Emballage til drikkevarer - spørgsmål og svar

Pant- og retursystemet sikrer, at de fleste tomme drikkevareemballager indsamles, så materialerne kan genanvendes. Engangsemballager er dåser af metal samt glas- og plastflasker og genpåfyldelige emballager er flasker af glas og plast. Engangsemballagerne skal være pantmærket, hvilket genpåfyldelige emballager ikke skal være. Der findes forskellig pant for de forskellige engangs- og genpåfyldelige emballager. Butikker med returautomat har pligt til at modtage alle typer engangsemballager mærket med Pant A, B eller C.

Pant og retursystemet
Pant- og retursystemet er reguleret af pantbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1129 af 27. september 2010 om pant på og indsamling m.v. af emballager til visse drikkevarer.

Dansk Retursystem A/S står for driften af pant- og retursystemet. Pant- og retursystemet omfatter engangsemballager og genpåfyldelige emballager til øl, sodavand, ciderprodukter, iste, kildevand, vand med smag samt blandingsprodukter som f.eks. alkoholsodavand.

Pant- og retursystemet sikrer, at en meget stor andel af tomme drikkevareemballager indsamles, således at materialerne kan genanvendes. Alle importører, producenter og mellemhandlere, der sælger, udleverer eller overdrager pantbelagte drikkevarer på det danske marked er tilmeldt det danske pant- og retursystem.

En væsentlig forudsætning for et velfungerende pant- og retursystem er, at forbrugerne har let ved at aflevere de tomme emballager og få panten tilbagebetalt. Det betyder, at enhver, der sælger eller udleverer pantbelagte emballager, også skal tage de tomme emballager tilbage og udbetale panten.

Hvad er engangsemballage?
Engangsemballager, omfattet af pant- og retursystemet, er dåser af metal samt glas- og plastflasker, der kun anvendes en gang, hvorefter de indsamles og sendes til genanvendelse. Engangsemballagerne skal være pantmærket.

Hvad er genpåfyldelig emballage?
Genpåfyldelige emballager, omfattet af pant- og retursystemet, er flasker af glas og plast, der tages retur af producenten, som vasker og genpåfylder flaskerne. De genpåfyldelige emballager skal ikke være pantmærket.

Hvad er pantsatserne?
Flasker og dåser, som indgår i det danske pant- og retursystem, er pantbelagt. Det vil sige at der skal opkræves pant, når de sælges på det danske marked. Pantværdien eller pantsatsen afhænger af emballagens materiale og volumen. For engangsemballage og genpåfyldelig emballage gælder tre forskellige pantsatser: 1,00 kr., 1,50 kr. og 3,00 kr. – bl.a. afhængig af emballagens volumen.

På engangsemballager angives pantsatsen med Pant A, Pant B og Pant C. Genpåfyldelige flasker med pantbelagte drikkevarer i Danmark er derimod ikke pantmærket, men pantbelagt. Nedenfor fremgår de enkelte pantsatser.

Panten på alle plastflasker på under 1 liter vil fra 1. november 2010 være 1,50 kr. Ændringen sker over en periode fra den 1. april 2010, hvor ændringen trådte i kraft.

Kan der være andre pantsatser?
Hvis omkostningerne for produktionen af en bestemt genpåfyldelig flaske væsentligt overstiger de fastsatte pantsatser, kan en importør eller producent søge Miljøstyrelsen om dispensation til at opkræve en højere pantsats for emballagen. I de tilfælde kan pantværdierne 5, 10 eller 30 kr. tillades. Hvis Miljøstyrelsen har givet tilladelse til en højere pantsats, skal det fremgå af emballagen.

Kan butikker nægte at modtage pantbelagt emballage?
Der gælder forskellige returregler afhængigt af, om butikken har en returautomat eller ej. Butikker med returautomat har som udgangspunkt pligt til at modtage ALLE typer engangsemballager mærket med Pant A, Pant B eller Pant C og udbetale panten for emballagerne.

Butikker, kiosker m.m. uden returautomat har pligt til at modtage pantmærkede engangsemballager af samme materiale (metal (dåser), glas og plast), som de engangsemballager med drikkevarer butikken, kiosken m.m. sælger, og udbetale panten for emballagerne.

Desuden skal enhver, der sælger drikkevarer i genpåfyldelige flasker modtage alle genpåfyldelige flasketyper, der med hensyn til materiale, volumen, ydre diameter og højde svarer til de genpåfyldelige flasker, som butikken, kiosken mv. sælger.                                             Dette skyldes, at håndteringen af genpåfyldelig emballage er et mellemværende mellem leverandøren af produktet og forhandleren. Butikken vil således kun få afhentet genpåfyldelige flasker, som passer i de kasser og bakker, som butikkens leverandører har leveret de fyldte flasker i og tager retur for at vaske og genpåfylde.

Hvad gør man, hvis returautomaten er i stykker?
En butik med returautomat har altid pligt til at modtage pantbærende emballager og udbetale panten for den, selv om automaten er i stykker, eller der sker fejlaflæsninger i automaten. Det kan også forekomme, at en returautomat fejlagtigt beholder en pantbærende emballage uden at udbetale pant. I sådanne tilfælde må personalet kontaktes og hjælpe med, at panten udbetales for alle pantbærende emballager.

Kan butikker afvise at modtage pantbelagt drikkeemballage?
Det er ikke lovligt, hvis f.eks. en butik eller en kiosk afviser at modtage pantbelagte dåser eller flasker, som den har pligt til at tage tilbage og udbetale pant for. Butikker, kiosker mv. må ikke lave egne særregler for f.eks. at begrænse antallet af emballager, som de tager retur.

Kan butikker opstille særlige regler for udbetaling af pant/pantbon?
Det er ikke lovligt, hvis f.eks. en butik eller kiosk opstiller særregler for udbetaling af pant. Engangsemballage, mærket med det danske pantmærke, skal altid udløse den pantsats, der svarer til bogstavet i pantmærket på emballagen. For genpåfyldelig emballage gælder tilsvarende altid de pantsatser, som er fastsat. F.eks. udløser genpåfyldelige plastflasker på 1 liter og derover altid 3,00 kr.

En betingelse for udbetaling af pant for en pantmærket engangsemballage er dog, at mærkningen kan aflæses elektronisk, f.eks. i en returautomat.                                                                 En pantbon er at betragte som et tilgodebevis, hvor kunden har krav på udbetaling af værdien på bonen. Butikken har således ikke lov til at opstille egne særregler om indløsning af værdien i form af varer og må ikke stille krav til tidspunktet for indløsning af værdien.

Hvis en butik m.v. ikke overholder de gældende regler, kan der rettes henvendelse til info'@danskretursystem.dk

Læs mere om problemer med udbetaling

Kan man få udbetalt pant for beskadigede pantbelagte dåser og flasker?
Som forbruger har man ikke krav på at få udbetalt pant, når den tomme pantbelagte dåse eller flaske er beskadiget. Når der er tale om engangsemballager med det danske pantmærke, skal pantmærkningen (pantkode og stregkode) kunne aflæses elektronisk.

For både engangs- og genpåfyldelige emballager gælder, at hverken maste, krøllede eller på anden måde ødelagte emballager og pantmærkninger kan aflæses i returautomaterne og udløser derfor ikke pant.

Hvor kan man aflevere beskadigede dåser og flasker - med eller uden pant?
Beskadigede pantbelagte dåser og flasker kan i mange tilfælde afleveres i butikkernes returautomater, selvom de ikke udløser pant. På den måde sikres, at materialerne bliver sendt videre til genanvendelse.

Nogle butikker har valgt, at deres returautomater skal modtage ALLE flasker og dåser uanset stand – også dem, der ikke er omfattet pant- og retursystemet. Mange gør det for at sikre genanvendelse og dermed for at beskytte miljøet.

Ellers er der mulighed for at aflevere beskadigede flasker og dåser på de kommunale genbrugspladser. De fleste kommuner har ligeledes opstillet containere til indsamling af genanvendeligt emballageaffald af metal, glas og plast. Den enkelte kommune vil kunne give detaljerede oplysninger om de muligheder for genanvendelse af emballageaffald, som den tilbyder sine borgere.

Hvordan genanvendes den tomme emballage?
De tomme engangsemballager af metal, glas- og plast smeltes om og bruges bl.a. til fremstilling af mange nye produkter, herunder drikkevareemballager. Genpåfyldelige emballager genbruges op til ca. 30 gange, hvorefter de ender sammen med resten af emballageaffaldet og genanvendes til fremstilling af nye produkter.

På affaldetsvej kan du læse mere om, hvordan bl.a. emballageaffald håndteres, og se, hvordan nye produkter bliver til.

Hvilke butikker tager imod kasser til øl og sodavand?
Pligten til at modtage øl- og sodavandskasser er ikke reguleret af pantbekendtgørelsen, men bygger på en aftale mellem dagligvarehandlen og bryggeriindustrien. I praksis betyder det, at en butik er forpligtet til at modtage kasser, som salgsstedet selv forhandler. De kan dermed afvise at modtage kasser fra andre leverandører.

Hvad med den pant, som ikke bliver indløst?
Den pant, som forbrugerne ikke indløser, kaldes overskudspant eller ikke-indløst pant. Overskudspanten bruges til forskellige formål som for eksempel at forbedre sikkerheden i returautomaterne eller til at øge miljøbevidstheden ved hjælp af informationskampagner, der skal medvirke til en højere returprocent i Danmark.

Hvorfor er der ikke pant på drikkeemballage til f.eks. juice og kakaomælk?
Af hygiejniske samt arbejdsmiljømæssige årsager er det ikke hensigtsmæssigt, at emballager, der har været brugt til f.eks. juice, kakaomælk og andre mælkeprodukter, afleveres og opbevares i butikkerne. Især lægges der vægt på, at eventuelle drikkevarerester i emballagen kan rådne, tiltrække skadedyr og medføre lugtgener.

Desuden sælges meget juice og kakaomælk i kartonemballager, som ikke uden væsentlige ændringer af pant- og retursystemet vil kunne håndteres i returautomater mv. Emballager af karton samt emballager af laminater (bestående af karton og andre materialer) er således generelt undtaget pant- og retursystemet.

Selvom kartonemballager indeholder en stor mængde pap og plast, som kan være interessant for genanvendelse, er den nødvendige adskillelse af materialerne for ressourcekrævende, set i forhold til at producere en ny karton.

Hvorfor er der ikke pant på vinflasker?
En af årsagerne til, at der ikke er pant på vinflasker, er, at tomme vinflasker indsamles sammen med spiritusflasker og andre glasemballager i de kommunale indsamlingssystemer, f.eks. i glaskuber på gader og pladser, ved husstandsindsamling eller på genbrugspladser.

Tomme flasker indsamles også til genbrug af frivillige organisationer og i frivillige pantordninger i nogle butikker. På denne måde indsamles ca. 85 % af vin- og spiritusflaskerne. En anden grund til, at der ikke er obligatorisk pant på vinflasker, er, at disse flasker meget sjældent ender henkastede i naturen, på gader og stræder m.v.