkumulatorer, der er markedsført i det foregående kalenderår, til SKAT. Indberetningen kan kun ske elektronisk via www.skat.dk. Producenten eller importøren skal derfor være tilmeldt TastSelv Erhverv, se nærmere på SKATs hjemmeside. 
 
Indberetningen skal opdeles i de fire nedenstående typer batterier. Af den indberettede mængde opkræves en betaling. Betalingen skal ske elektronisk til SKAT via overførsel fra netbank. 
 
Hvis betalingen til SKAT er på under 50 kr. for en betalingsperiode, kan indbetalingen undlades. Der skal dog fortsat foretages indberetning af mængden til SKAT. Hvis der ingen mængde er, skrives der 0 i indberetningen. 
 
Ved manglende indberetning fastsætter SKAT producentens og importørens betaling foreløbigt til et skønsmæssigt beløb. Der betales et rykkergebyr for erindringsskrivelser samt renter.

Betalingen pr. kg markedsførte bærbare batterier og akkumulatorer pris- og lønreguleres årligt. Den aktuelle sats kan ses på www.mst.dk.

Betalingen til SKAT forfalder den 1. januar efter indberetnings- og betalingsperiodens udløb. Fristen for indberetning og indbetaling er senest den 15. februar.

Producentansvar betyder, at producenter og importører af skal organisere og finansiere tilbagetagning og håndtering af markedsførte produkter og udstyr, når det bliver til affald - samt registrere og indberette oplysninger til et producentansvarsregister.

Producenten har desuden visse andre forpligtelser – se ”Hvilke konkrete forpligtelser har producenter og importører?” nedenfor.
I første omgang skal producenten eller importøren kontakte DPA-System med henblik på registrering i producentregistret. Producenten eller importøren kan også kontakte en kollektiv ordning, der kan varetage producentens eller importørens forpligtelser.

Man kan læse mere om reglerne i batteribekendtgørelsen, elektronikaffaldsbekendtgørelsen eller på www.dpa-System.dk. 

Det er producentens eller importørens pligt at undersøge, om udstyret er omfattet af reglerne om producentansvar. I tvivlstilfælde kan DPA-System vejlede.

DPA-System kan vejlede om, hvorvidt en producent eller importør er omfattet af producentansvar.

Se nærmere på www.dpa-system.dk.

Alle producenter og importører omfattet af producentansvar, skal være registreret i producentregistret, som drives af DPA-System.

Nye producenter og importører har pligt til at lade sig registrere senest 14 dage før markedsføringen påbegyndes.

Registrering sker på DPA-Systems hjemmeside, www.DPA-System.dk, og DPA-System fastlægger de nærmere retningslinjer og opkræver gebyrer for registrering m.v.

Bemærk særligt for bærbare batterier og akkumulatorer
Alle producenter og importører af bærbare batterier og akkumulatorer skal desuden være registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på www.virk.dk. De skal også foretage årlig indberetning af mængden af bærbare batterier og akkumulatorer hos SKAT, hvis de markedsfører disse. På baggrund heraf skal de til SKAT betale et beløb pr. markedsført mængde bærbare batterier og akkumulatorer. Registrering vedrørende indberetning og betaling til SKAT skal foretages hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på www.virk.dk. Se mere herom nedenfor.

Man kan læse mere om reglerne, herunder registreringen, i batteribekendtgørelsen, elektronikaffaldsbekendtgørelsen eller på www.dpa-system.dk.

DPA-System er den private og selvejende non-profit organisation, som er nedsat af miljøministeren. DPA-System har fået overdraget en række opgaver med at administrere bl.a. batteri- og elektronikaffaldsbekendtgørelsen, herunder bl.a.:

• Opretter og driver et producentregister.
• Vejleder producenter og importører i forbindelse med registreringen og indberetning og om, hvorvidt producenter og importører samt deres produkter er omfattet af producentansvar.
• Administrerer tildelingsordninger (afhentning af affald fra kommunale indsamlingssteder).
• Modtager oplysninger om markedsførte, tilbagetagne mængder m.v.
• Fastsætter sikkerhedsstillelsen, opkræver og disponerer over sikkerhedsstillelsen, administrerer tildelingsordningen for elskrot fra husholdninger (afhentning af affald fra kommunale indsamlingssteder).

Læs mere på DPA-Systems hjemmeside.

For registrering og administration hos DPA-System skal producenter og importører betale gebyr. Gebyrerne er fastsat sådan, at de svarer til de faktiske omkostninger, som Dansk Producentansvarssystem forventes at få i forbindelse med administration og registrering. 

Der skal betales gebyr for registrering i producentregistret. Som engangsgebyr betales henholdsvis 500 kr., hvis producenten eller importøren allerede er registreret i forbindelse med producentansvaret for batterier eller elektrisk og elektronisk udstyr. Gebyret er derimod 1.000 kr., hvis det er første gang, producenten eller importøren registreres.

Derudover betales et gebyr per kg markedsført mængde. Gebyrerne reguleres en gang årligt af Miljøstyrelsen og offentliggøres på Dansk Producentansvarssystems hjemmeside.

En kollektive ordning er en sammenslutning af producenter og importører, som man kan lade varetage bestemte opgaver for de enkelte producenter og importører.

Hvis den kollektive ordning ikke løser opgaverne som aftalt med producenten eller importøren og i henhold til lovgivningen, fritager det ikke producenten eller importøren, da denne i sidste ende har producentansvaret, og da det ikke kan overføres til andre.

Se nærmere på info@dpa-system.dk.

Producentansvar betyder, at producenter og importører af skal organisere og finansiere tilbagetagning og håndtering af markedsførte produkter og udstyr, når det bliver til affald - samt registrere og indberette oplysninger til et producentansvarsregister.

Producenten har desuden visse andre forpligtelser – se ”Hvilke konkrete forpligtelser har producenter og importører?” nedenfor.
I første omgang skal producenten eller importøren kontakte DPA-System med henblik på registrering i producentregistret. Producenten eller importøren kan også kontakte en kollektiv ordning, der kan varetage producentens eller importørens forpligtelser.

Man kan læse mere om reglerne i batteribekendtgørelsen, elektronikaffaldsbekendtgørelsen eller på www.dpa-System.dk. 

Det er producentens eller importørens pligt at undersøge, om udstyret er omfattet af reglerne om producentansvar. I tvivlstilfælde kan DPA-System vejlede.

DPA-System kan vejlede om, hvorvidt en producent eller importør er omfattet af producentansvar.

Se nærmere på www.dpa-system.dk.

Alle producenter og importører omfattet af producentansvar, skal være registreret i producentregistret, som drives af DPA-System.

Nye producenter og importører har pligt til at lade sig registrere senest 14 dage før markedsføringen påbegyndes.

Registrering sker på DPA-Systems hjemmeside, www.DPA-System.dk, og DPA-System fastlægger de nærmere retningslinjer og opkræver gebyrer for registrering m.v.

Bemærk særligt for bærbare batterier og akkumulatorer
Alle producenter og importører af bærbare batterier og akkumulatorer skal desuden være registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på www.virk.dk. De skal også foretage årlig indberetning af mængden af bærbare batterier og akkumulatorer hos SKAT, hvis de markedsfører disse. På baggrund heraf skal de til SKAT betale et beløb pr. markedsført mængde bærbare batterier og akkumulatorer. Registrering vedrørende indberetning og betaling til SKAT skal foretages hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på www.virk.dk. Se mere herom nedenfor.

Man kan læse mere om reglerne, herunder registreringen, i batteribekendtgørelsen, elektronikaffaldsbekendtgørelsen eller på www.dpa-system.dk.

DPA-System er den private og selvejende non-profit organisation, som er nedsat af miljøministeren. DPA-System har fået overdraget en række opgaver med at administrere bl.a. batteri- og elektronikaffaldsbekendtgørelsen, herunder bl.a.:

• Opretter og driver et producentregister.
• Vejleder producenter og importører i forbindelse med registreringen og indberetning og om, hvorvidt producenter og importører samt deres produkter er omfattet af producentansvar.
• Administrerer tildelingsordninger (afhentning af affald fra kommunale indsamlingssteder).
• Modtager oplysninger om markedsførte, tilbagetagne mængder m.v.
• Fastsætter sikkerhedsstillelsen, opkræver og disponerer over sikkerhedsstillelsen, administrerer tildelingsordningen for elskrot fra husholdninger (afhentning af affald fra kommunale indsamlingssteder).

Læs mere på DPA-Systems hjemmeside.

For registrering og administration hos DPA-System skal producenter og importører betale gebyr. Gebyrerne er fastsat sådan, at de svarer til de faktiske omkostninger, som Dansk Producentansvarssystem forventes at få i forbindelse med administration og registrering. 

Der skal betales gebyr for registrering i producentregistret. Som engangsgebyr betales henholdsvis 500 kr., hvis producenten eller importøren allerede er registreret i forbindelse med producentansvaret for batterier eller elektrisk og elektronisk udstyr. Gebyret er derimod 1.000 kr., hvis det er første gang, producenten eller importøren registreres.

Derudover betales et gebyr per kg markedsført mængde. Gebyrerne reguleres en gang årligt af Miljøstyrelsen og offentliggøres på Dansk Producentansvarssystems hjemmeside.

En kollektive ordning er en sammenslutning af producenter og importører, som man kan lade varetage bestemte opgaver for de enkelte producenter og importører.

Hvis den kollektive ordning ikke løser opgaverne som aftalt med producenten eller importøren og i henhold til lovgivningen, fritager det ikke producenten eller importøren, da denne i sidste ende har producentansvaret, og da det ikke kan overføres til andre.

Se nærmere på info@dpa-system.dk.

Producenter og importører skal bl.a.:

• Lade sig registrere i DPA-Systems producentregister med nærmere oplysninger om produktkategorier og mærker.
• Foretage årlige indberetninger til producentregistret over årligt markedsførte mænger af elektrisk og elektronisk udstyr, tilbagetagne mængder af affald, hvilke anlæg der har håndteret affaldet, genanvendelsesprocenter m.v.
• Stille sikkerhed for fremtidige udgifter til transport og håndtering af elektronikaffald fra husholdninger.
• Sikre en revisors revidering af indberetning af markedsførte mængder af elektrisk og elektronisk udstyr til husholdninger m.v. Revisorerklæringen kan erstattes af en ledelseserklæring, hvis man årligt markedsfører denne type udstyr for under 1 mio. kr.
• Afhente elektronikaffald fra husholdninger fra de kommunale indsamlingssteder efter nærmere anvisning fra DPA-System (tildelingsordning) – forudsat at virksomheden markedsfører udstyr til brug for husholdninger.
• Afhente elektronikaffald fra erhverv hos slutbrugeren eller indgå aftale med slutbrugerne om overdragelse af tilbagetagnings- og affaldshåndteringsforpligtelsen – forudsat at virksomheden markedsfører udstyr til brug for erhverv.
• Sørge for, at afhentet elektronikaffald bliver særskilt håndteret af en miljøgodkendt affaldsbehandler efter elektronikaffaldsbekendtgørelsens krav.
• Informere affaldsbehandlere om korrekt genbrug og behandling af elektronikaffald.
• Mærke de elektriske produkter samt informere slutbrugere af elektrisk og elektronisk udstyr til brug for husholdninger om bortskafningskrav, virkninger for miljøet m.v. i overensstemmelse med elektronikaffaldsbekendtgørelsens bestemmelser.
• Finansiere alle omkostninger ved transport og særskilt håndtering af elektronikaffald .

Producenter og importører kan vælge at varetage deres opgaver individuelt eller gennem deltagelse i en kollektiv ordning.

Man kan læse mere om reglerne i elektronikaffaldsbekendtgørelsen  https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=139584 eller på www.dpa-System.dk.

Transportmidler (fx biler, fly, skibe og tog) er ikke omfattet af producentansvaret for elektronikaffald. Det samme gælder elektrisk og elektronisk udstyr, der er specifikt fremstillet til anvendelse i transportmidlerne. 

Elektrisk og elektronisk ekstraudstyr som tilkøbes motordrevne køretøjer, samt skibe, fly og tog som eksempelvis navigationsudstyr, køleudstyr, radio- og lydudstyr er dog omfattet af Elektronikaffaldsbekendtgørelsens regler om producentansvar. Dette udstyr har typisk en karakter der er uafhængig af bilens indbyggede funktion. F.eks. den ekstra forstærker eller eksterne CD-afspiller, der kobles til bilens iboende musikanlæg, er selvstændige elektriske enheder (tilkøbsudstyr), der kan fjernes, hvorefter bilens iboende musikanlæg står tilbage som en del af bilen. Tilsvarende er GPS enheden, ekkolod med skærm og ekstern transducer på lystbåden heller ikke en integreret del af båden, og er altså omfattet af producentansvar. Fra flyet kunne eksemplet være høreværnet med inter-kommunikation i den lille én-motors flyver.

Affald af elektrisk og elektronisk udstyr, som er udtaget af biler m.v., skal dog affaldsbehandles i overensstemmelse med elektronikaffaldsbekendtgørelsens behandlingskrav.

Bemærk de særlige regler for producentansvar på motordrevne køretøjer og affaldsfraktioner herfra – se nærmere bilskrotbekendtgørelsen https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=13064

Ikke omfattet er:

• Motordrevne køretøjer og elektrisk og elektronisk udstyr, som indgår som en integreret del heri, samt affaldsfraktioner omfattet af bilskrotbekendtgørelsen. Elektrisk og elektronisk ekstraudstyr som tilkøbes motordrevne køretøjer, samt skibe, fly og tog som eksempelvis navigationsudstyr, køleudstyr, radio- og lydudstyr er dog omfattet af elektronikaffaldsbekendtgørelsens regler om producentansvar. Se ovenfor ”Er udstyr til og i transportmidler omfattet af reglerne om producentansvar?”.
• Udstyr, der har tilknytning til beskyttelse af væsentlige sikkerhedsinteresser, våben, ammunition og krigsmateriel, med mindre udstyret ikke er fremstillet til specifikt militære formål.
• Batterier og akkumulatorer. Bemærk de særlige regler for producentansvar for batterier og akkumulatorer.
• Udstyr, der indeholder radioaktive kilder, og røgdetektorer, der indeholder radioaktive stoffer
Affald af elektrisk og elektronisk udstyr, som er udtaget af motordrevne køretøjer, skal dog affaldsbehandles i overensstemmelse med elektronikaffaldsbekendtgørelsens behandlingskrav.

Elektriske biler skal affaldshåndteres i overensstemmelse med reglerne i bilskrotbekendtgørelsen.

Lysarmaturer fra husholdninger og glødepærer er undtaget fra producentansvaret.

Store stationære værktøjsmaskiner, såsom produktionsanlæg, er undtaget fra producentansvaret. De skal dog affaldsbehandles i overensstemmelse med elektronikaffaldsbekendtgørelsens bestemmelser herom.

Man skal først og fremmest sikre sig, at udstyret rent faktisk virker. I den forbindelse er et forslag at følge retningslinjerne i EU correspondents' vejledning nr. 1 vedr. eksport af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr

Af dette dokument fremgår det, hvordan der kan udføres test af funktionsduelighed, og hvordan udstyret kan registreres som brugt og funktionsdueligt i forbindelse med overdragelsen. På den måde kan man dokumentere, at det er brugt udstyr - og ikke affald - som man donerer. 
 
Hvis udstyret ikke virker, er det affald og må i så fald ikke doneres til velgørende organisationer eller andre. 
 
Hvis udstyret virker og videregives
Hvis udstyret virker, og det videregives, skal man – specielt som virksomhed - være opmærksomme på de særlige regler omkring producentansvar, som betyder, at producenter og importører af elektronik bl.a. har pligt til at sørge for tilbagetagning og miljømæssig affaldshåndtering af det udstyr, de har markedsført, når det bliver til affald. Reglerne afhænger af, om det er markedsført til brug for erhverv eller husholdning. Eksempelvis brugt IT-udstyr kan være begge dele, og det afhænger af situationen, da I købte det. Hvis man som virksomhed er i tvivl, kan man eventuelt kontakte sin leverandør.
 
Erhvervsaffald
Virksomheden er ansvarlig for, at det bliver håndteret korrekt. Af § 31-33 i elektronikaffaldsbekendtgørelsen fremgår det, hvilke muligheder man som privat virksomhed har for at aflevere elektronikaffald. 
 
Man bør derfor skriftlig aftale med organisationen eller andre, man donerer til, at de afleverer udstyret tilbage til jer, når det bliver til affald.
 
Husholdningsaffald
Hvis udstyret er købt som husholdnings udstyr, kan I frit videregive det. Organisationen eller dem, I videregiver udstyret til, kan herefter aflevere det på den kommunale genbrugsplads, når det er affald.
 
Hvis udstyret doneres til udlandet
Hvis man vælger at give udstyret til en udenlandsk modtager, gælder visse krav til transport/emballering af udstyret, ligesom det skal testes. Se mere herom i den EU correspondents' vejledning, som henvist til ovenfor. Virksomheder vil ikke for dette udstyrs vedkommende have ansvaret for det, når det bliver til affald.

Hvis producenten eller importøren tilslutter sig en kollektiv ordning, kan DPA-System fritage producenten eller importøren for at stille sikkerhed, såfremt den kollektive ordning repræsenterer en passende sikkerhed (tilstrækkeligt stor tilslutning af producenter og importører og tilstrækkeligt stor markedsandel inden for den produktkategori, under hvilken udstyret henhører). Der skal kun stilles sikkerhed ved markedsføring af elektrisk og elektronisk udstyr til brug for husholdninger.

Man kan læse mere om reglerne i elektronikaffaldsbekendtgørelsen https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=139584 eller på www.dpa-System.dk.

Som udgangspunkt er alt udstyr, der er omfattet af nedenstående 10 produktkategorier, omfattet

• Store husholdningsapparater
• Små husholdningsapparater
• IT- og teleudstyr
• Forbrugerudstyr
• Belysningsudstyr (undtagen glødepærer og lysarmaturer til brug for husholdninger)
• Elektrisk og elektronisk værktøj (undtagen stationære industrielle værktøjer i stor skala)
• Legetøj og fritids- og sportsudstyr
• Medicinsk udstyr (undtagen alle implanterede og inficerede produkter)
• Overvågnings- og reguleringsinstrumenter
• Salgsautomater
Er man i tvivl om, hvorvidt man som producent eller importør er omfattet af producentansvar, eller om et eller flere af sine produkter er omfattet, kan man læse mere om reglerne i elektronikaffaldsbekendtgørelsen https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=139584 eller tage kontakt til DPA-System på telefon 33 77 91 91 eller på www.dpa-System.dk. http://www.dpa-system.dk/da/WEEE

• Virksomheder i Danmark, som erhvervsmæssigt importerer elektrisk og elektronisk udstyr, hvor slutbrugeren er husholdninger, private og offentlige institutioner eller erhvervsvirksomheder. Importen sker med henblik på at markedsføre produkterne i Danmark.
• Virksomheder i Danmark og i andre EU-medlemsstater, som leverer elektrisk og elektronisk udstyr fra et andet EU-land direkte til husholdninger i Danmark ved hjælp af fjernsalg eller internethandel.
• Virksomheder i Danmark, som producerer elektrisk og elektronisk udstyr med henblik på at markedsføre produkterne i Danmark.
Virksomheder, herunder private og offentlige institutioner, som importerer elektrisk og elektronisk udstyr til virksomhedens eget brug, er ikke omfattet af producentansvaret, men har selv ansvaret for særskilt affaldshåndtering og finansiering af den efter elektronikaffaldsbekendtgørelsens krav.

Vælger virksomheden at videresælge sit udstyr, bliver virksomheden omfattet af producentansvar, da virksomheden i så fald markedsfører udstyret i Danmark og bliver importør som beskrevet ovenfor.

Se ”Hvilket udstyr er omfattet af producentansvar?” nedenfor.